Love Booking- For Dummies ~ {1D} ~

"For nogle mennesker er High School de bedste år af deres liv. For andre de værste. Og for nogle betyder de ikke så meget, de er der bare. Jep, det var sådan jeg havde det. De her år skulle bare overstås, og jeg skulle bare holde lav profil, da jeg ikke gad skabe unødig drama eller ligende... Så hvordan fanden blev jeg blandet ind i alt det her?!"

17-årige Lexie Styles går i High School, og lever et ganske normalt liv, lige indtil hun bliver rodet ind i et spil. Et spil mellem Zayn og Niall, de to drenge der nærmest styrer skolen. Lexies liv tager lidt af en drejning, og pludselig er intet lige så enkelt, som det var engang.

(*OBS- som det nok kan regnes ud, så er drengene ikke kendte i denne movella. Desuden vil der fremkomme sexscener og "anstødeligt" sprog i denne movella, så hvis I ikke er vilde med det, så skal I nok ikke læse den<3*)

43Likes
123Kommentarer
3136Visninger
AA

5. ~Party time~

   ”Hvorfor var du ikke med bussen i morges?” spurgte Nora, da vi satte os ved et bord for at spise frokost. Jeg smilte. ”Jeg har fået Harry til at køre mig i dag og hele næste uge!” sagde jeg tilfredst. Jeg hadede som sagt bussen, så jeg var ganske tilfreds med mig og Harrys lille aftale.

   ”Hvordan har du fået ham overtalt til det?” spurgte Jess, mens jeg tog en bid af min sandwich. Jeg holdt mig for munden og tyggede lidt, inden jeg begyndte at forklare dem det. ”Han var ved at snige sig ud i går,” grinte jeg. ”Og jeg fangede ham i det. Prisen for at tie stille var, at han skulle køre mig i skole.”

   ”Hvad skulle han?” spurgte Jess nysgerrigt, mens Nora grinte. Jeg trak på skuldrene. ”Aner det ikke, han fortalte det ikke,” svarede jeg. Jeg havde ingen idé om, hvad Harry skulle, og selvom jeg var nysgerrig, så var det jo hans privatliv… jeg kunne spørge ham i aften, men hvis han virkelig ikke ville fortælle mig det, så var det okay. Irriterende men okay.  Jeg havde masser af tid. Det var jo ikke fordi, jeg havde andre planer i aften.

   Vi sad og snakkede lidt frem og tilbage om forskellige ting, indtil vi skulle tilbage til time. Vi skulle alle tre have engelsk nu, så vi ryddede vores madaffald op og rejste os. På vejen hen til skraldespanden brokkede Jess sig, som sædvanligt, over hvor mange papirer der flød rundt omkring. Hun havde altid været et ordensmenneske, og jeg kunne nærmest se, hvordan hun fik trækninger i ansigtet, som om hun havde lyst til at samle alle papirerne op.

   ”Jeg nægter altså at rydde alt papir herinde op,” sagde Nora hurtigt, da Jess kiggede på os. Hun nikkede, som om hun havde regnet det ud, men besluttede sig alligevel for at samle pairerne omkring skraldespanden op. Både Nora og jeg sukkede og ventede, indtil Jess var færdig. Hvorfor var hun både så ordentlig og stædig? ”Uh se,” sagde hun og holdt et af papirerne oppe. ”Et kærestebrev!”

   ”No way!” grinede jeg og kiggede på det. Tænk, at folk stadig sendte dem. ”Hvem er det til?” spurgte jeg og efter et kort glimt af papiret, fandt jeg hurtigt ud af det. ”Oh my God, det er til Niall,” fnes Nora, og det fik mig til at ryste på hovedet. Hvad så folk dog i ham? Efter perioden til eftersidning ville jeg aldrig se ham igen, han var et svin.

   ”Ugh, smid det væk,” sagde jeg og kiggede ikke længere på brevet. ”Det er sikkert også det, Niall har gjort,” sagde Jess og krøllede brevet sammen. Den sætning gjorde mig bare mere irriteret. Efter det begav vi os hen imod vores skabe for at tage vores bøger og derefter gå til time. Jess og Nora satte sig ved siden af hinanden, og jeg satte mig ved et bord foran dem. Vi rokerede en gang imellem, for det var selvfølgelig ikke det sjoveste at være den, der ikke sad sammen med nogen. Selvom jeg nogle gange nød det, jeg nød tit at have lidt plads for mig selv.

   Der gik et godt stykke tid inden læreren kom, og jeg besluttede at hive min telefon frem for at spille Temple Run eller sådan noget, men før jeg nåede det prikkede Nora mig på skulderen. ”Lexie prøv at se!” sagde hun overrasket og viste mig sin telefon, som jeg bagefter tog ud af hånden på hende. Skærmen viste Noras facebook, og den var inde på en begivenhed. ”’Fest hos Niall’?!” læste jeg og blev en smule forvirret. Intet ondt mod Nora, men hvorfor i al verden var hun blevet inviteret. Niall havde aldrig så meget som kigget på hende?

   ”Er det ikke underligt?” spurgte Nora, og jeg nikkede og tilbød hende hendes mobil igen. ”Jo ret meget… tager du derhen?” spurgte jeg, og Nora tog sin mobil i sin hånd. ”Kun hvis du tager med,” sagde hun, og mit hoved fløj op. ”Hvad mener du?!”

   ”Vi er alle inviteret, Lex,” sagde Jess og kiggede på mig. Mine øjne udvidede sig, og jeg gik hurtigt ind på min egen facebook for at se, at jeg rigtig nok også var inviteret til begivenheden. ”Men jeg skal passe Alice, så jeg kan ikke komme, selv hvis jeg ville,” fortsatte Jess.

   ”Kan du ikke bare lade hende være alene i et par timer?” spurgte Nora og kiggede ned på sin telefon. Hun skrev sikkert med nogen, eller også var hun i chok over, at hun var blevet inviteret til den fest. Jess fnøs. ”Jo god idé, jeg lader min 3 år gamle lillesøster være alene hjemme,” sagde hun sarkastisk, hvilket fik mig til at grine, inden jeg lagde min mobil på mit bord.

   ”Ja jeg tager i hvert fald ikke af sted,” sagde jeg roligt, og Nora kiggede hurtigt på mig. ”Hvorfor ikke?” spurgte hun skuffet, hvilket fik mig til at sukke. Hun var altid sådan. Nora var et fantastisk menneske, jeg elskede hende højt, men hun prøvede alt for tit at passe ind for meget. Jeg var forholdsvis sikker på, hvem jeg var, og jeg vidste, at fester altså ikke lige var mig, men Nora havde vist en indre krise omkring sådan noget. Hun så, at alle de populære festede, og gjorde dit og gjorde dat, og det gav hende lyst til at ændre sig. Det var irriterende, men jeg havde aldrig konfronteret hende med det. Hvorfor skulle jeg?

   ”Fordi vi garanteret ikke kender nogen, og jeg er ikke meget for at feste,” argumenterede jeg. ”Desuden, på en skala fra 100-200 %, hvor sikkert tror du så, det er, at Zayn er der?”

   ”250,” mumlede Jess, hvilket fik mig til at smile. Nora trak på skuldrene. ”Og?” Jeg rullede kort med øjnene. ”Du ved, hvordan jeg har det med ham, jeg tager aldrig til fester, hvor han er! Jeg orker ikke at blive sutteklud,” sagde jeg, hvilket fik Jess til at sende mig et ’frækt’ blik, så jeg langede ud efter hende.

   ”Kom nu, Lexie, jeg tror, det kunne blive hyggeligt! Det er once-in-a-lifetime! Desuden, du kan bare lade være med at snakke med Zayn eller komme i nærheden af ham!” påpegede hun, men jeg rystede på hovedet. ”Niall er også irriterende,” tilføjede jeg.

   ”Men som om han gider snakke med os, Lex, han kender os ikke, du har sådan haft en halv samtale med ham, jeg tvivler på, at han husker dig… ikke for noget.” sagde Nora, og jeg pressede mine læber sammen.

   Jeg havde ikke fortalt Jess eller Nora om, at jeg havde haft eftersidning med Niall, og Liam for den sags skyld, og jeg havde derfor heller ikke fortalt om, hvordan jeg havde forsvaret Liam. Jeg ville for det første gerne skåne Liam for ydmygelsen, og jeg ville bare heller ikke snakke om Niall. Han havde virkelig pisset mig af den dag, jeg ville bare glemme den. Men jeg kunne ikke helt, for det hele havde trods alt været meget mærkeligt for mig… og akavet. Jeg kunne stadig høre Nialls ord for mig.

   ’Jeg tør vædde på, at du bliver hård bare af at kigge på hendes bryster.’

   Ugh, sætningen gav mig kuldegysninger. Tænk, at han virkelig havde sagt sådan noget. Nej, jeg nægtede at være i nærheden af ham! ”Lexie, jeg beder dig! Jeg ved godt, at Niall er irriterende, og højrøvet, og tror han er meget lækrere end, han egentlig er, for han er ikke særlig lækker okay, jeg fatter ikke, hvad alle ser i ham, men vil du ikke tage med alligevel?”

   Jeg spidsede overvejende munden. Jeg havde ikke lyst til at skuffe Nora, og tit når jeg gik med til at gøre ting med hende, så endte det med at blive meget sjovt… ”Fint,” røg det ud af munden på mig, og jeg fortrød dem på en eller anden måde med det samme. Nora nåede kun lige at takke mig, inden vore engelsklærer kom ind og begyndte på undervisningen. Jeg sagde ikke noget i timen, og jeg var faktisk virkelig glad for, at der ikke sad nogen ved siden af mig, og at vi ikke skulle lave partnerarbejde eller noget, for jeg kunne slet ikke koncentrere mig om noget, andet end mine tanker.

   Det var ikke bare det, at jeg havde sagt ja til at tage til fest, nej, det var Noras ord om Niall. ’Han er ikke særlig lækker’. Hvor lidt jeg end brød mig om Niall, så kunne jeg ikke være enig. Jeg kunne ikke benægte, at Niall var ret lækker, og det irriterede mig. Men han så godt ud, det gjorde han. Det ville de andre aldrig få at vide, dog, det måtte være noget, jeg gik med selv. Det var heller ikke fordi, jeg havde et crush på ham eller noget, men man kunne ikke tage fra ham, at han var flot okay! Det blev jeg enig med mig selv om, for jeg brugte hele engelsktimen på at gå igennem Nialls ansigtstræk, stil og kropsbygning for derefter at blive enig med mig selv over, at det var langt fra værst. Fanden tage ham.

 

~♡~

 

   ”Jeg hader dig så meget for det her,” mumlede jeg til Nora, inden vi gik ud af mit værelse, hvilket bare fik hende til at le, mens vi gik ned af trappen. ”Jeg smutter,” sagde jeg og stak hovedet ind i stuen, hvor min mor og Robin sad.

   ”Hyg jer,” sagde hun, hvilket fik mig til at rulle med øjnene. Jeg skal prøve, tænkte jeg.

   Lige som jeg åbnede døren spurtede Harry ned af trappen. ”Hvor skal I hen?!” spurgte han nervøst, hvilket fik mig til at rynke panden. ”Fest,” svarede Nora for mig, inden jeg begyndte at gå ud af døren. Harry behøvede ikke at vide mere, men da jeg skulle til at lukke døren kom han i vejen. ”I kører med mig?” foreslog han, hvilket gjorde mig overrasket.

   ”Nej, nej Harry, vi går bare eller noget,” sagde jeg undrende, men Harry rystede på hovedet og lukkede hoveddøren efter os. ”Du har tydeligvis glemt, hvor Niall bor, det er et godt stykke oppe af gaden,” sagde han bedrevidende. Jeg skulle til at sige noget til ham, da Nora hev fat i min arm.

   ”Hold op med at være så fjendtlig og lad os se at komme af sted,” hviskede hun. ”Det er da bare godt, at Harry vil køre os.” Jeg sukkede. Hun havde vel ret, og derfor fulgte jeg bare efter Harry og hen til hans bil. Han åbnede døren, og Nora satte sig ind, mens han kiggede op og ned af mig. ”Hvad?” spurgte jeg nervøst. Hvad havde han gang i?

   ”Jeg kan godt lide dit tøjvalg,” sagde han, hvilket fik et halvt smil til at dukke op i mit ansigt, inden jeg kiggede ned af mig selv. Jeg havde stramme jeans på, et par høje hæle og så en lidt løs top. Ikke særlig festligt, jeg ved det, men jeg var som sagt ikke meget for fester, så jeg gik heller ikke meget op i, hvad jeg skulle have på. ”Tak?” sagde jeg lidt forvirret. Hvorfor fortalte Harry mig det her? ”Hvorfor siger du det?”

   Harry trak på skuldrene. ”Du er min søster,” sagde han først og tilføjede så et par ekstra ord. ”Jeg må vel godt sige, når du har pænt tøj på.” Jeg forstod muligvis, hvorfor Harry sagde det her til mig. Han var glad for, at jeg ikke havde taget afslørende tøj på. Jeg kunne se det i hans lettede blik. For jeg er jo trods alt hans søster, tanken om at blive overbegloet af fyre gjorde ham sikkert ukomfortabel.

   Den gjorde i hvert fald mig ukomfortabel, det var derfor, jeg havde klædt mig sådan her.

   Vi snakkede ikke mere om det, men jeg satte mig i stedet ind i bilen ligesom Harry, og han begyndte at køre. Det tog omkring et kvarter, før Harry parkerede, og jeg blev overrasket, da Harry også steg ud af bilen. Wow, han skulle også til festen, det ville blive akavet, hvis vi så hinanden.

   Høj musik forlod et kæmpe hus foran os. Boede Niall virkelig der? Han var garanteret blevet forkælet i hoved og røv, det var derfor, han var så irriterende. Argh, stop Lexie, sagde jeg til mig selv. Jeg hader, folk der dømmer andre, men her stod jeg og gjorde det selv. Jeg skulle bare ryste det af mig.

   Så snart vi kom indenfor, sørgede jeg for at hive fat i Nora, så vi kom væk fra Harry. Der var tæt pakket herinde, så tæt, at jeg ikke engang kunne få et overblik af, hvordan her så ud normalt. Jeg var allerede træt af at være her. Jeg svedte og besluttede med mig selv om, at jeg havde brug for noget at drikke, og da det lykkedes mig at finde vej ud i køkkenet, stod der flere kasser med alkohol, end jeg havde regnet med. Jeg ville helst have vand for at være ærlig, men jeg kunne klare en øl, hvis det skulle være.

   ”Wow, her er mange mennesker!” sagde Nora forbløffet og tog en dåse med et eller andet. Jeg nikkede udmattet og scannede rummet vi var i, mens jeg tog en tår af min øl, men jeg spyttede den hurtigt tilbage i flasken, da jeg fik øje på Liam en meter foran mig.

   ”Liam?!” røg det ud af munden på mig, og jeg fik lyst til at grave mig selv ned. For nu var jeg nødt til at snakke med ham, eftersom han drejede hovedet og fik øje på mig. Han kiggede på mig med et lidt nervøst blik, inden han smilte til mig og gik hen imod mig. ”Hej Lexie,” sagde han roligt. Nora kiggede allerede lidende på mig, men jeg ignorerede hendes blik. Hey, jeg ville ikke engang herhen i første omgang.

   ”Er du også her?” spurgte jeg, selvom det var åbenlyst. Han nikkede smilende, inden Nora sukkede. ”Jeg tror, jeg vil danse, går du med?” spurgte hun, og hun gjorde det tydeligvis for at redde mig fra Liam, men jeg overså helt hendes intentioner, så dum som jeg er. ”Nej, jeg kommer senere,” svarede jeg, og hun kiggede måbende på mig, men valgte alligevel at gå, hvilket efterlod mig i akavet stilhed med Liam. ”Jeg… havde ikke regnet med at se dig her,” indrømmede jeg, hvilket fik Liam til at smile varmt. Han var jo meget sød, men jeg måtte holde op med at snakke med ham, for jeg vidste, at han havde et crush på mig. Eller noget i den stil. Og mens jeg tog en tår af min øl, ønskede jeg inderligt, at hans blik aldrig ville glide længere ned end mit ansigt, da Nialls ord stadig kørte rundt i mit hoved.

   ”Nej, det havde jeg heller ikke, men…” begyndte han og kiggede kort på mig, inden han vendte blikket. ”Der er en person, jeg gerne vil passe på.” En forvirring opstod inden i mig. En person han ville passe på? Hvem var det, og hvorfor skulle personen passes på? Jeg havde lyst til at spørge, men det kunne jeg da ikke. Så godt kendte vi jo ikke hinanden… men nysgerrigheden tog over. ”Hvilken person?” spurgte jeg forsigtigt, og Liam tog en dyb indånding, mens han stadig kiggede væk.

   ”Jeg må gå.” Hans sætning kom bag på mig, men før jeg kunne nå at sige noget smuttede Liam sin vej. Fedt. Nu havde jeg mistet både ham og Nora. Jeg håbede, at Liam ville klare sig, jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde en smule ondt af ham. Han var sød nok, jeg ville ikke have, at han kom til skade.

 

   Den næste time gik med at gemme mig i køkkenet og håbe på, at ingen ville tale til mig. Jeg kunne se, at Nora hyggede sig på dansegulvet, mens hun mødte nye mennesker, det var hun god til, så jeg ville ikke ødelægge hendes aften. Desuden brød jeg mig ikke meget om at danse. Så jeg havde min egen lille ’fest’ i køkkenet, indtil der pludselig kom 3 personer ud med en ufattelig fuld pige, for hun var helt væk. De stod og prøvede at få hende til at kaste op i vasken, og nogle gange lykkedes det, mens andre gange måtte de tjekke, om hun stadig var ved bevidsthed. Og da de begyndte at ringe efter en ambulance, gik jeg. Det brød jeg mig ikke om. Jeg var nødt til at komme væk fra det, for jeg fik det skidt. Jeg havde brug for et stille sted. Derfor gik jeg ud i baghaven, men der var også mange mennesker, hvilket gjorde mig fortvivlet, indtil jeg fik øje på et højt træ med en hytte deroppe.

   Et kort øjeblik overvejede jeg, hvad fanden Nialls familie havde et træhus for, men jeg lod det hurtigt smutte, måske havde han en lillesøster- eller bror, det vidste jeg jo ikke. Det lykkedes mig at komme hen til stigen på træet og klatre op, og overraskende nok, var der ingen kyssende par heroppe. De var sikkert for fulde til at klatre op af stigen, tænkte jeg, hvilket fik mig til at le. Åh Gud, var jeg allerede så beruset? Jeg havde kun drukket to øl. Jeg rystede på hovedet af mig selv og satte mig på en sækkepude, der lå oppe i træhuset. Det var meget hyggeligt. Der lå lidt legetøj, og så ellers var der fem sækkepuder, samt et gardin foran det lille vindue. Der var oven i købet en batteridreven lampe, men hvis jeg tændte den, kunne jeg risikere, at nogen ville se, at jeg var her. Det orkede jeg ikke.

   Jeg pustede træt ud. Jeg havde bare brug for en kort pause, så skulle jeg nok gå ned og finde Nora igen. Men før jeg nåede så langt, hørte jeg en stemme, der gav mig et chok. ”Hvem har sagt, at du måtte komme herop?”

   Jeg vendte rundt og så den sidste person, jeg havde regnet med ville snakke til mig, på vej op i hytten med et skævt smil på læberne. Hans lyse hår var dækket af en snapback, så man kun kunne se hans mørke rødder ude i siderne, og hans blå øjne stirrede på mig, hvilket gjorde mig ukomfortabel. Niall… hvad lavede han her? Ja, det var hans hus, og hans fest, men alligevel…

   Min hånd lå på mit bryst på grund af det chok, han havde givet mig, og jeg kiggede overrasket på ham. ”U-undskyld,” mumlede jeg og blev irriteret på mig selv over, at jeg var ’venlig’ over for ham.

   ”Det er okay,” sagde han venligt og kravlede helt op, hvorefter han satte sig i en sækkestol ved siden af mig. Jeg kiggede panisk ud i luften. Hvad i al verden skete der her?! ”Morer du dig?” spurgte han til min overraskelse, og jeg sank nervøst en klump. ”Ja,” løj jeg og pludselig føltes min mund så tør. Niall grinte kort.

   ”Hvorfor sidder du så heroppe alene? Er det virkelig at more sig i din verden?” spurgte han, hvilket fik mig til at knytte næverne i arrigskab. Hvis han sagde et ord om, at jeg var kedelig eller lignende, så vidste jeg ikke, hvad jeg ville gøre. ”Burde du ikke være sammen med din veninde?” fortsatte Niall, hvilket fik mig til at sukke.

   ”Nej, hun er nede og danse og er social,” svarede jeg opgivende. Jeg lød godt nok kedelig lige nu. ”Og det er du ikke, fordi?” spurgte Niall, og jeg var virkelig forvirret over, hvorfor han sad og snakkede med mig.

  ”Jeg bryder mig ikke om at danse, og jeg er dårlig til at snakke med folk,” indrømmede jeg. Niall virkede alligevel stiv, så han ville næppe kunne huske denne her samtale senere. Måske skulle jeg fortælle ham, hvor irriterende han var, men jeg valgte at lade tanken passere.

   ”Fint nok, man kan også more sig på andre måder,” sagde Niall og kørte sin hånd ned af min arm, hvilket lammede mig midlertidigt, og mine øjne voksede sig dobbelt så store. Jeg kiggede ikke engang på Niall, men jeg kunne fornemme hans snu smil, hvilket gjorde mig lidt utilpas.

   ”Hvad laver du helt præcist?” spurgte jeg pludseligt efter at have taget mod til mig. Jeg kiggede på ham, hvilket fik ham til at grine, og jeg kunne tydeligt lugte alkoholen i hans ånde, hvilket fik mig til at rykke lidt tilbage.

   ”Jeg sidder ved siden af dig, er det forbudt?” spurgte han flirtende, hvilket gav mig lidt bange anelser. Du rører også ved mig, det er forbudt, tænkte jeg. ”J-jo, men jeg kender dig ikke, og sidst jeg var i samme rum som dig, var du klam og modbydelig, og jeg skubbede dig ud af rummet,” mindede jeg ham om. Hvis ikke det var fordi, jeg havde fået drukket en smule, så havde jeg aldrig sagt det. Det ville jeg ikke have haft mod til.

   ”Yeah det ved jeg, men jeg er ikke typen der bærer nag,” sagde Niall og fokuserede på sin hånd, der stadig kærtegnede min arm. Jeg havde ikke haft styrken til at slå hans hånd væk. ”Hvordan skulle man også være sur på en pige, der ser så sexet ud.”

   Hvad? HVAD? Det føltes som om min hjerne eksploderede, for jeg fattede ikke, hvad Niall sad og sagde til mig. Han havde drukket for meget, han havde helt klart drukket for meget! Han ville aldrig sige sådan noget til mig ellers, det var jeg sikker på! Han havde i hvert fald givet udtryk for, at jeg var kedelig, og hvad var der sexet over en kedelig pige? ”H-h-h-hvorfor siger du det?!” spurgte jeg stammende, helt rundt på gulvet over hans ord.

   ”Hvorfor skulle jeg ikke?” spurgte han alvorligt tilbage og kiggede mig i øjnene, inden jeg kiggede ned og trak på skuldrene.

   ”Jeg troede ikke, du kunne lide mig,” mumlede jeg, og jeg troede, det var lavt nok til, at Niall ikke kunne høre det, men det gjorde han, og tog derfor fat om mit ansigt, inden han pressede sine læber mod mine, hvilket fik mine øjne til at udvide sig, og jeg begyndte at vifte chokeret med armene

   Hvad i al verdenen skete der lige her?!

   Nialls læber var overraskende bløde, og kysset gav mig en varm fornemmelse indeni, men det var nok mest fordi, jeg ikke kunne komme ud med alle mine forvirrede følelser, og de blev omdannet til varme. Hans tunge sneg sig ind i min mund, uden jeg opdagede det, og det fik fugtiggjort min ellers før tørre mund. Nialls øjne var lukkede i modsætning til mine, og han holdt stadig godt fast om mit ansigt, hvilket forhindrede mig i at trække mig fra ham, da jeg endelig kunne tænkte igen.

   ”Niall!” hvinede jeg mod hans læber, mens jeg lagde mine hænder på hans skuldre, så jeg kunne skubbe ham væk, men ikke overraskende var han stærkere end mig. Først da jeg begyndte at gøre alt for meget modstand, trak Niall sig fra mig. ”Hvad?!” spurgte han en anelse irriteret, og jeg prøvede desperat at få vejret igen.

   ”Du… du… hvad laver du?!” spurgte jeg chokeret, hvilket fik Niall til at smile skævt. ”Jeg kysser dig, er det forbudt?” spurgte han flabet, hvilket gav mig lyst til at skule til ham, men før jeg nåede det, lænede han sig ind mod mig igen. Denne gang nåede jeg at stoppe ham, hvilket fik ham til at se lidt utilfredst på mig.

   ”Hvad?” spurgte han utålmodigt og prøvede at komme tættere på mig. ”Stop med at prøve at kysse mig!” røg det ud af mig, og jeg troede, at Niall ville blive sur, men i stedet grinede han. ”Yeah right, prøv ikke at bilde mig ind, at du ikke kunne lide det,” sagde han overlegent, hvilket gjorde ham 30 % mere utiltrækkende, men samtidig kunne jeg jo ikke helt benægte det. Selvom Niall var en nar, så betød det ikke, at han ikke kyssede godt. Jeg mistænkte, at han havde en del erfaring, så det var nok derfor. Og jeg ville ikke være endnu en, som han bare fik erfaring af. Ikke Niall. Men uheldigvis landede mit blik på hans læber igen, hvilket han vist tog som et tegn til at presse dem mod mine igen. Denne gang kunne jeg ikke lade være med at lukke øjnene, og på grund af min lidt berusede tilstand, begyndte jeg at bevæge mine læber mod hans.

   Niall pressede sin krop mod min, så jeg lå halvt ned i sækkestolen, og Niall lå nærmest ovenpå mig. Hvad i al verden lavede jeg? Det her var så lidt min stil, mine venner ville slagte mig, hvis de fandt ud af, at jeg lå og kyssede med Niall. Jeg ved heller ikke, hvorfor jeg gjorde det, jeg ville jo ikke i første omgang, det var ikke mig, der foreslog det! Det var Niall, og der var bare noget ved hans opførsel, hans berøringer… hans kys, som virkede så overtalende og fængende, det var næsten uhyggeligt.

   Mine øjne fløj op, da jeg pludselig fornemmede fremmed hud under min trøje og meget tæt på min buksekant, derfor skubbede jeg hurtigt Niall væk, hvilket han vist ikke var forberedt på. ”Hvad tror du, du har gang i?!” spurgte jeg skingert og næsten skræmt. Jeg vidste godt, hvad han var ved…

   ”Jeg ville have lidt sjov,” grinede Niall sleskt og lænede sig ind over mig igen, men jeg rystede kraftigt på hovedet og skubbede blidt til hans bryst for at skabe afstand imellem os. ”Aldrig i livet,” sagde jeg bestemt, og Niall rynkede utilfredst på næsen og rettede sig op.

   ”Wow, du vil ikke have sex med mig, du har tydeligvis ikke fået nok at drikke,” mumlede han for sig selv, som om jeg ikke kunne høre det, og jeg kiggede forarget på ham. Hvem troede han lige, han var, udover en indbildsk nar!

   ”Øhm, du kan drikke mig stang stiv, og jeg vil stadig afslå at have sex med dig,” sagde jeg og hævede et øjenbryn. Niall fnøs, som om det var det dummeste, han nogensinde havde hørt, inden han rejste sig op.

   Det gav et sæt i mig af en eller anden grund, og det eneste jeg tænkte var: please lad være med at ville have sex med mig!

   Niall kiggede nærmest hoverende på mig. ”Slap af, jeg gør dig ikke noget,” sagde han grinende og rettede lidt på sin T-shirt, inden han vendte rundt. ”Hvor skal du hen?” spurgte jeg pludseligt til min egen overraskelse. Niall kastede et sidste blik på mig, inden han gjorde sig klar til at kravle ned fra træhytten. ”Jeg skal ned og hente noget at drikke. Jeg regner med, at du bliver siddende imens,” sagde han og blinkede, hvilket fik mig til at holde vejret, mens han kravlede ned.

   Jeg var helt forvirret lige nu, og jeg var i tvivl, om jeg virkelig skulle blive siddende. Jeg ville ikke ned til festen, men jeg vidste heller ikke, om jeg ville være sammen med Niall. Han havde overrasket mig med det kys, det faktum at han overhovedet ville kysse mig, kom bag på mig. Hvad i al verden ville han dog mig? Jeg vidste det ikke, men jeg vidste, at jeg ikke ville være heroppe, når Niall kom tilbage. Han var fuld, og alkoholen styrede dermed hans handlinger. Det ville ikke ende godt.

   Lige som jeg rejste mig, dukkede Niall op igen, hvilket fik mig til at sukke irriteret. Hvorfor havde jeg været så lang tid om at beslutte mig?! Niall kravlede op og endte ved siden af mig med to glas af en ukendt væske. ”Her,” sagde han og rakte mig det ene glas, og jeg havde nær taget imod det, indtil en stemme indeni mit hoved mindede mig om, at det nok var det dummeste, jeg kunne gøre. Man skal aldrig tage imod drinks fra folk, man ikke kender ordentlig, og jeg kendte i den grad ikke Niall. Desuden havde jeg hørt ham før. Han prøvede at drikke mig fuld, så han kunne komme i bukserne på mig. Not gonna happen.

   ”Nej tak,” svarede jeg muggent. Niall pissede mig af. Denne her fest pissede mig af. Niall lagde af en eller anden grund an på mig, Nora havde dumpet mig, kinda, og alting var bare irriterende og noget lort. Det eneste positive var, at jeg ikke var rendt ind i Zayn eller nogen af de piger, han sikkert havde knaldet. Det her var i hvert fald en anderledes fest.

   ”Hvor er du snerpet,” sagde Niall og rykkede tættere på mig, og da jeg ville vige lidt væk fra ham, lagde han sin arm rundt om livet på mig, så han kunne presse mig ind mod ham, hvilket fik mig til at gispe. ”Niall, slip mig,” sagde jeg roligt og kiggede på ham. Han rystede alvorligt på hovedet, hvilket fik mig til at knurre. ”Hvorfor ikke?”

   ”Hvorfor tror du?” spurgte Niall tilbage og pressede sine læber mod min hals, men jeg skubbede hurtigt hans hoved væk. ”Niall, jeg gør det ikke!” sagde jeg bestemt, og han sukkede irriteret. ”Giv mig en god grund til, hvorfor,” befalede han, og jeg nåede ikke at tænke, før ordene væltede ud af munden på mig.

   ”Fordi jeg ikke vil miste min mødom til dig oppe i et fucking træ, derfor!” råbte jeg, før mine øjne voksede sig store ligesom Nialls. Jeg dækkede hurtigt min mund. Det her var pinligt.

   ”Du er jomfru?” spurgte Niall, men jeg svarede ikke, især fordi han allerede kendte svaret. Mig og min store mund. Han smilte skævt, og jeg fik lyst til at slå ham. Vi kendte knapt hinanden, men nu vidste han, at jeg var jomfru, hvor irriterende var det lige!

   ”Interessant…” mumlede Niall, inden han kiggede ned af mig. ”Men det skal vel bare overstås, ik’?” Hans ord kom bag på mig, og få sekunder efter lå hans læber mod mine.

   ”Bare overstås?!” mumlede jeg mod hans læber, inden jeg fik skubbet ham helt væk. Han nikkede kort. ”Ja. Alt det med at miste sin mødom er overvurderet,” sagde han roligt, hvilket fik mig til at se chokeret på ham. ”Desuden, er du ikke sådan 17 år, er det ikke på tide, du mister den?”

   ”Øhm, hvad?” var det eneste, jeg kunne sige. Jeg var mundlam. Hvor ubehøvlet havde man lov at være?! ”Hvad fanden er der i vejen med dig?!” Niall fnøs af mine ord og prøvede at kysse mig igen, men det lykkedes mig at vride mig ud af hans greb og rejse mig op. Niall kiggede utilfredst op på mig, inden han rejste sig op, og han virkede pludselig en del mere truende, da han jo var højere end mig.

   ”Kom nu Lexie, vær ikke så kedelig,” sagde han og smilte, men hans smil skjulte ikke, hvor meget jeg pissede ham af lige nu. ”Jeg er ikke kedelig, og vær sød ikke at komme nærmere,” sagde jeg skrøbeligt, da jeg trådte et skridt bagud. Jeg kunne ikke lide det her. Ikke det mindste. Niall smilte overlegent og gik hurtigt hen imod mig for derefter at presse mig op mod væggen, som han havde gjort forleden dag.

   ”Ved du, hvor mange der ville give alt for at være i dit sted lige nu?” spurgte han lavt og kiggede mig i øjnene. De var kolde og blodsprængte. Enten havde han drukket mere, end jeg troede, eller også var han påvirket af noget andet oveni. ”Du har bare at være taknemmelig.” Hans stemme gjorde mig utryg, og da han åbnede munden igen, forventede jeg den samme ubehagelige stemme, men det var det langtfra, for han blev afbrudt.

   ”Niall, gå væk fra hende.”

   Jeg vendte hovedet og så Liam, som var i færd med at kravle op i hytten. Niall knyttede arrigt næven. ”Liam, hvad fuck laver du?!” knurrede han, da Liam stod op. Liam kiggede koldt på ham og tog en dyb indånding, inden han åbnede munden igen. ”Du skal gå væk fra hende, Niall.”

 

                                                                                                                                                                      

Dun dun dunnn, hvad tror I nu der sker? Og hvad synes I om historien indtil videre? (btw, Undskyld, at jeg stopper her, men ellers ville jeg have siddet og skrevet den halve nat, og jeg skal noget i morgen! det var slet ikke meningen, at kapitlet skulle blive så langt, jeg blev bare revet med af stemningen, lol, undskyld??)

Historien har ikke været i gang i lang tid, men I er allerede fantastiske læsere, I gør mig så glad! :)))) Men der går desværre lidt tid, før jeg kan opdatere igen, I'm sorry, men jeg elsker jer stadig!!! :) <3

(og undskyld, hvis der er fejl i kapitlet, jeg er lidt træt, lol)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...