Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2198Visninger
AA

25. For altid væk.

Tiden var gået stærkt. Det var den virkelig! Fra jeg var en pige Marco, havde købt for en stor sum penge, til jeg pludselig var hans ven, kæreste, og elsker var fantastik. Jeg havde min fulde frihed nu, og jeg nød det. Jeg havde os min frihed, til at gå hvis jeg ville, men jeg elskede Marco. Selvom han havde været en nar, så elskede jeg ham, af hele mit hjerte nu. Han havde givet mig, det jeg ønskede mig. Freedom. 
Jeg så på kalenderen den dag, og så på dagen. Det var i dag, et år siden jeg var ankommet her. Her hos Marco! 
Jeg sad ude i haven, hvor solen skinnede. Marco kom gående ud, med en flaske vand i hånden, og så brænde godt ud, i baroverkrop, og små svedperler på overkroppen. 
Jeg lænede mig tilbage, vel vidende om at min mave stak frem, ud fra min thank top. Marco smilte, og satte sig ved siden af mig. 
Han lænte sig mod mig, og kyssede min kind. 
''Du flasher mave Amanda.'' hviskede han, og strøg fingerne over det bløde maveskind. 
Jeg skubbede den mod ham, og svarede: 
''Du syntes om det Marco'' 
Han lænte sig tilbage, og grinte. 
''Hvordan har min datter det så?'' sagde han hurtigt, og vidste han hentydet til min mave. Det var fornylig fundet ud af jeg var gravid, og intet var sikker på hvad køn det var. Marco sagde bare 'sin datter' 

Jeg glædet mig, til at jeg skulle sætte mit barn til verden. Ikke bare at det var mit barn. Marco og mit barn! Noget vi havde sammen. 
Det var bare ikke planlagt, men alligevel havde vi begge været glade. 
Jeg huskede dagen, hvor jeg havde fundet ud af det: 

Jeg havde haft, det mærkeligt i en periode. For det første, var min menses udblevet, for det andet havde jeg haft kvalme når jeg vågnede, og min bryster havde været ømme. Men var vel meget normalt? Var nok bare ved, at blive syg? En dag var Marco, blevet træt af jeg altid, sad og stirrede ned i min müsli om morgen, uden at tag en skefuld. Jeg havde bare rynkede på næsen af det, og skubbede den fra mig. 
Så Marco havde taget mig med til læge, og der havde vi fået nyheden, om at jeg var gravid. Jeg havde været bange. Måske forventet et, rasei anfald fra ham? Men han var helt rolig, og havde spurgt hvordan, jeg havde det med det. Da jeg havde fortalt, jeg gerne vil gennemføre det, havde han sagt at det ville han os! 
Glædelsen dag. 

Men nu ventet vi bare. Jeg var efterhånden 5 måneder henne, og bulen på min mave, var ikke så stor endnu, men jeg glædet mig! 

Senere på aften, sad vi og spiste aftensmad, som jeg grov spiste af, imens Marcos mobil ringede. Han tog den, og sagde: 
''Det Marco......Ja...... Åh nej da'' 
Så rejste han sig, og forsvandt ind på sit kontor. Jeg blev siddende, og var lidt paf. 
Samtalen var lang, og jeg gik i gang, med at spise op, og få ryddet af. Resten af Marcos mad røg os ud. Han måtte tag, en ny portion i køleskabet hvis han var sulten. 
Da jeg var færdig, lavede jeg en kop te, og satte mig ud på terrassen. så sad jeg, og så udover Marcos enorme have. 
Han kom ud noget tid efter, og så ufattelige forpint ud. Noget nagede ham! Måske fortalte han mig det, ellers kunne jeg ikke få et ord frem hos ham. 
Han satte sig på bænken, ved min side og sagde: 
''Amanda, der er noget vigtig jeg skal sige. '' 
Jeg så på ham, og svarede: 
''Sig frem?'' 
Han tog en dyb indånding, og kom efterfølgende med et suk 
''Devon er Død.'' 
Hele verden, gik i stå. Aldrig omkring mig, gik i stå, og stod stille i noget som føltes som flere minutter. Marcos ord, gentog sig inde i mit hoved hele tiden, og mit hjerte stod stille. 
Jeg så på ham, og sagde bare: 
''Nej!'' Min stemme var udmattet. 
''Amanda....'' Marco sukkede, og lagde armene om mig, og så brød jeg ud i gråd. 
Jeg sad med panden mod Marcos skulder, og grad hjerteskærende. Min eneste ven, min bror, og min soulmate var væk. 

Det var først da, jeg var kommet mere til mig selv, et par dage efter, jeg fik grunden. Han havde taget en overdosis, og det havde taget livet af ham. Jeg ville ønske, jeg havde været der for ham, og havde besøgt ham, men jeg kunne ikke ændre på det nu. 
Devon 'Fuppe' havde taget en Overdosis, på sprøjte herion. 
Han var væk for altid. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...