Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2199Visninger
AA

21. Sandheden

Jeg aner ikke, hvor lang tid jeg grad ved Marcos skulder, men imens jeg må ha gradt, må han ha båret mig ned i stuen, for da jeg ikke havde flere tår, sad vi i stuen sammen. Jeg lå ind over Marco, og må ha lignet et lig. Han strøg mig ned, og kinden og hviskede ''Det gør ondt, på mig og se dig så ked af det. Jeg henter noget, og drik til dig'' han hvilket, sig ud af mig, og jeg krøllede mig sammen på sofaen, imens jeg fik styr på mine tår, snot, og savl. Marco kom ind, med et varmt krus til mig, og rakte det mod mig. Jeg tog imod det, og smagte på den Kakao han havde lavet til mig. Den var varm, og smagte fantastik! Han satte sig ned, og lagde armen om mig. Jeg kiggede på ham, og han hviskede ''Vil du fortælle mig, hvad der udløste den gråd?'' Jeg slog blikket ned, på min kop, og bed mig selv i læben. Han rykkede på sig, og sagde ''Nå ikke idag'' hvor på han rejste sig, og satte kurs mod køkkenet. Jeg stadig ned, og fik frem sagt ''Amanda'' Marco vendte sig om, ''Hvad?'' Hans øjne kiggede nysgirret på mig. Han satte kurs hen til sofaen igen, og satte sig ned. Jeg holdte blikket ned på mit krus, og sagde igen ''Mit navn er Amanda.'' Han strøg min kind, ''det er et smukt navn Amanda.'' Jeg fornemmede, hvordan han smagte på mit navn, og lod hans finger glide ned over min kind igen. Jeg sukkede, og tog en slurk af kakaoen, og satte den på bordet ''Nu skal du høre, hvad mit maridt handlet om. Det har været sket, så please stil spørgelsmål bagefter!'' Han nikkede, og jeg lænede mig op af ham. Jeg fortalte ham det hele, imens mine tåre stillede vendte tilbage, og de fik lov, og løbe frit ned over mine kinder. Jeg fortalte ham, om fødslen, og hvilket pinsel det havde været. 
Da jeg var færdig, følte jeg mig lettet på en tung måde. Jeg følte mig os utrolig træt, imens Marco ømt strøg mig på alle steder af min krop. Han kiggede mig, da jeg ånede lettet op. Han så på, og sagde ''Sikke en historie. Hvor gammel var du der Amanda?'' Jeg sukkede ''det ved jeg ikke. 12-13 år, har jeg vel været. '' Han åbnede munden ''Var du tidligt udviklet eller?'' Jeg trak på skulderne ''åbenbart. Har ikke så meget, styr på det Marco. Jeg husker bare, hvor forfærligt det var.'' Jeg lagde mit hoved, ned i skødet af ham. Hans finger strøg legesygt over mit hår. og begyndte, og tag små totter op. Jeg var træt nu, men var os bange for at sove. ''Kan forstå, du syntes det. Dit barn, bliver myrdet. Kunne jeg ikke forstille mig ske, for mig.'' Jeg lukkede øjne, og havde virkelig ikke lyst til at snak mere. Han strøg mig på kinden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...