Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2201Visninger
AA

13. nogen uger efter

Jeg havde boede hos Marco, et par uger, og var ved at lære rutinen. Især den med rengøringen, var jeg ved at blive god til, men noget nagede mig. Marco afviste mig stadig blankt. Jeg begyndte, og slappe af i hans selskab. Han kunne blive virkelig hidsig, og skælde mig ud, men han slog aldrig. Han var skarp, hård og kold i stemmen, når jeg trådte ved siden, og mild, sød og trøstende når, jeg havde brug for det. Når jeg vågnede om natten, med mariedt, holdte han mig tæt, indtil jeg faldt i søvn. Nogen gange, roste han mig os. Det føltes fantastik, når hans rosende ord, ramte mig. Han kunne få mig helt, op og køre. Gud hvor var jeg, dog glad for ham. Det skete få gange, at jeg vågnede før ham, og så lå jeg bare og stirrede på ham, men jeg turde ikke åbne mig. Jeg turde ikke fortælle ham noget, eller fortælle ham mit rigtige navn. Han var selv, en lukkede bog, og jeg turde ikke spørge ind til ham. Vi sagde ikke meget, til hinanden. Heller ikke når vi spiste. Han spurgte mest ind til, hvad jeg havde brug min dag på, når vi nåede til aftensmad. Når jeg havde gjort rent, og ordnede det jeg sku ordne, elskede jeg og stå og prøve tøj. Jeg havde prøvet, det tøj havde mindst 1000 gange. Jeg var begyndt, og syntes om mit nye liv. 
Denne dag stod jeg, og prøvede en sort kjole. Den var stram, lårkort, og gav den perfekte kavalergang. Jeg ledte efter, nogen stiletter der passede til, imens jeg dansede rundt. Jeg havde tændt, for et anlægget, og lyttede til et nummer, jeg ikke kendte, men fantastik lød det. Da jeg endelig, havde fundet nogen høje sorte stilletter, der var udsmykket med noget, der lignede diamanter, for mig på snuden. De var flotte, og jeg i førte mig dem. Jeg så mig ind, i spejlet og drejede rundt om mig selv. Så smuk, havde jeg ikke set ud længe. Jeg samlede mit kastanje brune hår i en knold, i nakken. Jeg tog et par hårnåle, og satte pandehåret tilbage med dem. Jeg så mig i spejlet, waw så flot havde jeg ikke set ud nogensinde. Jeg smilede stort, og så, så et par øjne genspejle sig i spejlet. Jeg vendte mig hurtigt rundt, og så Marco. Jeg blev ramt, af pinlighed i et par sekunder. Marco plejede, at arbejde på dette tidspunkt, var jeg ret sikker. Han kom aldrig brasende ind, i det værelse, hvor mine ting var. Han gav mig elevartor blikket, ''Du ser godt ud Baby Doll'' hviskede han. Jeg rødmed og så ned. Det var ros, fra hans side. Han drejede mig mod spejlet igen, og jeg så på mig selv. Han strøg, en finger hen over min skulder, og det gav en fantastik, varm følse igennem mig. ''Tak Marco'' hviskede jeg. Hans hånd, strøg min skulder, og begyndte stille og massagere. Jeg trak mig sammen, og blev bange. Han gjorde bevægelserne roligere, og jeg slappede hurtigt af igen, og lukkede øjene halvt i. Han bøjede sig nedad, og kyssede mig forsigtigt på skulderen. Den varme følse, blev 1000 gange varmer, og en masse sommerfugle, holdte fest nede i min mave. Han strøg sin hånd, om min talje, og lagde sin hage på min skulder, imens vi begge så ind i spejlet. Det havde været lige meget, hvem der havde sagt noget nu. Om det havde været Marco, mig, eller andre mennesker. Vi så fantastik ud på denne måde. Jeg så på ham, og lod et smil brede sig. Han så ned på mig, hvilket ikke var unaturligt, da han var højere. Han plantede et kys, i min pande ''En dag, skal du med mig, ud og spise i den mondering. En dag, når du er klar'' hviskede han. Han fjernede sig fra mig, og jeg vendte mig mod ham. ''Må jeg snart gå udenfor?'' sagde jeg hurtigt. Jeg holdte mig for munden, og ved ikke hvordan det var kommet ud af min mund. Han løftede, et øjenbryn og så koldt på mig. Jeg krympede mig sammen, som en lille hund, der havde gjort noget forkert. ''Kun til hegnet, ikke længere'' svarede han hurtigt, og gik ud. Jeg fik lyst til at hoppe af glæde! Endelig kunne jeg mærke vinden igen, og vide jeg var indefor et hegn. Da jeg boede ved Ralphs, kom jeg mest ud, når jeg sku handle, eller når Fuppe tog med mig. Hvor jeg dog, stadig savnede Fupse

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...