Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 21 jun. 2018
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2677Visninger
AA

4. Den nye kunde

Da kunden nr 8, rejser sig fra sengen, og tager sit tøj på, krymper jeg mig sammen på sengen. Mit underliv er ømt, og jeg føler mig pint. Mit indre er pint, og den smerte jeg mærker for, alle de mænd, jeg har været sammen med igennem tiden, efterlader alle et lille sår, der senere bliver til ar. Et sår i sjælen. Jeg var efterhånden vant til det, og lige meget hvor åndsvagt det er, kender jeg kun til det her liv.  Kunden, en mand, der godt kan være lære, kysser mig kinden, og hvisker svagt:
''Vi ses'' stryger mig blidt på kinden, og går ud. Kysset han efterlader føles slimet, og klamt imod min kind, og jeg tørre det hurtigt væk. Gnider mig i ansigtet, og lige meget hvad jeg gør, kan jeg stadig mærke det. Der er kun en ting, at gøre! Jeg fumler mig sammen, og tager mit tøj på, så jeg er dækket nogenlunde. Et hurtigt kig på uret. 10 min til næste kunde. 10 min. Længe nok, til at bunden en eller måske to øl. Nok til at følesen af at være klam, og uren lige kan ligge sig en smule. Den klamme følses, der er klisteret til min hud, og gør min føleser hænger i laser på mig.
Jeg sætter kurs ud til baren, og masser mig igennem, hvor jeg lige kan være. Devon sender mig et blik, bag baren, og tager et øl glas, han fylder op med fadøl. Han kommer med hans langsomme dovne skridt hen, til kanten og gir mig glasset. Jeg rækker ud efter det, og tømmer halvdelen af den i en slurk. Det er en ren rutine for mig. En vane, for at holde kundernes berøringeren en smule på afstand.
Devon rømmer sig kort, imens jeg endnu engang sætter glasset op til munden, og tømmer resten. 
''Du ender som alkholiker hvis, du forsætter sådan Amanda.'' Siger hans, med den der 'overbeskyttende-bror' attitude. 
Jeg smiler lidt. Ser på ham, imens han stryger en hånd frustret,  igennem hans lyse hår. Vi er vokset op sammen, og Selvom Devon ikke er min bror, elsker jeg ham som min bror. 
''Du har ret. Må jeg be om en til?'' Siger jeg legende, og med en uskyldig stemme. 
Han ryster grinede på hovedet, men tager alligevel glasset, og fylder det op 
''Du er uforberlig. '' Siger han grinede, og læner sig op af disken. Jeg tager endnu en slurk, af den kolde øl, og nu er mine nerver begyndt og falde til ro. Devon er 21 år, og pigerne der arbejder for Ralph's er vilde med ham. Og Devon? Han drømmer som alle andre her, om frihed, og kunne stifte hans egen familie. Men han er som jeg, fanget i Ralphs verden. Fanget i ralphs regler. Og endnu værre. Han er Ralph's biologiske søn. 
''Mange kunder i aften?'' Siger han bekymret, da jeg tager endnu en slurk af øllet. 
''ja. Gamle mænd, unge mænd, ældre mænd osv. Alle vil ha en ting. Alle får en ting. Tom sex. Ingen kærlighed. Men Ralph tog min pause fra mig i dag, så hvis han spørg har jeg ikke været her.'' 
Han griner, og retter sig op. 
''Selvføgelig har du ikke det. Hvad har du gjort, siden din pause røg?'' 
''Talte ikke særlig pænt, til min mor. Det var åbenbart nok til, han flippede helt ud. Fuck det. Hans hjem, hans regler.''
Devon smiler, og selvom han ingen ting siger, kender jeg hans holding. Han er enig med mig. Hans hader ligeså meget det her liv, som jeg gør. Devon rykker sig lidt, og jeg ser på uret bag ham. 
''Fuck'' mumler jeg, med en frusteret klang, og tømmer så meget af glasset jeg kan nå. Jeg må snuppe, et af de tusind stykker tyggegummi jeg har liggende, på værelse 5, inden kunden kommer. Men lige nu, er der gået 9 min. 
''Vi ses Devon!'' Råber jeg, imens jeg skynder mig med, al hast ned til værelset, og det sidste jeg høre er Devon svage mumlen med et ''vi ses'' 

Nede på værelset, er kunden heldigvis ikke kommet. Det er fantastik, da kunderne godt kan li at komme for tidligt eller for sent. Jeg tager sedlen, fra bordet, og læser hvad dagens sidste kunder ønsker, og svaret overraskere mig. Han ønsker ikke noget særligt. Ingen specille ønsker. Ingen ideer, eller speciale lege. Det er her det bliver farligt. Mænd, der ikke vil skrive hvad de ønsker, eller forventer, har for det meste de, sygeste fantastasier, de godt ved er så forkert, at det ikke bør føres ud i den virkelige verden. Tanken får, det til at gyse igennem mig, og jeg går i stedet i gang med, at tænde starin lysene. En efter en. Måske kan den mere romantiske stemning, få min kunden på andre tanker, og den sjove tanken er altid, at forstille sig hvordan kunden ser ud? For det meste, forstiller jeg mig, en lille skaldet mand, uden fortænder. Det er det, jeg er mest vant til. Jeg nynner lavt, en sang jeg hørte i radioen, men jeg ikke kender titlen på. 
''A Thousand Years'' Lyder en stemme bag mig, og min krop gipper, i det chok jeg har fået. Gik døren? Jeg hørte den slet ikke gå, og vender mig rundt, og ser på en ung fyr. Der er noget stil over ham. Hele hans tøj stil, og måden han står på. Han stryger en hånd igennem sit sorte hår, der sidder rodet sammen. Hans isblå øjne, gir mig elevartor blikket, og han træder et skridt imod mig. Jeg ser i gulvet, og minder mig selv om, jeg ikke skal stå og stirre. 
''Det hedder sangen. Men ved du jo nok godt. '' Siger han mildere, og træder endnu et skridt imod mig. Nej jeg gør ikke, og hvordan skulle jeg vide det? Han stiller sig tæt foran mig, og jeg kan mærke i hans blik, han er afventede på mit næste skridt. De skridt, han har betalt for, og jeg samler mod, til at spørge om hvad hans syge fantasi er. 
''Hvad kan jeg gøre for dig?'' Jeg retter blikket, og ser ind i hans isblå øjne, imens jeg taler. Endnu engang, har jeg lukket ned, og når det endelig skal være, er det ikke den væreste kunde, og få ind af døren. Han ser godt ud, det må jeg indrømme. Men jeg er afventede, og inderste inde i forsvar, over hvad han vil ha, og forventer. 
''Ikke noget specialt faktisk. Bare følge mig.'' Siger han roligt. What?! Følge ham? Det lyder farligt, men inden jeg når at tænke min tanke til ende, griber han fat om livet, på mig, og trækker sig let ind til ham. Hans ene hånd, griber fat i mit lange hår, og trækker mit hoved let bagud imens han placere et vådt, og hedt kys på min mund. Jeg følger ham, selvom det strider imod alle regler, er det for dumt af mig, og sige nej. Han bider mig let, i underlæben og kommer med et kort støn, imod min mund, som jeg gengælder med en let stønnen. Det hele er overraskende, og jeg føler mig et kort øjeblik ør, i hele kroppen. Min krop gir let efter for ham, og jeg presser mig en smule imod ham. Han slipper mig, sender mig et smil. 
''Tak for i aften'' Siger jeg han kort, vender rundt, og går ud af døren. Jeg står målløs, og måbende tilbage på gulvet. Hvad fuck skete der, lige der?! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...