I'm the thief ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2013
  • Status: Igang
Cola bor på gaden og hun har boet der hele livet. Måden hun overlever på er at stjæle, hun er hele Londons bedste tyv, kan falde i et med sine omgivelser og alle på gaden ved hvem hun er. Hun har forbindelserne i orden og kan skaffe lige hvad du har brug for, samtidig er hendes udsende heller ikke til at brokke sig over. Hendes forældre har hun aldrig mødt, men hvad sker der da hun en dag møder One Direction og en af drengene ikke kan glemme hende, hende der aldrig bliver set ved mindre hun selv vil sees.

18Likes
7Kommentarer
1104Visninger
AA

3. The Girl Whit Blue Eyes

Louis's synsvinkel

"Kom nu Louis!"

Naill kikkede på mig med hundeøjne og som alle ved kan man ikke sige nej til dem. Jeg nikkede og rejste mig op med et suk. Han ville have at jeg gik med og hentede noget chokolade til ham. Den eneste grund til at jeg gjorde det udover hundeøjnene var, at han på en eller anden måde havde fået brækket armen ved at spille fifa. Spørg mig ikke hvordan han gjorde det, Niall er bare uheldig. Hurtigt fik jeg sko på, vejret var for godt til en jakke, og smækkede døren efter mig.

Der var en del mennesker på gaden, men det var jo også sommerferie og det morede mig at se på alle dem der rendte rundt med kamara og tog billede som om det galdte livet. Desværre betød det også at der kom flere lommetyve, men de var lette at kende, for det meste var det mænd eller drenge som så meget beskidte og lumske ud. Jeg har ikke noget imod piger, men de har ligesom ikke rigtig nosser til at stjæle eller også var de så langsomme eller lette at tyde, at de hurtigt ville blive snuppet. Lige som jeg gik og tænkte på piger stødte jeg ind i en.

"Undskyld! Det var virkelig ikke med vilje."

Jeg kikker på hende med et undskyldene smil, hun nikkere bare, kikkede kort op og smilede skævt tilbage. Hun havde sort hår, jeg var næsten sikker på at det var farvet, et lidt bredt ansigt, en smal næse og de flotteste øjne. De var flere forskellige farver af blå, men alligevel passede det hele sammen. Mere nåde jeg ikke at se før hun var væk. Jeg vendte mig rundt, men kunne ikke finde hende i mængden af mennesker. Efter at have kikket efter hende i lidt over et minut, måtte jeg give op og fortsætte ned mod butikken. Niall spiste alt for meget usundt, så jeg købte også nogle gulerødder til ham og selvfølgelig til mig selv. Gulerødder er det bedste, men man skal ikke spise for mange af dem for det gør din hud en smule orange. Har selv prøvet det og det er ikke sjovt, drengene kalder mig stadig Kong Gulerod af og til.

Da jeg skulle til at betale kunne jeg ikke finde min pung. Jeg rynkede øjnbrynene, havde jeg ikke fået den med, jeg syntes ellers at jeg snuppede den. Normalt er jeg ikke meget for at bruge min berømmelse til at få ting, men lige idag magtede jeg ikke at gå hele vejen hjem for så at gå her ned igen. Jeg valgte en kasse, med en lyshåret pige som sad i en 1D trøje. Heldet smilede virkelig til mig lige nu, eller ihvertfald lidt. Da blev min tur, lænede jeg mig frem og smilede charmerende til hende. Det lignede at hun var ved at gå i chok da hun så at det var mig.

"Hør her Love, jeg har mistet min pung, kan vi ikke bytte? Du får et billede og en autograf, så får jeg de her gulerødder og chokoladen?"

Hun nikkede langsomt og smilede forsigtigt til mig. Jeg fik virkelig dårlig samvittighed, men valgte at ignorer den. Efter at jeg fik tingene, fik vi hurtigt taget billede og hun fik min autograf. Hurtigt gik jeg  igennem gaderne for at komme hjem. Hende pigen jeg havde stødt ind i tidligere blev ved med at kredse rundt i mine tanker. Hvorfor forstod jeg ikke, jeg kendte hende jo forfanden ikke engang, men de øjne der var virkelig særlige og hyptinisernde. Jeg valgte trapperne og løb hurtigt op ad dem.

"Så er jeg hjemme og jeg har gulerødder med!"

Da jeg kom ind Niall mig skuffet ind i øjnene som om jeg havde svigtet ham. Chokolade er mad og mad var vigtigt for ham. Hurtigt smed jeg en gulerod over til ham og lod som ingenting. Efter et stykke tid sukkede Niall skuffet og begyndte at gumle på guleroden. Da jeg syntes at der var gået lang tid nok, fandt jeg hans chokolade og smed den over til ham. Et glad udbrud kom da han opdagede at jeg alligevel havde købt hans chokolade, før jeg vidste af det var jeg fanget i et rigtigt Niall kram. Jeg begyndte at grine. Som jeg sagde betød mad næsten alt for ham.

"Du Niall, tog jeg min pung med ned i byen?"

Niall kikkede hurtigt over på mig med hele hovedet fuldt af chokolade og nikkede hurtigt og rynkede øjenbrynene. Jeg kunne se at han ikke forstod hvorfor jeg spurgte. Efter at have tænkt lidt over det svarede jeg på det spørgsmål han ikke havde spurgt om.

"Så er den enten blevet stjælet eller også har jeg tabt den. Selvom den sikkert var blevet stjålet."

Det var lidt irriterende, for jeg havde rimlig mange penge i den. Jeg gennemgik hele turen derned, men kunne ikke komme i tanke om noget tidspunkt hvor den kunne blive stjålet. Han måtte være rigtig god, for normalt opdagede jeg det. Det er sådan en evne du udvikler når du er kendt. Du bruger den til at vide om der er papparizzere eller fans som er i nærheden af dig. Han havde handlet hurtigt og diskret ellers havde jeg sikkert opdaget det. Til sidst trak jeg på skuldrende, det ville ikke hjælpe at melde det til politiet det var det for småt til og ingen ville tage sig af det. Niall og mig satte os til at se TV. Efter at Niall havde brækket armen havde de andre drenge og mig lavet et skema så Niall aldrig var alene. Niall virkede ikke til at have noget imod det, men selvfølgelig betød det jo også at der altid var nogen til at gøre ting for ham. Tjenere 24 timer i døgnet, det var det vi var indtil at den forbandede gips var kommet af. Drengene vill komme iaften og så ville ville vi holde et gyser maraton. Mens Niall sad og så en eller anden rugby kamp, sad jeg og  tænkte på pigen med de blå øjne. Hun havde været i mine tanker lige siden at vi stødte ind i hinanden nede i byen. Der var et eller andet med hende, noget jeg ikke kunne beskrive. Hun skilte sig ud fra mængden på en eller anden måde, det var mærkeligt for det var ikke tøjet eller hendes udsende og jeg kendte ikke hendes personlighed. Det var som om at hun prøvede at passe ind, men ike rigtig gjorde det. Jeg rystede på hovedet, hvad vidste jeg om det? 1 minut max, det var det jeg havde snakket med hende og set på hende. Hun kunne være masse morder! Ikke at jeg troede at hun var det.

Da drengene var kommet satte vi os med det samme til at se gysere. Niall var den første til at klage over sult, efter lidt tid stemte vi andre i og bestilte pizza. Der var et sted nede i byen der havde meget hurtig levring, så der bestilte vi. Vi skulle alle have den samme pizza, så vi bestilte bare en i familie størrelse. Og der gik da heller ikke mere end 20 minutter før den var her. Alle sagde hurtigt ikke mig, så fordi jeg var lidt for langsom endte det også med at være mig der skulle åbne døren. Jeg sukkede, rejste mig op og fik fat i pengene og gik ud og åbnede døren. Mine øjne blev dobbelt størrelse da jeg så hvem det var der afleverede pizzaen. Normalt var det drenge der afleverede pizzaen, de var altid 2 til at aflevere men ikke altid de samme. De kendte alle hinanden, det var jeg sikker på, i dag var det bare en pige der afleverede den. Det var en meget særlig pige, nemlig hende jeg stødte ind i tidligere og havde tænkt på hele dagen. Desværre lod det ikke til at hun genkendte mig og afleverede hurtigt pizzaen og ventede på at jeg fik taget mig sammen til at give hende pengene. Da vi havde stået der i omkring 30 sekunder sukkede hun, kikkede mig endelig i øjnene og endnu en gang blev jeg forbløffet over hvor særlige hendes øjne var.

"Hør her jeg ved godt at jeg er en pige og sikkert pænt hot i dine øjne, men jeg har et arbejde der skal passes. Kan jeg få pengene nu?"

Hendes tonefald var utålmodigt og en smule irriteret. Så hun vidste virkelig ikke hvem jeg var. Ikke for at lyde selvfed, men hele verden viste hvem vi var. Nå ja, hele verden undtagen hende. Da jeg havde stået som en idiot og stirret på hende i lidt tid kom jeg til mig selv og fandt pengene. Jeg smilede venligt, hun måtte jo tro at jeg var totalt spasser eller sådan noget.

"Øhh, ja undskyld. Du ligner bare en jeg kender."

Hun kikkede på mig med hævede øjnbryn og lignede ikke en der trode på det. Det passede jo heller ikke, det jeg sagde men alligevel, det vidste hun jo ikke. Hurtigt ragte jeg hende pengene, hun talte dem sammen og gav mig hurtigt tilbage. Da hun ragte mig pizzaen, lignede hun en der slet ikke var her. Selvføgelig var hendes krop her, men hendes tanker så ud til at være et halt andet sted.

"Kom nu Louis! Jeg er sulten!"

Niall kom tumlende ud i gangen. Jeg tror han faldt over et eller andet, det kunne ligne ham, han var simpelthen så kloset at det var helt vildt. Det fik også pigen til at smile, det var første gang jeg så hende gøre det. Mit smil var da heller ikke til at styre, Niall var bare den sødeste dreng ever. Han kikkede ikke engang på os men havde blikket stift rettet mod pizzaen. Den duftede også skønt. Da jeg vendte mig rundt var pizzapigen på vej ned af trappen.

"Hey vent lige, hvad hedder du?"

Hun vendte sig rundt og kikkede forvirret på mig. Der gik lidt tid hvor hun tænkte og bed sig i læben inden hun kikkede på mig. Det var da underligt at der skulle så meget overvejelse til før hun ville sige sit navn, som om at det var en af hendes dybeste hemligheder. Men til sidst svarede hun.

"Jeg hedder Cola, ingen jokes tak."

Jeg var lige ved at få et grineflip, seriøst hvem hedder Cola? Hvorfor ikke Fanta eller Rom? Hey måske har hun en kæreste der hedder Rom? Så var de Cola med Rom. Jeg havde bare på fornemmelsen at hvis jeg begyndte at grine ville hun smutte inden jeg kunne nå at sige fuld. Så jeg smilede bare til hende som om at det var helt normalt. Hun så også overrasket på mig over at jeg ikke grinede, til sidst smiilede hun tilbage. Niall havde snuppet pizzaen og var gået ind i stuen igen. Hvis jeg ikke skyndte mig ville jeg ikke få noget, så uden at tænke over det overhovedet spurgte jeg om hun ikke ville med ind. Hun hævede det ene øjenbryn. Det var jo vildt det jeg havde gang i. Jeg kendte hende ikke engang, hun kunne være sindsyg eller sådan noget. Desværre tænkte jeg aldrig særligt langt ad gangen. Hun endte med at trække på skuldrene og kom ind af døren.

"Kan jeg i det mindste få dit navn?"

"Selvfølgelig, jeg er Louis. Inde i stuen sidder der fire drenge. De kan selv præsentere sig."

Efter at have smidt sko gik vi ind i stuen. De havde allerede spist det meste af pizzaen. Jeg smed mig ned i sofaen og snuppede et stykke og begyndte at spise. Man kunne ikke sige at Cola var genert. Hun havde sat jeg ved siden af mig, taget et stykke selv og var næsten halvejs. Drengene havde ikke opdaget hende endnu, hvilket var lidt komisk.

Der skulle næsten gå 30 minutter før de opdagede hende. De sidste 10 minutter sad jeg bare og stirrede stift på dem for hvor var de fandes langsomme. Det blev Zayn der opdagede hende først.

"Hvad fanden laver du her?"

Han pakkede det ikke ligefrem ind det måtte man sige. Alle de andre kikkede først uforstående på ham, men til sidst kikkede de hen på Cola som sad og var ved at dø af grin, det samme var jeg. Efter lidt tid fik vi taget os sammen. Cola smilede selvsikkert, rettede kort på hendes sorte hår og præsentrede sig. Niall begyndte at grine højt da han hørte navnet, han sad ved siden af mig og jeg gav ham en albue i siden.

"Ej seriøst, hedder du virkelig det?"

Niall ahvde stadig svært ved at holde sit grin inde, men da hun nikkede endte han bare med at smile stort. Da vi endelig havde fået forklaret at hun var pizzapigen og at hun havde været her i næsten 30 minutter satte vi os til at snakke. Cola var virkelig drenget og passede lige ind i vores gruppe.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey, jeg har ikke rettet det igennem. Sorry men jeg gør det senere det lover jeg højt og helligt!

Håber i kan lide det :3 Ved godt at kapitlet er lidt kedeligt men næste regner jeg med bliver lidt bedre :D

Hvad tror i/du der sker??? o.O

 

Knus Fantastiske Mia!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...