Love Booking- For Dummies ~ {1D} ~

"For nogle mennesker er High School de bedste år af deres liv. For andre de værste. Og for nogle betyder de ikke så meget, de er der bare. Jep, det var sådan jeg havde det. De her år skulle bare overstås, og jeg skulle bare holde lav profil, da jeg ikke gad skabe unødig drama eller ligende... Så hvordan fanden blev jeg blandet ind i alt det her?!"

17-årige Lexie Styles går i High School, og lever et ganske normalt liv, lige indtil hun bliver rodet ind i et spil. Et spil mellem Zayn og Niall, de to drenge der nærmest styrer skolen. Lexies liv tager lidt af en drejning, og pludselig er intet lige så enkelt, som det var engang.

(*OBS- som det nok kan regnes ud, så er drengene ikke kendte i denne movella. Desuden vil der fremkomme sexscener og "anstødeligt" sprog i denne movella, så hvis I ikke er vilde med det, så skal I nok ikke læse den<3*)

43Likes
123Kommentarer
3134Visninger
AA

8. ~Loosen up ♡ 41 days left~

   ”Tak for i dag!” sagde min lærer højt, mens alle i klassen begyndte at pakke sammen. Normalt ville jeg være blevet glad for at få fri, men ikke i dag. Ikke denne onsdag. Mine onsdage var begyndt at blive noget lort, sidste onsdag fik jeg eftersidning, og i dag skulle jeg hjem til Niall og lave lektier. Jeg var så sur over det, jeg var mildest talt rasende.

   Normalt ville jeg følges med Jess eller Nora på vejen ud, men i dag prøvede jeg at slippe væk fra dem. Jeg havde fortalt dem, at jeg var blevet ’tvunget’ til at arbejde med Niall, men jeg havde ikke fortalt dem om, at jeg skulle hjem til ham og alt muligt.

   ’Alt muligt’, hvad i al verden snakker jeg om, der skulle ikke ske andet, end at vi skulle arbejde på den dumme, men fandens spændende, historie opgave! Fantastisk emne, hæslig partner.

   Jeg skyndte mig ud af klassen og kunne ikke engang overskue at smutte forbi mit skab og læsse nogle af mine bøger af. Jeg kunne ikke risikere, at mine venner så mig, jeg skulle bare ud herfra så hurtigt som muligt og få denne her dag overstået. Jeg smuttede hurtigt ud foran skolen og håbede, at Niall ville finde mig eller omvendt, før mine venner også kom ud. Jeg prøvede at danne mig et overblik over de mange mennesker, som også havde fået fri, og mine øjne ledte desperat efter Niall, men uden held. Det gjorde mig ængstelig og stresset, og jeg var ved at gå ud af mit gode skin, indtil der pludselig var nogen, som prikkede mig på skulderen. Jeg vendte rundt og så Niall stå lige foran mig.

   ”Hej,” mumlede jeg lavt og studerede kort hans ansigt. Hans blonde hår var dækket af en snapback, og et par sorte solbriller skjulte også hans øjne fra mig. ”Kom,” beordrede Niall, og før jeg nåede at tænke over noget at svare igen, fulgte jeg med ham. Jeg gik mindst halvanden meter bag ham, bare fordi jeg ikke gad blive associeret med ham. Jeg ved ikke, om det bare var mig, der drog forhastede slutninger, men det virkede som om, at han heller ikke ville blive associeret med mig. Jeg mener, hans påklædning mindede mig om en berømthed, der ikke ville genkendes. Der var dog ikke meget berømthed over Niall, jeg kunne slet ikke forestille mig ham som berømt. Det var en skør tanke.

   Niall stoppede foran en bil på skolens parkeringsplads, og da han åbnede døren til den, regnede jeg med, at det var hans. Jeg studerede kort bilen for at se, om jeg kunne regne ud, hvad for en slags det var, men holdt hurtigt op. Jeg havde ikke styr på biler, jeg kunne knapt se forskel på dem. Jeg gik hen på den anden side af bilen og åbnede døren selv for at sætte mig ind.

   ”Måske burde jeg få dit nummer, det var besværligt at finde dig,” foreslog Niall og tog sine solbriller af, mens jeg lavede en diskret grimasse, idet han startede bilen. ”I guess,” mumlede jeg og lagde mine arme rundt om mig selv. Niall begyndte at køre ud fra parkeringspladsen og stak samtidig sin hånd ned i sin lomme, inden han trak sin telefon op og rakte den til mig.

   ”Her, lav en ny kontakt og skriv dit nummer,” Det lød mere beordrende end venligt, hvis jeg skal være ærlig, men det var Niall. Hvad kunne jeg forvente? Jeg tog mobilen ud af hånden på ham og oprettede en kontakt med mit navn, hvorefter jeg skrev mit nummer.

   ”Sådan,” sagde jeg, da jeg havde gemt kontakten som ’Lexie’.  Jeg gik ind i Nialls kontakter for at være sikker på, at mit nummer var der og opdagede, hvor mange numre Niall egentlig havde. Listen var jo endeløs. Det gjorde mig irriteret. Gad vide, hvor mange af de her numre, der havde været one night stands eller bootycalls. Jeg gad da ikke være på den liste. Halvdelen af de her mennesker havde sikkert ikke engang fået Niall nummer til gengæld, sikkert først når han havde ringet eller skrevet til dem.

   ”Du har godt nok mange kontakter,” sagde jeg, mens jeg scrollede igennem listen. Niall kiggede kort på mig, inden hans blik røg ud på vejen foran os igen. ”Jeg har et bredt netværk,” lo han, og jeg kiggede skeptisk på ham.

   ”Netværk, huh? Hvor mange af de her kontakter, har du…” begyndte jeg men stoppede så mig selv. Jeg kunne ikke sidde og spørge ham om, hvor mange af hans kontakter han havde været i seng med. ”Hvad?” spurgte Niall, men jeg rystede på hovedet. ”Det er lige meget,” skyndte jeg mig at sige og gav Niall telefonen tilbage.

   ”Sig det,” beordrede han og tog sin mobil. Jeg smilte usikkert og prøvede at skjule det en smule. ”Det er lige meget Niall,” forsikrede jeg ham om, men han gav sig ikke det mindste. Jeg sukkede. ”Jeg ville spørge… hvor mange af dine kontakter, du har haft sex med,” svarede jeg tøvende og kiggede ned. Det var mærkeligt at sige sådan noget til Niall. Jeg var ikke specielt uskyldig, men at tale om sex med folk, jeg lige havde mødt (kinda), det var lidt grænseoverskridende for mig.

   ”Oh, det er en pæn del, i hvert fald over halvdelen,” sagde Niall helt uberørt, som om han var helt ligeglad med, at vi slet ikke var venner, men stadig snakkede om, hvor mange chicks han havde knaldet. ”Har de også dit nummer?” spurgte jeg og skiftede emnet en smule.

   ”De har vel gemt det, når jeg har ringet eller skrevet til dem, hvad ved jeg, jeg er ligeglad,” svarede Niall og trak på skuldrene. Jeg knyttede næverne en smule. ”Jeg vil have dit nummer,” begyndte jeg, og Niall kiggede kort på mig. ”Og jeg vil skrive til dig først.”

   Niall fnøs af mine ord. ”Hvorfor?” spurgte han, og jeg lagde armene over kors. ”Ganske enkelt, jeg vil ikke bare virke som endnu en af dine bimboer i din kontaktliste,” svarede jeg, og Niall grinte lavt. ”Hvis du går så meget op i det,” mumlede han, mens jeg tog min mobil frem, og han gav mig derefter sit nummer.

   ”Jeg går meget op i det, jeg er ikke en skank og vil heller ikke ses som en,” sagde jeg og puttede min mobil i lommen igen.

   ”Nej, jeg ved, du ikke er en skank, du er jomfru,” sagde Niall, i samme sekund som han parkerede bilen i sin indkørsel, og jeg åbnede hurtigt bildøren og steg ud. ”Hey, er du sur nu?” spurgte Niall bag mig, da han også steg ud af bilen. Jeg bed tænderne sammen. ”Jeg gider ikke snakke om… det,” sagde jeg og hentydede til min stadig bevarede mødom. Niall hev uforstående skuldrene op.

   ”Hvis du er så flov over at være jomfru, hvorfor har du så ikke bare givet en eller anden fyr din mødom?” spurgte han, og jeg måbede af hans ord. ”Fordi jeg har lidt værdighed?” svarede jeg åbenlyst og begyndte at gå op mod Nialls hoveddør. Niall rystede på hovedet.

   ”Nah, det er ikke kun derfor, er det?” spurgte han og gik tættere på mig, og jeg valgte at ignorere ham. Jeg gad ikke snakke mere om min mødom, kunne han ikke bare tie stille?! ”Du vil garanteret bare finde den helt rigtige fyr, som vil være sød og forstående over for dig, og lave et eller andet overdrevet som at tænde 50 stearinlys i et rum, hvor I kan sidde og snakke om følelser i lang tid, inden i tager det lille skridt frem, og forsøger at have perfekt sex. Du vil have den perfekte første gang, også selvom det er umuligt.”

   Jeg stirrede chokeret på Niall, der nu stod lige foran mig. Hvorfor prøvede han at analysere mig på den måde? Hvad fik han ud af det? Det virkede ubehageligt. Alene det, at han faktisk kunne regne mig lidt ud både skræmte mig og gjorde mig vred. Var jeg virkelig så normal og forudsigelig?

   ”Har jeg ret?” spurgte Niall og bevægede sig endnu tættere på mig, så jeg trådte et skridt tilbage og stødte ind i hoveddøren. ”Hold din mund, og åbn døren,” mumlede jeg og vendte mig om. Jeg ventede på, at Niall ville låse døren op, men i stedet lænede han sig ned mod mig, og jeg mærkede pludselig hans ånde nær mit øre. ”Ikke før, du har givet mig ret,” mumlede han lavt, og jeg veg hurtigt væk fra ham.

   ”Nej,” svarede jeg lavt. Jeg ville ikke give ham ret, hvorfor skulle jeg? Niall trak på skuldrene. ”Så går jeg ud fra, at vi aldrig kommer ind,” sagde han, og jeg stirrede vredt på ham, inden jeg hev fat i dørhåndtaget. Jeg blev ved med at trække op og ned i det, mens jeg kiggede på ham. ”Niall, åbn døren!” beordrede jeg, men Niall fortrak ikke engang en mine i sit ansigt. Frustreret bankede jeg mit hoved mod døren en enkelt gang, inden den til min overraskelse gik op. Jeg skreg kort og hoppede tilbage og dermed ind i Niall, mens en kvinde kom til syne i døråbningen.

   ”Mor?” lød det fra Niall, mens han lagde sin ene hånd på min hofte, og jeg havde lyst til at slå den væk, men jeg var for overrasket til at gøre noget. Foran mig stod en smilende, lille dame. Hun så så frisk og sød ud, meget modsat sin søn, som åbenbart var Niall. ”Hvorfor er du hjemme, jeg troede, du var på arbejde,” fortsatte Niall, som tydeligvis også var overrasket over, at døren var gået op.

   ”Nej ikke endnu, der kom noget i vejen, så jeg tager derhen senere i aften,” svarede Nialls mor og kiggede kort på mig, inden hun rettede sin opmærksomhed mod Niall igen. ”Hvem er det, du har med her?”

   ”Jeg hedder Lexie,” skyndte jeg mig at sige. Jeg brød mig ikke om, når andre folk introducerede mig, det virkede så akavet. ”Jeg arbejder på en opgave sammen med Niall.” Hans mor nikkede interesseret og gav mig hånden, da jeg rakte den frem mod hende.

   ”Åh okay, jeg hedder Maura, jeg er Nialls mor,” sagde hun og smilede venligt til mig. ”Undskyld, at jeg forskrækkede dig før, men jeg syntes, jeg kunne høre en banken på døren, så jeg kom ud for at åbne.”

   Jeg smilte svagt tilbage til hende. ”Det gør ikke noget,” mumlede jeg og mente det virkelig. Jeg var fucking taknemmelig for, at hun havde åbnet døren. Nu behøvede jeg ikke at give Niall ret. Idiot.

   ”Men kom ind med jer!” fortsatte Maura begejstret og hev nærmest mig og Niall indenfor, hvilket så ud til at irritere Niall en smule. Åh du godeste… blev han flov over sin mor?! Som en hel normal dreng, og ikke et hjerteløst monster?! Wow.

   ”Vil I have noget at spise eller…” ”Mor, det er fint!” skyndte Niall sig at sige og afbrød dermed sin mor, som sendte ham et forstående blik. ”Vi går op på mit værelse og arbejder,” fortsatte Niall og begyndte nærmest at skubbe mig op af trapperne, før jeg kunne nå at sige noget. ”Okay, men hvis I får brug for noget, så siger I bare til!” råbte Maura efter os, og Niall rullede med øjnene og nikkede, mens han førte mig hen imod en dør, da vi var kommet op af trapperne. Han lukkede hurtigt døren efter os, da vi var trådt ind i rummet, og jeg konkluderede hurtigt, at det måtte være Nialls værelse. Det lignede i hvert fald en normal teenagedrengs værelse. Bortset fra (og det var jeg overrasket over) manglen på plakater af nøgne piger. Det var kun hans vægge, der var nøgne

   ”Hey, dit værelse er ’pænt’,” røg det ud af mig, og jeg ignorerede de gamle pizzabakker rundt omkring, mens Niall sukkede udmattet, og han kiggede hen på mig. ”Hvad mener du med det?” spurgte han, og da jeg vendte mig mod ham, stod han med et skævt smil på læberne.

   ”Jeg havde regnet med, at der ville være pornobabes på væggene og den slags,” indrømmede jeg, og Niall pressede sine læber sammen i få sekunder. ”Det kan jeg da ikke,” mumlede han og kiggede ned. ”Min mor ville jo se det, når hun kom herind.”

   Jeg begyndte automatisk at smile en smule. Var Niall en lille ’mors dreng’? Det ville næsten være for komisk. ”Hey, lad være med at grine, jeg gider bare ikke have, at min mor kender noget til noget, der omhandler mit sexliv!” forsvarede han sig selv med, og jeg kunne ikke lade være med at grine en smule. ”Så regner jeg med, at hun heller ikke ved, at du er sammen med en ny pige hver weekend?” sagde jeg spørgende.

   ”Nej! Fuck, nej!” skyndte Niall sig at sige, som om tanken var helt uvirkelig for ham. Det var tydeligt, at Niall faktisk holdt af sin mor, og han tænkte nok, at hun ville blive skuffet, hvis hun kendte sandheden. Det var faktisk… meget sødt.

   Hvad var det dog, jeg stod og sagde?! Niall var ikke sød, han var slet ikke sød!

   ”Hvad er der med dig?” spurgte Niall, og det gik op for mig, at jeg havde stået og lavet grimasser af mine egne tanker. ”Ikke noget,” svarede jeg hurtigt og blinkede et par gange for at rense mit hoved for tanker. ”Lad os se at komme i gang med opgaven.”

   Niall stønnede træt og kiggede på mig. ”Behøver vi gå i gang lige nu?” spurgte han udmattet, og jeg rullede med øjnene, inden jeg åbnede min taske og tog min historiebog op. ”Ja. Hvis vi ikke går i gang nu, så kommer vi aldrig i gang,” sagde jeg alvorligt. ”Lad os læse en time i bogen og så samle op.”

   ”En time?!” udbrød Niall og kiggede med nogle store øjne på mig. ”Er du rigtig klog? Aldrig i livet!”

   ”Nå, men jeg har tænkt mig at læse i en time, så må du selv om, hvordan du bruger din tid,” sagde jeg fast, mens jeg satte mig på gulvet og lænede mig op af Nialls seng, inden jeg åbnede min bog og begyndte at læse. Niall stønnede frustreret og fandt sin egen bog frem. Han satte sig op ad en væg lidt væk fra mig, og det havde jeg det egentlig ganske fint med.

   Jeg begyndte at læse i min bog og prøvede at tage hvert ord ind med det samme, så jeg ikke behøvede læse det om bagefter. Efter i hvert fald en halv time kiggede jeg kort op for at se, hvordan det gik med Niall, men han sad ikke længere med sin bog, som han ellers havde kigget ned i, sidst jeg tjekkede op på ham. I stedet sad han og stirrede direkte over på mig.

   ”Hvad er der?” spurgte jeg kort og kiggede hurtigt ned i min bog igen. ”Jeg kigger bare på dig,” svarede Niall uskyldigt, og jeg dækkede lidt af mit ansigt med mit hår. ”Lad være med det,” bad jeg.

   ”Du sagde, jeg selv måtte om, hvordan jeg ville bruge min tid,” sagde Niall, og da jeg kiggede op på ham, sad han med et selvtilfredst smil på læberne. Hvor var han irriterende. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om at læse, nu hvor jeg vidste, at Niall sad og observerede hver bevægelse fra mig. Det gjorde mig nervøs og utilpas.

   ”For helvede Niall, tag et billede, det vil vare længere!” halvvrissede jeg og kiggede op på ham, inden jeg kiggede ned i min bog igen. Der gik dog ikke lang tid, før mine øjne fløj op igen ved lyden af et klik fra et kamera. ”Tog du lige et billede af mig?!” spurgte jeg chokeret og kiggede på Niall, der smilede ned i sin telefon.

   ”Ja, det var det, du bad mig om,” svarede han flabet, og jeg fik lyst til at kaste min bog efter ham. ”Hvor er det typisk, at du kun gør, hvad jeg siger, når jeg ikke mener det,” mumlede jeg vredt.

   ”Jeg er ikke din lille hund, jeg behøver ikke gøre, hvad du siger, medmindre jeg selv vil,” pointerede Niall, og han havde vel egentlig ret, hvor irriterende det end var at indrømme. Jeg nikkede svagt og gav mig til at læse igen, stadig lidt utilpas ved tanken om, at Niall nu havde et billede af mig på sin telefon.

   Jeg overskred med vilje tiden lidt, både fordi jeg ikke var færdig med at læse, og fordi jeg ikke orkede at gå i gang med at arbejde med Niall, men til sidst kunne jeg ikke trække den længere, og jeg lagde min bog fra mig. ”Skal vi lige samle op?” spurgte jeg, og Niall trak ligeglad på skuldrene, hvilket fik mig til at sukke indvendigt.

   Jeg kravlede hen over gulvet og lagde min bog på det lave bord, der stod midt i lokalet. Det var perfekt til at læse lektier ved, hvis man som mig brød sig mest om at sidde på gulvet. Niall satte sig næsten ved siden af mig og hvilede sit hoved på sin hånd, mens jeg fandt en blyant frem og tegnede let i min bog for at understrege vigtige ting.

   ”Godt, i opgavebeskrivelsen skal man blandt andet svare på, hvordan den historiske begivenhed eller lignende har påvirket England,” begyndte jeg og tegnede let en cirkel rundt om et par linjer i min bog. ”Det er ret tydeligt, at Henrik VIII havde stor indflydelse på Englands tro, da han jo faktisk på en måde ændrede den blot for at gifte sig med Anne Boleyn, ik?” Jeg kiggede spørgende og afventende på Niall. Lad os se, hvor god du er, tænkte jeg for mig selv.

   ”Ja altså, han valgte nærmest at oprette sin egen tro, hvor han var overhovedet, ikke? Han gjorde sig selv til overhovedet af kirken,” sagde Niall roligt til min overraskelse. Jeg begyndte at smile. Han var måske ikke en dårlig partner fagligt, måske ville det ikke gå helt galt. Jeg rømmede mig kort for at fjerne mit smil, inden jeg nikkede. ”Jo… det er rigtigt.”

   Mit blik landede tilfældigvis på Nialls telefon, som stadig var inde på det billede, han havde taget af mig. ”Slet lige det der billede,” bad jeg og gjorde et nik over mod hans mobil. Niall kiggede kort på billedet, inden han så på mig og rystede på hovedet.

   ”Jo, det er mig, der er på billedet, jeg må bestemme over det!” sagde jeg, og Niall fnøs. ”Nej, du må bestemme, om det må blive lagt på nettet eller blive brugt i reklamer, men du kan ikke bestemme, om jeg må have det på min mobil,” pointerede Niall, hvilket bare fik mig til at sukke.

   ”Du er irriterende,” sagde jeg ærligt, og Niall trak på skuldrene. ”Hvorfor fuck er jeg irriterende, fordi jeg vil beholde et pænt billede af dig?”

   Mine kinder blev med det samme røde, ved ordet ’pænt’, og jeg kiggede hurtigt over på Niall, mens jeg prøvede at falde lidt ned igen. ”Hvad?” var det eneste ord, som kunne forlade min mund, og Niall tog sin mobil og pegede på billedet for mig.

   ”Se, hvis du påstår, at det her ikke er et pænt billede, så er du fucking skudt i hovedet,” sagde han, og jeg tog mod til mig og kiggede på billedet af mig selv. Jeg sad med mine ben trukket tæt ind til mig, og mit hår faldt ned og dækkede store dele af mit ansigt, bortset fra de vigtigste ting som mine øjne, næse og mund. Lyset ramte mig på en flot måde, hvilket fik det til at se ud som om, jeg skinnede eller noget i den retning. Måske havde Niall ret. Måske var det et meget godt billede.

   Jeg kiggede langsomt væk. ”Så længe du ikke misbruger det,” mumlede jeg kort.

   ”Bare rolig, jeg skal nok lade være med at misbruge det offentligt,” sagde han, og jeg kiggede skeptisk på ham. Var der en grund til, at han havde tilføjet ordet ’offentligt’ i sætningen, eller var det bare mig, der var paranoid? Jeg valgt ikke at gå i detaljer omkring det og besluttede i stedet, at vi hellere måtte se at komme i gang med vores opgave igen.

   Efter en halvanden time, hvoraf en halv time af det var blevet brugt til mere læsning, hvor vi faktisk arbejdede nogenlunde flittigt, med kun få sidespring, begyndte vi begge at blive trætte. ”Måske skulle jeg se at komme hjem,” sagde jeg og rejste mig op. Klokken var kvart i seks, det var nok bedst, hvis jeg begyndte at vende hjemad.

   ”Ja, skal jeg køre dig?” spurgte Niall, og jeg blev helt overrasket over hans høflighed. Normalt ville jeg sige ja tak, når folk tilbød at køre mig, men det her var Niall. Ja, de sidste par timer havde han været til at holde ud, og han havde faktisk bidraget til opgaven, men det var ikke rart at sidde i en bil med ham. Jeg følte mig fanget. Alt for fanget og magtesløs.

   ”Nej, nej, jeg går bare,” skyndte jeg mig at sige, mens jeg svang min taske over skulderen. Niall rystede på hovedet. ”Det var ikke et spørgsmål, jeg kører dig,” sagde han lidt hårdt, og pludselig kunne jeg genkende den rigtige Niall igen. ”Det vil tage over en halv time for dig at gå hjem, kom nu,” fortsatte han, og hvor lidt jeg end brød mig om det, så havde han en pointe. Jeg sukkede lavt.

   ”Okay…” mumlede jeg mod min vilje, og Niall fulgte mig derefter ud af døren og ud til hans bil. Hans mor var ingen steder at se, og selvom hun virkede flink, så var jeg meget glad for det. Jeg var bare Nialls historiemakker, hun skulle nødigt få forkerte idéer.

   Jeg satte mig ind i bilen sammen med Niall, og han bakkede langsomt ud af indkørslen, mens han pludselig kiggede på mig. ”Kan jeg spørge dig om noget?”

   Det har du lige gjort, tænkte jeg, men sagde det ikke højt. I stedet nikkede jeg bare. ”Er du ikke lidt af en pæn pige?” Jeg gispede lydløst ved Nialls spørgsmål. Hvorfor stillede han mig altid sådan nogle spørgsmål, når jeg sad i en bil med ham? Der kunne jeg ikke flygte eller lukke ham ude. Åh Gud, det var hans plan, var det ikke? Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, i stedet stirrede jeg bare chokeret på Niall.

   ”Undskyld mig?” endte jeg med at sige, hvilket fik Niall til at grine lidt. ”Alene det, at du bliver fornærmet af spørgsmålet, siger nok i sig selv,” sagde han, og pludselig følte jeg mig virkelig dum.

   ”Jeg mente det ikke nødvendigvis som noget dårligt,” fortsatte Niall og kiggede kort på mig, mens han kørte ned af vejen. ”Men er det ikke rigtigt, at du ikke gør så mange ’forbudte’ ting?”

   Jo.

   ”Måske,” endte jeg dog bare med at sige, og Niall grinte af mit svar. ”Du har brug for at løsne lidt op,” mumlede han for sig selv, inden han kiggede sig omkring og pludselig foretog en U-vending. ”Niall, hvad laver du?” spurgte jeg uroligt.

   Han var ved at kidnappe mig, jeg kunne føle det, jeg var helt sikker. ”Vi kører lige en omvej,” var det eneste svar jeg fik fra ham. Jeg prøvede flere gange at spørge ham, hvor vi kørte hen, men han gjorde ikke andet end at smile lumskt, og det gjorde mig virkelig utilpas. Jeg får det dårligt, når jeg ikke ved, hvad der sker omkring mig. Man kan vel godt kalde mig lidt af en kontrolfreak.

   ”Niall, det er ikke sjovt,” sagde jeg efter i hvert fald fem minutters stilhed, men Niall rystede bare på hovedet. ”Vi er der snart, slap nu af, jeg vil bare have dig til at slå dig lidt løs,” sagde han beroligende og blinkede til mig, men hans ord og handlinger gjorde mig langt fra rolig. Jeg var bange for, at han ville voldtage mig, for at være ærlig.

   Jeg havde ikke lagt meget mærke til, hvilken vej vi var kørt, hvilket jeg nok burde have gjort, så da vi endelig stoppede, havde jeg ingen anelse om, hvor jeg var henne. Det eneste jeg kunne se, var træer og en stor sø i midten af det hele. Der var en lille badebro, og jeg rynkede ansigtet i ubehag ved tanken om at bade i det vand.

   ”Hvor er vi, hvad er det her?” spurgte jeg og kiggede på Niall, som slukkede for bilen, inden han åbnede døren. ”Vi er ved en sø,” svarede han flabet og steg ud af bilen. Han smækkede døren efter sig, inden han gik over på den anden side og hjalp mig ud af bilen. Jeg havde ikke lyst for at være ærlig, men jeg turde heller ikke helt modsige mig Niall lige nu. Han var den eneste, som kunne få mig hjem igen.

   ”Nej, er det rigtigt,” mumlede jeg sarkastisk af hans svar fra før, inden jeg kiggede op på ham. ”Det havde jeg ikke regnet ud. Hvad skal vi her?” Min stemme var sur. Jeg var ikke tilfreds med det her, jeg var irriteret over, at Niall havde kidnappet mig på denne måde.

   ”Vi skal have fjernet det sure fjæs,” sagde han og prikkede mig på næsen, hvilket gav et sæt i mig. ”Jeg er ikke sur,” mumlede jeg lavt, inden Niall tog fat i min hånd, og jeg hev den hurtigt til mig igen. ”Come on, jeg vil bare vise dig noget,” sagde han blidt, og jeg kiggede skeptisk ned på hans hånd, inden jeg rakte ud efter den. Hans hånd omringede min totalt og varmede den, også selvom det ikke var nødvendigt.

   Niall begyndte at gå og trak mig dermed med ned mod søen, mens jeg kiggede mig omkring. Her så virkelig fredeligt og afslappende ud. Luften var frisk, og de mange grønne træer og græsset med få blomster beroligede mine øjne såvel som mit sind. Niall trådte varsomt ud på badebroen, inden han smilede til mig. ”Den er stadig sikker,” mumlede han, hvilket ikke ligefrem gjorde mig tryg, men hans hånd knugede min hårdere, og gav mig faktisk en tryg fornemmelse. Niall kunne nok godt passe på mig, hvis der skete noget slemt, for at være ærlig. Han ville sikkert ikke, men han kunne godt i teorien.

   Så snart jeg kom længere ud på badebroen, kunne jeg se vandet i søen, og jeg måbede overvældet. Vandet i søen var helt krystalblåt, helt rent, klart og friskt. ”Wow,” mumlede jeg forbløffet og lænede mig lidt ud over vandet. ”Det er flot, ik?” spurgte Niall, og jeg nikkede hurtigt.

   ”Det er smukt,” svarede jeg og satte mig ned på badebroen for at læne mig mere ud over vandet. Vandet var så klart, at jeg kunne spejle mig i det, mit spejlbillede var helt tydeligt. Jeg smilte til mig selv, en smule forundret over at sådan et sted fandtes her. Jeg prøvede at strække min arm så meget så muligt, men der var for langt ned; jeg kunne ikke røre vandet. Lidt ærgret rettede jeg mig op og kiggede over på Niall, hvilket fik mine øjne til at udvide sig. Han havde fat i kraven af sin T-shirt og var allerede ved at hive den over hovedet, da jeg så hen på ham.

   ”Hvad laver du?” spurgte jeg lidt uroligt, mens Niall smed sin trøje på badebroen. Han kiggede på mig og smilte kort. ”Jeg tager en dukkert, er du med?”

   Min krop gik i baglås ved hans ord. Aldrig i livet, ville jeg bade nu! Vandet var sikkert koldt, og jeg havde ikke badetøj med, og det gik virkelig bare ikke at bade sammen med Niall!

   Jeg rystede bestemt på hovedet, mens Niall tog sine sko af. ”Nej, det tror jeg ikke lige,” sagde jeg og kiggede ned, idet Niall begyndte at tage sine bukser af. ”Det tror jeg,” hørte jeg ham sige, inden jeg pludselig mistede al form for fysisk kontakt med jorden under mig. ”Niall!” skreg jeg, mens han anbragte mig over hans skulder. ”Niall, slip mig!”

   ”Næh, du skal i vandet med mig,” grinede han, og jeg sparkede lidt med benene. ”Så medmindre du lover at gå i frivilligt, så smider jeg di…” ”Okay, okay jeg lover, bare lad være med at smide mig i vandet!” skyndte jeg mig at sige, og få sekunder efter satte Niall mig ned igen. Han kiggede afventende på mig. ”Hvad?” spurgte jeg forpustet og så ham i øjnene.

   ”Smid tøjet,” sagde han kort, og jeg så forarget på ham. ”Det kan du da ikke bare bede mig om!” sagde jeg surt, og Niall himlede kort med øjnene. ”Du lovede at gå i, og jeg regnede bare med, at du hellere ville bade i undertøj end alt dit tøj?” sagde han, og jeg følte mine kinder blive røde ved tanken om at stå i undertøj foran Niall.

   ”Men jeg…” begyndte jeg genert og kiggede ned. Jeg brød mig ikke om det her.

   ”Så, så, det er jo ikke farligt. Bare tænk det som, hvis du havde bikini på, det er praktisk talt det samme,” sagde Niall en smule usympatisk, og jeg lagde mine arme rundt om mig selv. Jeg havde ikke lyst til det her, jeg var ikke rigtig glad for min krop, slet ikke i undertøj. Men… jeg havde lovet ham det, og ellers ville jeg bare blive smidt i vandet.

   ”… kig i det mindste væk,” mumlede jeg utilfreds med situationen, og jeg nåede lige at spotte et skævt smil hos Niall, inden han vendte sig rundt. Jeg sukkede og hev med en dyb indånding min top over mit hoved, hvorefter jeg kiggede ned af mig selv. Niall ville grine ad mig, når han så min krop. Jeg mener, så fladbrystet som jeg var, så ville han ikke kunne lade være.

   Jeg fik vredet mine fødder ud af mine sko, inden jeg tog mine shorts af. Jeg lynede dem op og åndede lettet op, da jeg så mine underbukser. Cremefarvede, med sorte prikker, der var ikke noget pinligt over det, og de gik egentlig fint nok til min sorte Bh. Efter at have lagt alt mit tøj i en stor bunke prøvede jeg ihærdigt at berolige mig selv.

   Niall har ret, forestil dig, at det er en bikini og ikke undertøj. Bikini, ikke undertøj. Bikini, ikke undertøj!

   Uanset hvor mange gange jeg gentog den sætning inde i mit hoved, så trængte den ikke helt ind, og jeg var ufattelig usikker, mens jeg gik hen imod Niall. ”Kan du ikke… kan du ikke hoppe i først?” spurgte jeg lavt og kiggede ned af mig selv, mens jeg pillede ved mine negle. Jeg nåede ikke engang at kigge bedende op på Niall, før jeg hørte et plask. Jeg skyndte mig hen til enden af badebroen og ventede utålmodigt på, at Niall ville dukke op til overfladen igen, og da han endelig gjorde, åndede jeg lidt lettet op.

   ”Jeg må indrømme, at jeg ikke troede, at du ville gøre, som jeg sagde,” erkendte jeg, og Niall smilte snedigt op til mig fra vandet. ”Nu kan jeg jo nyde udsigten fra en god vinkel,” sagde han og blinkede, hvilket straks fik mig til at dække min krop så meget som muligt, og Niall grinte højt.

   ”Hold op med at stirre på mig!” befalede jeg, og han rystede på hovedet. ”Jo hurtigere du er om at komme i, jo mindre kan jeg observere dig,” pointerede han, og jeg holdt kort vejret, mens jeg skulede mod vandet.

   ”Må man overhovedet bade her?” spurgte jeg usikkert, hvilket fik Niall til at rulle med øjnene. ”Hold op med at tænke så meget over det!” befalede han, og for en gangs skyld havde han en pointe.

   Jeg tænkte for meget over det her. Derfor prøvede jeg at slå min hjerne fra, og i selv samme sekund tog jeg to store skridt og hoppede ud i luften med en dyb indånding. Jeg nåede lige at holde mig for næsen og knibe øjnene sammen, inden vandet omringede min krop, og jeg svømmede hurtigt op til overfladen, hvor Nialls latter kom mig i møde.

   ”Det er jo pissekoldt!” råbte jeg smilende og prøvede at holde mig oven vande. ”Hey, var det et ægte smil, jeg lige så der?” spurgte Niall og svømmede lidt hen imod mig. ”Det er vist første gang, jeg har set det!”

   ”Vel er det ej!” peb jeg og mærkede mine kinder blive røde, men det kunne måske også være kulden fra vandet, der gjorde dem det. Trods den kølige temperatur, så var vandet virkelig rart. Det kvikkede mig virkelig op.

   ”Jo det er, du er altid så alvorlig,” påstod Niall. Jeg rystede på hovedet, så vandet fra min hud fløj til alle sider. ”Overhovedet ikke, du skulle se mig, når man lærer mig at kende,” sagde jeg og fulgte Nialls bevægelser med mit blik.

   ”Med glæde,” mumlede han kort, hvilket fik mig til at se flovt ned i vandet. Mit spejlbillede var sløret af ringene i vandet og mig og Nialls bevægelser i vandet. ”Men så må du jo give mig en chance… eller også skulle du lære at være dig selv fra starten af.”

   Jeg kiggede op på Niall. Han havde vel en pointe. Det var bedst, hvis folk lærte mig at kende fra starten. Jeg hadede, når han havde ret med hensyn til min personlighed. Jeg sagde ikke noget til Niall, i stedet skælvede jeg og grinte kort af mig selv.

   ”Hvorfor fik du mig til at gøre det her?” spurgte jeg og prøvede at lægge armene om mig selv, men forgæves, da jeg brugte dem til at hjælpe mig med at holde mig oven vande. Niall svømmede hen imod mig, og jeg sørgede for at holde alt, bortset fra mit hoved og min hals, under vandet. ”Fordi du er nødt til at prøve noget nyt en gang imellem,” svarede han og stoppede lige foran mig. Mit blik faldt på hans bryst, hvor de små vanddråber gled langsomt ned, indtil de ramte vandoverfladen. Jeg blinkede kort for at flytte mit blik, og det mødte i stedet Nialls.

   ”Ikke for at fornærme dig, men jeg er sikker på, at der er en masse ting, som du ikke har prøvet,” sagde han og tog fat i en af mine hænder under vandet. Jeg gjorde ikke meget modstand, da han fjernede mine arme fra at dække mig selv. Jeg var trods alt under vandet, han ville ikke kunne se noget specielt. ”For eksempel,” begyndte Niall og lagde sin hånd på min hofte, hvilket fik mig til at spjætte mere med benene, end jeg allerede gjorde, da det var den eneste måde, jeg rigtig holdt mig selv oppe på. ”Har du nogensinde været så tæt på nogen som du er nu?” Han hev mig tæt ind til sig, hvilket stjal al luft fra mig, da jeg kunne mærke hans krop mod min.

   ”Har du?” spurgte han igen, og jeg gjorde ikke andet end at ryste svagt på hovedet. ”Tænkte jeg nok,” mumlede Niall og kiggede kort på min hals, inden han så mig i øjnene. ”Så går jeg ud fra, at du heller aldrig har prøvet at få et sugemærke før?” Der var et mærkeligt skær i hans øjne, mens ordene forlod hans mund. Et skær af sejr.

   ”Det kan ændres,” hviskede han, inden hans mund kom tættere på min hals, og det var som om, at da jeg mærkede hans ånde mod min hud, snappede jeg ud af min trance. ”Øhm, jeg,” begyndte jeg usikkert og skubbede blidt Nialls hoved væk. ”Jeg tror, jeg skal se at komme hjem.”

   Skæret, der før havde været i hans øjne, forsvandt som ved et trylleslag, og han kiggede i stedet halvirriteret på mig. Et surt suk undslap fra hans læber, inden han gav slip på mig og gav sig til at svømme hen til badebroen, som åbenbart havde en stige, man kunne kravle op af. Det tog lidt tid for mig at samle mig, før jeg også svømmede derhen og kravlede op af vandet. Jeg nåede at få fat i mit tøj, før Niall kunne ’betragte’ mig, og hvor irriterende det end var, så skyndte jeg at hive min top over min våde krop. Jeg måtte vride mig en smule for at komme ned i mine shorts på grund af min fugtige hud, og det var bestemt ikke behageligt at have vådt undertøj inden under tørt tøj.

   Eller… tørt for nu.

   ”Skynd dig nu,” vrissede Niall lavt, da jeg havde brugt længere tid på at tage mit tøj og mine sko på, end han havde. Jeg undlod derfor at binde mine sko og rejste mig i stedet op for at gå med Niall op til bilen igen. Jeg sukkede ved tanken om, at jeg skulle væk fra det her sted, der gav mig en rolig fornemmelse indeni. Luften var bare så let og frisk, det var behageligt. Det var helt modsat den stemning, som var mellem mig og Niall nu.

   Jeg ved ærlig talt ikke helt, hvorfor jeg havde afvist ham, for jeg kunne godt lide hans handlinger. Måske ikke nødvendigvis fordi, det var Niall, som gjorde det, men fordi nogen gjorde det. Fordi nogen gad. Det var jeg bare virkelig overrasket og… smigret over.

   Niall satte sig ind i bilen, og det samme gjorde jeg. Vi sagde ingenting, ingen lyde forlod vores munde, da bilen begyndte at køre. Mine øjne var som limet fast på vejen udenfor, da jeg gerne ville lægge mærke til omgivelserne omkring os. ”Er vejen virkelig så spændende?” lød det pludseligt fra Niall efter et godt stykke tid, og jeg kiggede over på ham. Han stirrede koldt ud af foruden, og så ikke ligefrem snakkesalig ud.

   ”Jeg vil holde øje med, hvilken vej vi kører, så jeg kan finde herud igen,” indrømmede jeg, hvilket fik Niall til at kigge lidt overrasket på mig. ”Det var et flot og behageligt sted… tak fordi du viste mig det,” sagde jeg og foldede hænderne nervøst.

   ”Det var sjovt… men ikke særlig produktivt.”

   Niall grinte kort. ”Nåh, du mener i forhold til historieopgaven?” spurgte han og smilte til mig, hvilket smittede af på mig. ”Ja… lad os håbe, vi arbejder bedre næste gang,” smågrinte jeg, og Niall nikkede.

   ”Det ved jeg, vi kommer til,” sagde han og kiggede ud på vejen. ”Jeg mener, nu hvor du kan smile i nærheden af mig, så bliver stemningen nok ikke lige så akavet.”

   Åh, så han havde også bemærket det… han havde nok ret. Denne her tur havde fået mig til at løsne lidt op over for Niall, og måske var han ikke så slem, som jeg troede.

   ”Nej,” var det eneste, jeg sagde, og jeg lagde pludselig mærke til, at vi var ved at være tæt på mit hus. ”Ved du godt, hvor jeg bor?” spurgte jeg, og Niall nikkede. ”Hvor ved du egentlig det fra?”

   ”Jeg har mine metoder,” var hans svar, og jeg rynkede på næsen. ”Det lyder halvkriminelt,” mumlede jeg og kiggede ned, mens Niall klukkede lidt. ”Hvem ved, måske er det?” sagde han i samme sekund, som han stoppede bilen. Jeg åbnede døren og tog fat i min taske, inden jeg hoppede ud af bilen. ”Tak for liftet,” mumlede jeg lavt. ”Vi ses.” Jeg smækkede bildøren i og vinkede kort, inden jeg gik op mod min hoveddør.

   ”Heeeej,” sagde jeg langtrukkent, da jeg gik ind ad døren for derefter at gå ud i køkkenet, hvor jeg kunne se, at maden netop var blevet stillet på bordet, og at de andre sad klar til at spise allerede.

   ”Jeg skulle lige til at ringe til dig,” sagde min mor, da jeg dukkede op i køkkenet, inden hun satte sig ned. ”Hvor har du været?” Mine bevægelser stivnede kort på vej hen til min stol ved siden af Harry, hvilket fik ham til at se lidt bekymret på mig.

   ”Jeg har bare lavet lektier med Jess,” løj jeg og satte mig ned. Jeg orkede ikke at fortælle om Niall. Min mor ville bare straks begynde at udspørge mig om tusind forskellige ting omkring ham. Min mor nikkede, og jeg stak min gaffel ned i en af de kartofler, der lå på min tallerken.

   ”Hvorfor er dit hår vådt?” spurgte Harry, hvilket næsten fik mig til at blive kvalt i min kartoffel. Både Harrys, min mors og Robins blik lå nysgerrigt på mig, og jeg hadede mig selv for at have sprunget i det åndssvage vand. ”Jeg… Jess spildte en cola i mit hår, da jeg var hjemme hos hende, så jeg fik lov til at vaske mit hår,” mumlede jeg efter at have hostet lidt. Den forklaring holdt fint nok, og der blev ikke snakket mere om mit hår resten af aftenen. Efter maden gik jeg op på i mit værelse, og i samme sekund, som jeg lukkede døren, vibrerede min mobil. Jeg tog den op for at gå ind på den ulæste besked, jeg netop havde fået.

   Du ved, tilbuddet om sugemærket gælder stadig ;)

   Mit hjerte hoppede et slag over, da jeg læste beskeden, og jeg mærkede blodet stige mig til hovedet. Beskeden var fra Niall… selvfølgelig. Hvad i al verdenen skulle jeg svare til sådan en besked?! Jeg gennemgik utallige, forskellige svar, jeg kunne give, indtil jeg endelig tog mig sammen og bare skrev noget.

Jeg troede, det var meningen, at jeg skulle skrive til dig først…

   Jeg bed mig i læben efter at have sendt beskeden. Det var ikke direkte at svare på hans besked, da det ikke omhandlede det, Niall havde skrevet, men det var da et svar.

   Ups ;)

   Jeg sukkede indeni. Ups, min bare røv, det var planlagt!

Yeah right, du gjorde det med vilje

   Det kunne jeg aldrig finde på !

Du er umulig… vi ses på mandag

   Eller hvad med fredag i stedet?

   Hvabehar? Nialls besked satte et spørgsmålstegn i min hjerne, og gjorde mig også lidt nervøs.

Hvad mener du?

   Jeg havde allerede en fornemmelse, men jeg var nødt til at få den bekræftet. Hvis Niall var ved at gøre det, jeg troede, han var ved at gøre, så vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle reagere. Der gik 3 ulideligt lange minutter, før min mobil vibrerede igen, og jeg skyndte mig at se på den nye besked, som bekræftede min fornemmelse. Men jeg kunne stadig ikke tro det.

   Jeg skal til en fest. Vil du med?

 

                                                                                                                                                                      

Og så kom kapitlet endelig! Jeg er så ked af den lange ventetid, men derfor har jeg også gjort kapitlet næsten dobbelt så langt. Det er min måde at sige undskyld på<3

Hvad synes I om det? Hvordan tror I, at hele denne her opgave kommer til at gå? Og tror I, Lexie siger ja til at gå til fest med Niall? Eller er det for tidligt? Bare et par spørgsmål, I kan tænke over, lol

Jeg håber ikke, at der går lige så lang tid med at få skrevet næste kapitel, men jeg kan intet love. Jeg arbejder også på at få anden del af Uproar publiceret, og det hele er lidt svært at få tid til, når man er i skole fra 8-15 hver dag(!!!!!!) for ikke at nævne alle de lektier jeg har, og samtidig vil jeg også gerne være sammen med venner og gå til fester osv. osv. I'm sorry<3

Jeg håber dog, at I stadig vil læse med, for jeres opbakning er virkelig skøn, og jeg er virkelig glad for, at ingen af jer har presset mig til at publicere et nyt kapitel, for det er virkelig rart<3 Jeg elsker jer alle sammen, tak fordi I læser mine ting

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...