Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2192Visninger
AA

7. Marco

''vi Kan os sige, du flytter hjemme fra.'' sagde en tredje stemme. Jeg vendte mig rundt, og mødte Marcos øjne, der ikke længere var rare at se på. Jeg trådte tilbage, og ramte Ralph, der skubbede til mig. Jeg fandt balancen og så på Ralph ''det kan du ikke gøre!'' råbte jeg af ham. Han lænede sig frem, og hviskede ''Af hvad kan jeg ikke?!'' Jeg krympede mig sammen, og blev bange, ''du kan gøre lige hvad, du har lyst til'' fik jeg modvilligt frem stammede. Marco sagde ''Tak for handlen. Skal nok være 'sød' ved hende'' grinede han hånligt. Jeg fik lyst, til at løbe alt hvad jeg kunne, men var alligevel bange. Jeg fulgte efter Marco, og så mod baren hvor Fuppe stod, og kiggede på mig. Jeg stoppede op, og så på Marco ''Må jeg ikke nok sige fravel, til Fuppe?'' sagde jeg stille. Han vendte sig rundt, og så på mig ''Nej!'' sagde han kort, og bestemt. Jeg krympede mig sammen igen, og gik efter ham, da han begyndte og gå. Han åbnede døren, til en taxi, og jeg satte mig ind, og han satte sig ved siden af mig. ''Kan godt forstille mig, at du kan svare igen'' sagde han pludselig imens, han så på mig. Nu var Ralph der ikke mere, så nu var jeg ikke nær så bange. ''Kan jeg jo nok godt. pskopat'' mumlede jeg. Han satte hånden på mit lår, og klemte til. Jeg bed mig i læben, for ikke at skrige. Han lænede sig mod mig, så det faktisk bare lignede han slikkede mig på halsen, ''Du skal opføre dig ordenligt, men ordner vi når du kommer hjem.'' hvæsede han af mig. Han slap sit greb i mit lår, og satte sig tilbage. Jeg ømmede kort mit lår. Resten af vejen, sagde jeg ikke et ord. Jeg stirrede frem. Jeg turde ikke flygte, men kunne mine tanker. 
Da taxien stoppede, så jeg kun en kæmpe stor villa. Jeg blev ført ud i gårdspladsen, og fik besked på at stå stille. Jeg så forvirret rundt, og holdte min taske tæt ind til. Han betalte taxien, og trak mig mod døren. Han tog tasken fra mig, da vi nåede ind. Han stillede min taske i gangen, og trak mig mod badeværelset. Da vi nåede derude, flåede han tøjet af mig, og jeg forsøgte at rive mig væk, men han var stærkere end mig. Han tvang det hele af mig, skubbede mig ned i badekarret. Jeg vred mig, og forsøgte, at rive mig op. Vandet var varmt, og det gjorde ondt. Han tog fat i min kæbe, og pressede mig ned af ''Lig stille!'' hvæsede han af mig. Jeg følte, jeg blev kvalt, men fik alligevel samlede mod nok, og fik mig selv tvunget til at slap af. Han gav mig sæbe, i hånden og sagde ''Nu vasker du dig, ordenligt. Jeg finder noget tøj, til dig, og kommer med det. Du skal sørger, for at vaske dig grundigt. Gider ikke ha en beskidt, Baby Doll ind i mit hjem'' sagde han truende. 
Da han gik ud, begyndte jeg og vaske mig. Jeg måtte hellere høre efter, men var os død for kræfter lige nu. Jeg begyndte, ligeså langsomt, at nyde at kunne tag et langt bad. Derhjemme, sku vi være hurtige, for ikke at bruge for meget af det varme vand. Jeg sad i mine egne tanker, og kørte shampoo rundt i mit hår, da Marco lod noget tøj dumpe ned på stolen. Jeg så mod ham, og han smilede bare på en kold måde til mig. Jeg krympede mig lidt, hvor han efterfølgende sagde ''Kom ind i stuen bagefter, og prøv bare at flygte. Du kan kun, ud hvis du kender koden til hoveddøren, og den har jeg i hovedet. ' jeg så ned, og nikkede stille. Da han var gået, vaskede jeg mig færdig, og viklede et håndklæde om mig. Jeg så på tøjet. wauw! Det var en sort kort kjole, jeg altid havde ønskede mig. Undertøjet, var den rigtige størrelse, for engangs skyld, og der var nogen almindelig stiletter til. Var ellers alt for vant, til at gå i høje stiletter. Jeg redte kort håret igennem med fingerne, og gik i retning, af det jeg troede der var stuen. Jeg må ha gået rigtigt, for jeg kom ind i en kæmpe stue, hvor alt så stilrent ud. Over i et det ene hjørne, var der lavet sofa gruppe. De danede et hyggeligt lille sted. Marco sad derover, og så tv. Jeg gik langsomt mod ham, og besluttet mig hurtigt, for at sæt mig ved siden af ham. Da jeg dumpede ned ved hans side, så han bare forsat på tv'et. Det var som om, han ikke bemærkede jeg var der. Da jeg havde set på ham, hvad der mindet om en kort evighed, så han endelig på mig, og sagde ''Jeg vidste den kjole vil klæde dig.'' Han rejste sig og slukkede tvet, ''Nå men det er sengetid baby Doll.'' sagde han strengt. Jeg hadet det navn! Det var noget Ralph, havde givet mig for at kunderne, ikke vidste hvad jeg hed. Jeg så ned på mine hænder, ''Jeg har så mange spørgelsmål'' sagde jeg prøvende. Marco lagde armene over kors, ''imorgen'' sagde han kort. ''Jamen...?'' fik jeg fremstammet. ''Imorgen!!'' sagde han lidt hårde. Jeg fulgte lydigt efter ham, og var faktisk rimlig træt nu. Da vi gik ind, i soveværelset stod der en kæmpe dobbelt seng, med silke sengetøj. Den så indbydende ud, og gjorde mig mere træt. Marco begyndte, og tag sit tøj af, og sagde strengt ''tag dit tøj af, så du kan sove!'' Jeg hørte efter. Lige i dag, orkede jeg ikke, at diskutere. Da jeg havde lagt mig i sengen, gik Marco hen og låste soveværelse døren, med en kode. Jeg kunne ikke nå, at se koden, men vidste jeg måtte ha den! Marco lagde sig, ved siden af mig, og jeg havde jo, lært at andre mænd i sengen, betød jeg sku ligge op. Det gjorde jeg så, men blev i stedet skubbet væk. ''lig dig til at sove!'' sagde han hårdt. Jeg krympede mig sammen, i sengen så langt ude på sengekanten som muligt. Hvorfor havde han købt mig, hvis han alligevel ikke gad mig? Jeg havde for mange blanede føleser nu. Lige nu, var jeg bare træt, og trætheden overvant frygten. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...