Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 21 jun. 2018
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2671Visninger
AA

6. Marco

''Vi kan os sige du flytter hjemmefra'' Siger jeg trejde stemme. Jeg vender mig rundt, og møder Marco's blik. Han ser ondskabsfuldt på mig, og et smiler breder sig over hans læber. Ikke det smil, jeg havde brug for lige nu. Jeg træder tilbage, er ved at skvatte, men finder balancen, og ser på Ralph. 
''Det kan du ikke gøre!!'' Råber jeg vredt af ham. 
Ralph smiler, imens han ser ind i min øjne. Han træder frem imod mig, imens jeg træder tilbage. Først da jeg rammer væggen stopper jeg. 
''Af hvad kan jeg ikke?'' Siger han med den evige trussel over hans stemme. Gennem så mange år, er jeg gået trænet, og den klump i halsen, jeg evig og altid har rykker sig lettere op. 
''Du kan...... Gøre..... hvad du vil....'' Fremstammer jeg panisk, og lydigt. Mange års træning, har uden tvivl gjort mig til det pragt eksemplar, som han viser frem. Ralph vender sig imod Marco, imens Marco stikker en kuvert imod ham. 
''Tak for handlen. Skal nok være 'sød' ved hende'' Griner han hånligt, og Ralph følger med hans latter. De er uden tvivl enige, og jeg er uden tvivl i frygt. 
''Tag dine ting. Vi går nu. '' Siger Marco, og jeg gør som han siger. Da vi går igennem baren, møder mit blik Devon, der ser på mig, som om han udmærket var klar over det. Og Ja jeg vil savne ham, og han vil savne mig. 
''Må jeg ikke sige farvel til Devon?'' Min stemme er bedende, og tiggende. 
''Nej!'' Siger Marco med hans egen bestemte tone, og går hen til hoved døren. Jeg følger med ham, og stopper op bag ved ham, da han åbner døren til en taxi. Han gir mig tegn til, at sætte mig ind, og jeg gør hvad han ber om. Han mumler en adressen til chufførn, og taxien sætter igang. Marco tager sin mobil op, og jeg sidder der ved siden af, og knuger min taske indtil mig. For alt i verden, vil jeg ikke miste den lige nu. Så har jeg intet, der er mit. 
''Hvad er det, du vil med mig?'' Siger jeg med en yderst forsigtighed i stemmen. 
''Kan du tidspunkt finde ud. '' Snerre Marco surt, imens han taster et mobil nummer ind, på hans mobil. 
''Det kan du sku, da ikke bare sige!'' Svare jeg surt, og ser på ham. Marco ser op på mig, og hans iskolde blik, for det til at løbe ned af ryggen på mig. 
''Undskyld'' mumler jeg, og ser ned på mine hænder. Han læner sig imod mig, imens han sætter hånden ned på mit lår, og klemmer til. Et lille ubetydeligt skrig forlader min mund, imens Marco hvisker snerrende: 
''Jeg kan gøre, og sige hvad jeg vil. Du skal opføre dig ordenligt, men kan vi ordne når vi kommer hjem.'' Han gir mit lår et ekstra klem, og jeg bider tænderne sammen for at skriget ikke bliver højt, og skærende. Taxi-chufføren ville undre sig, og det er næppe det jeg har brug for lige nu. I det mindste, kunne mine tanker flygte væk. 

Da Taxi'en stoppede, vågnede jeg igen. Jeg var åbenbart faldet i søvn, og havde sovet op af døren. I gårdspladsen lå en kæmpe stor villa. Den mælkehvide farve, kunne ses i månen skær. Marco betaler chufføren, og træder ud i gårdspladsen. Jeg diskutere mig, om jeg skal forsøge at tage flugten, men på den anden side er jeg så dødens træt, at jeg ikke orker det. Marco går hen, og åbner døren for mig. Jeg griber min taske, og stiger ud. Det sidste jeg når at høre, er chufføren der mumler 
''Sikke en gentelman, du har som kæreste'' 
I mit indre, har jeg lyst til at råbe at han i hvert fald tager fejl, og det overhoved ikke er min kæreste. Men hvorfor skulle han tro mig? En dum lille pige som mig, vil ingen tro på. 
Jeg følger med Marco ind af døren, imens mit blik er i jorden. Det eneste sted, jeg ikke har lyst til at være er her, og jeg vil bare flygte så langt væk, jeg kan. Da vi kommer ind i for gangen, tager Marco min taske, og stiller den fra sig. 
''Følg med'' Siger han tørt, og jeg følger lydigt med. Mange års intens træning, viser sit præg nu. Vi går ud på badeværelset, hvor badekarret er fyldt op, og en ren duft, blandt med duften af blomster rammer mig. 
''Smid tøjet'' Hvæser han, og ser afventende på mig. Jeg er jo købt, og betalt. Så hvad valg har jeg? Jeg trækker langsomt det tøj af, som jeg havde serveret i hele aften, og lod det ligge i en bunke på gulvet. 
''Gå op i badet. '' Hvæser han igen. Jeg går hen til badekarrets kant, og lader mine fingre mærke forsigtig på det varme vand. Det er meget varmt, mere end jeg er vant til. Hjemme hos min mor, og Ralph fik vi kun bad en gang om måned, men underlivet blev tilgengæld vasket flere gange om dagen. Jeg træder forsigtig op i det, og det føles et øjeblik skoldende imod min sarte hud. Men efter nogle minutter i vandet, var det holdigt at være i. Marco fandt en flaske med bodyshower i, og rakte mig den. 
''Bliv her, til jeg kommer igen. Vask din krop, med den. Kan ikke ha en beskidt Baby doll i huset. Håret klare vi når, jeg kommer igen.'' Jeg tog imod flasken, og stillede den på kanten, imens Marco forlod rummet. Den skønne duft, af blomster overdøvede stanken, af Klorin. Imens jeg sæbet mig godt ind, begyndt jeg så småt at slappe af. Da jeg havde fået vasket min krop, lagde jeg mig tilbage, og så op i det perlemorshvide loft. Duften var beroligende i sig selv, og blandet med den enorme træthed jeg følte lige nu. 
Døren går op, og Marco kommer ind. I hånden har et par trusser, og en silke kimo med. Han ligger det på, toilet brættet, og ser på mig. Jeg sætter mig op, og gør alt for ikke at se for skræmt ud. Hele hans kropssprog, og måden at se på mig skræmmer mig, og pludselig er jeg på hans teoritorium. Et sted jeg ikke kan flygte fra. 
''Rejs dig, og gå over i brusekabinen.'' Han ser afventende på mig, imens jeg rejser mig. Heldigvis dækker skummet, de fleste steder af min krop, imens jeg varsomt træder ind i brusekabinen. Jeg tænder for den, og venter på vandet bliver varmt nok, og træder under. Efter at ha vasket håret i Shampoo, og conditioner, dufter det mere fantastik end det nogensinde har gjort. Marco står klar, med hans babekåbe, og den varme der ligger sig imod min hud er helt ubeskrivelig. Den gir kort, en følese af tryghed. Han rækker mig en hårbørste, hvor der stadig sidder klistermærke på. 
''Når du har børstet dit hår, så kom ind i stuen til mig. '' Siger han, i et mildere toneleje. Han vender rundt, og forlader badeværelset. Jeg kigger i spejlet, og børster mit hår ud i lang strøg. Normalt har det skulle gå hurtigt, for at være klar til næste kunde, så efterhånden, har jeg vendt mig til den smerte, der tit bliver efterladt i hovedbunden, når det går alt for stærkt. Ligeså snart, jeg er færdig hænger jeg badekåben på plads, og tager de trusser Marco har lagt, og i føre mig kimo'en. Den dække uden tvivl alt for lidt, men det er jo nok sådan Marco kan li det. Mit blik strejfer henover gulvet, og mit tøj er blevet fjernet? Underligt? 
Nå men næste step, er uden tvivl at komme ud og finde Marco's stue. Størrelsen på dette hus, gør det uden tvivl besværligt, bare at finde tilbage til badeværelset. 
I det jeg træder ind, hvor jeg kan se lysglimtene fra en pejs, og den varme følese rammer mig, håber jeg, at jeg er gået rigtig. Og ganske rigtig, i sofa gruppen i hjørnet sidder Marco, med næsen plantet i nogen papir. Jeg går hen til ham, og sætter mig forsigtig ned i samme sofa, som ham. Det er de færreste kunder, jeg er blevet kørt ud til, men når det er skete, har jeg lært hvordan jeg skal gøre. Indtil videre, må jeg bare erkende, at det bedste nok var at Marco var i godt humør. Han ser kort på mig, og vender så næsen tilbage i papirene. En Dokumentar, om planter køre på tv'et, og bliver vist bare brugt, som baggrunds støj. 
''Det er rart, og se du er blevet ren nu.'' Siger hans hårde bryske stemme, imens han roder tilfældigt i papirene. 
''Ja. Tak for badet.'' Min stemme, er lydig, og underdanig. Ligesom den skal være. 
''Kan ikke ha, du er beskidt. Nu Skal du høre, reglerne inden det er din sengetid Baby Doll: 
Regel nr 1: Du er min nu, så mit ord er lov. 
Regel nr 2: Du skal ikke forsøge, at flygte, men prøv bare. Hele huset er spækket op, med alarmer. Glem og forsøg at finde koden. Den har jeg i hovedet. 
Regel nr 3: Jeg sørger for, du får hvad du skal bruge af tøj, mad osv. Så vær taknemlig, for hvad du får. 
De Andre regler, finder du ud af med tiden. Noget du er i tvivl om?'' 
Mit blik  strejfer rundt i rummet, imens han taler. Han får, det til at lyde som om, jeg skal bo her for evigt. Har jeg bestemt ingen planer om. 
''Jeg har mange spørgelsmål, til hvorfor jeg er her?'' 
Han løfter hånden, og gir tegn til jeg skal stoppe med at tale. 
''I morgen. '' Siger han kort. 
''Jamen....'' Klynker jeg kort. 
Han ryster på hovedet 
''I morgen, sagde jeg'' 
Så stilen ligesom lagt. 
Han ser på sit ur, og samler sine papir. 
''Sengetid Baby Doll. '' 
Jeg rejser mig fra sofaen, og følger efter Marco op af den lange trappe. På 1 salen, var der mange døre, at vælge i mellem. De alle var hvide, og ens. Han gik ned i bunden, og åbnet en af de sidste døre. Jeg trådte ind i et hvidt rum, og en stor dobbelt seng, oplyste rummet. Sengetøjet var lilla, og af silke. En dør mere, gjorde det skilte sig en smule ud. Jeg så mig kort omkring. 
''Det her bliver dit hjem. Regner ikke med, du har behov for at ligge ved siden af mig. Mit soveværelse, ligger lige overfor. Du har tid nok, i morgen til at se dig omkring. Sov godt. '' Han forlader rummet, uden yderligere ord,  og låser døren. Jeg smider mig på den absurdt store seng. Den ene af en bløde dyne, ligger jeg i mellem mine ben, og den anden henover mig. Værelset i sig selv, er meget større end det lille loftværelse, jeg har været vant til førhen. Trætheden, har efterhånden overmandet mig. Det ligger låg, på frygten, og inden længe er jeg langt væk i drømme land. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...