Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2246Visninger
AA

19. på den anden side

Marco og jeg snakkede aldrig, om den episode med hans eks kæreste igen! Det nagede mig! Vi snakkede ikke sammen, og sådan nogen ting, og det gjorde ondt på mig. Jeg var åbenbart, bare hans 'ting', som han havde købt og betalte ved kasse 1. 
Det var nat, og jeg sad i vindues karmen, i min silke natkjole, imens jeg kiggede ud på månen. Det var fuldmåne, og lige i nat så den smukkere ud end før. Jeg forstillede mig, hvordan mine øjne skinnede, i månens skær, selvom jeg godt vidste, at det bare var min fantasti der løb af med mig. Men jeg nød, at fantasere mig til ting. Lige i nat, kunne jeg ikke sove, fordi månen stod højt, og jeg havde for meget at tænke på. Marco lå på sengen, og sov ubemærket. Jeg elskede at side her om natten, og nyde månen. Det var underlig, når natten var sort, men alligevel sad jeg her. Maridtene holdte sig, lidt på afstand når jeg sad her, men ikke hele tiden. Når jeg endelig, lagde mig ned igen, og lå tæt ind til Marco, kom maridtene tilbage. 
Men denne nat, kom maridtene for alvor. Jeg kunne mærke det, da jeg sad i vindues karmen. Min føleser sad ude på tøjet, på det tidspunkt. Jeg kiggede op på månen. Det var fuld måne, og jeg så ud på månen. Min krop skævlede, og uden at vide hvorfor, blev jeg bange uden grund. Vinduet stod åbnet, og det var koldt, selvom vi var i en sommer månede. Da natten, havde gjort mig utilpas, lukkede jeg vinduet, og jeg lagde mig ned til natten, og bad hurtigt til at natten vil gå hurtigt. Jeg lagde armene om ham, og han rykkede let på sig. Jeg lukkede øjne, imens jeg holdte mig tæt på Marcos varme krop. Jeg talte den tikkende lyd, fra uret, og faldt i søvn. 
''Mor så på mig, imens jeg stod i badet. Hun havde slukket bruseren, og så op og ned af mig. Hun virkede, i et underligt humør, og ser detaljert på mig. Jeg syntes det er underligt, da hun mærker på min mave. Hun studere mig mere nøje, og siger ''er længe siden, du har haft din menstrusion Amanda?'' Jeg rødmer, og syntes det er flovt! Jeg nikker tavst, og er bange for at Ralphs, kommer ind af døren os. Hun rynker på næsen, og ber mig tag mit tøj på, når jeg har vasket mig. Det er jo mor, så jeg gør som der bliver sagt. Da jeg har vasket mig, og taget mit tøj på, går jeg ud i køkkenet. Mor er her ikke. Jeg sætter mig ned, og venter på hende. Noget tid efter, kom hun ind i køkkenet. Hun har jakke på, og dufter svagt af parfyme, imens en dejlig brise af frisk luft, kommer ind af døren. Hun har en pakke i hånden, men jeg tror ikke den er til mig. Det ligner ikke at, jeg kan bruge den til noget. Hun pakker den op, og en aflang pind, kommer frem. Den minder lidt om et termometer, bare tykkere i i den tynde ende, end et termometer. Hun rækker mig det, og siger ''Du skal gå ud på toilettet, og så tis på spidsen af den. Først skal du tag hætten af, og bagefter tag den på igen.'' mor viser mig, hvordan jeg gør, og jeg går på toilettet, og gør som hun siger. Da jeg har tisset færdig, går jeg ind med den til hende, og rækker den forsigtigt til hende. Hun ser på den, og rynker på næsen. ''Det er ikke godt Amanda.'' hendes stemme er mild, og for engangs skyld, er hun sødere end hun plejer. Jeg sætter mig, ved siden af hende, og hun stryger mig over hovedet ''Du er gravid Amanda. Hvem har du været sammen med?!'' De sidste ord, skænder hun. Jeg krymper sammen, og husker ordene ''Du siger det ikke til nogen!'' Ordene, rammer mig hårdt, og jeg begynder at grade. Hun synker sammen, ved siden af mig, og stryger mit hår ''Er det far?'' hvisker hun. Tårene vil ikke stop, ned af mine kinder, og jeg nikker forsigtigt. Hun retter sig op, og tager vores gamle viskestykke ''Amanda, min lille pige. Vi skal nok få styr, på det her'' hvisker hun. Tårene vil ikke stoppe, og jeg forsøger at tørre dem væk fra mine kinder, med håndfladen, men de løber bare. Hvordan kunne jeg dog gøre det!! Jeg fortalte mor det! ''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...