Amy Nightshade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 apr. 2013
  • Opdateret: 17 jun. 2013
  • Status: Igang
Amy Nightsahde var en ensom pige der boede på et børnehjem for piger. Hendes hverdag er kedelig og trist men da hun får et mystisk brev bliver alt forandret...

4Likes
10Kommentarer
490Visninger
AA

1. Hverdags morgen

Jeg slog øjnene op. Jeg var vågnet. Jeg så træt hen på uret. Ikke igen! Klokken var kun halv seks. Jeg havde en dårlig vane med at vågne meget tidligt. Jeg rejste mig fra sengen og så mig rundt i mit værelse. En seng med et ur over. For enden af sengen stod et træskab med et spejl på. Mit blik gik videre fra skabet til døren til mit lille natbord med et vækkeurd på som var sat til klokken syv. Og over det var mit vindue. Mit værelse var meget småt. Men hvem får også et stort værelse på et børnehjem for piger? Nå, men jeg var da tilfreds med hvad jeg havde. Det kunne jo have været værre!

Jeg gik hen til skabet og så mig i spejlet. Mit 13-årige ansigt kiggede på mig. Mit mørkerøde hår faldt i bølger ned til min talje og mine smaragd grønne øjne stirrede tilbage på mig fra spejlet. Jeg skyndte mig at kigge væk. Det var endu en mærkelig ting ved mig. Jeg kunne kun se mig selv i spejlet lidt tid af gangen. Jeg kunne virkelig ikke regne ud hvorfor. Jeg gik hen til skabet igen og åbnede det. Hvis mit skab var turkis ville man tro at der ikke var noget i skabet. Vi gik nemlig kun i turkise uniformer her på 'Madam Krisht's hjem for piger. Jeg sukkede og tog en af uniformerne ud. Nu hvor det var sommerferie bestod uniformerne af knælange løse nederdele og en trøje med sokker der næsten gik til knæene som var i et par sandaler. Det hele i den samme turkise farve. Jeg havde aldrig kunne lide nogen af vores uniformer. Altså jeg kan godt lide turkis men det er bare for meget når det HELE skal være skrigene turkis!.

Jeg trak i tøjet og gik hen til mit natbord og trak skuffen ud. Jeg tog min bog op. Jeg læste ret meget fordi jeg ikke rigtig havde noget at lave når jeg vågnede så tidligt. Bogen jeg læste var Harry Potter 7. Da jeg tog den op røg der en seddel ud fra skabet. Jeg bøjede mig ned efter det og tog det op. Jeg gad ikke at folde parpiret ud. Efter 12 år på børnehjemmet vidste jeg hvad det var. Det var mit arbejds-skema. For på børnehjemmet skulle vi arbejde. 'Det er for at styrke sjælen!' sagde madam Krisht altid. Men jeg var sikker på at det bare var for at vi ikke gjorde oprør eller noget i den retning. Jo ældre man blev jo flere pligter fik man. Jeg kunne mit skema udenad. Idag skulle jeg vaske op efter morgenmad og aftensmad, gøre rent, pudse alle madam Krisht's sko (Ja det er sygt ikke?) og plukke brændenælder og ukrudt og grøntsager. Jeg gad ikke at tænke på det så jeg lagde mig til rette og begyndte at læse. Det var svært at se hvad der stod for jeg havde ingen lamper. Jeg måtte læse i lyset fra vinduet.

Da klokken nærmede sig syv lukkede jeg min bog, lagde den tilbage og begav mig ud af værelset. Jeg gik ud på gangen med det lange blå slidte gulvtæppe og gik forbi nogen andre værelser og ned ad trappen og igennem hall'en og ind ad endu en dør. Der var spise salen. De fleste var allerrede kommet. Jeg gik hen til bordet til dem fra 10-13 år og satte mig på min plads da klokken slog syv. Det sædvanlige kom på morgen bordet: grå, slatten, klistret havregrød der som altid var brændt på. Madam Krisht kaldte det for 'Sund og nærende kost der gør kroppen godt'. Det kunne hun jo sagtens sige. Da langbordene var blevet fyldt gik madam Krisht op til sit runde bord.  Jeg så på hendes tallerken. Den var fyldt med kanelsnegle, thebirkes og så videre... jeg havde lyst til at proppe 10 kilog af det havregrød som hun omhyggeligt undgik ned i halsen på hende. Hvis man skulle beskrive madam Krisht var det sådan her: lav og tyk med fingre så tykke som spegepølser (det siger rygtet ihvertfald) og skrap mod dem fra 10-16  og søde mod alt under.  Eksempel: når en pige fyldte 17 blev hun smidt brutalt ud. Og alle under 10 måtte se tv (godt nok kun en halv time om dagen men alligvel!)

Men ingen sagde det mens hun hørte det. desuden valgte hun yndlinge. Min 'fjende' Isabell var 13 ligesom mig og var én af madam Krisht's 10 yndlinge. Og jeg var en af de 'slemme' i madam Krisht's øjne (sikkert noget Isabell har sagt til hende!). Jeg satte skeen i den klistrede masse kaldt 'havregrød' bed væmmelsen i mig som jeg gjort hvar dag i så mange år og tog den første bid. Og en til. Og en til. Tilsidst var min skål tom. Rundt om mig var andre også ved at være færdige. Jeg satte tunge skridt mod køkkenet hvor jeg sammen med 15 andre piger skulle vaske de 257 skåle og skeer op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...