Balancing The Beam - One Direction.

Amelia Harris er 17 år og en af USA's allerbedste gymnaster. Hun er blevet sat sammen med 4 andre piger, som skal repræsentere USA ved de Olympiske Lege i London, og hun vil gøre alt for at vinde. Men da hun under legene støder på et af medlemmerne af One Direction, mister hun pludselig fokus, hvilket gør det sværere for det amerikanske hold at kvalificere sig. Vil Amelia glemme alt om drengen og fokusere på at vinde guldet hjem, eller vil han vise hende at hun kan gå i en helt anden retning?

3Likes
2Kommentarer
409Visninger
AA

4. Kapitel 1.

Prolog;

 

"Okay piger, sæt jer ned. Jeg har gode nyheder!" 

Træner Stevens' stemme skarpe stemme skar igennem gymnastiksalen, og meget hurtigt havde hele holdet smidt røven i madrassen. 

"5 af jer er blevet udtaget til de Olympiske Lege. Det er ikke for sjov, det er ingen joke. Det er seriøst, og det er once in a lifetime, så vær' glad og fokuseret."

En summen bredte sig i lokalet da Stevens havde udgivet nyheden. De fleste hviskede om, hvem de troede var kommet med og om de var gode nok. Ja.. Vi har også snobber og selvglade teddybjørne på holdet. Suk. 

Et pift i en fløjte lød og alle rettede opmærksomheden mod træneren igen.

"Vil i høre de udtagede?" 

Alle nikkede eller svarede med et 'ja'. Stevens begyndte at råbe op.

"McKayla, Alexandra, Kyla, Jordyn og Amelia. I skal repræsentere USA ved de Olympiske Lege i London, om 1 måned. I må tage hjem nu. Og i piger..." Stevens pegede hen på os 5 der var blevet udtagede.

"... Vi mødes her imorgen tidlig, klokken 8. Ikke tidligere, ikke senere. Klokken 8. Hav en fortsat god dag."

Okay, hvad skete der lige der? Nårh ja.. JEG SKAL MED TIL OL I LONDON!

 

1 Måned senere - Nutid;

Jeg vippede utålmodigt med foden og kiggede intenst på mit armbåndsur. Aly (Alexandra) lagde åbenbart mærke til det og begyndte at grine en smule.

"Rolig nu, Amelia. Vi skal nok nå det fly. Jordyn er altid lige 5 minutter forsinket. Bare rolig, hun kommer.."

Og lige som hun havde færdiggjort sin sætning, kunne man høre Jordyns råb.

"Vent! Piger! Piger, vent lige! Jeg er her. Nu er jeg her. Se!" 

Hun kom løbende med 2 kufferter og 1 håndtaske, sikkert til flyturen. Én ting var sikker, hun var forpustet. Alexandra kiggede på hende og rystede på hovedet af Jordyn. 

"Hvad?" Spurgte Jordyn med et løftet øjenbryn. 

"Kom til tiden næste gang. 5 minutter mere, og du var ikke kommet med." Jeg mumlede det sidste, men det var højt nok til at både Jordyn og Alexandra hørte det, og begyndte at grine af det. Jeg sendte dem et skævt smil og gik så mod gaten, ved sidste udkald.

***

"McKayla, giv mig mit æble!" Kyla sad sammen med McKayla, og forsøgte forgæves at rive æblet ud af hånden på hende. McKayla grinede bare lidt af hende og tog så et stort bid af det grønne æble, og lige som hun havde sat tænderne i det, kneb hun øjnene sammen til en grim grimasse.

"Ad, hvor er det surt! Du må godt få det alligevel!" McKayla rakte æblet til Kyla, som med glæde tog det og begyndte at spise af det. 

"Hold kæft, hvor er du pylleret!" Sagde hun så og smilede et stort smil, så man kunne se et stykke æble der sad fast imellem hendes fortænder. Jeg lænede mig lidt hen til Kyla og begyndte at grine af hende.

"Ad Kyla. Fjern lige æblet imellem tænderne, ikk'?" 

Kyla stoppede med det samme med at smile og slog en hånd for munden, imens hun forsøgte at fjerne æblestykket med tungen. 

"Hey, hvad tid starter konkurrencen imorgen?" Jeg så hen på Jordyn der sad ved siden af mig. Jeg kneb øjnene sammen og tænkte en smule over det. Jeg var egentlig ikke selv sikker, så jeg hev min iPhone 4s frem fra min taske, og fandt kalenderen deri. Hurtigt scrollede jeg frem og tilbage imellem ugerne, da jeg var ret langt bagud. Jeg fandt endelig den rigtige dato og trykkede på den. 

"Klokken 13.00. Du skal starte. Kyla er nummer 2, McKayla nummer 3, jeg er nummer 4, og Aly er sidst." Jeg så lidt rundt på de andre piger, da de var begyndt at følge med i vores samtale. Aly nikkede lidt og fandt selv et æble frem fra hendes taske. Hun tog et bid af det og så på os andre med et usikkert blik.

"Kan i jeres rutiner?" 

Vi rettede alle blikket mod Aly, da hun lød usikker. Og tro mig.. Aly var aldrig usikker på hendes rutiner.

"Jeg kan mine. Hvorfor virker du så underlig, Aly? Kan du ikke dine?" Svarede jeg hende. Jordyn, Kyla og McKaylay nikkede, som et tegn på at de kunne deres. Men Aly rystede lidt på hovedet.

"Jeg er ikke sikker på dem. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er virkelig nervøs. Det er de olympiske lege, så hvorfor skulle jeg ikke være nervøs? Jeg kunne dumme mig og brække nakken eller noget, og det er ikke noget som jeg har sat mig op efter at gøre."  Hun lød ualmindeligt nervøs, og det lignede hende ikke. Aly plejede altid at være den der kunne sine rutiner allerbedst, og gerne et halvt år før konkurrencen. Men denne gang, en uge før legene.. Nej nej. Overhovedet ikke. Men Alys rutiner ligner min, så jeg kan sikkert hjælpe hende med den. Ikke?...

"Aly, jeg vil godt træne med dig imorgen. Vores rutiner minder meget om hinanden, og du kan sikkert udpege hvad jeg kunne gøre bedre." Jeg rakte ud efter Kylas æble og tog et stort bid. Derefter modtog jeg det store dræberblik og et 'HEY'. Jeg trak bare på skuldrene og tyggede godt på æblestykket i min mund. Og nu siger jeg det bare, men fy for helvede hvor var det surt!

"Det kunne være fantastisk, Amelia. Tusind tak!" Aly kiggede på mig og sendte mig et taknemmeligt smil, som jeg hurtigt gengældte.

"Skulle det være en anden gang. Du er trods alt min holdmakker. Eller.. Du er jo faktisk kaptajnen." Det er rigtigt nok. Aly har været kaptajn for vores hold i snart 3 år. Hun gør det fantastisk og hun skuffer aldrig. Bare hun ikke gør denne gang.

***

Vi landede i Heathrow lufthavn og vi var bestemt ikke langsomme til at komme ud af flyet. Bare så du ved det... Der er langt fra New York til London. Vi fulgtes med træner Stevens ind i kuffertankomsten og eftersom at vores kufferter var nogle af de første, kom vi ret hurtigt ud af lufthavnen og ind i en taxa.

"Vejret er ubeskriveligt dårligt her, i forhold til i New York." Brokkede McKayla sig. Jeg kunne ikke lade være med at grine, da det var typisk McKayla at brokke sig over noget så åndssvagt som vejret. Men hun havde ret. I London var det gråt og en smule skyet. Solen tittede kun frem nogle få steder hvis man var heldig. I New York.. Der skinnede solen for det meste fra en helt skyfri himmel. Til gængæld var temperaturen ikke nogen stor forskel.

"Jaja, McKayla.. Vejret er dårligt og du brokker dig. Ti nu stille og vær' taknemmelig for at være her." Jordyns halvdybe stemme skar igennem luften, og hendes argument fik os allesammen bortset fra McKayla, til at grine højlydt. McKayla fnes bare og lagde armene over kors. Så spidsede hun munden til den ene side. Det er typisk hende.

(McKayla har et eller andet med at spidse læberne til den ene side. Søg efter hende på google-billeder.)

Jordyn vendte sig rundt i sit sæde ude ved vinduet og så hen på os andre med et stort smil.

"Har i hørt at One Direction skal spille til afslutningsceremonien?" Spurgte hun om, og begyndte pludselig at slå sig ud i et større krampeanfald. Rolig, Jordyn-skattepus'pus.

"Det er løgn!" 

"Det mener du ikke?"

"Du tager gas på os, ikke?"

Jeg så lidt på Kyla, Aly og McKayla og løftede et øjenbryn. Jeg er godt klar over hvem One Direction er, og hvad de 5 mega lækre drenge nu hedder. Men helt ærligt, rolig nu. Aldrig nogensinde havde jeg troet at mine 4 holdkammerater var directioners. 

"Rolig nu, piger. De er verdenskendte. Man skulle tro at i pludselig havde en chance med dem." Sagde jeg og fandt min telefon i min lomme.

"Det har vi. De eneste der har kærester lige nu, er Zayn og Louis. Liam og Danielle har lige slået op. Det må egentlig være akavet, siden at Danielle danser under legene." McKayla snakkede derud af, og lagde hovedet på skrå. Jeg himlede lidt med øjnene og sukkede af dem. Jamen... HVORFOR FANGIRLER I IKKE BARE MIDT I TAXAEN?

En bibbende lyd meddelte at jeg havde fået en besked. Rigtigt nok.

1 ny tekst-besked 

Fra Mike.

Mike er min bedste ven og han har været det siden vi gik i 1.klasse. Jeg havde glemt min madpakke så han delte hans rugbrødder og en mælkesnitte med mig. Fra det tidspunkt, delte vi vores madpakker. Jeg grinede en smule da det vældede op i mig, og jeg åbnede hurtigt beskeden;

Mike; Aldrig nogensinde har jeg været så stolt af min bedste veninde! Du er fandme sej, Kamelia! Held og lykke! Elsker dig. Mikeeeeey. <3

Du har sikkert lagt mærke til at han skrev 'Kamelia'. Han formåede engang at lave en talefejl og kom til at sætte et 'k' på. Siden da har jeg heddet Kamelia, og jeg er bestemt ikke stolt af det. Jeg rystede kort på hovedet med et smil, og skrev tilbage til ham.

Amelia; Tusind tak, Mikey! Jeg elsker også dig. <3

Jeg låste min telefon og lagde den i min lomme, da taxachaufføren meddelte at vi var ankommet til hotellet. Vi steg hurtigt i og fik vores kufferter. Jeg kiggede lidt på hotellet, og det var rimelig vildt. Det har ihvertfald ikke været billigt. 

Jeg tog mine kufferter i hånden igen, og gik sammen med de andre indenfor og vi fik vores nøgler. Coach Stevens havde fået eget værelse, og Jordyn, McKayla, Kyla, Aly og jeg, delte et ekstra stort værelse. (Link kommer i kommentar-boksen.)Vi havde hver fået en nøgle dertil, så vi kunne komme og gå som vi ville. McKayla havde fået æren af at låse op og åbne, og lige som hun havde gjort det blev hun bleg. Det. er. sindssygt.

 

________________________________________________________________________________________________

Jeg er sur! Sur, sur, sur! Jeg har den sidste uge ikke kunne komme på Movellas, og om kapitlet så var væk? Ja, qu var det så. Aldrig har jeg været så sur. Derfor er det også blevet et skod kapitel, og jeg er langt fra tilfreds. Men det er til gengæld også gået hurtigt med at skrive det her.

Jeg har valgt at lave kortere kapitler, og opdatere noget mere. Det er nemmere for mig. :-)

Undskyld for et skod-kapitel! Det næste bliver forhåbentlig bedre. Haha. :-)

Amalie//

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...