Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2194Visninger
AA

8. Nigth mare.

De tunge skridt lød over gulvet. Jeg vred mig, i smerte og kunne ikke mere. Hvad var det, der havde startet hans raseri anfald? Jeg stønnede af smerte, og klynkede kort, imens jeg forsøgte, at kravle væk, ved at skub mig frem, på mine hænder. Den smag af jern, der var i mund gjorde mig bange. Jeg ledte i værelset, efter noget der bare kunne minde om en flugt vej. En fod blev sat på min ryg, og skubbede mig mod gulvet igen. Jeg skreg, og hylede op. ''Lad mig være!'' råbte jeg, imens tårene løb ned af mine kinder. Jeg blev bare trykket mere mod gulvet, og fik revet fat i mit hår. Jeg grad højere, ''Pleas lad mig nu være! Jeg skal nok være artig.'' Grad jeg højlydt. Men der var ingen nåde, at hente. Da han lagde sig ovenpå mig, og stak den ind, skreg jeg højt, men blev kvalt, af en hånd der satte sig for min mund. Da han fjernede hånden, kunne jeg kun sige ''Det gør ondt.'' 

Jeg blev vækket af Marco, der ruskede i mig. Jeg slog øjene op, og satte mig hurtigt op i et skrig. Marco så forvirret på mig. ''Baby Doll, er du okay?'' hviskede han stille. Jeg lagde mig tilbage, og grad. Jeg holdte hænderne foran øjene, og lod tårene løbe. Hvad var det for et liv, jeg var blevet tilbudt nu?! Mareridtene vendte tilbage nu, og lige det her, havde jeg storset fortrængt. Jeg kunne ikke stoppe tårene. De løbe bare, og lige meget hvor meget jeg prøvede. Marco sukkede, og lagde armene rundt om mig, og trak mig indtil ham. Jeg var lige glad med, alt lige nu, og grad ud ved hans brystkasse. Det føltes på en underlig dum måde, lidt trykt. 
Da jeg endelig, var færdig med mit vandfald, strøg Marco min sidste tåre væk. ''Du er bange ikke?'' sagde han, på en rolig, men stadig bestemt måde. Jeg så ind i hans brystkasse, og nikkede lidt tøvende. Han strøg mit hår væk, fra ansigtet ''Du først være bange, hvis du trodser mig. Men vi taler, om det i morgen Baby Doll. '' hviskede han stille. Jeg lagde mig til at sove igen, og faldt i søvn i en jeg hadets arme. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...