Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 27 mar. 2018
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2590Visninger
AA

5. Solgt

''Jeg høre en hosten, ude fra gangen, og lader som om jeg sover. I et akavaet, forsøg på at slippe, og det lille håb der er for, det lykkes klynger jeg mig fast i som om det gælder liv eller død. Døren går op, og ind kommer Ralph, imens jeg holder øjne lukkede, i et håb på han vil gå igen. Droppe sin 'mission' . Han kommer hen til senge kanten, imens en stank af øl, og spiritus rammer mine næsebore.
''Amanda.'' Siger han prøvende, men jeg inogere ham.
Årh please gud! Lad mig slippe, for engangs skyld. Men så heldig er jeg aldrig. Han rusker i mig, og til sidst bliver jeg nødt til, at reagere. 
''Nå du er vågen. '' Siger hans mørke stemme, og jeg kan fornemme et smil i mørket. 
Han tager fat i min natkjole, og hiver den op, imens han lader fingerne hvile imod skød.  Det er umuligt, at skjule min angst, selvom jeg gør et forsøg, svigter min krop mig, og den begynder at ryste. En stikkende smerte, kommer imod mit underliv, og den breder sig, og bliver værre. Næsten udholdelig, og et frusteret skrig kommer fra mig. Han ligger hånden for min mund, og mit skrig kvæles 
''Amanda, artige piger er stille. Du vil vel ikke, være en uartig pige? Så gør du mig bare vred, og så bliver jeg nødt til at sætte dig på plads, og ønsker du vel ikke?'' Han får det til at lyde kvalmende, og en kvalme kommer os op i mig, imens jeg gisper efter luft. Jeg ryster lydigt på hovedet, som jeg har lært. 
''Dygtig'' Siger han kort, som om jeg er en eller anden lille hund. Men jeg får ikke lov, at få ret meget luft igen. Den sparsomme luft, jeg kan få fra hans finger af, er nok til at holde mig væk fra at besvime, men ikke nok, til at holde frygten for at jeg besvimer væk. 
Selvom jeg går i gang med at tage alfabetet bagfra, bøje forskellige ord, og tælle adskille ting, er det ikke nok til at holde mørket væk, eller ham. 

Endnu engang, havde han været inde ved mig. Mit underliv brænder, og jeg føler mig ynkelige, og ydmyget. Smerten fra underlivet, var ikke den væreste. Det gjorde bare ondt, og om nogle dage, ville jeg ikke kunne mærke det alligevel. Det hele den følses, jeg sad tilbage med. Den ydmygende, grænseoverskridende følese. Hvorfor fanden sku det svin, os være en del af mit sølle liv?! 
Døren går op, og i lyset kan jeg skimte en skikkelse. Åh nej. Bare det ikke, er en af de mange, af Ralphs venner, han mener der skal ha lov, og udnytte mig os! 
Men heldigvis, er det ikke en af dem. Det er Devon. Han går imod mig, med langsomme skridt, og jeg kan høre en svag snakken, fra stuen. Det er nok min mor, og Ralph, der endnu engang deler en falske vin, som de så ofte gør. 
Devon, går hen til sengekanten, og rykker mig en smule. Han ligger sig ved siden af mig, ligger armene rundt om mig, og trækker mig indtil ham. Jeg knuger mig fortabt indtil ham, og først der ligger jeg mærke til misfarven på hans kind. 
''Hvad er der skete?'' Spørg jeg stille, imens jeg lader en finger glide ved siden af. 
''Han havde vist tabt nogen penge, i et spil. Det gjorde ham i dårligt humør, så pludselig kom der en stol flyvende. Det gør ikke så ondt'' Siger Devon stille, og griber fat om mit håndled, for at stoppe mine berøringer. 
''Åh Devon, det er jeg frygtligt ked af. '' Hvisker jeg stille, og ligger mig tættere indtil ham. 
Igennem gardinet, kan jeg fornemme at solen overvejer at stå op, og på det her tidspunkt er vi i sikkerhed for et kort øjeblik. I Ulvetimen. ''

 

 

Jeg aner ikke hvor det dumme minde kommer fra, men kom det gjorde det, imens jeg går rundt, og sætter drinks på bordene. Mændene der sidder ved de forskellige borde, lader mig ikke gå uden en enkelt kommentar, og jeg er efterhånden vandt til det. Et eller andet stort firma, holdte firma frokost, eller forhandlinger, eller noget tredje, men de havde i hvert fald lejet Ralph's feste lokale, og jeg var blevet sat ind for at 'underholde' dem. Men lige nu, rydder jeg bare af. Så kan jeg godt leve med en kommentar, om mine bryster eller røv. Det er først senere det bliver svære. Når mændene, skal med ind på værelse 5. Værten for festen, havde besluttet vi skulle gå med masker, der dækker vores øjne. Hvorfor aner jeg ikke, men jeg kan holde det hele lidt på afstand. Lugten af alkohol, og mændene, der akvaet forsøgte og hive mig ned på deres skød, imens en stank fra deres mund af øl, kunne holdes lidt væk. Jeg kan rive mig løs, uden de bare griber mere fat, for på dette tidspunkt er de alle fulde, men usikre på om, de må røre. Deres vært, har ikke offenligt gjort hans lille overrakelse endnu, og det er kun et spørgelsmål om tid, før de får frit løb. Men det gir godt med drikkepenge. En seddel bliver ofte, stukket ned i min trusekant, og jeg ligger dem lydigt op i baren, i det glas der er beregnet til det. 
Jeg stiller et par glas, i baren der er blevet tømt, og Devon arbejder på fulde hammer. Med sig bag disken, har han Veronica, der har fået lov at være der, i stedet på værelse 14, der er hendes. 
''Veronica, vi mangler flasker, med voodka. Gider du lige ?'' Siger Devon, imens han er ved at hælde øl op i glas. 
''Devon, jeg er midt i noget....'' Klager Veronica, imens hun står og blander drinks, til et par munter herre, der er ved at synge en fællessang. 
''Jeg gør det. '' Siger jeg kort, og går om bag disken, og ud i baglokalet, og ned af trappen. I kælderrummet, opbevares der alle former for spiritus, og det er os her vi har øl. 
Jeg går hen til kassen, hvor der står skrevet med sort tusch 'Voodka' og hiver et par flasker op. En gysen går igennem mig, da jeg mærker en velkendt skikkelse, der har fulgt efter mig. Jeg vender mig rundt, og få cm fra mig, står Ralph, med hans arrigt blik, og ser på mig 
''Amanda, du gør dig ikke nok til overfor kunderne! Hvordan havde du tænkt dig, de skulle betale for dig, når du afviser dem hele tiden?!'' Ralph var rasende, jeg er ikke i tvivl, men heldigvis vil han ikke lave en scene, og slå til mig, da riskoen for jeg taber de dyre flasker, er for stor. 
''Pas dit arbejde'' Siger han koldt, imens han ser kort op og ned af mig. Jeg skynder mig op af trappen, og sætter flaskerne på bordet bag disken. 
''Her Devon.. '' Siger jeg kort, og han sender mig et nik som tak, imens han forsætter med sit arbejde. Det er en travlt aften, og uden tvivl en aften hvor Ralph vil tjene godt. Imens går jeg ud på gulvet, og ser mig omkring. Ralph's ord var blot en advarsel, og gør jeg ikke noget ved det nu, vil jeg klart fortryde det senere. Mit glider ned af mig selv, alt imens jeg retter på korset, jeg blev tvunget i, så mine bryster kommer mere tilsyne. Et skridt frem, og jeg går ind i en, der hurtigt griber fat i mig, for at stop mig. Jeg ser op, og et par isblå øjne, jeg kender møder mig. Det er ham! Ham den unge kunde, der betalte for 1 time, men var væk efter et kys, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke havde tænkt på det ind i mellem. Okay meget. 
''Baby Doll. '' Siger han overrasket, ''Tænk at vi mødes her igen, og at du så er ved at falde over mig samtidig.'' Der er latter i hans stemme, imens han slipper mig. Nej det er ikke lige ham, jeg ønsker at lig op til. Hans lille nummer sidste gang, gjorde mig forvirret, og jeg bryder mig ikke om, at være forvirret. 
''Hej Fremmede'' siger jeg kort næsvist, og træder uden om ham, og går imod de andre mænd. En hånd grib fat i mig, og jeg drejer mig forskrækket rundt, og ser ind i de isblå øjne. 
''Bare kald mig Marco. '' Siger han legende, og blinker til mig. Jeg ryster det let af mig, sender ham et smil. 
''Okay Marco, jeg arbejder. Du må bestille tid, hvis du vil mig noget. Jeg har ikke tid, til at stå og hygge sludder med dig, som du kan se, er der mange mulige kunder. ''  Jeg forsøger, at vride mig ud af hans greb, men Marco er uden tvivl stærk. 
''Kunder?'' Siger han undrende, og rynker på næsen ''Årh! Du mener alle, de mænd her, der muligt kunne betrages som mine kollegaer, selvom de rent faktisk, er konkuranter, men vi dækker det ind under, årlige komsammen, hvor vi alle ses, og taler om hvor mange penge vi nu har tjent?'' 
Jeg ruller med øjne, og gør det klart jeg er lige glad
''Godt for dig'' Svare jeg igen, og får min arm fri. Jeg går med hastige skridt ud, på gulvet, og frygter at Marco følger med mig. Det eneste jeg høre, er en form for latter, og jeg er hurtig væk, inden jeg kan høre mere. Jeg griber et par glas, og kan ligeså godt gøre mig nyttig, når jeg kan se hvor travlt Devon, og Veronica har. Da jeg går op til baren, og sætter glassene mærker jeg igen en person, komme bag mig. Det gir en kold gysen igennem mig, og frygten sidder uden på mit sparsomme tøj. 
''Kom med mig, '' Siger Ralph's grove stemme, og vi går ud i baglokalet. Jeg følger lydigt med. Blikket plantet på mine skridt, der fortæller alle hvor godt trænet jeg er. Ude i baglokalet, bliver døren lukket, efter os, og jeg er forvirret. Ralph plejer, ikke at hive mig væk fra mulig indtjening? Jeg ser forsigtig op, og det eneste jeg kan se, er Ralph der bukker sig ned efter noget på gulvet. Han gir mig en taske i hånden, 
''Noget kunne du sku bruges til Amanda. Har lige tjent en helevedes masse penge på dig!'' Siger han med latter i stemmen ''en eller anden ung, og dum fyr, vil betale en stor sum for dig! En virkelig stor sum! Jeg kunne næsten bygge det her sted igen, for de penge! En anden kan, jo sagtens overtage dit job.'' 
Jeg slipper tasken, og står målløs tilbage. Det eneste jeg kan høre, er bumpet for tasken. Min mund står åben. 
''Har du solgt mig?!'' Siger jeg forvirret, 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...