Love Booking- For Dummies ~ {1D} ~

"For nogle mennesker er High School de bedste år af deres liv. For andre de værste. Og for nogle betyder de ikke så meget, de er der bare. Jep, det var sådan jeg havde det. De her år skulle bare overstås, og jeg skulle bare holde lav profil, da jeg ikke gad skabe unødig drama eller ligende... Så hvordan fanden blev jeg blandet ind i alt det her?!"

17-årige Lexie Styles går i High School, og lever et ganske normalt liv, lige indtil hun bliver rodet ind i et spil. Et spil mellem Zayn og Niall, de to drenge der nærmest styrer skolen. Lexies liv tager lidt af en drejning, og pludselig er intet lige så enkelt, som det var engang.

(*OBS- som det nok kan regnes ud, så er drengene ikke kendte i denne movella. Desuden vil der fremkomme sexscener og "anstødeligt" sprog i denne movella, så hvis I ikke er vilde med det, så skal I nok ikke læse den<3*)

43Likes
123Kommentarer
3137Visninger
AA

3. ~Detention~

   ”Lad hende være, jeg beder jer!” tiggede Harry og faldt nærmest på knæ foran Niall og Zayn. ”Kan vi ikke gøre en undtagelse? Hun er min søster!”

   Zayn og Niall kiggede kort på hinanden, inden Zayn kiggede på Harry igen. ”Der er ingen smuthuller, Harry, vi gør ingen undtagelser, selvom det er din søster,” sagde han koldt, hvilket fik Harry til fortvivlet at køre sine hænder igennem sit hår.

   ”I må ikke ødelægge hende,” hviskede han bedende, og Niall kløede sig lidt på kinden. ”Slap nu af, vi gør som vi plejer, de fleste kommer nogenlunde ’uskadt’ igennem det,” sukkede Zayn. ”Hende Lexie er ikke som de andre piger,” sagde Niall og færdiggjorde sin cigaret.

   ”Der er noget ved hende… hun er ikke nem, det er helt sikkert.” Han smilede lumskt og fumlede med den udbrændte cigaret mellem sine fingre. ”Det her bliver sjovt.”

 

~~

 

   Engelsk timen var netop slut, og jeg var overlykkelig, for jeg kunne ikke vente med at komme hjem, men så huskede jeg, at jeg havde eftersidning, og det gjorde mig virkelig deprimeret.

   ”Ugh, fanden tage mit hæslige liv!” klynkede jeg og tog fat i mine bøger, som jeg lige skulle lægge i mit skab, inden jeg gik til eftersidning. ”Slap dog af,” sukkede Jess og smilte medfølende til mig. ”Dit liv er ikke hæsligt, og det bliver det heller ikke af én eftersidning,” forsikrede hun mig om og klappede mig bagefter på ryggen. Jeg trak på skuldrene. Hun havde vel ret, men lige nu var mit liv altså ret nedern ifølge mig.

   Jeg stoppede foran mit skab for at læsse mine bøger af. ”Nå, men jeg smutter, Lexie, jeg skal til matematik. Held og lykke!” sagde Jess og lagde kort armen om mig, inden hun løb videre ned af gangen. Jeg surmulede for mig selv, men det lykkedes mig at smile kort til hende, inden hun løb videre. Modløst låste jeg mit skab op og smed mine bøger derind, hvorefter jeg tog en almindelig bog ud. Jeg havde brug for at kunne læse i et eller andet, mens jeg var til eftersidning, ellers ville det da først blive kedeligt.

   Jeg smækkede mit skab i og sukkede en enkelt gang, inden jeg begyndte at gå ned imod kemilokalet. Det her var uretfærdigt. Dybt uretfærdigt. Men jeg ville ikke skaffe mig selv flere eftersidninger ved at skændes med læreren om, hvorvidt jeg havde fortjent det her eller ej.

   Jeg stoppede op foran kemilokalet og tog en dyb indånding, inden jeg åbnede døren og trådte ind. Mr. Brown var ikke derinde, men det var en anden person, og han vendte sig hurtigt rundt, da jeg slog døren op.

   Åh nej altså, jeg var uheldig i dag.

   ”Eh, hej Lexie,” sagde Liam lidt nervøst. Suk, først mit møde med Niall, og nu et med Liam også. Jeg havde ikke decideret noget imod ham, han virkede bare så… akavet. Jeg smilte falsk til ham og prøvede at ignorere det faktum, at han kunne mit navn. Det var ikke et godt tegn ifølge mig.

   ”Hej… Liam?” gengældte jeg lidt spørgende bare for at være sikker på, at jeg havde fået hans navn rigtigt. Han nikkede smilende, hvorefter en akavet stilhed spredte sig. ”Hvad øh- hvad laver du herinde?” spurgte jeg, da jeg ikke kunne se, hvorfor Liam skulle have fået eftersidning, han virkede så… artig.

   ”J-jeg forbereder mig til, når forskning begynder,” svarede han genert.

   ”Forskning? Er det sådan et valgfag?” spurgte jeg, og Liam nikkede. ”Yeah, jeg er formand for holdet, så…”

   ”Oh, cool,” sagde jeg hurtigt, og endnu en gang spredte en akavet stilhed sig.

   ”H-hvad laver du her?” spurgte Liam efter lidt tid, og jeg kunne godt forstå, at han undrede sig. ”Eftersidning,” svarede jeg flovt og kiggede ned i gulvet. ”Eftersidning?! Dig?! Hvorfor dog det?” spurgte Liam forvirret, og jeg burde vel tage det som et slags kompliment, at han heller ikke forstod, hvorfor jeg var her.

   Jeg fnøs kort. ”Det er lidt af en misforståelse, kan man vel sige… en nar fik mig i problemer.” Jeg kiggede kort væk, stadig irriteret på Niall, der var skyld i det her lort. ”Hvilken nar?” spurgte Liam nysgerrigt efter lidt tids stilhed. Det var som om, at han hver gang skulle samle mod til at snakke, men det var nok bare fordi, han var virkelig genert. Jeg sukkede kort og smilte lidt opgivende, inden jeg kiggede over på Liam og gjorde mig klar til at udtale Nialls navn, men jeg blev afbrudt da døren lige bag mig blev åbnet. Jeg så mig over skulderen for at se, om det muligvis var min lærer, der kom nu, men desværre var det en helt anden person.

   Niall.

   Jeg trådte hurtigt et par skridt tilbage, da jeg så ham, og det fik ham til at grine en smule. ”Hey bitch, vi mødes igen!” sagde han friskt, hvilket bare gjorde mig irritabel. ”Hvad laver du her?” spurgte jeg chokeret og så lidt vredt på ham. Niall klukkede lidt af min opførsel og stak sine hænder i lommen.

   ”Mr. Brown fangede mig i at ryge på skolens område,” vrængede han, ”Og så på grund af det tidligere, så syntes han, at det var på tide med en eftersidning. Fucking nar.”

   Jeg bed tænderne sammen, og havde lyst til at spørge om, hvorfor han omtalte sig selv til sidst, men jeg havde alligevel ikke modet til det, når det kom til stykket. Niall skræmte mig en smule. Det havde han aldrig gjort, han virkede bare som en dreng, der havde lidt for meget selvtillid, men efter det på gangen i dag, så virkede han også lidt ubehagelig.

   Niall gik et skridt i min retning, hvilket fik mig til at gå 5 skridt længere væk fra ham, og det fik ham til at grine. ”Slap af, jeg bider ikke… medmindre det tænder dig?” Han smilte sleskt til mig, og det gav mig lyst til at pande ham én! Klamme svin.

   Endnu en gang gik døren herind til op, og for første gang i lang tid var jeg glad for at se Mr. Brown. ”Godt, I er her begge to,” sagde han kort, da han så mig og Niall. ”Jeg har ikke tid til at overvære jer hele tiden, men jeg kommer tilbage for at give jer fri.”

   Mine øjne udvidede sig. Sagde han lige det, jeg troede, han sagde? ”Vent, så det du siger, er, at mig og Niall skal være alene her til eftersidning?!” spurgte jeg surt. Det kunne han simpelthen ikke mene. Mr. Brown rystede på hovedet. ”Nah, I kommer ikke til at være helt alene, jeg ved, at Liam bliver her i en time endnu,” sagde han og gjorde en gestus over mod Liam, der stod i den anden ende af lokalet.

   Åh gud, hvor perfekt, jeg skulle være alene med Niall og Liam.

   ”Hvis en af jer to mangler, når jeg kommer tilbage, så får I bare flere problemer, vi ses om halvanden time,” sagde min lærer kort og gik sin vej.

   Gee, tak Mr. Brown, du har ødelagt min dag på alle mulige måder.

   ”Douchebag,” mumlede Niall for sig selv, og jeg var faktisk enig med ham på det her punkt. Der gik ikke lang tid, før jeg besluttede mig for at sætte mig ned. Jeg kunne lige så godt få det her overstået, og det kunne jeg kun ved at slå tiden ihjel.

   Jeg satte mig til at læse i min bog, mens Niall gik lidt rastløst rundt i rummet. Liam gik tilbage til at gøre det, han gjorde, før jeg kom, hvilket var at rode med nogle reagensglas og den slags, jeg forstår mig ikke på fysik eller kemi, men det var sådan noget, han lavede.

   Det føltes som om, at tiden sneglede sig frem, for jeg kunne ikke engang fordybe mig i min bog, da Niall distraherede mig alt for meget. Liam var forholdsvis stille og holdt sig i baggrunden, men Niall traskede rundt med højlydte skridt og sukkede en gang imellem. Jeg kunne godt forstå, at han kedede sig og ville hjem, hell, jeg havde det på samme måde, men kunne han ikke bare tage sig lidt sammen?

   Jeg blev mere og mere irriteret for hvert kedsommeligt suk, Niall lukkede ud, og til sidst tog jeg endelig mod til mig til at sige noget til ham. ”Kan du ikke lade være med at fare rundt hele tiden?” spurgte jeg og kiggede på Niall, ”Det er ret distraherende.”

   ”Kan du ikke lade være med at være kedelig?” spurgte Niall tilbage, hvilket fik mig til at lukke munden helt i.

   Kedelig. Selvfølgelig, jeg var kedelig i hans øjne. Jeg var ligeglad med, hvad Niall syntes om mig, men… jeg gad bare ikke blive set som kedelig. Af nogen. Selvom det nok var det, jeg var. Eller, jeg var ikke kedelig, jeg var bare ikke noget særligt.

   Jeg sagde ikke rigtig noget, men kiggede i stedet ned i min bog igen, hvilket fik Niall til at klukke. ”Og så begyndte hun at læse igen,” mumlede han misbilligende, og endnu en gang kiggede jeg op på ham. ”Hvad er der i vejen med at læse?” spurgte jeg med et lille hint af irritation i stemmen.

   ”Øh, det er kedeligt?” svarede Niall med en flabet attitude, som om det var det åbenlyse svar.

   ”Det kommer an på, hvad man læser,” sagde jeg og kiggede ned i min bog igen for at afslutte samtalen, men Niall havde andre planer. ”Okay, hvad læser du, der er så spændende, at du ikke kan tage øjnene fra det? Det må virkelig være noget særligt. Må jeg se?” spurgte han og begyndte at gå hen imod mig, mens jeg sank kort en klump.

   ”Nej,” sagde jeg kort, hvilket fik Niall til at stoppe op.

   ”Nej?” gentog han forvirret, som om han ikke var vant til, at folk sagde nej til ham. ”Hvorfor ikke? Er det en ’forbudt’ bog, sådan som 50 Shades Of Grey?” drillede han, hvilket fik blodet til at stige op i hovedet på mig. ”N-nej, selvfølgelig ikke!” skyndte jeg mig at sige, hvilket bare gav Niall lyst til at drille mig endnu mere.

   ”Så vis mig den!” sagde han og gik hen imod mig igen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde bare ikke lyst til at vise ham min bog. Måske fordi jeg bare ikke ville have, at han fik sin vilje. Jeg tog min bog til mig og klappede den sammen. ”Nej!” sagde jeg bestemt, men Niall, der nu stod lige foran mig, godtog ikke mit nej og prøvede i stedet at vride bogen ud af mit greb, hvilket resulterede i, at jeg tabte den på gulvet.

   Hurtigt skubbede jeg min stol ud, så jeg kunne krybe ned på gulvet og få fat i min bog, men i samme øjeblik min hånd rakte ud efter den, landede Nialls fod ovenpå min hånd. Jeg stønnede højt af smerte, mens jeg tog min hånd til mig og klemte øjnene helt sammen. ”Av for-” begyndte jeg og rejste mig op.

   ”Woops, undskyld,” grinede Niall, og hvis jeg ikke var så optaget af smerten i min hånd, så havde jeg skulet ondt til ham. Jeg stampede en enkelt gang i jorden. ”Fuck!- mig i røven!” bandede jeg. Det var noget, jeg tit sagde, men lige nu ville jeg ønske, at jeg ikke havde gjort det.

   ”Well, du hørte hende Liam,” sagde Niall, og det fik mine øjne til at flyve op. Havde han seriøst lige sagt det?! Liam, som bare havde stået og overværet mig og Niall, kiggede hurtigt væk, sikkert for at undgå øjenkontakt med mig. Niall kiggede sleskt over på ham.

   ”Kom nu man, go get her, jeg kan godt gå udenfor og vente, hvis I skynder jer,” drillede Niall, og jeg kunne se, hvor ukomfortabel Liam blev. Han stod som forstenet og prøvede vist at lukke Niall ude.

   Niall gik hurtigt hen til Liam og tog fat rundt om ham, inden han prøvede at skubbe han over mod mig. ”Du får ikke noget ved at stå stille,” grinte Niall og blev ved med at føre Liam over mod mig. Jeg rynkede panden i ubehag. Stemningen var pludselig blevet rigtig ubehagelig, og jeg trådte et minimalt skridt bagud.

   Liam begyndte at gøre en smule modstand, dog uden at sige noget, blot ved at bore sine hæle ned i gulvet. ”Hvorfor gør du modstand, man, er det ikke det du altid har villet gøre?” spurgte Niall og smilte skævt til mig, men det fik det blot til at løbe koldt ned af ryggen på mig. ”Jeg tør vædde på, at du bliver hård bare af at kigge på hendes bryster.”

   Mine øjne udvidede sig, både af forargelse og skræk. Hvad fanden havde Niall tænkt sig?! Jeg følte mig helt lammet. Jeg burde virkelig træde ind og gøre noget, men jeg turde ikke rigtig af en eller anden grund. Det eneste, jeg formåede at gøre, var at krydse armene over mit bryst.

   ”N-nej jeg-” begyndte Liam, men stoppede sig selv, mens han kiggede væk fra mig. Niall tog fat om hans kæbe og drejede hans ansigt hen mod mig. ”Jo Liam, prøv at kig på dem,” sagde Niall og holdt fortsat fast om Liams ansigt. Liam kiggede kort på mig og kneb så hurtigt øjnene sammen, mens hans vejrtrækninger blev hurtigere og hurtigere. Niall blev ved med at presse Liam til at åbne øjnene, og Liam svarede hele tiden ved at prøve at ryste på hovedet. Og til sidst, da det virkede som om, at Liam var på randen til at græde, reagerede jeg.

   ”Niall, slip ham!” råbte jeg bestemt og gik hen imod ham og Liam. Niall kiggede overrasket på mig, men slap ikke Liam. ”Oi, se makker, det virker, nu kommer hun hen til dig,” grinede Niall, og få sekunder efter skubbede jeg arrigt til ham, hvilket fik ham til at snuble bagud, og Liam faldt sammen på gulvet.

   ”Hey, hvad fa-” begyndte Niall, men jeg afbrød ham. ”Hvad er der i vejen med dig?! Hvor er du syg!” skreg jeg og skubbede til ham. ”Hvad? Jeg prøvede jo bare at hjælpe ham på vej!” sagde Niall ’uskyldigt’ og smilede skævt. Jeg bed vredt tænderne sammen og skulede ondt til ham.

   ”Du hjalp ham ikke, du... argh! Skrid herfra!” råbte jeg og begyndte at slå til ham. ”Av for helvede, din sindssyge kælling!” vrissede Niall, men det stoppede mig ikke fra at slå ham. ”Gå din vej!” råbte jeg om og om igen, mens jeg havde lyst til at tude. Han havde behandlet Liam så respektløs, og jeg blev så arrig af det. At se nogen blive mobbet for øjnene af en, gjorde ondt, og at det stadig kunne ske i High School, det var mig en gåde.

   Jeg blev ved med at skubbe og slå til Niall, indtil vi var foran døren, og jeg skubbede ham vredt ud af den, hvorefter jeg hev en stol hen og blokerede døren. Niall prøvede at komme ind, men opgav hurtigt, hvorefter han vist gik.

   Jeg pustede kraftigt ud, helt forbavset over, hvad jeg lige havde gjort, inden jeg vendte mig mod Liam, som stadig sad på gulvet. ”Liam, er du okay?!” spurgte jeg bekymret og gik hen til ham. Han nikkede hurtigt og rejste sig, inden jeg nåede at sætte mig ved siden af ham.

   ”Jeg- jeg klarer mig,” sagde han, tydeligvis flov over, hvad der lige var sket. Jeg sukkede. ”Sikken en nar,” mumlede jeg vredt og stak hænderne i mine bukselommer. Liam sank kort en klump, inden han begyndte at pakke sine ting sammen. ”Liam, hvor skal du hen?!” spurgte jeg hurtigt, da jeg allerede frygtede hans svar.

   ”J-jeg går nu,” mumlede han og skulle til at gå hen imod døren, inden jeg greb fat i hans arm. Du må ikke gå, tænkte jeg og havde lyst til at råbe det ind i hovedet på ham, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Det, at jeg overhovedet havde grebet fat i hans arm, overraskede mig, for jeg plejede for det første aldrig at have ’nærkontakt’ med folk, og for det andet så havde jeg ikke modet til at gøre denne slags ting.

   Jeg slap ham derfor hurtigt igen og mumlede et undskyld. Liam kiggede blot på mig, mens mit blik fandt gulvet. Som om han ventede på, at jeg ville sige noget. Jeg ventede selv på det. Men det kom aldrig. I hvert fald ikke det, som jeg faktisk ville sige.

   ”Så må jeg vel kede mig her helt alene i en halv times tid,” mumlede jeg og smilede halvhjertet. Jeg kunne se på Liam, at han skulle til at nikke og gå sin vej, men jeg afbrød hans handlinger. ”Medmindre Niall selvfølgelig kommer tilbage.”

   Jeg tror, at noget indeni Liam satte sig fast, for han så pludselig meget lammet ud. ”Men jeg håber det ikke rigtig,” indrømmede jeg. ”Han er lidt af et røvhul, jeg kan ikke lide ham særlig godt. Han er skyld i, at jeg fik eftersidning, og han behandler folk, han ikke er venner med, dårligt… ham og Zayn.”

   Jeg sagde Zayns navn med foragt i stemmen. Den dynamiske duo, kaldet Niall og Zayn. Jeg kunne som sagt ikke fordrage dem. Især Zayn kunne jeg ikke snuppe. Jeg havde engang skulle trøste en pige til en fest, fordi han havde behandlet hende som lort. Jeg sad med hende i 3 lange timer, mens 2o andre piger kastede sig for hans fødder. Han havde en fed aften og fik kneppet en masse piger, mens jeg sad og spildte halvdelen af aftenen på at trøste hende pigen, han var færdig med. Fra den dag af svor jeg, at jeg aldrig ville med til en fest, hvor enten han eller Niall var inviteret. For så ville jeg bare få rollen som trøsteren.

   Ser I, jeg drikker som regel ikke så meget… eller jo, men der skal meget til, før jeg bliver påvirket, og derfor er det altid mig, der skal tage mig af de plørefulde mennesker omkring mig. Og rollen som trøsteren var virkelig en rolle, jeg var begyndt at blive træt af. Især fordi folk udnyttede mig. De vidste, at jeg ikke kunne finde ud af at sige nej til dem, og at jeg formegentlig var nogenlunde ædru, og derfor kom de altid til mig. Og jeg hadede det. Men jeg kunne bare ikke give lyd fra mig. Jeg kunne aldrig fortælle nogen, hvad jeg virkelig følte indeni.

   Selv nu, hvor jeg ville have Liam til at blive, så han ikke rendte ind i Niall, kunne jeg ikke finde ud af at åbne munden. Lige nu prøvede jeg at give ham en form for dårlig samvittighed, så han ville blive. For jeg kunne simpelthen ikke sige til ham, ansigt til ansigt, ord for ord: jeg vil ikke have, at du går.

   Det var ikke engang fordi, jeg brød mig synderligt om Liam, jeg var bare bange for, at Niall stod og ventede på ham ude foran skolen for at tæve ham eller sådan noget. Og jeg tror og håbede måske, at Liam kunne mærke det på mig.

   ”… der er kun 20 minutter tilbage af din eftersidning, ik?” sagde han spørgende, og jeg mumlede et kort ja, der passede sammen med et nik. Liam sagde ikke mere, han satte sig bare på en af stolene i lokalet, og det føltes som om en sten blev flyttet fra mit hjerte.

   Liam blev der de sidste tyve minutter, og Mr. Brown var da også en del overrasket, da Liam sad her i stedet for Niall, men han kommenterede ikke så meget på det og gav mig i stedet fri. Liam og jeg fulgtes hele vejen ud og skiltes så ved skolens indgang, da vi skulle to forskellige veje. Jeg var på vej over til busstoppestedet, da jeg kom i tanke om, at skolebussen ikke kørte på dette tidspunkt, da klokken var over 16.  Det betød, at jeg enten skulle gå et godt stykke vej ned til de normale busser, eller at jeg skulle ringe og få Harry eller min mor til at hente mig. Jeg besluttede det sidste, selvom jeg vidste, at de ville hade mig for det, men min dag havde været alt for hård til, at jeg gad gå et skridt længere.

   Efter at have ringet efter Harry, som brokkede sig kort, men til sidst gik med til at hente mig, satte jeg mig på kantstenen foran parkeringspladsen. Det ville ikke tage lang tid, før Harry kom, men det føltes som evigheder, og mit hoved var så tungt af kedsomhed, at jeg knap kunne holde det oppe. Jeg trippede tissetrængende med fødderne og besluttede så med mig selv, at jeg sagtens kunne nå ind og tisse, inden Harry kom. Jeg løb derfor hurtigt ind på skolen, sørgede for at jeg gik ind på det rigtige toilet denne gang, og løb så ud igen efter at have brugt det. Lige da jeg gik ud af skolens store hoveddør, hørte jeg nogle bekendte stemmer, hvilket fik mig til at vende hovedet.

   Lidt væk fra mig, og lidt gemt, stod Niall og Liam og snakkede, hvilket straks gav mig bange anelser, men det så overraskende fredeligt ud det hele. Jeg turde ikke gå tættere på dem, da jeg ikke ville opdages, men det behøvede jeg heller ikke, for jeg kunne høre en del af deres samtale.

   ”Du gik over grænsen,” sagde Liam lidt tøvende, og det fik Niall til at sukke. ”Okay, det gjorde jeg måske! Men jeg havde jo ret i alt det jeg sagde, havde jeg ikke?” spurgte han tilbage, og det fik Liam til at kigge ned i jorden.

   ”Det kan godt være, m-men det er ikke pointen!” sagde han bestemt og kiggede op på Niall igen. Niall lagde sin hånd på Liams skulder og pustede en mængde luft ud gennem munden. ”Nej okay… undskyld, I guess,” mumlede han kort. ”Men du ved godt, at jeg ikke kan behandle dig, som nu, når vi er i skole, jeg har trods alt et ry at leve op til.”

   Mit blik ændrede sig en smule. Jeg var forvirret. Hvad mente han med det?

   ”Nej, jeg ved det godt, jeg har også et ry. Nørden, der bliver mobbet af kongerne,”  sagde Liam lidt modløst, og Niall rystede hurtigt på hovedet. ”Hey, vi mobber dig ikke, det er bare tomme ord, du ved, at vi ikke mener noget af det vi siger!” sagde Niall med et lille smil, og Liam trak kort på skuldrene.

   Jeg havde lyst til at lytte videre på deres samtale, men jeg så pludselig Harrys bil køre forbi skolen og hen imod parkeringspladsen, hvilket fik mig til at skynde mig derhen, uden at Liam og Niall opdagede mig. Jeg satte mig ind i bilen og takkede Harry, hvorefter han drillede mig med, at jeg havde fået eftersidning. Jeg spillede lidt fornærmet over det, men forberedte mig samtidig på, at jeg helt klart ville høre for det her i et stykke tid endnu.

   Harry kørte forbi skolen igen på vej tilbage, så jeg lige nåede at få et glimt af Niall og Liam igen. Det undrede mig. Var de… venner? Det kunne jeg ikke få til at passe, men at dømme ud fra samtalen, så var der ikke andet, der rigtig gav mening. Var det Nialls måde at forblive populær på? At have et bredt netværk og være gode venner med en fra hvert hjørne af skolen? Nu jeg tænker over det, så havde Liam heller aldrig givet mig ret i, at Niall var et røvhul, så måske kunne han faktisk lide ham?

   Niall…

   Jeg skar en grimasse af mine egne tanker. Jeg gad ikke tænke så meget på Liam og Niall, jeg kendte dem ikke, og de kendte ikke mig. Og sådan kunne det bare fortsætte for min skyld.

 

                                                                                                                                                                      

Well, well, well, hvad siger I til det? Hvad synes I om historien og personerne? Og hvad tror I, der kommer til at ske? 

(Btw, Det blev endnu et langt kapitel, og det bliver det næste nok også, oops<3)

Jeg er virkelig glad for alle jeres positive kommentarer, det er virkelig fedt, og det er fantastisk, at I kan lide historien! Bliv ved med det, lol. Ily all<3

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...