Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2237Visninger
AA

18. fortrydelsen

Næste morgen, vågnede jeg med en underlig smag i munden. Marco var der ikke, og var jo ikke unormalt. Jeg tænkte tilbage, på det jeg havde sagt til ham, inden vi skulle sove. Det var jo sandheden! Han ejede kun mit ydre, men så længe jeg nægtede ham adgang, til mig fik han heller ikke mit indre! Han kunne ikke eje mig! Jeg rejste mig fra sengen, og så på mig selv i spejlet. Det var ikke, det kønneste syn jeg var om morgen, men jeg kunne leve med det! Imens jeg stod, og gjorde mig anstændig, hørte jeg et skrig igennem hele huset. Det fik mig, til at krympe mig, og derefter Marco's vrede stemme, der skældte ud. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, og endnu engang hørte jeg et skrig. Jeg tog hurtigt noget tøj, og besluttet mig for at stoppe det vanvid, der var i hele huset nu, men da jeg nåede hen til døren, turde jeg bare ikke gå videre. Jeg blev bange, og vidste hvilken utryghed, jeg allerede havde ved at skulle blande mig. 
Da jeg langt om længe, tog mig sammen, var skrigene stoppede. Jeg gik ned, og ind på Marcos kontor, hvor han stod med ryggen til. Han kiggede ned, på noget, men jeg kunne ikke se hvad det var. Jeg så på ham, og sagde lavt ''Marco.'' Han drejede kort hovedet, og så på mig ''Gå op i soveværelset igen!'' Hans stemme, var hård og streng. Jeg trak mig lidt sammen, og var på vej til at gå, men alligevel kunne jeg ikke. ''Marco. Du må ikke være vred.'' sagde jeg stille. Hans øjne lynede, og han vendte rundt, og gik mod mig ''forsvind nu!'' sagde hans surt. Jeg forstod, han mente det, og jeg vendte rundt, og gik ind i stuen, og satte mig. Det tog lang tid, og det eneste jeg kunne høre, var Marco mumlen, og en piges mumlen. Jeg forsøgte, og høre hvad der blev snakkede om, men det var en umulighed. 
Da den lange tid, føltes som en evighed, gik hoveddøren, og Marco kom ind til mig. Han så frustert ud, og satte sig ned, med en drink i hånden. Men intet var som, det plejede! Han satte sig, så langt væk fra mig som han kunne. Han så ned på glasset, og sagde intet. Som om, jeg var luft. Jeg rykkede mig tættere på ham, men det fik ham mest til at ryk på sig, i modsatte retning. Jeg så på ham, og fik en klump i maven ''Marco,'' hviskede jeg. Han tog en tår af glasset, og så bare frem. Marco forhelevede! Hvad er der galt? Fotæl mig om det? Jeg er bange, så snart du er bange! Jeg kravlede tættere på ham. Han så på mig, med et koldt blik. ''Lad nu vær Baby!''' Det var tydeligt, i stemmen han forsøgte, og lade vær, og lyde sur, men det gik ikke godt. Jeg fik en ide! En ide jeg havde set fra tv'et af! Jeg lod mig dumpe ned på gulvet, og kravlede hen foran ham, og satte mig mellem hans ben. Jeg så op på ham, med bedene øjne. Han så ned på mig, med kolde øjne, og på en nedladene måde. Jeg tog fat i hans finger, og slikkede forsigtigt på dem. Han spændte i kroppen, lysten til at gøre mere ved ham, gjorde mig varm. Jeg bed let i hans fingre. Han tog fat i mig, og trak mig op på skødet af ham. Jeg så på ham, og fangede hans øjne. Han lændende sig frem, og hviskede ''Du skal ikke være bange, det var intet alvorligt før.'' Jeg stvinede, ''Hvem var det?'' Jeg lænede mig frem, og hvilede mit hoved mod hans skulder. ''Det var min eks kæreste, Pernille.'' sagde han stille. Jeg stivnede, da han sagde det. Men hvorfor, vidste jeg ikke?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...