Love Booking- For Dummies ~ {1D} ~

"For nogle mennesker er High School de bedste år af deres liv. For andre de værste. Og for nogle betyder de ikke så meget, de er der bare. Jep, det var sådan jeg havde det. De her år skulle bare overstås, og jeg skulle bare holde lav profil, da jeg ikke gad skabe unødig drama eller ligende... Så hvordan fanden blev jeg blandet ind i alt det her?!"

17-årige Lexie Styles går i High School, og lever et ganske normalt liv, lige indtil hun bliver rodet ind i et spil. Et spil mellem Zayn og Niall, de to drenge der nærmest styrer skolen. Lexies liv tager lidt af en drejning, og pludselig er intet lige så enkelt, som det var engang.

(*OBS- som det nok kan regnes ud, så er drengene ikke kendte i denne movella. Desuden vil der fremkomme sexscener og "anstødeligt" sprog i denne movella, så hvis I ikke er vilde med det, så skal I nok ikke læse den<3*)

43Likes
123Kommentarer
3204Visninger
AA

10. Besked- sorry

Det er formegentlig ca. 9 måneder siden jeg sidst opdaterede denne her movella, og jeg synes I alle fortjener en forklaring på, hvorfor jeg ikke har opdateret.

 

Basically- jeg begyndte i gymnasiet. En masse ting skete, jeg lærte en masse nye folk at kende, folk som jeg betragtede som mine gode venner, og nu føles de som fremmede. Jeg tror faktisk jeg vil tage tid og forklare jer alt, selvom I nok er ligeglade.

Men måske er der egentlig ikke så meget at sige, for pointen er, at jeg fik travlt. Jeg fik travlt med skole, jeg fik travlt med at lave nye bekendtskaber med folk fra andre klasser, men jeg fik også travlt med at blive venner med min egen klasse.

Jeg fik travlt med at gå til fester i nogle weekender og så slappe af og have tid til mig selv og familien i de andre.

Jeg fik travlt med at prøve at følge med mine venner- selvom jeg ironisk nok fik mit første kys før dem, nåede de begge at få rigtige kærester før mig, og det stressede mig, selvom jeg nu ved, at det var åndssvagt.

Jeg fik travlt med at holde fast på mine gamle venner- de to jeg stadig går på samme skole med, men som jo også fik nye venner- dem skulle jeg stadig prøve at finde tid til og sørge for, at de ikke erstattede mig med nye og bedre venner.

Der blev derfor ikke meget tid til idoldyrkelse- One Direction. De gled ud mellem hænderne på mig- jeg kunne ikke følge med i, hvad der skete i fandommen, jeg begyndte at synes, at deres videoer blev dårligere og dårligere- alt hvad de gjorde var ikke længere perfekt, tværtimod, begyndte jeg at synes at de dummede sig gang på gang.

Det samme skete med min veninde, som jeg plejede at snakke om drengene om, så jeg havde nu ikke længere nogen at 'fangirle' sammen med- jeg følte mig ret alene. Men så en dag kom min storesøster hjem og viste mig videoer med såkaldt kpop (koreansk pop- det hun præsenterede mig for var super junior, et boyband med godt 13 medlemmer) og vi fik derfor noget vi kunne grine og gøre nar af (sådan var det i hvert fald i starten) Jeg fik noget, jeg kunne snakke med hende om, og jeg elsker min storesøster så højt, så selvfølgelig ville jeg gerne blive endnu tættere med hende, så vi snakkede meget mere om det, og det begyndte at fylde mere og mere

Så mens skole, kpop og sociale netværker begyndte at fylde mere og drengene begyndte at fylde mindre, mistede jeg lysten til at skrive. Jeg fik skrevet et kapitel i vinters, men min computer gik ned, slettede alt, og det tog den sidste gram lyst jeg havde tilbage.

Basically, har mit liv været en emotionel rutsjebane og at skrive om one direction blev ikke en førsteprioritet. Jeg hader mig selv for det, I har ingen anelse- for jeg føler, at jeg har svigtet alle jer, der har ventet på kapitler i så lang tid.

Når jeg sidder og skriver det her, så får jeg faktisk lidt lyst til at skrive igen- så jeg tror ikke jeg vil slette denne historie, men det er meget usikkert hvornår og om jeg opdaterer den for at være helt ærlig. Jeg elsker at skrive, jeg har savnet det meget. Jeg har skrevet i de her 9 måneder, men jeg savner jer, og jeg savner at få feedback på det jeg skriver- men man skal heller ikke skrive af tvang, og derfor vakler jeg lidt mellem at fortsætte denne historie ved muligvis at opdatere sjældent, når jeg lige føler for det- eller om jeg skal afslutte den helt og sige, at hvad jeg måske senere skriver, må blive uset.

Jeg er ret sikker på, at jeg vælger det første, for jeg hader at lukke for muligheder, men... jeg vil ikke sætte jeres håb op, så forvent ikke meget.

 

Ah, jeg er så ked af det alle sammen, jeg føler det er så dårlig stil af mig. Jeg har heller ikke svaret folk herinde på det seneste, for det første fordi jeg ikke får e-mail notifikationer længere, og jeg aldrig tjekker movellas længere, så jeg har simpelthen ikke set kommentarerne.

Jeg går på halvt hiatus, måske lidt mere end halvt.

Men jeg vil sige tak til jer alle for at have fulgt med så langt, I har virkelig været fantastiske og støttet mig og skrevet så mange gode ting, at jeg simpelthen har smilt i timer efter at have læst det- og jeg håber ikke i fjerner historien her fra jeres favoritlister, for det ville gøre mig lidt trist tbh, men det er jo jeres valg- ligesom at det her er mit. Jeg håber ikke I hader mig. Undskyld.

 

♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡

- Horan-unge ♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...