I'm the thief ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2013
  • Status: Igang
Cola bor på gaden og hun har boet der hele livet. Måden hun overlever på er at stjæle, hun er hele Londons bedste tyv, kan falde i et med sine omgivelser og alle på gaden ved hvem hun er. Hun har forbindelserne i orden og kan skaffe lige hvad du har brug for, samtidig er hendes udsende heller ikke til at brokke sig over. Hendes forældre har hun aldrig mødt, men hvad sker der da hun en dag møder One Direction og en af drengene ikke kan glemme hende, hende der aldrig bliver set ved mindre hun selv vil sees.

18Likes
7Kommentarer
1107Visninger
AA

5. Lets Paint

Cola's synsvinkel

Jeg var på vej hjem fra Louis og de andre, som jeg havde lidt svært ved at huske navnene på. Udover Zayn for vi havde nogenlunde de samme interesser, hvis man ikke så tyveri for en hobby, men han kunne også godt lide at tegne. Selvom alle drengene sikkert så meget godt ud fra visse vinkler, så var de ikke lige min stil. Jeg ved faktisk ikke hvad min stil eller type er, har ligesom lidt travlt med min liv lige for tiden. Der var noget over Louis som jeg genkendte og det generede mig at jeg ikke kunne huske hvor jeg havde set ham. Måske havde jeg afleveret pizza til ham engang? Eller måske har jeg set ham en aften jeg tegnede, jeg tjekkede mine skitsebøger når jeg kom hjem.

Det var lidt underligt at Louis bare sådan inviterede mig indenfor, jeg kunne jo være volds psykopat eller noget i den stil, hvilket jeg ikke var sidst jeg tjekkede, jeg var helt utrolig velopdragen og helt normal. Okay det skulle pigen der kun lever med drenge sige? Men det var normalt for mig... Hvorfor går jeg og snakker med mig selv? Måske er jeg ikke helt normal alligevel.

Min vagt var heldigvis slut så jeg skulle bare direkte hjem. Det var en rimelig kold aften, så jeg havde lukket min hættetrøje, trukket hætten godt op over hovedet og hænderne i lommen. Normalt ville jeg ikke gå sådan om aften da jeg havde lige så mange efter mig som jeg havde venner, men tænkte at der ikke kunne ske noget ved at jeg gjorde det en enkel gang.

Mange teenagepiger ville sikkert være ved at skide grønne grise over at gå igennem den mørke nat, uden et eneste anstændigt menneske i vågen tilstand inden for rækkevidde, men jeg havde det nu meget fint. Jeg havde været ude for lidt af hvert som lommetyv og havde engang været oppe og slås med et par bandemedlemmer, det snakkede vi ikke om længere. De har været skyld i at mit øjenbryn flækkede og at min overlæbe var hævet  hele 2 uger! Det var virkelig trist, for alle drengene drillede mig med det. Selvom vi selvfølgelig vandt, de ser virkelig skræmmende ud, men når man først begynder at slås tør de ikke slå igen.

Fordi det var sent og jeg bare gerne ville hjemme besluttede jeg mig for at skyde genvej igennem en rimelig 'hård' bandes territorium. Hvis de opdagede mig ville det sikkert ikke ende godt, for sådan nogen bandemedlemmer var meget følsomme omkring deres områder. Alle der gerne vil overleve på gaden kender de forskellige bandes områder, men siden jeg var nogenlunde venner med denne gruppe gjorde det sikkert ikke noget at jeg lige smuttede over kort.

Den gyde som jeg var inde i, var beskidt, fugtig, mørk og jeg er sikker på jeg så en eller anden køter over i et hjørne, men det var hurtigere. For alle der ikke kendte den hemmelige vej ville tro det var en blindgyde, men jeg vidste bedre og var hurtig til at fjerne skraldespanden, træpladerne og det tæppe som skjulte det hemmelige hul der var i muren. Lige som jeg var kravlet igennem og havde fået alt nogenlunde på plads igen, var der en som tog fat i min hånd og hev mig ind til sig.

Min første reaktion var at stikke personen en albue, men vedkommende fik fat i min arm og vredet den om på ryggen. Efter styrken og højden at dømme var det en dreng, for ingen pige og næsten ingen drenge ville kunne få vredet min arm om på ryggen, så ham her var stærk. Bagefter prøvede jeg at sparke ham i skridtet, men også dette fik han undveget. Min hjerne arbejde på højtryk for at finde ud af hvem det er. Da ingen dukkede op, gjorde jeg mig slap og lod som om jeg besvimede. Det er den bedste måde en pige kan slippe ud af et greb, men ham her gjorde ikke som jeg havde regnet med.

"Kom nu Cola, hvor dum tror du lige jeg er?"

Da han havde sagt det vidste jeg med det samme at det var Noah, en gammel eks som nu var en god ven. I starten var det endt rigtig skidt, men vi havde fået løst vores problemer og var nu venner. Jeg drejede mig hurtig rundt og kiggede lidt op og ned af ham. Han var blevet en smule højere og havde fået både længere mørkt hår og større muskler, med andre ord ham var mums. Til sidst nikkede jeg tilfreds, smilede skævt til ham og pustede noget af det pandehår der var endt i mit hoved væk fra mit øje. Hvorfor havde jeg ikke med det samme gættet det var ham? Han var jo en del af den her bande, den hed vidst et eller andet med dark, ikke jeg overhovedet var sikker. Navnet sagde mig intet, det vigtige var hvor farlige de var og det var ikke særlig meget.

"Din spasser! Jeg har ikke set dig i flere uger og det første du gør er at angribe mig."

Det var Noah som afbrød mine tanker, med sit skæld ud. Han mente det i sjov, for han smilede imens han sagde det og gjorde store armbevægelser hvilket bare fik mig til at grine. Han vidste godt jeg ville slå fra mig hvis jeg blev angrebet og han kendte mine træk, for engang havde det været ham jeg fik ned og ligge. Det var faktisk sådan vores forhold startede. Lyder det ikke romantisk?

"Det var sgu da dig selv som tog fat i mig, det var altså din egen skyld."

Jeg gjorde ligesom ham og brugte store armbevægelser og havde svært ved at holde mit grin inde, Noah kunne altid få mig til at grine for han var bare så afslappet, men tog intet alvorligt det var sikkert det jeg var faldet for.

Han lagde en arm om min skulder og sammen begyndte vi at gå, eller gå var så meget sagt. Vi faldt mere præcist, for mens vi gik grinte vi så meget at vi ikke så os for. Alle som så os på afstand ville sikkert vi var fulde eller var på et eller andet. Det var dejligt bare at gå og snakke om ingenting sammen med Noah igen, jeg havde virkelig savnet ham. Jeg ved ikke hvordan vi kom ind på emnet, men lige pludselig havde vi en diskussion om hvem af os der kunne score en person først. Så på fredag skulle jeg i byen sammen med Noah og selvom jeg ikke havde spurgt, sikkert også nogen af drengene hjemmefra. Konkurrencen vi skulle holde var om hvem af os der først kunne få en til at gå i seng med os. Det var sikkert ondt overfor vores mål, men alle har vel prøvet et one night stand ik?

Da vi nåde mit hus sagde vi farvel og jeg skyndte mig indenfor. Det havde været hyggeligt at snakke med Noah igen og jeg var glad for at vi skulle i byen på fredag, det var også ved at være noget tid siden vi havde været i byen. Drengene var stadig oppe, så  jeg smed mig bare i en af de gamle sofaer, lagde mit hoved ned i skødet på Nick og mine fødder på Miles ben. De kiggede bare på mig og da jeg trak på skuldrende begyndte de at grine af mig. Da de endelig var faldet ned igen begyndte vi at snakke på kryds og tværs og alt for højt.

"Hey drenge! Er der nogen som vil med i byen på fredag? Det er sammen med Noah og sikkert et par af hans venner."

I starten var der helt stille da ordet fest blev nævnt. Det var ikke os alle som var vilde med at fest og et par stykker af os havde dårlige minder omkring det. Så det undrede mig ikke hvis det kun var 3-4 der ville tage med. Der gik lidt tid inden der var nogen som svarede, her overvejede vi virkelig om vi ville i byen eller ej, ikke som andre unge som bare sprang i med det samme. Til sidst sagde Miles, Nick, Jamie og Cookie ja. Fantastisk så blev vi jo hele 5 personer, bare herfra! Det skulle nok blive hyggeligt.

Vi besluttede os for at sove nede i stuen i dag, for ingen af os magtede at gå op ovenpå. Heldigvis gemte vi også noget ekstra tøj nedenunder, i tilfælde som dette hvor vi var for dovne til at gå op af en trappe. Fordi vi kendte hinanden så godt smed jeg bare bukserne og T-shirten inde i stuen. En af de andre fløjtede, jeg slog ud efter ham og begyndte at grine da han ømmede sig lidt. Hurtigt hev jeg min alt for store nat T-shirt, som var en gave fra drengene, over hovedet og fordi drengene troede de var sjove havde de givet mig en T-shirt hvor der stod Coca Cola på. Det fik dem til at flække af grin hver gang de så den, jeg havde for lang tid siden droppet at få dem til at lade hver med at grine når de så den, for det var simpelthen umuligt.

klokken var 05:00 og jeg kunne stadig ikke sove. Til sidst gav jeg op og satte mig op. Jeg skiftede hurtig tilbage til mit normale tøj og gik lydløst op af trapperne. Inde på værelset åbnede jeg min kuffert, som var overklistret med klistermærker, fik fat i min skitsebog, blyant og et stykke viskelæder. Jeg gik endnu engang ned af trapperne og listede ud af døren. Mit spion stunt endte med at virke latterligt da døren knirkede mens jeg åbnede den. Fordi vi alle er meget forsigtige med indbrud, så er jeg nu sikker på at en af de andre vil komme rendende. Det passede lige med jeg havde tænkte det og Nick kom løbende ud i gangen. Da han så mig halvvejs ude af døren, løftede han det ene øjenbryn  og rystede lidt på hovedet. Jeg tyssede bare på ham og gik ud af døren, men da jeg skulle til at lukke den stoppede en fod mig. Nick kom ud af døren og lukkede den bag sig. Da jeg skulle til at sige noget rystede han bare på hovedet og trak af sted med mig.

Da vi kom et stykke hen bremsede jeg op og kiggede spørgende på ham. Han trak bare på skuldrende og ventede på jeg ville vise vej. Til sidst sukkede jeg og begyndte at gå. Vi sagde ikke noget, men gik bare gennem gaderne i i stilhed. Hvorfor han ikke sagde noget vidste jeg ikke, men jeg kiggede efter det mest perfekte at tegne. Til sidst så jeg en lille hyggelig café som var lige det jeg ledte efter. Jeg satte mig på jorden et par meter væk fra den og kiggede grundigt på den. Det var heldigt at det var Nick som var kommet med for han kunne være stille og lade hver med at spørge om noget.

Jeg havde sat der i jeg ved ikke hvor lang tid, men der var begyndt at komme mennesker ud på gaden, og jeg havde fået tegnet hele caféen med de fleste detaljer. Til sidst gav jeg op, fordi alle menneskerne afbrød min koncentration og rejste mig op. Nick var hurtig til at stille sig ved siden af mig og kiggede lidt på min tegning. Hurtigt fik jeg den lukket igen, det var meget personligt det jeg tegnede på en eller anden måde og han skulle ikke se det. Han trak bare skuldrende, gik ud blandt de andre mennesker og  fordi jeg har så godt et øje som jeg har, kunne jeg se han ledte efter en pung.

Han kom tilbage 10 minutter senere, med en sort pung mellem fingrende. Jeg smilede skævt til ham og han blinkede til mig. Vi begyndte at grine og jeg gik over til ham

"Nå, giver du så morgenmad eller hvad?"

Han nikkede og gik ind på den café, jeg lige havde tegnet. Der var lige så hyggeligt indenfor som den så ud til at være udefra. Der var ingen stole eller borde som var ens og det gav stedet sin helt egen charme. Det her var nogen af de bedste slags caféer man kunne komme ind på syntes jeg selv. Nick havde det vidst på samme måde for han smilede tilfreds da vi satte os ned.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg ved godt der ikke sker så meget i det her kapitel. Det hele leder bare op til noget mere som jeg helst ikke vil afsløre lige nu xD

Nå men hvilket hold er du på? Cois, Zala, eller Cike? (Latterlige navne jeg ved det... Kunne ikke finde på andet, så har i nogen idéer?)

Vil også gerne undskylde ventetiden, men lige nu fokusere jeg på min anden movella, så i må bære over med mig ;)

Peace From Mia!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...