Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2243Visninger
AA

11. Faren

Marco gik ind, på et andet værelse, da han havde ryddet af. Jeg besluttede mig for, at se mit rundt i mit nye hjem. Det var kæmpe stort det hele. Jeg gik ind i den kæmpe stue, som jeg havde stået i dagen før. Den var stor, og virkede alligevel tom, selvom der var mange ting derinde. Jeg lod mig dumpe sammen på gulvet, og lod stille tåre løbe ned af mine kinder. Jeg nægtede, at hulke! Marco måtte bare ikke høre mig grade. Hvor jeg dog savnede Fuppe, og hvad sku der nu blive af ham? Hvad havde Marco ment, med at jeg sku lære friheden at kende? Hvorfor gjorde denne mand, dog det? Jeg spekuleret over, hvor gammel Marco var. Han så ud til, at være på min alder, men alligevel hvis dette sted var hans? Jeg lagde armene om mig selv, og vuggede mig selv til siderne. Lige der savnede jeg Cassopiea. 19 år, og savnede sin bamse! 
Da jeg var færdig, med at grade rejste jeg mig op, og gik videre rundt. Der var et par ekstra værelser. Det ene var, der træningsmaskiner i, den andet en anden seng, og den tredje stod der bare ravelse. Men alt var stort, og der blev udnyttet pladsen. Jeg gik hen til vinduet, og åbnede det langsomt. Det gik op, og der lød ingen alarmer. Jeg prøvede, og bevægede mig op og side i vindueskarmen. Jeg lod mig dumpe ned på græsset, og satte i løb. Hvor jeg sku hen, vidste jeg ikke. Sku finde Fuppe, det var det vigstigste! Jeg løb mod den store port, i frygt for at Marco havde hørt mig. Jeg skulle bare ud, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Jeg løb så hurtigt mine ben, kunne bære mig, og lukkede øjene det sidste stykke. Jeg løb lige ind i brystkassen, på en eller anden, der tog fat i mig. Da jeg åbnede øjene, så jeg en fyr med mørkt hår, og et blik der kunne dræbe. Han var lys i huden, og havde store muskler. Han holdte mig fast, og jeg vred mig, imens jeg lod et skrig, lyde fra min mund. Jeg mærkede pludselig, en tage fat i mit hår, og rykke mig bagud. Den anden fyr, slap mig, og da jeg vendte mig rundt, så jeg Marco, der var rasende! Han kiggede kort på fyren ''Tak Joey.'' sagde han, og nikkede. Han slap taget, og tog hårdt fat i min arm. Han trak mig ind af døren, imens jeg skreg op, og vred mig. Da jeg kom indefor, sammen med Marco, slap han mig, imens han skubbede mig i gulvet. Jeg lanede på mit haleben, og trak benene op under mig. Jeg så forskrækket på ham, imens han gik hen til mig igen, og plantet et ben på sin side af mig. Han gik i knæ, henover mig. Han tog fat i mit hår, og så ind i mine øjene, ''Kan du huske, da jeg sagde du ikke skulle forsøge, at flygte?!'' råbte han nærmeste af mig. Jeg lukkede øjene, ''undskyld undskyld!'' råbte jeg nærmeste. Han kom helt tæt på med sit ansigt, og sagde med en vred stemme ''Du skulle lige prøve kræfter var?! Du kan få straffen så!'' hvæsede han mig. Det fik minder tilbage, og lige for tiden, var jeg knækkede i hovedet. Tårene løb ned af mine kinder, imens jeg lå ''Undskyld! Undskyld!'' råbte jeg, og hulkede højtlydt. Han slap mig, og trådte væk fra mig. Jeg lagde mig, om på maven, og lod mit hoved hvile på mine hænder. Jeg hulkede fortvivlet. De øjene han kunne gi mig, var det mest skræmmende jeg nogensinde havde set. Han truende stemme, gjorde mig bange, og ked af det. Hans hænder, gjorde mig bange, da jeg ikke vidste, hvor de var. Jeg havde været knækkede hele mit liv, og nu kunne jeg rigtig mærke det. Ham her, kunne jeg ikke flygte fra, som hvis han var en almindelig kunde. Jeg mærkede nogen hænder, stryge mig over hovedet, og det fik mig til, at trække mig væk. Marco sad ved siden af mig, og dumpede mig op i skødet på ham. Jeg turde ikke trække mig væk, og grad ned i skødet på ham, ''Undskyld undskyld'' hviskede jeg. Han strøg mit hår, og lod hænderne stryge min ryg, på en klam måde, gjorde det mig afslappet. Nu hulkede jeg kun fortvivlet, og til sidst, følte jeg ikke ret meget.
''Hey Baby Doll. Kan ikke side sådan her med dig, hele dagen.'' hviskede Marco. Jeg slog øjene langsomt op. Oh shit! Jeg var faldet i søvn. Hans øjene var ikke så skræmmende mere, og han så ud til at ha en lille stref af medlidenhed. Jeg gabte lidt, og følte mig enormt træt. Marco sukkede, ''Du er træt Baby Doll?'' hviskede han. jeg nikkede forsigtigt, og så bedene ind i hans øjne. Han strøg sin finger, henover min læbe ''Du skal ikke sove nu Baby Doll. Du burde tag dit et bad, og få noget nyt tøj på. Joey er ude, og hente tøj til dig. Jeg forventer, du klæder dig ordenligt. Så når, du har været i bad, fået tøj på, sat håret, og lagt make up, så spiser vi aftensmad sammen.'' sagde han roligt. Jeg nikkede, og flyttede mig lidt. Marco rejste sig, og så ned på mig. Jeg strakte mig på gulvet, og rejste mig til sidst. Så gik jeg ellers ud på badeværelset, tændte for bruseren og smed mit tøj. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...