Love Booking- For Dummies ~ {1D} ~

"For nogle mennesker er High School de bedste år af deres liv. For andre de værste. Og for nogle betyder de ikke så meget, de er der bare. Jep, det var sådan jeg havde det. De her år skulle bare overstås, og jeg skulle bare holde lav profil, da jeg ikke gad skabe unødig drama eller ligende... Så hvordan fanden blev jeg blandet ind i alt det her?!"

17-årige Lexie Styles går i High School, og lever et ganske normalt liv, lige indtil hun bliver rodet ind i et spil. Et spil mellem Zayn og Niall, de to drenge der nærmest styrer skolen. Lexies liv tager lidt af en drejning, og pludselig er intet lige så enkelt, som det var engang.

(*OBS- som det nok kan regnes ud, så er drengene ikke kendte i denne movella. Desuden vil der fremkomme sexscener og "anstødeligt" sprog i denne movella, så hvis I ikke er vilde med det, så skal I nok ikke læse den<3*)

43Likes
123Kommentarer
3160Visninger
AA

9. ~Marked ♡ 39 days left~

   Jeg stirrede fortvivlet på beskeden fra Niall. Hvordan og hvad skulle jeg svare? For at være ærlig, så havde jeg slet ikke lyst, jeg var ikke meget for fester, og sidst Niall og jeg var til samme fest, gik det helt galt. Så svaret skulle være klart nok. Men der var denne her lille stemme inde i mit hoved, der nagede mig og forhindrede mig i at tage en beslutning.

   Slå dig nu løs! Lad være med at være så kedelig hele tiden!

   Jeg rystede på hovedet af mig selv. Jeg havde ladet Nialls ord gå til mig, og det var dumt. Jeg var ikke kedelig, jeg var ikke en pæn pige! Kun lidt… nej! Jeg nægtede at lade Nialls ord styre mig på denne her måde! Jeg var ikke nødsaget til at tage med ham, jeg behøvede ikke at bevise noget for ham! Og jeg var typen, der allerhelst ville ligge i sin seng en fredag aften med computeren i skødet og en skål chips ved siden af. Fester var hyggelige, men intet slog de aftener, hvor jeg bare slappede helt af og var mig selv. Og det tror jeg, at jeg havde brug for oven på denne her hektiske uge.

   Der gik et stykke tid, før jeg fandt ud af, hvad jeg skulle skrive tilbage til Niall. Han ville nok ikke tage en afvisning pænt, sådan noget var han jo tydeligvis ikke vant til.

Jeg ville gerne, men jeg kan ikke :/
Jeg skal hjem til en ven

   En lille, hvid løgn kunne ikke gøre så meget i denne situation. Jeg var på ingen måde forpligtet til at gå til den fest, og derfor burde det være rimeligt for mig at sige sandheden, men Niall ville formegentlig ikke acceptere et nej. Jeg måtte være optaget, ellers ville Niall bare prøve at overtale mig.

   Jeg ventede på svar fra Niall, men det kom aldrig. Derfor tænkte jeg, at han måske bare valgte at surmule for sig selv og faktisk lade mig være. Tænk, det var helt rart. Det havde været en udmattende dag for mig, så jeg skiftede til nattøj og satte mig med min computer i min seng. Heldigvis havde jeg kun få lektier for til i morgen, så jeg lavede dem hurtigt og begyndte så at se et par afsnit af en serie, inden jeg lagde mig til at sove, med en forholdsvis rolig fornemmelse indeni.

 

~~

 

   ”Så, hvad skal I i weekenden?” spurgte Nora, mens jeg fulgtes ud af skolen med hende og Jess. Undervisningen for i dag var endelig slut, og eftersom det var blevet fredag, så betød det, at weekenden nu kom mig i møde, hvilket gjorde mig varm om hjertet. Forhåbentligt ville det blive en god weekend.

   ”Jeg skal lave lektier, og så til familiefest på søndag, så ingen rolig weekend til mig,” sukkede Jess, tydeligvis træt ved tanken. Nora stønnede medlidende og smilte halvt.

   ”Samme her, jeg skal på arbejde klokken halv 7 både i morgen og på søndag!” sagde hun, og jeg aede hende på hovedet. ”Aw pus, det er, hvad man får ud af at arbejde i en bager,” sagde jeg med et lille flabet smil klistret på læberne. Nora skulede til mig. ”Yeah, men ved du, hvad man også får ud af det? Penge!” grinede hun hoverende for at påpege, at jeg intet job havde og som regel var i pengeunderskud.

   ”Yeah fedt, så kan jeg måske snart få alle de penge tilbage, som du har lånt af mig,” sagde jeg og tog min arm til mig, hvilket fik smilet på Noras læber til at krympe lidt, inden hun trak undskyldende på skuldrene, hvilket fik mig til at grine lidt.

   ”Min weekend bliver heldigvis rolig for en gangs skyld! Jeg skal ikke andet end at slappe af og se film og være på internettet,” sagde jeg selvtilfredst og smilte stort bare ved tanken. Jess gav mig et dask med sin arm. ”Det er vildt unfair, hvorfor kan dine forældre ikke tage at arrangere en eller anden kedelig familiemiddag, som du skal deltage i?” spurgte hun nærmest ønskende.

   Jeg trak på skuldrene. ”Min mor og hendes kæreste er ikke typerne, der arrangerer ting, mere typerne der deltager, og heldigvis tvinger de ikke mig eller Harry med,” sagde jeg og stoppede op for at give Jess et kram, da hun ikke skulle med hen til busstoppestedet, men i stedet hen til cyklerne. Både mig og Nora ønskede hende en god weekend, inden vi skiltes fra hende. Da bussen kom, blev jeg deprimeret ved tanken om, at jeg skulle køre i skole i den igen på mandag, da min og Harrys aftale nu var slut. Det var nedern, men jeg vidste jo, at den ikke ville holde evigt.

   Nora og jeg stod af bussen samtidig, men skulle så hver vores vej, så jeg gav hende et kram og ønskede hende held og lykke med arbejdet næste dag, hvilket fik hende til at give mig fingeren og grine lidt bagefter. Det sekund jeg kom hjem, gik jeg op på mit værelse, smed min taske, tog mine sko af og kastede mig i sengen for at puste højlydt ud. Endelig weekend, tænkte jeg og lukkede afslappet øjnene. Det her var rart, og der var intet, jeg skulle bekymre mig om.

 

~~

 

   Klokken var kun omkring de otte om aftenen, og jeg gabte allerede. Det havde været en hård uge, den havde krævet en masse energi fra mig, og nu havde jeg simpelthen brug for at bruge så lidt energi som muligt. Men jeg nægtede altså at gå i seng klokken 20, det var sgu grænsen for, hvor nedern man kunne blive på en fredag aften. Jeg skulle derfor netop til at se endnu et afsnit af den serie, jeg fulgte med i, da min dør gik op.

   Lær at banke på, tænkte jeg vredt, inden jeg sendte min mor, der nu stod i døråbningen, et spørgende smil.

   ”Lexie, har du glemt at fortælle mig, at du havde planer i aften?” spurgte min mor lidt forvirret, hvilket blot smittede af på mig, men før jeg kunne nå at spørge mere ind til det, fortsatte hun. ”For en dreng har lige ringet på og sagt, at han skal hente dig.”

   Min puls gik amok, idet de ord forlod min mors mund, og jeg rejste mig hurtigt fra min seng og spurtede forbi hende og ned af trappen, hvor jeg kunne se, Niall stå i døren. You have got to be kidding me, tænkte jeg, mens mit blod begyndte at koge af irritation.

   ”Der er du jo,” sagde han friskt og sendte mig et lumskt smil, inden jeg skulede halvt til ham. ”Niall, hvad laver du her?” spurgte jeg lavt og gik et skridt tættere på ham. ”Jeg er her for at hente dig, du tager til den fest med mig,” sagde han, som om det var åbenlyst, og jeg kiggede kort væk bare for at undgå øjenkontakt med ham.

   ”Niall, nej, jeg sagde…” ”Du sagde, du gerne ville, men ikke kunne, fordi du skulle være hos en ven. Det ligner det ikke, du er jo herhjemme,” sagde han koldt, og jeg bed mig i læben. Okay, jeg var busted, han havde fanget mig i min løgn. ”Ergo, så tager du med, for det ville du jo gerne,” fortsatte han og kiggede på mig med nogle halvvrede øjne. Jeg tror, han var træt af at vente, og han var sikkert også vred over, at jeg havde løjet.

   Niall tog fat i mit håndled og prøvede at trække mig ud af døren, men jeg borede mine fødder ned i gulvet, så jeg stod fast. ”Lexie,” knurrede han lavt og kiggede mig i øjnene, hvilket fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. ”Jeg… lad mig gøre mig lidt klar først,” mumlede jeg, og Niall slap min arm og sendte mig et falsk smil, inden jeg vendte rundt og løb op ad trappen.

   ”Lexie, hvad…” begyndte min mor, da jeg løb forbi hende, men jeg holdt en hånd op som tegn til, at hun ikke skulle snakke. ”Ikke tid!” mumlede jeg i forbifarten, inden jeg smækkede min dør efter mig.

   NIALL!

   Jeg havde lyst til at skrige. Hvad i al verden bildte han sig ind at dukke op her og tvinge mig med til fest?! Jeg turde sgu da ikke sige nej, med det blik han sendte mig dernede! Min hjerne kogte, men jeg havde ikke tid til at falde ned, for jeg skulle skynde mig at finde noget festtøj af en art. Jeg kunne slet ikke overskue det, men det lykkedes mig hurtigt at finde en stram, sort kjole og nogle nylonstrømper, samt de samme sneaks, som jeg altid brugte. Jeg tog en af min hættetrøjer uden over og en lille taske til min telefon og mine nøgler. Det tog mig ikke lang tid at lægge min makeup, da jeg i forvejen ikke brugte så meget, så jeg friskede bare min mascara op og sukkede bagefter af mit hår, som jeg slet ikke havde tid til at fikse lige nu. Jeg måtte klare mig med, at det så lidt rodet ud lige nu. Det gjorde mit hår tit, jeg mener, det var forholdsvis kruset af natur, så jeg kunne ikke gøre meget med det. Nogle gange kunne jeg glatte det, men det var et kæmpe arbejde. Jeg tog et sidste kig i spejlet, inden jeg smuttede ud af mit værelse og ned af trapperne, hvor det lignede, at min mor prøvede at føre en samtale med Niall. Min mave vendte sig ved tanken om, at hun sikkert ville have en lang forklaring omkring det her, når jeg kom hjem.

   ”Jeg er klar,” meddelte jeg, og Niall gav mig et godkendende nik, hvilket fik mig til at skære en grimasse. Jeg havde ikke brug for, at han godkendte mit tøj, hvad bildte han sig ind? Jeg begyndte at skubbe Niall ud af døren, da min mor hev lidt fat i mig. ”Lexie, hvad foregår der helt præcist?” spurgte hun lavt, og jeg sank nervøst en klump.

   Jeg har ingen anelse, tænkte jeg og kiggede fortabt på min mor. ”Vi… har lidt travlt, jeg skal nok forklare det, når jeg kommer hjem!” skyndte jeg mig at sige, inden jeg gik ud af døren og lukkede den efter mig. Nialls bil holdt ude på vejen, og jeg gik med sure skridt hen imod den og satte mig ind. ”Okay, hvad tror du, du har gang i?!” spurgte jeg vredt, da Niall begyndte at køre. ”Hvad bilder du dig ind at komme og kidnappe mig?!”

   ”Jeg synes, det var meget passende, eftersom du løj over for mig,” svarede Niall vredt tilbage, og jeg pressede hurtigt mine læber sammen for at forhindre mig selv i at sige mere. Men det lykkedes ikke helt. ”… Hvordan vidste du det?” spurgte jeg lavt og kiggede ned i mit skød for at undgå øjenkontakt med Niall.

   ”Jeg er ikke helt så dum, som du regner mig for,” fnøs han, og jeg sukkede. ”Hvorfor hiver du mig med til fest alligevel?” spurgte jeg, og for første gang kiggede Niall over på mig. ”Hvad mener du?”

   ”Jeg løj over for dig Niall, så jeg kunne slippe for at tage til fest! Jeg har ikke lyst!” forklarede jeg, og Niall kiggede på mig, som om jeg talte et helt andet sprog. ”Hvorfor fuck ikke?” spurgte han og hævede et øjenbryn.

   ”Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide fester,” begyndte jeg, men fortrød lidt mit ordvalg, for det var jo løgn. Jeg brød mig ikke meget om fester, jeg var mere til hyggedruk og den slags. Det var hyggeligere at sidde og snakke med folk og muligvis drikke et par øl, end det var at rende fuldstændig plørefuld rundt og danse og kysse med den ene efter den anden. Jeg kunne bare ikke se pointen.

   ”Men sidst, jeg var til fest med dig, var en af de værste aftener i mit liv,” indrømmede jeg. ”Så jeg har ikke lyst til at være til fest med hverken dig eller din vennekreds.”

   ”Slap af, det var én gang,” forsvarede Niall sig med og smilte, selvom jeg ikke syntes, der var meget sjov over denne situation. ”Desuden, jeg har taget dig med, fordi du trænger til at slå dig løs, jeg har taget dig med som en ven, ikke en date.”

   Jeg mærkede blodet stige mig til hovedet, da Niall nævnte ordet ’date’. Alene tanken, om at han kunne have taget mig med som en date, gjorde mig kulret. Indeni dannede min hjerne straks et skørt scenarie, hvor jeg var Nialls date, og hvor han var sød og kærlig over for mig, men jeg skyndte mig at afbryde det. Det gik ikke, at jeg blev ved med at dagdrømme så meget om så mange ting, der aldrig ville ske.

   ”For det første dater jeg slet ikke, så det ville aldrig ske alligevel,” mumlede Niall, og jeg kiggede med rynket pande på ham. ”Du dater ikke?” gentog jeg spørgende. ”Så du har aldrig haft et fast forhold? Eller noget, der mindede om?”

   Niall rystede grinende på hovedet. ”Sådan noget har jeg sgu ikke tid til,” svarede han, og jeg skød kort øjenbrynene i vejret og valgte så at lade samtaleemnet falde til jorden. Få minutter efter stoppede Niall bilen foran et hus, som der strømmede musik ud fra. Uden et ord slukkede Niall for bilen og trådte ud, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte gøre det samme. Jeg smækkede bildøren efter mig og løb hurtigt efter Niall, som allerede var begyndt at gå op mod huset. Han åbnede døren uden så meget at banke på, hvilket gjorde mig lidt ukomfortabel. Kunne han virkelig bare brase ind på den måde?

   ”Niall!” blev der straks råbt, da han trådte ind, og jeg fulgte akavet efter og lukkede døren efter mig, mens en brunhåret og forholdsvis lav dreng hilste på Niall. ”Fedt, at du gad komme!” sagde han, og Niall trak kort på skuldrene. ”Du kender mig, jeg afslår ikke, medmindre der dukker noget bedre op!”

   Drengen med det brune hår grinte stolt. ”Så må det vel betyde, at det her er det bedste sted, man kan være i aften!” sagde han højt for at overdøve musikken og slog ud med armene, inden han fik øje på mig.

   ”Hey, hvad har vi her?” sagde drengen og kiggede kort på Niall, mens han smilede sleskt. ”Endnu en af dine piger?”

   ”Nej,” skyndte jeg mig hurtigt at sige, hvilket fik drengen til at kigge på mig igen. ”Bestemt ikke. Jeg hedder Lexie,” tilføjede jeg og smilte, mens drengen gav mig hånden. ”Josh,” svarede han igen og smilte charmerende til mig, hvilket fik mit smil til at vokse lige det mere, så det begyndte at gøre ondt i kinderne.

   ”Nå, kom med ind, de fleste er i stuen,” sagde Josh og begyndte at gå. Både Niall og jeg fulgte med, og jeg blev glædeligt overrasket, da jeg trådte ind i rummet. Her var højst 20 personer i rummet, og jeg så også flere gå andre steder i huset, men det betød, at det ikke var en fuldstændig pakket fest, som Nialls havde været. Det gjorde mig ret glad og en del mere komfortabel og tryg.

   ”Jeg smutter lige,” sagde Niall pludseligt, hvilket fik den trygge fornemmelse i mig til at forsvinde og i stedet blive erstattet med panik. Før jeg nåede at vende rundt og hive fat i Niall, var han væk, og jeg følte mig som en fortabt hundehvalp ude i regnen. Niall, den eneste jeg kendte her, havde efterladt mig. Han havde trukket mig med til denne her fest, og så efterlod han mig?!

   ”Niall smutter altid, bare kom med, han skal sikkert bare lige hilse på de andre,” lød det pludselig fra Josh, og han trak mig blidt med over mod en sofa, hvor han satte sig, og jeg satte mig ved siden af. ”Så, hvor kender du Niall fra?” spurgte han og rakte mig pludselig en dåseøl, som jeg af ren refleks tog imod, mens han selv åbnede en eller anden form for alkohol.

   ”Jeg laver en historieopgave med ham,” svarede jeg og kiggede ned af mig selv. Fuck, hvor lød det lamt, det gjorde.

   ”Haha, virkelig?” klukkede Josh, og jeg nikkede, inden jeg lukkede min øl op. ”Hvad med dig?” spurgte jeg tilbage, og Josh smilte stort. ”Mig og Niall har været venner i evigheder! Eller det føles som evigheder, vi har været venner siden vi var 14-15 år, og det er godt 5 år siden!” fortalte han energisk.

   ”Hvordan mødtes i?” spurgte jeg fortsat for at holde lidt af en samtale i gang. ”Vi mødtes til en fest, og jeg ved ikke, vi klingede bare godt sammen, så vi var været venner siden da,” svarede Josh.

   ”Bros,” mumlede jeg for mig selv, hvilket fik Josh til at grine, og det gav mig et lille selvtillidsboost.

 

   Jeg sad i lang tid sammen med Josh, der også fik nogle flere mennesker ind i samtalen, så det blev mere en gruppesamtale, hvilket jeg var meget tilfreds med. Det viste sig, at næsten alle dem, jeg sad og snakkede med, var venner med Niall, men så igen, hvem var ikke det? Han havde virkelig et bredt netværk, der var åbenbart noget ved ham, som folk kunne lide, selvom han dybest set også var et røvhul. Det var noget, jeg ikke helt forstod, men det var bare sådan det var, I guess. Det var først, da jeg kiggede på uret, at jeg opdagede, at Niall havde efterladt mig her med sine venner i næsten halvanden time, og det gjorde mig mildest talt irriteret. Havde han taget mig med, sådan så jeg kunne sidde og hygge mig med hans venner? Ikke, at det ikke var hyggeligt, jeg morede mig, især med Josh, han var rigtig sød.

   Jeg var ikke fuld, det ville jeg ikke kalde det, men jeg var beruset nok til, at jeg turde sige lidt mere, og grine lidt højere, og måske var jeg efterhånden også en lille smule ligeglad med, om hvordan jeg skulle sidde, så ingen kunne se mine trusser. Jeg var virkelig bare begyndt at glemme den slags omkring mig.

   Jeg sad som sagt og snakkede, mest med Josh, da Niall pludselig kom gående forbi os og op ad en trappe bagefter, mens han havde et meget seriøst ansigtsudtryk. Uden rigtig at tænkte, undskyldte jeg mig selv og rejste mig op for at følge efter Niall. Jeg nåede kun lige op af trapperne for at se, at han gik ind på et værelse, og jeg fulgte efter ham men stoppede mig selv fra at gå ind, da jeg hørte hans stemme. I stedet lyttede jeg ude foran døren.

   ”Hold op med at ringe til mig!” vrissede han, og min nysgerrighed var det eneste, der forhindrede mig fra at vade ind og spørge ham, hvorfor fanden han tog mig med til denne her fest. ”Harry har ringet til mig nonstop, jeg behøver heller ikke at have dig oppe i røven på mig!”

   Harry? Tænkte jeg forvirret. Min Harry? Som i Harry min bror? Naaaah.

   ”Fuck, Louis, ja jeg har taget hende med til en fest, hvad fuck er problemet?! … gu er det ej en overtrædelse af reglerne! … fuck dig, jeg har det hele under kontrol, jeg… to sekunder.”

   De sidste ord kom bag på mig, og da døren pludselig blev revet op, fik jeg sådan et chok, at jeg faldt. ”Hvad fuck laver du?” vrissede Niall utilfredst, mens jeg kæmpede mig på benene. ”Hey, du snakker faktisk til mig,” mumlede jeg flabet, hvilket fik Niall til at skule til mig.

   ”Gå ned igen, jeg snakker i telefon, og du skal ikke fucking stå og smug-lytte! Jeg kommer om lidt,” forsikrede han mig om og smækkede døren i hovedet på mig. Jeg var bange for, at han ville blive rigtig sur, hvis jeg valgte at lytte videre, så jeg vendte rundt og gik ned igen. Da jeg kom ned var min plads på sofaen blevet taget af en person, jeg ikke kendte, og jeg stod derfor og stirrede ret akavet ud i ingenting, indtil Josh pludselig klappede sig på låret og nikkede med hovedet. ”Du kan sidde her,” sagde han, og jeg smilte taknemmeligt, inden jeg satte mig på hans skød. Det var ikke noget, jeg normalt plejede at gøre, det her med at sidde på folk-jeg-lige-havde-mødt’s skød, men det var jo ikke fordi, det var farligt, så jeg lod være med at tænke for meget over det. Indtil jeg pludselig kunne mærke Josh snuse til mit hår.

   ”Dit hår dufter ret godt,” mumlede han ind mod min hals, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere på det, så jeg smilte bare og mumlede et tak. Joshs arme lå rundt om mit liv, og selvom jeg muligvis så ret afslappet ud udenpå, så var min krop ved at koge over. Ja, jeg var næsten taknemmelig, da jeg så Niall komme ned af trapperne. Det var det indtil, hans blik mødte mit. Han så bestemt ikke tilfreds ud, snarere rasende. Med hurtige skridt gik han hen til mig. ”Hey, jeg skal lige snakke med dig,” sagde han alvorligt, og jeg nikkede og rejste mig op, hvorefter jeg fulgte efter Niall, der gik ovenpå og ind på det værelse, han også havde været på før.

   ”Sikke du sidder og flirter dernede,” fnøs Niall surt, lige da jeg lukkede døren, og mine øjne voksede sig dobbelt så store ved hans ord. Tog han fucking pis på mig. ”Undskyld mig?” spurgte jeg kort, inden Niall fortsatte.

   ”Ja, jeg synes bare, det er sjovt, at da jeg prøvede at flirte med dig i sidste uge, så var det helt forkert, og den værste dag i dit liv, men når Josh gør det, så er det helt okay,” sagde Niall og lød nærmest som et lille barn, der brokkede sig.

   ”Tjah, nu har Josh jo siddet og været sammen med mig hele aftenen, modsat visse andre,” vrissede jeg lavt, og Niall kiggede interesseret på mig. ”Siger du, at jeg ikke har brugt nok tid på dig i aften?” spurgte han, og jeg fnøs overdrevet.

   ”Øh ja? Du har overhovedet ikke brugt tid på mig, du dumpede mig bare nede i stuen, og så har du ikke talt til mig over en time, hvor nedern er det lige?!”

   Niall kløede sig blidt på hagen og smilte. ”Så du ville ønske, at jeg havde brugt mere tid på dig?” spurgte han, og jeg kiggede lidt forvirret på ham. ”Ja, det var dig, der tog mig med til det her, så er det også dig, der skal tilbringe tid sammen med mig.” Ordene fløj ud af min mund, før jeg nåede at tænke mig yderligere om, men det gjorde vel heller ikke så meget. Niall fortjente at vide, at han var en idiot.

   ”Men ved du hvad, det er fint, jeg har siddet og hygget mig ganske glimrende sammen med Josh og nogle af dine andre venner, så ha,” sagde jeg hurtigt bagefter, men Niall kiggede bare koncentreret ned i sin hånd og smilte. Det lignede, at han tegnede på sin håndflade med en tusch, men jeg kunne ikke se det med sikkerhed. Pludselig kiggede Niall op på mig og smilte.

   ”Vil du så ikke tilbringe tid med mig nu?” spurgte han med en underlig klang i stemmen, som om han forventede et bestemt svar fra mig, og bare morede sig over situationen. ”Nej,” svarede jeg surt. ”Jeg vil gå ned til de andre igen, jeg gider ikke være mere sammen med dig i aften.”

   Niall grinte lavt, mens han gik tættere på mig, indtil han stod direkte foran mig. ”Åh Lexie,” sagde han og rystede på hovedet, som om jeg var en idiot, mens han lagde sin ene hånd mod min hals. Han pressede sin hånd ind mod min hals, hvilket ikke ligefrem var behageligt, men samtidig gjorde jeg ikke noget for at skubbe ham væk. Langsomt lænede hen sig ned mod mit øre, og få sekunder efter kunne jeg mærke hans ånde helt tæt på min hud. ”Vi kommer til at være del mere sammen i aften,” hviskede han ud for mit øre.

   ”Jeg kommer til at være den eneste, du kan være sammen med.”

   Niall trak sig fra mig, og jeg kiggede med store, forvirrede øjne på ham. Hvad i al verden skulle det betyde? Jeg trådte hurtigt et skridt væk fra ham, og mit forvirrede blik ændrede sig hurtigt til et vredt et i stedet. Uden et ord vendte jeg mig om og løb ud af rummet og ned af trapperne. Jeg brugte omkring 15 sekunder på at samle mig selv, inden jeg gik ind i stuen igen med et forholdsvis falsk smil på læberne. Der var stadig ingen ledig plads i sofaen, så endnu en gang måtte Josh blive min stol, hvilket hverken han eller jeg havde noget problem med. Der gik ikke så lang tid, før han begyndte at lege en smule med mit hår, og hvor meget jeg end hadede, når folk gjorde det, så kunne jeg ikke få mig selv til at bede ham om at lade være. Og det behøvede jeg heller ikke. Da han tog fat i noget af mit hår og fjernede det fra min skulder og dermed blottede det meste af min hals, frøs hans bevægelser pludselig.

   ”Øhm jeg,” mumlede han og fjernede sit blik fra min hals, mens han blidt begyndte at skubbe mig væk fra ham. ”Jeg skal lige tjekke noget.” Jeg rejste mig lidt forvirret op, hvorefter Josh gjorde det samme og forsvandt ud af rummet. Fortabt satte jeg mig ned på sofaen, der hvor Josh lige havde siddet, mens jeg prøvede at forstå, hvad der lige var sket. Da jeg kiggede op, fik jeg øjenkontakt med Niall, som stod i den anden ende af rummet og smilede hoverende til mig. Hvad havde han gjort? Det var helt klart hans værk det her, men jeg vidste ikke hvordan.

   ”Lexie?” sagde en af pigerne, der sad ved siden af mig, hvilket hurtigt fik mig til at kigge på hende. ”Du har noget sort på halsen.” Hun lød lidt undrende, og det satte også en del forvirring i gang inde i mit hoved. Forsigtigt rørte jeg ved min hals og tjekkede bagefter mine fingre, men der var intet, der var smittet af. Var det fordi, jeg ikke havde ramt det sorte på min hals? Eller var det bare noget, som ikke let gik væk?

   Jeg rejste mig hurtigt op og dækkede så diskret som muligt min hals, mens jeg fandt min vej ud til toilettet for at kigge mig selv i et spejl. Jeg låste hurtigt toiletdøren efter mig og så mig selv i spejlet, hvilket fik mig til at gispe.

   På siden af min hals stod der med små og svage, sorte bogstaver ’Mine’. Jeg prøvede igen at røre ved det, men det kom ikke af, først da jeg gnubbede lidt til kunne jeg se den sorte farve smitte af på min hånd, til gengæld gjorde det bare også pisse ondt at prøve at gnubbe tuschen af min hud.

   Tuschen? Tanken strøg hurtigt gennem mit hoved. Ja, det her var helt klart tusch, men hvordan havde jeg fået det på halsen? Jeg huskede ikke at have ladet nogen skrive på mig. Jeg huskede knapt at have ladet nogen røre min hals… og så slog det mig.

   Niall.

   Det var det, han havde skrevet i sin hånd tidligere. Han havde skrevet ordet ned og bagefter rørt ved min hals, så han nærmest overførte farven til min hud. Det var derfor, han pressede sin hånd så hårdt ind mod min hals! Han ville være sikker på, at farven smittede af på mig!

   Jeg bankede frustreret mine hænder ned på vasken, mens jeg knurrede af utilfredshed. Hvorfor i al verden havde han gjort det?! Hvad skulle det hjælpe at skrive ’Mine’ hen langs min hals? Og var det virkelig det, der fik Josh til at gå sin vej? Han havde jo trods alt set min hals, og derefter virket lidt rundt på gulvet… var det fordi det her ord stod på mig? Blev han ’skræmt’ væk? Var det det, Niall havde planlagt? At skrive på mig, så andre fyre ikke ville turde have noget med mig at gøre?

   Åh du godeste, tænkte jeg, da tanken poppede op i mit hoved. Det kunne ikke være sandt vel? Havde…

   Havde Niall lige ’mærket’ mig?

                                                                                                                                                                      

Kapow, okay, så kom det næste kapitel! Jeg sagde til nogle af jer, at jeg måske kunne opdatere sidste weekend, men det skete tydeligvis ikke, så ja, jeg er en uge forsinket, sorreh <3

Okay såååå, hvad synes I om kapitlet? Og hvad tror eller synes I, der sker/skal ske i næste kapitel? <3

I er så søde til at skrive kommentarer og ros, og ej, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, I er virkelig de bedste læsere i verdenen! Mange tak fordi I læser med!

(btw, hvis der er fejl i kapitlet så beklager jeg meget, men jeg har skrevet den sidste del klokken halv 2, og så har jeg siddet og rettet det igennem i en halv times tid, jeg er trææææt<3)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...