Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2182Visninger
AA

24. Nær slutningen måske?

Næste morgen blev jeg vækket af en larm fra køkkenet, efterfulgt af et par bande ord fra Marco. Jeg rejste mig op, og små lød ned til ham, i mine sorte silke natkjole. Han stod forover bøjet ude i køkkenet, og ledte efter noget i et af skabene. Det var underligt. Det plejede jo, at skulle være mig der lavede morgenmad? 

Han havde sort jakke sæt på, lidt ligesom første gang vi mødtes. Han rettede sig op, og vendte rundt. Han så først forskrækket ud, og bagefter lignede han sig selv igen 
''Godmorgen min pige'' sagde han hurtigt, og satte den skål han havde kravlet rundt i skabet for at finde på bordet. 
''Godmorgen Marco'' sagde jeg forsigtigt, og satte mig ved bordet. Den søde duft af æg, bacon, og fransbrød, ramte mig. Marco satte maden på bordet, og satte sig der efter ned. Jeg smilede til ham, og gik i gang med at spise. Han rakte ud efter fadet med mad, og så tæt som han sad på mig, kunne jeg dufte hans shampoo. Jeg nød altid duften, af hans shampoo, og syntes han så fantastik godt ud i jakkesæt. Måske var der mange ting, i mit hoved. Måske var der noget andet, men jeg havde det dårligt, med at Marco skulle forlade mig i et par timer. 
''Kunne du ikke, handle ind i dag?'' sagde Marco pludseligt. Jeg smilede. 
''æhh?'' sagde jeg, og så forvirret på ham. 
''Altså du kan få Joey, til at hjælpe dig. Har lagt en seddel, så kan han hjælpe dig.'' 
Jeg smilede ''Det gør jeg så!'' 

 

Da Marco havde kysset mig på kinden, og var kørt gik jeg op og skiftet tøj, og lagde make up.
Da jeg var færdig, gik jeg nedenunder, tog seddlen på bordet, og gik ud i gårdspladsen hvor Joey stod, og ordnede noget over ved garagen. Jeg gik hen bag ham. 
''Joey?'' 
Joey vendte sig hurtigt, om og så på mig. 
''Hey?'' han så forvirret rundt. 
''Jeg skal ud, og handle?'' Han nikkede, og gik ind i garagen, og startede en sort Mercedes, som han bakkede ud. Jeg satte mig ind, ved siden af, og håbede at Joey, ville hjælpe mig, med at handle ind. 
Der blev ikke sagt, et ord på vej derhen. Da vi nåede frem, til supermarkedet, var det mærkeligt, at træde ind sammen med Joey, ved alle de mennesker. Jeg nød i fulde drag, at handle ind! Alle de ting, jeg kunne kig på, og vidste jeg skulle ha med hjem. 
Det var fantastik, og da vi endelig var færdig med at handle ind, hjalp Joey mig ud med alle tingene.
på vej hjem, sad jeg på bagsædet. Joeys svar, var korte, og jeg vidste at han ikke gad ha ballade. 
Da vi kom hjem tog jeg poserne, med indenfor, og gik i krig med at pak det hele ud. 
Alt kom på Plads. Grøntsager, det ene sted, Kød vare det andet sted, pålæg vare det tredje sted osv, og jeg nød det! Jeg følte mig, pludselig ufattelig betydningsfuld i Marcos liv. 
Men det tom rum, der var i mig, blev større for hver dag der gik. Det føltes som, noget mørkt, sort og hårdt, når jeg tænkte på det, som jeg undgik. 
Jeg ville ikke tænke på det! Men nogen gange kunne jeg bare ikke lade vær. Tomrummet blev større, og større hele tiden, og noget følte jeg at jeg blev trukket ned i tomrummet, og ikke kunne komme op. Fortiden, minderne var der i, det sorte hul der hed 'tomhed'. Når jeg var dernede, føltes min krop som om den skulle eksploere! 
Jeg savnede Fuppe, og jeg havde på den anden side heller ingen lyst, til at vende tilbage for at finde ud af om, han havde det godt. 
Tomheden vendte tilbage, da jeg gik rundt i Marcos hjem, og lavede ingen ting. Jeg vendte på han kom hjem, og det fik mig til at smide mig på sofaen. 
Måske var det derfor, jeg var faldet i søvn. 
For jeg blev vækket af Marco, der tog fat i min skulder. Jeg slog øjne, og gabte små søvnigt. 
Han smilede lidt
''godmorgen Amanda'' sagde han på sin egen kolde måde, jeg fandt utroligt sexet. 
Jeg smilede til ham, på en 'uskyldig'-pige måde. 
''Godmorgen Macho-man'' sagde jeg forsigtigt. 
Hans øjne gled ned af mig, imens jeg lå med tæppet rundt om mig. Jeg anede ikke hvad klokken var, eller om jeg var gået glip af hele min dag, men noget sagde mig, at Marco havde haft en lang dag. 
Marco dumpede ned ved siden af mig, og jeg trak benene til mig. 
''Hvordan har din dag været?'' spurgte jeg forsigtigt, og fik en lyst til at stryge ham på armen. 
''Fin nok'' sagde han små koldt, og virkede ret så fjern. Jeg fik lyst, til at være tættere på ham. Så jeg tog mod til mig. 
Jeg satte mig op, og kravlede over på skødet af ham. 
Han så på mig, og lænede sig tilbage uden at sige et ord. 
Jeg sad med næsen mod hans næse, og benene plantet på hver sin side af ham, og armene lagt rundt om hans nakke. 
''Marco'' hviskede jeg forsigtigt, da han slog blikket ned. Han rørte ikke ved med, selvom jeg ønskede det. 
Hans øjne glæd op, og ramte mine øjne. 
Jeg lod et kys ramme hans mund, og så endte det som det jeg ønskede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...