Love Booking- For Dummies ~ {1D} ~

"For nogle mennesker er High School de bedste år af deres liv. For andre de værste. Og for nogle betyder de ikke så meget, de er der bare. Jep, det var sådan jeg havde det. De her år skulle bare overstås, og jeg skulle bare holde lav profil, da jeg ikke gad skabe unødig drama eller ligende... Så hvordan fanden blev jeg blandet ind i alt det her?!"

17-årige Lexie Styles går i High School, og lever et ganske normalt liv, lige indtil hun bliver rodet ind i et spil. Et spil mellem Zayn og Niall, de to drenge der nærmest styrer skolen. Lexies liv tager lidt af en drejning, og pludselig er intet lige så enkelt, som det var engang.

(*OBS- som det nok kan regnes ud, så er drengene ikke kendte i denne movella. Desuden vil der fremkomme sexscener og "anstødeligt" sprog i denne movella, så hvis I ikke er vilde med det, så skal I nok ikke læse den<3*)

43Likes
123Kommentarer
3132Visninger
AA

6. ~Exception~

   Niall holdt op med at holde mig som fange op ad væggen og gik i stedet truende hen imod Liam. ”Hvad tror du, du har gang i?” spurgte Niall vredt, og jeg fik en væmmelig følelse i maven. Jeg ville ikke træde imellem dem igen, og jeg tror også, at det ville være sværere denne gang.

   ”Jeg… jeg forhindrer dig i at gøre noget dumt,” svarede Liam koldt, men det så ud til, at det irriterede Niall endnu mere. ”Det er imod reglerne, det ved du,” fortsatte Liam hviskende, hvilket fik mig til at rynke panden i forvirring. Hvis han med reglerne mente loven, så ja, det Niall var ved at gøre, var imod loven, men af en eller anden grund tror jeg ikke, at det var det Liam snakkede om.

   ”Du skal blande dig udenom,” hvæsede Niall, og jeg var overrasket over, hvor rolig Liam så ud. Sidst de var i rum sammen havde Liam nærmest været rædselsslagen, han var som en dukke, som Niall bare kunne lege med, men sådan var det ikke nu.

   ”Det ved du godt, jeg ikke kan,” sagde Liam med en bedende klang i stemmen. Niall sukkede irritabelt. ”Hør her, bare fordi at du er besat af hende, så betyder det ikke, at du kan blande dig på denne her måde,” snøvlede han og lukkede roligt øjnene, helt modsat af hvordan han havde opført sig før. ”Så hvad med, at du stopper med at virke patetisk og håbløs forelsket og bare går,” tilføjede han og prikkede Liam hårdt i brystet.

   Mit blod begyndte at koge. Jeg hadede, at Niall var så led over for Liam og drillede ham med, at han kunne lide mig. Jeg kunne ikke lide, at han altid prøvede at ydmyge Liam, det gjorde mig rasende. Jeg nægtede simpelthen at se på det. ”Niall, stop så!” sagde jeg bestemt og knyttede næverne. Niall sukkede og vendte sig kort mod mig.

   ”Du vil måske bilde mig ind, at han ikke er ynkelig? Du kan jo ikke lide ham, kan du?” spurgte han, og jeg bed tænderne kort sammen. ”Det er helt lige meget,” mumlede jeg, hvilket fik Niall til at grine.

   ”Der har du din afvisning,” grinte han og kiggede på Liam. ”Hun gider ikke have dig, så bare smu…” Niall blev afbrudt, da jeg smed en af de drinks, han havde taget herop, efter ham. Jeg var hurtigt gået hen til det lille bord, hvor de stod, og jeg kylede straks papkruset med en ukendt drink efter Niall.

   ”Du er sådan et røvhul!” råbte jeg, da Niall kiggede chokeret på mig. Han tørrede sit ansigt en smule med sin hånd, og jeg så mit snit til at få ham væk fra Liam. Da Niall lukkede øjnene for at tørre væsken væk, gik jeg hen og skubbede ham væk, inden jeg tog fat i Liams arm og hev ham hen til udgangen. Jeg skulle ikke være i rum med Niall mere!

   Mig og Liam kom hurtigt ned på jorden, og jeg var overrasket over, at Niall ikke allerede var på vej ned, men han var snublet, da jeg havde skubbet ham, og så fuld som han var, så havde han vist lidt svært ved at komme på benene.

   ”Jeg skal hjem nu,” vrissede jeg for mig selv, men jeg tænkte, at jeg hellere måtte finde Nora først og sige det til hende. Jeg gik fra Liam og gik i stedet indenfor for at lede efter Nora. Det tog lidt tid, men jeg fandt hende, ikke overraskende, ude på dansegulvet, og jeg hev hende i armen for at få hendes opmærksomhed. ”Jeg tager hjem nu!” råbte jeg for at overdøve musikken.

   ”Hvad? Hvorfor?” råbte Nora tilbage, og jeg rystede opgivende på hovedet. ”Jeg vil ikke være i samme område som Niall længere! Du kan bare blive her, men jeg tager hjem!” forklarede jeg, og Nora gav mig et kram. ”Ring til mig i morgen,” nåede hun at sige, inden jeg trak mig fra hende. Jeg nikkede, inden jeg begyndte at finde min vej ud af det her forbandede hus. Der var en masse folk ude foran huset, men jeg var ret ligeglad, indtil en person greb fat i min arm.

   ”Hvor skal du hen?” spurgte personen, og stemmen fik mig til at sukke indvendigt. Jeg vendte hovedet og kiggede på Zayn, som stod mindre end 20 cm fra mig. ”Jeg skal hjem,” sagde jeg koldt og prøvede at vride mig ud af hans greb. Jeg magtede ikke det her lige nu. Zayn tog et sug af sin cigaret og pustede røgen ud til siden.

   ”Hvorfor? Hygger du dig ikke?” spurgte han simpelt, og Gud, hvor havde jeg lyst til at sætte mig ned på jorden og tude af bar frustration. ”Nej,” svarede jeg ærligt, og Zayns ansigtsudtryk ændrede sig stadig ikke. Han var godt nok en kølig person.

   ”Ærgerligt. Hvorfor ikke?” spurgte han, og jeg sukkede utilfredst. ”Fordi din ven er den største douchebag, jeg nogensinde har mødt,” mumlede jeg lavt med en vred stemme.

   ”Hvad sagde du?” spurgte Zayn pludseligt, hvilket fik mig til at se på ham med store øjne. Shit. Havde han hørt mig? Han så mere nysgerrig og forvirret ud end vred, så jeg tror, at jeg havde været heldig. ”Ikke noget. Vil du ikke godt slippe mig, jeg skal gå.” Jeg skyndte mig at skifte emne, men Zayn rystede på hovedet.

   ”Lexie!” lød det pludselig bag Zayn, og Louis dukkede op. ”Er du på vej hjem?” spurgte han, og jeg kiggede kort på Zayns hånd rundt om min arm, inden jeg kiggede på Louis igen. ”Jeg prøver,” svarede jeg kort, og Louis gik nærmere mig og Zayn.

   ”Har det været en hård aften? Jeg hørte fra, mm, hvad er det nu han hedder…” sagde Louis og tænkte sig lidt om, inden han knipsede med fingrene. ”Liam! Ja, ham kender du godt, ikke?” Jeg nikkede. Jeg havde snakket mere med Liam på en uge, end jeg havde gjort hele sidste skoleår. Louis nikkede tilbage og fortsatte med at tale. ”Ja, men han fortalte, at Niall havde været et svin over for dig.”

   Jeg kiggede overrasket på Louis. Tænk, at han turde stå og sige sådan noget foran Zayn! Alle på skolen vidste, at Zayn og Niall gik amok, hvis nogen talte dårligt om den anden. De var virkelig best bros, de støttede hinanden, og de ville ikke finde sig i, at andre fornærmede dem. Derfor var jeg også i tvivl, om jeg skulle bekræfte det, Louis sagde, for når Zayn stod lige foran mig, så blev jeg lidt tvivlende.

   ”Hvad sagde du lige?” spurgte Zayn langsomt og slap lige så stille min arm. Han stirrede vredt på Louis, som straks tog hænderne op foran sig.

   ”Hey slap af, jeg sagde bare, at Niall havde været et svin over for min ven. Ligesom dig, så er jeg heller ikke vild med, når andre behandler mine venner dårligt,” sagde Louis roligt. Jeg beundrede altid, hvor rolig Louis kunne være i sådanne situationer, men samtidig også ærlig. ”Så i stedet for at bekymre dig om mig, så skulle du måske bekymre dig om din ven. Jeg tror, han er for påvirket til hverken at gå eller stå. Så skal jeg nok tage mig af min ven.”

   Zayn skulede arrigt til Louis, inden han slap min arm fuldstændigt og stormede ind i huset. Jeg glippede lidt med øjnene, en smule forundret over, hvad der lige var sket. ”Skal jeg finde Harry, eller skal jeg følge dig hjem?” spurgte Louis, og jeg kiggede langsomt på ham. ”Øh, jeg tager bare selv hjem,” svarede jeg. Harry skulle i hvert fald ikke blandes ind i det her, og hvis Louis fulgte mig hjem, så ville Harry stadig ende med at spørge ind til, hvad fanden der var sket.

   ”Se, det var ikke en af mulighederne,” grinte Louis. ”Der er langt hjem til dig, jeg synes ikke, du skal gå alene.” Typisk Louis, han behandlede mig virkelig som en ekstra lillesøster, bare lidt venligere end Harry gør. Men hvad skulle jeg gøre? Louis ville ikke lade mig gå alene, og jeg ville ikke følges hjem af ham eller blive kørt af Harry. Jeg ledte efter en grund til, hvorfor Louis sagtens kunne lade mig gå selv, indtil jeg pludselig så Liam skynde sig ud fra festen. Det lykkedes ham at få øjenkontakt med mig i et par sekunder, inden jeg brød den, ikke at det gjorde nogen forskel, for han var på vej hen til mig og Louis.

   ”Jeg…” begyndte han, da han var ovre ved os. ”… jeg skulle bare tjekke, om du var okay?” Jeg sukkede indvendigt. Kunne jeg ikke bare komme hjem uden flere afbrydelser. ”Jeg har det fint, jeg er ved at finde ud af, hvordan jeg kommer hjem,” informerede jeg Liam om. Jeg ville ikke gå hjem alene, for at være ærlig, det var mørkt, klokken var mange, der var langt hjem… men det kunne ikke komme på tale at følges med Louis, da han nok ville ende med at sige det til Harry, som sikkert ville ende med på en eller anden måde at fortælle min mor det. Hun kunne for resten heller ikke lide, når jeg gik alene hjem.

   ”Jeg vil gerne følges med nogen, men jeg vil ikke tvinge Louis, her, væk fra festen, bare fordi jeg er besværlig,” mumlede jeg og fiskede lidt efter, at Liam ville melde sig til at følge mig hjem. Jeg ville heller ikke have, at han blev til denne her fest, Niall var sikkert ude efter ham, og så ville Zayn også være det. Jeg ville ikke have, at der skulle ske noget med ham, det havde han trods alt ikke fortjent.

   Liam kiggede lidt mellem mig og Louis, inden han rømmede sig. ”Altså… altså jeg kan godt gå med dig, hvis det er…” mumlede han usikkert, og jeg sværger, jeg så Louis’ ansigt lyse op et kort øjeblik, inden han kiggede på mig. ”Er det okay med dig?” spurgte han, og jeg tøvede lidt, inden jeg nikkede.

   ”Det må du godt, hvis du vil,” sagde jeg beskedent til Liam. Louis begyndte at bakke lidt væk fra os. ”Kom godt hjem, Lexie,” sagde han kort, inden han smuttede ind til festen igen, og få sekunder efter begyndte jeg at gå, mens Liam fulgte akavet efter mig. Det hele var faktisk bare ret akavet. Vi havde ikke meget at tale om, så det meste af turen hjem foregik i stilhed, indtil jeg endelig tog mig sammen og brød den.

   ”Tak Liam,” sagde jeg og kiggede ned. ”For at følge dig hjem? Ingen årsag…” sagde Liam og kiggede også ned. Jeg rystede på hovedet.

   ”Nej, jeg mener, tak fordi du hjalp mig med at få Niall væk fra mig,” indrømmede jeg. Jeg havde slet ikke takket ham for det, selvom jeg faktisk var virkelig taknemmelig. Og det syntes jeg, at han havde ret til at vide.

   ”Åh, det,” mumlede Liam og kiggede op. ”Det behøver du ikke takke mig for, jeg… jeg er bare glad for, at han ikke gjorde dig noget… han nåede ikke at gøre dig noget vel?” Jeg kiggede op på Liam, som så bekymret på mig, inden jeg rystede let på hovedet. ”Ikke rigtigt, han… kyssede mig og…” begyndte jeg og kiggede ned igen, da jeg indså så, hvor akavet det her var! Det var Liam, jeg stod og snakkede med, jeg var slet ikke vant til at snakke sådan her til folk, for sådan noget her var aldrig sket for mig før.

   Jo, jeg havde kysset drenge før, hell, jeg havde haft en kæreste for nogle år siden, men alligevel så var Niall den, der var gået længst. På grund af det faktum, at han faktisk prøvede at komme i bukserne på mig, og det havde jeg aldrig oplevet før. Lidt surt, at min første oplevelse med den slags var med Niall.

   ”… og den slags,” afsluttede jeg min sætning med og kiggede på Liam igen. ”Men så kom du, og så… stoppede han alt.”

   Liam nikkede beroliget og fumlede lidt med sine hænder. ”Det… var godt,” mumlede han. "Det var trods alt derfor jeg tog med til festen." Jeg kiggede forvirret på Liam og skulle til at bede ham om at forklare, hvad han mente med det, da der pludselig kørte en bil op på siden af os og stoppede. Jeg sænkede mit tempo af ren forvirring, og Liam gjorde det samme. Jeg fik lyst til at gemme mig bag ham eller noget, for ærlig talt gjorde det mig ret utryg, at en tilfældig bil bare stoppede foran os. Jeg var utryg, ja, indtil jeg så, hvem der steg ud af den. En vis irsk idiot ved navn Niall.

   ”Du kan ikke bare skride på den måde,” snøvlede han og pegede på enten mig eller Liam, men jeg var faktisk i tvivl. Han var plørefuld, han kunne knapt stå oprejst, jeg var overrasket over, at han havde kørt hele vejen… vent.

   ”Har du selv kørt den der?!” spurgte jeg hysterisk og pegede på bilen bag Niall. ”Er du fuldstændig sindssyg?!” At køre bil, når man er så fuld er livsfarligt for ikke at nævne ulovligt! Hvad i al verden tænkte han på?! Problemet var sikkert, at han ikke tænkte overhovedet.

   ”Årh slap af frøken perfekt,” mumlede Niall og viftede med sin hånd i luften, hvilket fik mig til at rulle med øjnene. ”Gå din vej,” mumlede jeg og vendte rundt for at gå. Jeg orkede ikke Niall mere i aften, jeg ville bare hjem og sove, men jeg blev stoppet, da Niall pludselig stod foran mig.

   ”Gå din vej!” gentog jeg og stirrede vredt op på ham. Niall kiggede koldt på mig. ”Hør her, jeg har spildt min aften på dig, jeg fortjener at få det, jeg vil have,” sagde han, hvilket fik mine øjne til at udvide sig. Magen til forkælet møgunge! Aldrig havde jeg hørt noget så dumt og koldt.

   ”Du er en idiot!” råbte jeg. Jeg kunne ikke holde mig selv fra at sige det længere. Det her var grænsen! Jeg var så rasende på ham, og nu kunne jeg ikke holde det inde længere. Han havde chikaneret mig hele aftenen, og hvis han troede, han kunne slippe af sted med det, så kunne han godt tro om igen! ”Troede du helt seriøst, at jeg ville gå i seng med dig? Troede du virkelig, at jeg var lige så desperat som alle de andre, du har været sammen med? Jeg er ikke sådan en pige, det vil jeg gerne indrømme! Jeg knalder ikke til højre og venstre, så hvis du virkelig troede, at du kunne overtale mig, så er du godt nok naiv! Nogen piger har denne her ting kaldet værdighed! Og den skal du ikke tage fra mig!” råbte jeg, dog ikke for højt, for jeg vidste, at folk omkring i nabolaget sikkert sov lige nu, og de skulle ikke blandes ind i det her.

   ”Jeg ville heller ikke tage din værdighed, bare din mødom,” drillede Niall og smilede skævt, hvilket provokerede mig så meget, at jeg skubbede ham væk fra mig og ind i den lygtepæl, der stod bag ham, så han tog sig til hovedet. ”Du er virkelig en første klasses idiot!” vrissede jeg og kiggede på ham i et stykke tid, inden jeg begyndte at gå. Jeg ville væk fra ham, ham og hans enorme ego. Jeg hørte fodtrin efter mig, men da jeg vendte hovedet, så jeg, at det bare var Liam, som jeg havde glemt alt om for at være ærlig. Idet sekund han kom op på siden af mig, vendte jeg rundt og så på Niall, der stadig stod og ømmede sig en smule.

   ”Og lige et lille tip: hvis du vil i bukserne på en pige, så prøv at lade være med at være en kæmpe douchebag men i stedet en sød person!” vrissede jeg og vendte rundt igen for at gå videre. Jeg havde det som om, at det ikke gik hurtigt nok med at komme hjem, men det skyldtes blandt andet, at mine høje hæle forhindrede mig i at tage lange skridt, for så ville jeg falde på grund af overbalance. Derfor tog jeg dem også af til sidst, for det her var for irriterende.

   ”Bør du ikke beholde dem på, du kunne træde på noget skarpt…” forsøgte Liam, men jeg sendte ham et irriteret blik, hvilket fik ham til at tie stille. Det var ikke meningen, at det her skulle gå ud over Liam, men jeg var sur på alt og alle. Da jeg endelig stod ude foran mit hus, vendte jeg mig mod Liam. ”Tak fordi, du fulgte mig hjem,” mumlede jeg med en vred undertone. Liam nikkede koldt.

   ”Ingen årsag…” svarede han meget høfligt, og jeg fik pludselig dårlig samvittighed for at have skulet til ham på den måde før. ”Og undskyld, at jeg stirrede ondt på dig før, jeg er bare sur på Niall og alt omkring mig,” sagde jeg, og Liam smilte medfølende til mig.

   ”Bare prøv at ignorere ham, og hold afstand,” rådgav ham, og jeg grinte kort. ”Jeg tror ikke, jeg behøver at undgå ham, det bliver sikkert omvendt,” sagde jeg og kiggede ned. ”Jeg mener… efter mit lille flip på ham, så vil han næppe have noget med mig at gøre længere.”

   ”Niall er ikke typen, der giver op,” sagde Liam pludseligt, og jeg kiggede op på ham. ”Hvad mener du?” spurgte jeg med bange anelser, men Liam begyndte at gå lidt bagud. ”Jeg må hellere gå. Og du burde gå i seng og få noget søvn efter alt det her,” sagde han og vendte pludseligt om, inden jeg nåede at sige mere. Mærkeligt…

 

~~

 

   Niall ømmede sig, da Louis rykkede på isposen på hans hoved. ”Av! Pas på,” mumlede han irriteret, men Louis himlede bare med øjnene. ”Ja undskyld, men med sådan en enorm bule oven på en enorm omgang tømmermænd, så bliver det her ikke smertefrit!” forklarede han Niall, hvilket fik Niall til at surmule.

   ”Bulen var ikke min skyld,” forsvarede Niall sig med, hvilket fik Harry til at kigge surt på ham. ”Det var dig, der fulgte efter hende, selvom du burde være blevet ved festen,” sagde han og satte sig på kaffebordet foran Niall, der sad i sofaen. ”Løbet var kørt i går, man, men du var for fuld til at indse det.”

   ”Hmph,” gryntede Niall fornærmet. ”Alligevel… hvorfor var der intet, der virkede på hende?”

   ”Fordi du var en fucking douchebag, derfor,” grinte Louis og holdt bedre fast om isposen på Nialls hoved, da den var ved at glide ned, og Niall trak kort sit ansigt sammen, da posen endnu en gang blev rykket på. ”Det sagde hun også i går,” sagde han, hvilket fik Zayn til at kigge forvirret på Niall, mens han satte sig i sofaen.

   ”Den forstår jeg ikke,” indrømmede han, og Liam rystede på hovedet, inden han børstede skrald fra festen i går væk og satte sig ordentligt til rette på armlænet på sofaen. ”Nej, det er ikke sådan en joke, det kaldte Lexie ham faktisk i går,” forklarede han og kiggede på Niall.

   ”Med god grund,” fortsatte han, og Niall sukkede højlydt. ”Hold nu kæft! Du fik mig til at fremstå som det største røvhul nogensinde, bare fordi du ikke kan blande dig udenom!” vrissede han.

   ”Niall, jeg var nødt til at blande mig, du var ved at overtræde reglerne!” argumenterede Liam. ”Hvad for en regel, var det helt præcist?” spurgte Zayn og kiggede på Liam, der kiggede dømmende på Niall. ”Nummer 1,” svarede Liam, og Harry kiggede straks på Niall.

   ”Det gjorde du bare ikke,” begyndte han og sendte Niall nogle vilde øjne. ”Den vigtigste regel overhovedet, som vi aldrig har haft nogle problemer med før, og så vælger du at overtræde den med min lillesøster!”

   ”Jeg nåede ikke at overtræde den!” råbte Niall og tog sig så til hovedet, da hans hoved begyndte at dunke. ”Jeg nåede ikke at have sex med hende, så jeg har ikke overtrådt den fandens regel!” sagde han i et roligere toneleje end før.

   ”Men at være tæt på at voldtage nogen Niall, det er heller ikke okay,” sagde Louis bebrejdende. Regel nummer 1.

   ’Man må under ingen omstændigheder tvinge pigen til sex. Hun skal have sagt ja. Man må presse hende, men hvis man ikke har fået tilladelse, er det ikke tilladt at have sex med hende, da det teknisk set også er voldtægt, som er ulovligt.’

   Det var nok en af de vigtigste regler, da ingen af drengene ville have, at nogen af dem blev kriminelle. Den havde som sagt aldrig rigtig været et problem, de havde aldrig diskuteret reglen eller været ude for at skulle bruge den for at diskvalificere en spiller. Men Niall havde tydeligvis været helt væk aftenen før. Drengene mistænkte lidt, at han ikke kun havde drukket, men taget et eller andet, for ellers ville Niall aldrig gøre den slags, uanset hvor fuld han blev. Det troede drengene i hvert fald ikke.

   ”Jeg ved det fucking godt, kan vi lade det ligge?!” vrissede Niall, heller ikke helt stolt af sine handlinger aftenen før. Men det var mest fordi, han bare ikke ville være kriminel. Ærlig talt havde han ikke meget respekt for piger. ”Jeg har ikke brug for at blive skældt ud 24/7, jeg har brug for at slappe af og planlægge mit næste trin.” sagde han og lukkede øjnene, hvilket fik Louis til at grine.

  ”Tror du helt seriøst, det vil lykkes? Du har kun 13 dage endnu før Zayn kan være med i spillet, og efter i går, så vil du næppe kunne få vendt det hele rundt, så hun vil vælge dig over Zayn,” sagde han og morede sig tydeligvis over Nialls overmod. Niall smilte lumskt. ”Du mener vist 45 dage,” rettede han, hvilket fik de andre drenge til at kigge undrende på Niall.

   ”Hvorfor det?” spurgte Zayn, men havde allerede en idé. Niall åbnede øjnene og kiggede på ham. ”Undtagelse nummer 1: Hvis pigen er jomfru, bliver forspringet ændret til 46 dage, da jomfruer tit er sværere at nedlægge.” citerede Niall og kiggede så rundt på de andre drenge. ”Hun er jomfru.”

   Niall smilte bredt. Det var længe siden, at byttet havde været en jomfru, så Niall var glad. Det var en større udfordring for ham, det var sværere, og det nød han. Det gjorde blot det hele lidt mere spændende, gjorde det ikke?

   Harrys ansigt frøs fuldstændigt, da ordene kom ud af Nialls mund. Han kunne ikke fatte, hvad der skete foran ham. Han var så splittet. Han havde lyst til at råbe til Niall, at han skulle holde sig fra hans søster, men samtidig så ville han være tro mod spillet. Mod deres ed. Han kunne ikke bakke ud nu, ikke efter alt, hvad de havde været igennem sammen. Men det gjorde ondt inden i ham. På den ene side, så var han glad for, at Lexie var jomfru, han kunne ikke lide tanken om, at nogen skulle nærme sig hende på den måde. Det var hans lillesøster, det virkede forkert. Det gjorde det hele faktisk, nu han tænkte over det, men selvom han var glad for, at Lexie stadig var jomfru, så gjorde det også ondt indeni.

   For nu skulle han overvære sin søster få taget sin mødom i et spil. Af enten Niall eller Zayn. Og han kunne ikke lide nogle af delene.

 

                                                                                                                                                                      

UNDSKYLD! Undskyld for ventetiden, jeg er så ked af det, men ugh, jeg har haft så travlt, og jeg har slet ikke haft lyst til at skrive. Jeg startede på gymnasium i tirsdags, og det har taget ret hårdt på mig. Jeg er ikke den bedste til at få nye venner, så jeg har ikke været så super glad de seneste par dage. Og nu hvor jeg er begyndt i gymnasiet, så må I nok forberede jer på, at der går lidt længere tid mellem opdateringerne :( I'm sorry.

Men hey, her er et kapitel, og hvad synes I om det? Hvad tror I, Niall vil gøre for at vinde? Er der overhovedet noget han kan gøre, eller er hans chancer spildt hos Lexie?

Næsten 40 mennesker, der har sat denne her på deres favoritliste allerede, øøøhmm, whaaaat? Det er for vildt! Mange tak til jer alle sammen! Det er så fedt, at I læser med, og kommentarerne til sidste kapitel fik mig til at smile nonstop i sådan 4 timer, I er simpelthen så søde! Mange tak!

(Undskyld, at jeg skriver så meget her i A/n, det er en dårlig vane lol)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...