Amy Nightshade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 apr. 2013
  • Opdateret: 17 jun. 2013
  • Status: Igang
Amy Nightsahde var en ensom pige der boede på et børnehjem for piger. Hendes hverdag er kedelig og trist men da hun får et mystisk brev bliver alt forandret...

4Likes
10Kommentarer
486Visninger
AA

2. Adoption

Da jeg endelig var færdig med at vaske op gik jeg udenfor i børnehjemmets forhave. Jeg satte mig på bænken der stod op ad børnehjemmets mur der var grisse lyserød. Man sad meget ubekvemt på dem men lige meget. Solen skinnede på mig og sommerbrisen var varm mod min kind. Jeg sad og så på de mennesker der gik forbi som jeg havde gjort så mange gange i kine 12 år på børnehjemmet. Et gammelt ægtepar gik forbi hækken med jernlågen der omgav børnehjemmet. Lidt efter kom nogen drenge på min egen alder forbi og råbte ting til mig som for eksempel: "Heej smukke!", "Ring til mig!" eller "Skal du med i byen i aften?" hvorefter de rullede væk på deres skateboards. Jeg har aldrig fattet hvorfor. Siden jeg aldrig kigger mig i spejlet mere end 5 sekunder ad gangen så jeg havde kun en lille anelse om hvordn jeg så ud. Nu kom der et på piger der nok var omkring de 14 år forbi og råbte "Fedt kluns!" hvorefter de gik skrald grinene væk. Jeg kiggede rasende efter dem. Nu havde jeg efter hånden siddet her en time så jeg gik indenfor.

Da vi sad og spiste frokost som bestod af tomatsuppe (bogstavelig talt! de puttede 5-6 tomater  i en gryde og kogte det med vand) som altid var tynd og smagte af vand. Jeg indrømmer at jeg er godt træt af 'havregrød' hver morgen men tomatsuppen hver formiddag var mindst lige så slem. Ligesom vi sad og spiste kom madam Krisht forpustet løbene ind i salen og op til sit bord. "Opmærksomhed!" kvidrede hun med sin lille pige agtige drævende stemme. Alle blev øjeblikkeligt stille. Krisht fandt sit sukkersøde smil frem og sagde: "Efter frokost skal i i bad og sætte hår og gøre jer flotte! For her til eftermiddag kommer fyrsten og fyrstinden, hr og fru Klintstoen. De vil gerne adoptere én af jer!". Efter de ord lød der spredt og begejstret mumlen. "Stilhed!!" råbte madam Klisht. "I skal gøre godt indtryk på dem for vi kan jo ikke have at vores lille børnehjem før et dårligt rygte!" afsluttede hun og gik ud på sit kontor.

Alle skyndte sig at spise færdig. Alle ville gerne adopteres. At slippe væk herfra var alles drøm. Men jeg tog det roligt. Jeg regnede ikke med at blive adopteret. Det er altid de små med lyst hår og fregner. Men da jeg havde spist og vasket op nølede jeg mig op til badeværelset. Jeg tog et bad og brugte shampoo og balsam og vaskede mig grundigt som vi havde fået at vide at vi skulle gøre.  Men selvom det var spændene det hele med adoptering så havde jeg altså et dårligt minde omkring adoptering...

Det var dengang jeg var én af de små (6½ år helt præcist) og jeg var én af dem med lyst hår og fregner og jeg var blevet adopteret af et gammelt ægtepar. Jeg levede med dem et halvt år indtil konen døde af alderdom. Lidt efter da manden fik kræft fik han nogle til at følge mig tilbage til børnehjemmet hvor det var som at komme i helvede efter at have levet med de gmle mennesker. Jeg græd over det i et halvt år (med pauser). Jeg gik ud og tørrede vandet af mig. Mindet hang stadig fast i min hukommelse. Jeg trak i tøjet og tørrede mit hår. Jeg ville ønske at det aldrig var sket for det gjorde mig stadig ked af det. Jeg børstede mit hår. Jeg kunne stadig huske hvordan de børstede mit hår blidt og læste for mig og et godnat kys til sidst på natten. Jeg lavede en fletning og tørrede en tåre væk.

Lidt efter stod vi alle på rad og række i alders grupper i hall'en og fyrsten og fyrstinden Klinstoen  kom. "Velkommen hr og fru Klinstoen! Pigerne har glædet sig rigtig meget! I kan bare tage jer god tid med at vælge!" kvidrede madam Klisht. Hr og fru Klinstoen gik rundt og kiggede, pegede og sputgte og gik videre. De delte sig. Hr Klinstoen kom hen til 13 års gruppen. "Hvad med hende her?" spurgte han fru Klinstoen og pegede på mig. Jeg mærkede et sug i maven af glæde, nervøsitet og spænding. Fru Klinstoen kom hen til sin mand. "Hvem var det du foreslog?" spurgte hun. "Hende med det mørkerøde hår sagde han og pegede på mig igen. Ville de mon være gode forældre? Ville de give mig opmærksomhed? Ville de tage sig godt af mig?. Alt det nåede jeg at spørge mig selv om før hun sagde: "Nej-nej Lawrens! Kom, jeg har fundet en der er meget bedre!" sagde hun og trak ham over til fem-års-gruppen. Jeg mærkede skuffelsen vælde op i mig og tårene pressede sig på. 'Nej jeg har fundet en der er bedre' havde hun sagt. Hvordan kunne hun sige det? Hun kendte mig ikke engang!.

Det endte med at de valgte den lille pige Katy der havde lyst hår og to fletninger, havblå øjne og runde og røde æblekinder. Jeg måtte til at lære det. Ingen ville adoptere mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...