Love Booking- For Dummies ~ {1D} ~

"For nogle mennesker er High School de bedste år af deres liv. For andre de værste. Og for nogle betyder de ikke så meget, de er der bare. Jep, det var sådan jeg havde det. De her år skulle bare overstås, og jeg skulle bare holde lav profil, da jeg ikke gad skabe unødig drama eller ligende... Så hvordan fanden blev jeg blandet ind i alt det her?!"

17-årige Lexie Styles går i High School, og lever et ganske normalt liv, lige indtil hun bliver rodet ind i et spil. Et spil mellem Zayn og Niall, de to drenge der nærmest styrer skolen. Lexies liv tager lidt af en drejning, og pludselig er intet lige så enkelt, som det var engang.

(*OBS- som det nok kan regnes ud, så er drengene ikke kendte i denne movella. Desuden vil der fremkomme sexscener og "anstødeligt" sprog i denne movella, så hvis I ikke er vilde med det, så skal I nok ikke læse den<3*)

43Likes
123Kommentarer
3273Visninger
AA

4. ~Let the game begin~

note: når dette tegn ~~ kommer, vil fortællerstilen ændre sig fra jeg-fortæller til 3.personsfortæller, og den vil følge drengenes synsvinkel. Jeg håber det er til at forstå :)

 

 

   ”Godt så,” sagde Louis, som et forsøg på at bryde den anstrengte stemning, men han vidste godt, at det var umuligt. De manglede trods alt et vigtigt punkt at gennemgå. ”Skal vi stemme nu?”

   Det sædvanlige ’ritual’. Hvem skulle have lov at jage efter byttet først? Niall eller Zayn? Drengene havde udtænkt dette lille system, så begge drenge ikke ville rende i røven på pigen på samme tidspunk, men efter en vis tidsperiode, måtte den anden part også få lov at gå efter hende, og så gjaldt det om at være bedst til at charmere sig ind på folk.

   Harry rejste sig fra gulvet. ”Jeg stemmer på Zayn,” sagde han uden tøven med vidt åbne øjne. De behøvede ikke altid at have en grund for deres valg, men Harry havde en. Han vidste, hvorfor han ikke ville udsætte sin søster for Niall.

   Lad os se på det, som hvis det var jagt. Zayn var typen, der som regel nedlagde byttet og gjorde, hvad han skulle hurtigt. Niall derimod, kunne lide at lege. Lege med byttet og udsætte det for alt for mange ondskabsfulde ting. Han kunne lide at ødelægge det fuldstændigt, inden han spiste det.

   Liam kiggede såret ned i jorden. Det, at pigen som han elskede, var blevet denne omgangs offer, gjorde ham syg om hjertet. At hun ville blive leget med for øjnene af ham. Det var næsten ikke til at bære. Og han ville ikke have, at det var Niall, som skulle tage hende fra ham. Specielt ikke efter, hvad der var sket i går. Men alligevel åbnede han munden og sagde: ”Jeg stemmer på Niall.”

   Det var lidt risikabelt, men Liam havde gjort det af en enkelt årsag. Hævn. Han vidste, at Lexie hadede Niall, og inderst inde ville han elske at se Niall blive ydmyget. At se ham tabe stort, ville være tilfredsstillende. Nu håbede han bare, at Niall ikke ville nå at lege for meget med hende.

   ”Så mangler vi kun Louis,” konstaterede Zayn og kiggede over på Louis, som endnu stod med bogen i hånden. Han kiggede ned på den, og derefter op på Harry. Hans bedste ven, som virkelig havde brug for ham lige nu. Hans øjne fandt Liam. Hans anden ven, som havde overrasket ham med sin stemme, og derfor nu gjorde ham i tvivl. Hans blik lå nu på bogen igen, og han knugede den hårdt, inden han svarede:

 

~~

 

   ”Nu får du ikke eftersidning igen i dag, vel?” drillede Harry, da vi sad i bilen på vej til skole. Hvis det ikke havde været fordi, han kørte, så havde jeg skubbet til ham. Men det var en regel, han havde lavet. Hvis jeg skulle køre med i hans bil (en sjælden gang imellem, suk) så måtte jeg ikke forstyrre hans kørsel.

   ”Selvfølgelig gør jeg ikke det!” vrængede jeg og lagde armene over kors, hvilket fik Harry til at grine hånligt af mig. Det var ikke engang en dag siden, det skete, men Harry havde allerede drillet mig utrolig meget. I det mindste blev min mor ikke sur, jeg forklarede hende jo, hvad der var sket, og det fik hende bare til at grine, og så drillede hun mig også lidt.

   Harry kørte ind og parkerede bilen, mens jeg klipsede min sele op. ”Tak fordi jeg måtte køre med Harry, jeg skylder dig en tjeneste,” sagde jeg og åbnede bildøren.

   ”Du skylder mig mange efterhånden,” svarede han, mens han selv steg ud af bilen. ”Ja, ja, ja,” vrængede jeg tilbage og smækkede døren efter mig. ”Vi ses.” Jeg vendte rundt og løb hen imod skolens indgang.

   Efter at have smidt nogle af mine ting i mit skab, skyndte jeg mig hen til min time. Og jeg var faktisk glad, også selvom jeg skulle have matematik. Men jeg glædede mig bare så meget til efter skole. Drama begyndte jo i dag. Jeg var virkelig spændt, og derfor var der ikke noget, der skulle ødelægge min dag! Ikke engang matematik.

 

~~

 

   Og så var jeg der. Inde i salen, hvor jeg ville tilbringe en masse dage de næste par måneder. Og jeg følte mig… utilpas. Malplaceret. Men det var nok bare, fordi jeg var for genert til at kunne snakke med nogen. Jeg overvejede faktisk at smutte, før læreren ville komme, for jeg kunne ikke tage, at jeg var stort set den eneste, der sad alene, mens alle andre snakkede med hinanden. Og lige som jeg sad og tænkte det, satte en person sig ned på gulvet ved siden af mig.

   ”Hej!” sagde pigen ved siden af mig og sendte mig et venligt smil. Jeg smilte halvt tilbage. ”Hej,” sagde jeg tilbage og pillede lidt ved mine negle. ”Du er ny her,” konstaterede pigen og jeg smilte akavet til hende og nikkede.

   ”… Det er du ikke, vel?” spurgte jeg nysgerrigt, og pigen smilede stort og rystede let på hovedet. ”Nej, jeg har været med her siden 1.g, faktisk helt tilbage fra 8. klasse! Jeg var så heldig at gæsteoptræde,” fortalte hun og smilede stolt. ”Jeg hedder Dana.” Hun rakte hånden frem, og jeg tog hurtigt imod den. ”Lexie,” mumlede jeg.

   ”Nå men Lexie, jeg håber ikke, du kommer til at fortryde, at du har meldt dig til her,” grinede Dana. ”Vi er lidt skøre.” Jeg grinte kort. ”Jeg kan bedst lide skøre mennesker,” indrømmede jeg, hvilket fik Dana til at smile varmt til mig.

   ”Åh, så kommer du til at hygge dig her!” sagde Dana entusiastisk. ”Hvis du da kan holde vores lærer ud.” Jeg kiggede undrende på Dana, mens hun grinte for sig selv. ”Han er lidt speciel,” uddybede hun og kiggede op på uret over døren. ”Og sent på den- nogen der ved hvor Louis er?!” spurgte hun højt, så alle i rummet kunne høre det, men ingen vidste, hvor han var.

   ”Dammit Tomlinson, vi har en tidsplan!” vrissede Dana. Jeg kiggede overrasket på hende. ”Louis Tomlinson? Er han læreren?” spurgte jeg. Dana nikkede. ”Yeah han meldte sig sidste år, da den oprindelige dramalærer skulle på pension. De ville have lukket holdet, hvis ikke Louis havde reddet os,” forklarede hun og kiggede nysgerrigt på mig.

   ”Kender du ham?” Jeg nikkede. ”Han er rigtig gode venner med min storebror,” sagde jeg, og Dana kiggede overrasket på mig. ”Virkelig? Er du så også gode venner med ham?” Jeg skød øjenbrynene i vejret. Hvordan skulle jeg forklare det? ”Altså på en måde-” begyndte jeg, men blev afbrudt, af lyden af en dør, der smækkede. Jeg vendte hovedet mod døren, ligesom næsten alle andre i lokalet, og fik øje på Louis.

   ”Der har vi jo mine undersåtter!” sagde han begejstret, da larmen i rummet var blevet erstattet af stilhed. Dana rullede med øjnene. ”Du kommer for sent Tomlinson!” råbte hun med et smil på læberne. ”Spar på energien Dorough, jeg havde nogle ting, jeg skulle ordne,” sagde Louis og smed sine ting på gulvet. Han satte hænderne i siden og kiggede ud over alle i rummet.

   ”Det er dejligt at se så mange personer herinde! Ikke bare bekendte men også nye!” sagde han tilfredst og scannede rummet, indtil hans øjne landede på mig. ”No way, Lexie!” Hans stemme lød glad, og alle i rummet kiggede over på mig. Jeg smilede svagt, inden Louis gik hen til mig. ”Jeg vidste ikke, at du ville være her!” sagde han.

   Eftersom Louis og Harry havde været venner siden, de var små, så havde Louis tit været hjemme hos mig. Og derfor var jeg også blevet blandet ind i Harry og Louis’ lege, drillerier og narrestreger alt for tit.  Så jeg kendte skam godt Louis, og han kendte mig.

   ”Hvor sjovt,” mumlede han, inden han rettede sin opmærksomhed væk fra mig. ”Okay alle sammen! Velkommen til drama!” sagde han højt og bukkede kort. ”Jeg er jeres lærer, Louis, selvom jeg foretrækker at blive tiltalt Mr. Tomlinson eller Deres Højhed.” Der spredtes en diskret latter i rummet, hvilket fik et tilfredst smil til at spille om Louis’ læber. Sikken en entertainer.

   ”Okay, alle sammen, dan en cirkel, og så laver vi denne der åndssvage navneleg, så vi kan lære hinanden at kende!” sagde han og tegnede cirkler i luften.

 

~~

 

   Alle havde introduceret sig selv, og vi havde lavet nogle opvarmningsøvelser, hvor jeg også var faldet i snak med en anden pige, der hed Ellie, som gik på samme årgang som mig, og vi havde åbenbart idræt sammen. Man lærer noget nyt hver dag. Desuden havde vi alle gennemgået en plan for, hvordan det første halve år ville se ud her til drama. Og jeg hyggede mig faktisk. Jeg havde været nervøs i starten ja, men lige nu så havde jeg det rart, og jeg så frem til at skulle gå til drama fremover.

   Jeg var på vej hen imod døren, for jeg ville ud og have noget vand, da Louis stoppede mig. ”Lexie, hvor skal du hen?” spurgte han. Jeg pegede på døren. ”Bare ud og have noget vand,” svarede jeg, hvilket fik ham til at smile.

   ”Fedt, kan du købe mig en chokoladebar i automaten længere nede af gangen?” spurgte han og lagde nogle mønter i min hånd, hvorefter han lukkede den. Jeg stirrede lidt forbavset ned på mønterne og kiggede så op på Louis. ”Kom nu, det vil du godt gøre for mig, ik?” Han smilte og foldede bedende sine hænder. Jeg fnøs kort.

   ”Det er som at have en ekstra storebror, der får mig til at hente alt for ham,” mumlede jeg. ”Og i mit tilfælde,” begyndte Louis og åbnede døren for mig. ”Er det som at have en ekstra lillesøster, jeg kan få til at hente alle mine ting for mig!” Jeg smilte skævt og gik ud af døren. Han behøvede vist ikke en ekstra lillesøster, tænkte jeg, mens jeg gik. Først gik jeg hen og tog den tår vand, som jeg oprindeligt bare skulle have, og bagefter gik jeg længere ned af gangen for at komme hen til en af de få slikautomater, vi havde på skolen.

   ”Det tog sin tid,” sagde en stemme pludselig, da jeg næsten var henne ved automaten, og det fik mig til at stoppe op i forvirring. Jeg kiggede bag ved mig for at se, om det var der stemmen var kommet fra, men da jeg så ligeud igen, fandt jeg kilden til stemmen, for personen stod lige foran mig. Og jeg var overrasket over, at han snakkede til mig.

   Zayn. Han stod et par meter foran mig og stirrede på mig. Jeg kunne ikke tyde hans blik, det så bare koldt ud, indtil det ændrede sig, og han så en anelse irriteret ud. ”Hvem er du?” spurgte han vredt, og jeg kløede mig kort på halsen, inden jeg begyndte at pille ved mine negle. ”Øh, øh, jeg hedder Lexie,” svarede jeg tøvende.

   ”Hvad laver du her?” spurgte Zayn fortsat, og jeg pegede over mod automaten et par meter fra mig. ”Eh, jeg skul-” ”Lige meget, gå,” afbrød han alvorligt, hvilket gav et sæt i mig. Wow, han var meget anderledes end Niall. I går, da jeg var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt (ligesom nu åbenbart???) og var rendt ind i Niall, så havde han idet mindste smilt, mens han snakkede til mig og den slags. Zayns alvorlige ansigt gjorde mig nervøs. Han lød overhovedet ikke som i går, men der var han trods alt også ved at ordne en pige.

   ”Hey, er du døv? Skrid,” sagde Zayn hårdt og gik et skridt tættere på mig, hvilket fik mig til at snappe ud af min trance. ”Men jeg-” prøvede jeg, men Zayns vrede øjne mødte mine, og fik min mund til at tie stille.

   ”Nej. Skrid, her er fucking optaget!” knurrede han, og hans opførsel fik mig til at undre mig over, hvad der skulle foregå her, siden jeg ikke måtte være her.

   Pludselig hørte jeg skridt bag mig, og jeg vendte mit hoved for at få øje Louis, der stoppede sukkende op. Jeg nåede ikke engang at udtrykke min overraskelse, inden han åbnede munden. ”Lexie, gå tilbage til de andre,” beordrede han, hvilket fik mig til at rynke panden. ”Hvorfo-” ”Bare gør det,” sagde Louis hurtigt, før jeg fik færdiggjort min sætning. Han kiggede ikke engang på mig, han havde øjenkontakt med Zayn.

   Langsomt begyndte jeg at gå tilbage mod salen, mens Louis blev stående. Jeg kiggede kort tilbage, men da mit blik fangede Zayns, så jeg hurtigt ligeud igen. Ugh, han virkede ikke rar.

   Jeg var nået lidt længere ned af gangen, da jeg kunne høre dem snakke med hinanden. Dog kunne jeg ikke høre om hvad, og det gjorde mig nysgerrig. Jeg overvejede at gemme mig og rykke tættere på dem eller noget, men samtidig var jeg ret sikker på, at de ville blive rasende, hvis de opdagede mig, så jeg besluttede at droppe det.

   Da jeg nåede tilbage til de andre, var jeg lidt forvirret. Hvad skulle Louis og Zayn snakke om? Louis var en fin fyr, folk kunne godt lide ham, men han var ikke rigtig en del af den der klike, som Zayn og Niall styrede. Så hvorfor ville Zayn overhovedet snakke med Louis?

   Der gik ikke lang tid, før Louis også kom tilbage. Jeg havde lyst til at spørge ham om, hvad der var sket mellem ham og Zayn, men jeg valgte at lade være. Han ville sikkert ikke svare mig alligevel.

 

~~

 

   Harry tjekkede sms’en en sidste gang. ’Midnat’ sagde den, og det fik ham til at sukke. Sikken et fantastisk tidspunkt Zayn og Louis havde aftalt. Hvordan skulle han bære sig ad med at komme ud af huset så sent? Han tog et par dybe indåndinger. ”Det skal nok gå,” mumlede han for sig selv. ”Du har gjort det tusinde gange før, du kan gøre det igen.” Og selvom det var rigtigt, så var der bare noget indeni ham, der ikke føltes rigtig. En dårlig fornemmelse lå i hans mave, men han måtte ryste den af sig.

   Han rejste sig fra sin seng. Der var kun en halv time, til de skulle mødes, han måtte hellere se at komme af sted. Forsigtig åbnede han døren til sit værelse og kiggede ud i gangen. Fri bane. Han gik varsomt ud af sit værelse og lukkede stille døren efter sig. For enden af gangen kunne han se døren til sine forældres soveværelse, og var intet lys at se, hvilket måtte betyde, at de sov, og det gjorde Harry en del mere rolig.

   Efter at være gået ned af trappen, tog han fat i hoveddøren, men blev stoppet af en stemme. ”Harry, hvor skal du hen?” spurgte Lexie, som stod med et glas vand i hånden og stirrede forvirret på Harry. Harry kløede sig kort i nakken og rømmede sig. ”Jeg skal, jeg skal bare ud og have noget frisk luft,” løj han, og han kunne godt se, at Lexie ikke købte den, hvilket frembragte et suk hos ham. ”Okay, hvis du lover ikke at sige noget, så kører jeg dig i skole resten af ugen,” foreslog han.

   Lexie smilte lumskt. ”Og næste uge,” forlangte hun. Harry knurrede utilfredst og kiggede ned på sit ur. Han havde ikke tid til at forhandle. ”Fint!” sagde han og åbnede døren for derefter at gå ud. Han bandede lidt over, at hans søster havde opdaget ham, men vidste, at der ikke var noget at gøre.

   Hvorfor var hun overhovedet oppe, tænkte Harry. Var det ikke hende, der havde brokket sig over, hvor træt hun havde været hele dagen, især fordi hun havde haft skole til klokken 16 på grund af hendes første dramatime? Hun havde i hvert fald været for træt til at tage opvasken, men hun kunne godt være vågen til halv tolv? Løgner.

   Harry rystede på hovedet for at komme af med tankerne. De hørte ikke til lige nu. I stedet begav han sig mod skolen. Han brugte sin cykel, da det ikke vakte lige så meget opsigt som en bil. Harry trådte hårdt i pedalerne og hev efter vejret et par gange. Han både hadede og elskede disse aftener. Det værste ved dem var jo egentlig, at man ikke kunne vide, hvem offeret ville være. Nogle gange var Harry blevet glad for det valgte offer, andre gange havde han bare haft medlidenhed med dem. Niall og Zayn var jo ikke ligefrem blide.

   Harry stoppede cyklen foran skolen og satte den i cykelstativet, inden han gik hen imod én af skolens bagindgange. Han rystede kort sine hænder for at løsne lidt op i dem, inden han bankede på bagdøren 4 gange. Der gik lidt tid, inden døren gik op, men da den endelig gjorde, stod Louis på den anden side.

   ”Nå det er dig,” sagde han livligt og hev Harry indenfor. Harry smilede let. ”Er de andre derinde?” spurgte han. ”Zayn og Liam er. Vi mangler Niall,” svarede Louis og nikkede hen imod den grønne dør et par meter fra dem. ”Okay, jeg går ind til dem, vi ses om lidt,” sagde Harry og gik hen imod døren.

   Det var ikke fordi, at han ikke gad være sammen med Louis, men det var bedst, hvis der kun stod én ved døren, og da det var Louis’ ’dag’, så var det ham, der skulle stå der. Harry gik ind af den grønne dør og ind i det let belyste rum, der i dagligdagen var pedellens kontor. Men om natten var det drengenes ’hule’. De behøvede ikke engang gøre noget specielt ved det, der var allerede et bord, nogle stole og en snackautomat, samt drikkevareautomat. De havde alt, hvad de skulle bruge dernede. Og hvis ikke, så tog de det selv med og gemte det. Som cigaretter eller endnu vigtigere: bogen.

   Zayn og Liam sad ved bordet sammen og snakkede, da Harry trådte ind. Lugten fra Zayns cigaret kom ham i møde… som altid. ”Hey,” sagde han kort, hvilket fik Liam til at kigge op og smile, og Zayn, der før sad med ryggen til Harry, vendte rundt og smilede også.

   ”Yo,” sagde han kort og slog sin hånd mod Harrys, da Harry var henne ved ham. ”Spændt?” Harry grinte kort af Zayns ord. ”Burde jeg ikke spørge dig om det?” spurgte han tilbage, hvilket fik Zayn til at smile skævt.

   ”Jo, det bliver godt at få startet spillet igen,” mumlede han. ”Nå ja, du har da ikke problemer med at få stillet sulten, selv når det ikke er i gang,” lød det fra Liam, inden han tog en tår af det vand, der stod i et papkrus foran ham. ”Var du ikke sammen med hende den nye pige, på cheerleader-holdet, i går?”

   ”Ja, det hørte jeg noget om,” sagde Harry og klappede Zayn på skulderen. ”Du kunne virkelig bare ikke vente, hva?” Zayn grinte kort og trak på skuldrene. ”Kan du bebrejde mig, jeg er jo ikke engang sikker på, at jeg bliver valgt i dag,” var det sidste, han nåede at sige, inden Louis og Niall trådte ind i lokalet.

   ”Sent på den,” påpegede Liam muggent, hvilket bare fik Niall til at rulle med øjnene, inden han tog et sug fra sin cigaret. ”Jeg glemte tiden,” sagde han og pustede røgen ud, og Louis daskede til hans hoved. ”Idiot,” drillede han og gik hen til bordet for at kravle op på det. Der var ikke højt til loftet inde i rummet, så det var let selv for Louis at løsne en af loftpladerne og skubbe den lidt væk. Hans hånd rodede nu inde i den smalle skakt, indtil han fik fat i bogen derinde. Han tog den ud og satte loftpladen på plads igen, inden han hoppede prustende ned fra bordet.

   ”Er vi klar?” spurgte han med et lille smil og bladrede op på første side i den sorte bog i hans hånd. ”Eftersom det er første gang ’jagten’ begynder i år, så læser jeg lige konceptet op.” Det var en tradition så at sige. Man skulle lige genopfriske spillet hvert skoleår, når de begyndte igen.

   Louis rømmede sig kort. ”Formål med spillet:,” læste han og kiggede kort på de andre drenge, inden han rettede sin opmærksomhed mod bogen igen. ”Hav sex med den udvalgte pige. Og drop hende bagefter, som var hun affald.” Zayn og Niall kiggede kort på hinanden og smilte. De var spillerene, og de kunne ikke vente med at komme i gang.

   Louis fortsatte. ”For to spillere, plus tre ’jurymedlemmer’… Fremgangsmåde: kast spillebogen op i luften og lad den ramme gulvet. På siderne bogen lander på, vil der være et vis antal piger alle givet et nummer. Få de to spillere til at vælge et af de gyldige numre. Pigen med det valgte nummer bliver ’offeret’. Når pigen er valgt, skal hvert jurymedlem stemme på, hvem han vil give en fordel. Denne fordel indebærer et forspring på to uger, hvor den anden deltager, der ikke vinder fordelen, ikke må prøve at nedlægge offeret. Dog med særlige undtagelser.”

   Mens Louis læste ordene tænkte han på, hvilket mærkeligt spil han havde været med til at udvikle. Han og de andre drenge havde fundet på det i starten af 1.g. Det var Niall og Zayn, der var kommet med idéen efter en ’traumatisk’ oplevelse i gruppen, og Louis, Harry og Liam hjalp med at finde på regler og finpudse konceptet. De var trods alt bedste venner alle sammen, og havde været det, siden de var helt små. De støttede hinanden gennem alt. Selvom det lignede, at de var gledet fra hinanden, så var det helt forkert. De var tværtimod blevet tættere af dette spil. Men det kunne de ikke vise folk. Det var en del af strategien.

   Louis lukkede bogen. Reglerne skulle først genopfriskes efter, de havde ’valgt’ offeret. Han kiggede seriøst på de andre drenge. ”Skal vi?” spurgte han og følte en anelse uro i maven. Han blev altid urolig, når de skulle finde offeret. Men samtidig også spændt.

   Zayn og Liam rejste sig fra deres stole og dannede sammen med de andre drenge en cirkel. De vekslede alle sammen blikke. Både nervøs og spændte blikke, samt nogle der sagde ’held og lykke’ og ’så er vi tilbage’. Zayn tog et sug fra sin cigaret og kiggede så på Louis. ”Vi er klar. Kast bogen.”

~~

   Bogen røg op i luften, og få sekunder efter landede den på gulvet med et bump, der gav et ekko i det lille rum. Alle stod og stirrede lidt på den i den dæmpede belysning, indtil Niall brokkede sig. "Kom nu man, en eller anden tjek den!" beordrede han irritabelt, og Liam bevægede sig straks ind mod midten af cirklen, og løftede bogen lige så stille. Hans øjne skimmede nervøst billederne med de forskellige pigenavne på, og han kiggede kort på numrene.

   ”Så? Hvilke numre er der?” spurgte Zayn utålmodigt, hvilket fik Liam til at synke kort. Han overvejede at lyve, men angsten tog modet fra ham. ”… fra nummer 51-70,” sagde han stille og rettede sig op. Niall fjernede cigaretten fra sin mund, og pustede noget røg ud, inden han kiggede over mod Zayn. Zayn smilede kort. ”Nummer?” spurgte han, hvilket fik Niall til at grine kort.

   ”Jeg synes, det er ret åbenlyst. 69,” sagde han, og Zayn smilte lumskt tilbage. ”Jeg kan lide din tankegang,” sagde han, og kiggede over mod Liam. Niall rystede på hovedet. ”Selvfølgelig, ellers havde vi ikke været her, havde vi?” grinte han, tydeligvis moret over situationen. Zayn smilte, og nikkede til Liam.

   ”Så? Hvem er pigen?” spurgte han. Liam strammede grebet om bogen, og bed sig i læben. Det værst tænkelige var sket, ifølge ham. Han stammede kort, og prøvede at finde på et andet navn, men det var ikke overbevisende. ”Louis!” kommanderede Niall hurtigt, og Louis rejste sig hurtigt fra gulvet, en smule nervøs for, hvad Niall havde tænkt sig.

   ”Tag bogen fra Liam,” kommanderede Niall, og Louis gik ufrivilligt hen til Liam og vred bogen fra ham. Louis kiggede på navnet og gispede kort, inden han lagde sine øjne på Liam. Louis klappede ham kort på skulderen som en slags trøst, men det hjalp ikke det mindste.

   ”Sig så det lortenavn!” vrissede Niall, altid den med den korteste lunte. Louis rømmede sig og kiggede ned. Han kastede et hurtigt blik på Harry. Et undskyldende blik. Og det gjorde Harry nervøs. Han rejste sig hurtigt, og gik hen for at læse navnet, og da han så det, blev hans øjne fortvivlede. Han hviskede desperat et ’nej’, velvidende om, at det var nyttesløst. Louis kunne mærke, at også Zayn var begyndt at blive irritabel, og han skyndte sig at lægge sin tunge mod sin gane, så han kunne udtale navnet på det kommende ’offer’.

   ”Lexie Styles.” 

 

   ”Lad hende være, jeg beder jer!” tiggede Harry og faldt nærmest på knæ foran Niall og Zayn. ”Kan vi ikke gøre en undtagelse? Hun er min søster!”

   Zayn og Niall kiggede kort på hinanden, inden Zayn kiggede på Harry igen. ”Der er ingen smuthuller, Harry, vi gør ingen undtagelser, selvom det er din søster,” sagde han koldt, hvilket fik Harry til fortvivlet at køre sine hænder igennem sit hår.

   ”I må ikke ødelægge hende,” hviskede han bedende, og Niall kløede sig lidt på kinden. ”Slap nu af, vi gør som vi plejer, de fleste kommer nogenlunde ’uskadt’ igennem det,” sukkede Zayn. ”Hende Lexie er ikke som de andre piger,” sagde Niall og færdiggjorde sin cigaret.

   ”Der er noget ved hende… hun er ikke nem, det er helt sikkert.” Han smilede lumskt og fumlede med den udbrændte cigaret mellem sine fingre. ”Det her bliver sjovt.”

 

   ”Godt så,” sagde Louis, som et forsøg på at bryde den anstrengte stemning, men han vidste godt, at det var umuligt. De manglede trods alt et vigtigt punkt at gennemgå. ”Skal vi stemme nu?”

   Det sædvanlige ’ritual’. Hvem skulle have lov at jage efter byttet først? Niall eller Zayn? Drengene havde udtænkt dette lille system, så begge drenge ikke ville rende i røven på pigen på samme tidspunk, men efter en vis tidsperiode, måtte den anden part også få lov at gå efter hende, og så gjaldt det om at være bedst til at charmere sig ind på folk.

   Harry rejste sig fra gulvet. ”Jeg stemmer på Zayn,” sagde han uden tøven med vidt åbne øjne. De behøvede ikke altid at have en grund for deres valg, men Harry havde en. Han vidste, hvorfor han ikke ville udsætte sin søster for Niall.

   Lad os se på det, som hvis det var jagt. Zayn var typen, der som regel nedlagde byttet og gjorde, hvad han skulle hurtigt. Niall derimod, kunne lide at lege. Lege med byttet og udsætte det for alt for mange ondskabsfulde ting. Han kunne lide at ødelægge det fuldstændigt, inden han spiste det.

   Liam kiggede såret ned i jorden. Det, at pigen som han elskede, var blevet denne omgangs offer, gjorde ham syg om hjertet. At hun ville blive leget med for øjnene af ham. Det var næsten ikke til at bære. Og han ville ikke have, at det var Niall, som skulle tage hende fra ham. Specielt ikke efter, hvad der var sket i går. Men alligevel åbnede han munden og sagde: ”Jeg stemmer på Niall.”

   Det var lidt risikabelt, men Liam havde gjort det af en enkelt årsag. Hævn. Han vidste, at Lexie hadede Niall, og inderst inde ville han elske at se Niall blive ydmyget. At se ham tabe stort, ville være tilfredsstillende. Nu håbede han bare, at Niall ikke ville nå at lege for meget med hende.

   ”Så mangler vi kun Louis,” konstaterede Zayn og kiggede over på Louis, som endnu stod med bogen i hånden. Han kiggede ned på den, og derefter op på Harry. Hans bedste ven, som virkelig havde brug for ham lige nu. Hans øjne fandt Liam. Hans anden ven, som havde overrasket ham med sin stemme, og derfor nu gjorde ham i tvivl. Hans blik lå nu på bogen igen, og han knugede den hårdt, inden han svarede:

~~

   ”Jeg stemmer på Niall,” sagde Louis langsomt, hvilket fik Harry til at gispe. Han kunne ikke tro, hvad Louis lige havde sagt. Han kunne ikke tro, at hans allerbedste ven ikke havde bakket ham op. Og han kunne ikke tro, at han nu skulle overlade sin lillesøster i Nialls hænder. Harry gemte sit ansigt i sine hænder, hvilket gav Louis lidt dårlig samvittighed over sit valg. Men Liam havde virket så sikkert i sit, og Louis kendte, Liams følelser for Lexie. Og hvis han turde overlade hende til Niall, så var der sikkert en god grund.

   ”Nå, men så har jeg jo vundet fordelen,” sagde Niall tilfredst og prøvede at ignorere det onde blik, Harry sendte ham. Han gad ikke tage sig af det. Det var ikke Niall skyld, at Louis og Liam havde stemt på ham. Men han var glad for det. Det var trods alt det første spil i skoleåret, så han var glad for at kunne komme i gang med det samme!

   Desuden… Lexie virkede som en udfordring. Så vidt Niall kunne se, kunne Lexie ikke særlig godt lide ham, men det var jo netop det sjove. For uanset hvor meget pigerne ikke havde gidet være sammen med ham i starten, så havde han altid fået sin vilje.

   ”Jeg tror, jeg vil begynde allerede i morgen, så hvis jeg ikke har hende inden fredag om to uger, så er du med i spillet,” sagde Niall og smilte til Zayn. Liam kiggede ned af sig selv. Han håbede inderligt, at der ikke ville ske Lexie noget. Han håbede, at han ikke havde satset forkert.

   Harry stod som forstenet, hvilket fik Louis til at lægge sin hånd på hans skulder. ”Det skal nok gå, Harry,” sagde han imens, men det sekund hans hånd rørte Harrys skulder, slog Harry den væk. ”Rør mig ikke,” vrissede han og kiggede ned i gulvet. ”Bare læs reglerne op.”

   Louis sukkede. Han kunne godt forstå, Harry var sur på ham. Det var trods alt hans lillesøster, der var blevet offeret denne gang. Og Louis havde været med til at skubbe hende i kløerne på Niall. Louis selv, ville formegentlig være blevet lige så rasende som Harry, hvis det havde været en af hans søstre, det var gået ud over. Gudskelov, at mine søstre ikke er gamle nok til dette spil, tænkte han og lukkede øjnene, inden han åbnede bogen igen.

   ”Jeg læser videre,” begyndte han og fik dermed alle de andre drenges opmærksomhed igen. Et skævt smil lå allerede plantet på Nialls læber. Kom med det, jeg er klar.

 

                                                                                                                                                                      

Ta-da! Nu ved I, hvad drengenes plan med Lexie er! Og hvordan tror I, det kommer til at gå? I har forresten endelig mødt alle drengene nu, og er I tilfredse med deres personligheder so far? Og btw, nu hvor I ligesom har fundet ud af, hvad der foregår, så vil der komme lidt mere gang i historien fra nu af ;) Jeg glæder mig til at skrive det

Jaa, der er 20 personer, der har sat denne movella på deres favorit liste, mange tak! Og tusind tak for de dejlige kommentarer, jeg får, ej, I er skønne! :) Bliv ved med det<3 ily<3

(ps, undskyld for ventetiden, jeg håber ikke det sker igen<3) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...