Amy Nightshade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 apr. 2013
  • Opdateret: 17 jun. 2013
  • Status: Igang
Amy Nightsahde var en ensom pige der boede på et børnehjem for piger. Hendes hverdag er kedelig og trist men da hun får et mystisk brev bliver alt forandret...

4Likes
10Kommentarer
491Visninger
AA

6. Ringen

Efter mange timer stoppede bussen. Klokken var omkring elleve-tiden. Alle styrtede ud og mig og Emy gik ud hånd i hånd. Men ingen vidste hvor vi skulle hen. Ligesom alle os nye stod og var mest elendige så vi noget meget underligt: fra en sti ud fra en skov der  var rundt om Elementries kom noget hen mod os. Det var nogen helt hvide skabninger. Det var en slags dyr. I lyset  fra månen var de nærmest bare hvide lyspletter. "Det er enhjørninger!" gispede Emy og knugede min hånd i sin. Og det var rigtigt. De smukkeste enhjørninger nærmede sig. De var helt snehvide og havde et sølvglitrende horn i panden. Enhjørningerne nåede hen til os og kiggede på os med deres viise mørke øjne. Alle enhjørninger gik hen til en elev. De bøjede ned i knæene. Nu forstod alle hvad vi skulle. "Vi skal ride på enhjørninger!" hviskede jeg. Jeg steg forsigtigt op på den foran mig. Der var hverken saddel eller seletøj. Ved min side havde Emy også steget op på sin og klamrede sig til enhjørningens hals. Men det behøvede hun slet ikke. Enhjørningene satte i bevægelse. De gik elegant og forsigtigt og Emy slap snart taget og nød turen.

At ridde på en enhjørning er slet ikke som at ridde på en hest. At ridde på en enhjørning at som at blive båret frem af en sky, en vidunderlig blød, let og elegant sky der gik forsigtigt men hurtigt afsted. Vi nåede alt alt for hurtigt hen til skolen som var et stort slot omgivet af en stor skov som vi var reddet i gennem. Rundt om skolen var en kæmpe græsplæne med en flot sø med et vandfald i toppen. Enhjørningene satte os af ved en trappe op til porten ind til Elementries. Mig og Emy så på enhjørningene da de red væk til de var helt ud af syne. Her stod vi så. Så kom jeg i tanke om noget. "Vores bagage!" råbte jeg "Hvor er vores bagage?". Det skabte en hel del panik. For ingen vidste hvor deres bagage var. Det betød egenligt ikke så meget for mig. Der var jo næsten intet i min kuffert. Porten blev slået op men midt i panikken var det kun mig der lagde mærke til det. Jeg ruskede Emys skulder for at få hendes opmærksomhed. "Hey Amy! La' lige vær?" sagde hun fornærmet, men da hun så op på den åbne port hvor der stod en kvinde der kiggede overrasket på os ruskede hun sin nærmeste sidemand der sagde det videre. Sådan fortsatte det et stykke tid inden alle vidste det og havde deres blikke rettet mod damen.

"Hvor er vores kufferter?" spurgte en dreng. Damen kiggede på ham og svarede: "De bliver bragt til jeres værelser når i har fået et". Alle åndede lettet op og kunne slappe af. "Følg mig" sagde den gamle dame. Vi fulgte alle lydigt  med. Da vi kom ind ad porten var der en stor hall med fire statuer. En af en ung kvinde der betvang vand, en af en mand der lavede ildkugler, en kvinde der fik jorden til at rejse sig og en mand der lavede en tornado. "De fire elementer..." mumlede jeg. Damen førte os ud af hall'en og op ad en marmor trappe. Den gik op til endu en port. Da vi kom slog porten op og lyset blændede mig. Vi var i et stort langt rum. Der var fire borde. Et af dem var lavet af jord, et var lavet af is, et var lavet af lufthvirvler og det fjerde var lavet af ild. Men ingen ved ildbordet brændte sig eller noget. De sad bare som om det var almindeligt at sidde på ild.

Vi blev ført ned i enden af rummet hvor der stod en taburet. Nu kom der to mænd med en genstand pakket ind i fløjl. De satte den varsomt på taburetten. De tog fløjls kædet af. "Hvad er dog det?" hviskede jeg til Emy. "Det ligner... en stor... ring?" hviskede Emy tilbage. Og det var det. Jeg havde aldrig før i mit liv set noget så mærkeligt før. En kæmpe guldring med øjne? Det kunne ikke passe!. Den gamle dame rømmede sig. "Dette er Ringen.  Den vælger jeres element. Og som en bonus et dyr i- med  træning selvfølgelig- kan forvandle jer til". det lød begejstret mumlen. "Stille! Når jeg råber jeres navne op skal i komme op til mig! Vi tager jeres navne i alfabetisk rækkefølge. Alicia Johnson!". En buttet rødhåret pige gik skælvende op på pladsen. Den gamle dame tog ringen og puttede den op på luften over hovedet på hende. Ringen gled ned til hendes tæer og op til hovedet et par gange. Så sagde den noget til hende kun hun kunne høre. Tilsidst sagde den: "Luft! Gråspurv!". Luft bordet jublede og Alicia gik smilende ned til dem. "Amy Nightshade!" råbte den gamle dame. Jeg gik nervøst derop. Ringen kiggede på mig. Den gav mig kuldegysninger.

Ringen gled op og ned. Det kildede faktisk lidt. Så sagde den til mig: "Vandet strømmer i dit blod. Og jeg mærker en beslutsom og modig sjæl som også er sød og blød indeni." Jeg forstod godt at mit element var vand men hvilket dyr mente ringen?. Det fik jeg svar på da ringen råbte: "Vand! Skovkat!". Vand bordet jublede. Aha en skovkat! Det var jeg egenligt ret tilfreds med. Jeg elskede katte. Jeg gik ned til vandbordet. Og overraskende nok var det ikke koldt at sidde på is. Faktisk var det meget behageligt. De andre vand-betvingere hilste mig velkommen. Der blev råbt et par navne. Det gav et gib i mig da det velkendte navn blev råbt op: " Emy Hjalk Klie!". Emy kiggede nervøst på mig. Jeg nikkede opmuntrende til hende. Hun tog en dyb indånding og gik derop. Ringen gled op og ned ad hende. Tilsidst- efter at have talt med hende- råbte den: "Jord! Bomuldshund!". Hun sendte mig et smil før hun satte sig ved jord-bordet hvor de andre hilste hende velkommen. Da alle havde fået et element og et dyr kom maden. Den dukkede op ad det blå. Alle vi nye fik et chok. Men de ældre forklarede at det simpelthen var vores element der lavede mad til os. Det lød meget underligt men jeg spiste alligevel en masse. Efter børnehjemmet var dette luksus. Suppe, kartofler, millionbøf ,pizza, pasta med kødsovs og en masse forskellige slags kød. Deriblandt lam, ko og gris. Min sidemand kiggede undrende på mig." Sig mig har du ikke spist i år?". Jeg tyggede min mad før jeg svarede: "Jeg har boet på børnehjem med forfærdeligt mad så jeg er virkelig sulten efter ordentlig mad" sagde jeg og skovlede endu en portion lammekølle over på min tallerken.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...