Used To Be - One Direction 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2013
  • Opdateret: 10 jul. 2013
  • Status: Færdig
Niall Horan er den eneste, som ikke har haft en kæreste eller datet i sit band, One Direction. Ifølge deres management, har dette en negativ virkning på fansene, som godt kan synes at han "forsvinder i mængden", i forhold til de andre i bandet, som alle sammen har en kæreste.
For at gøre Niall mere populær, har managementet bikset en "plan" sammen, der i sidste ende forhåbentlig får Niall op på samme niveau som de andre drenge. Kort sagt går denne plan ud på at finde en helt igennem normal pige, som Niall kan date i et par måneder og få et par avisoverskrifter med. Det eneste krav er, at hun ikke skal være opsigtsvækkende, og opføre sig særlig meget anderledes i forhold til andre piger på sytten år. Efter kort tids søgen finder de Lucia West, en pige, som Louis Tomlinson gik i folkeskoleklasse med. Det de dog ikke er forberedt på, er, at hun langtfra stadig er den tilbageholdende pige, som de troede, hun var ...

213Likes
432Kommentarer
37879Visninger
AA

5. Kapitel 4

We are here, we’re all alone in our own Universe,
We are free, where everything’s allowed and love comes first,
Forever and ever together, we sail into infinity,
We’re higher and higher and higher, we’re reaching for divinity.

- Loreen, Euphoria

 

Lucias synsvinkel

 

Inde i bilen lugtede der kraftigt af ... fyre. Det var nærmest essencen af fyre - ikke en dårlig lugt, men den mindede mig hele tiden om, hvor jeg var, og hvem jeg var sammen med. One Direction.

I går aftes havde jeg ikke holdt mig så meget tilbage med drinksene, som jeg havde forberedt at jeg ville efter telefonopkaldet, men sidst på aftenen var Emma og de andre så fulde, at de ikke lagde mærke til, at jeg ikke også indtog noget hele tiden. Mit hoved gjorde heller ikke så ondt, som det plejede at gøre efter en aften i byen, men der var helt klart en lille smerte bagerst i mit hoved, som jeg ikke kunne undgå at lægge mærke til.

Jeg kunne heller ikke undgå at lægge mærke til den lyst, som blusede op i mig, hver gang jeg trak vejret og tiden gik. Det var den lyst, som jeg aldrig havde gået imod efter jeg havde fyldt seksten. Lysten til at gøre noget forkert.

Niall Horan, ham den lyshårede, kiggede straks på mig, da jeg fik sat mig ind i bilen. Jeg smilte og tog imod Zayns hånd - wow, han var godt nok pæn - som var rakt støttende ud mod mig, så det ikke var så besværligt at få sat mig ned. Lige bag mig kom Louis, som satte sig ved siden af Niall. Jeg trak vejret dybt og spændte min sikkerhedssele, inden jeg tog min bedste udstråling på og hilste.

"Hej ... jeg hedder Lucia." sagde jeg sødt.

Lige umiddelbart havde jeg ingen planer om at score nogle af drengene - jeg havde siden min "forandring" ikke rigtig haft lyst til at binde mig og komme i et seriøst forhold, og så var jeg ret sikker på, at ingen af drengene var single. Men for at vinde et godt førstehåndsindtryk, valgte jeg at skrue charmen ekstra meget på, så de ikke var i tvivl om, at de havde valgt den rigtige pige til den der musikvideo.

Niall rakte sin hånd mod mig. Han havde et blik, som næsten var elektrisk, helt blåt og fængslende. Jeg havde svært ved at stoppe øjenkontakten, da jeg først havde set på ham. "Niall Horan."

Jeg trykkede hans varme hånd og fniste lidt. "Ja, det ved jeg," mumlede jeg. Denne gang var det ikke skuespil - jeg fniste ægte, af den grund at en brusende fornemmelse kørte rundt i min krop, som om at mit blod var blevet til sodavand. Det kildede helt.

Niall sendte mig et stort, overbevisende smil, og imens hilste jeg videre på Liam, Zayn og Harry. Jeg kunne godt mærke, at jeg var oppe og køre, selvom at jeg ikke var fan af dem - jeg vidste, hvor store de var, og hvor mange piger, der ville ønske de var i mit sted lige nu. Mit hjerte bankede hurtigere end det plejede at gøre - ligesom i det sekund hvor man tager det første sug af en cigaret, og mærker røgen glide tilfredsstillende igennem ens lunger - og mine kinder blev helt faste af at smile så meget.

Jeg kunne mærke en lille vibrator i min lomme, og jeg skyndte mig at fiske min mobil op ad lommen. Det var Emma.

Fra: Emma

Fuck mit hoved): Syg aften igår aligevel!! Kan du være sammen sener? Har særiøst brug for forstærkning....

Jeg grinede mentalt af beskeden i et øjeblik, og havde i første omgang lyst til at svare, at hun burde lære at stave først. Emma havde pjækket i meget længere tid end jeg havde, og man kunne mildest talt ikke beskrive hende som fagligt stabil. Til sidst valgte jeg så at ignorerede lysten og skrev:

Fra: Lucia

Ha ha, sorry Ems. Kan ikke :(. Er sammen med et par rygende lækre fyre, og du ved, hvordan det er...knus

Jeg så op fra min mobil og tog Niall i at kigge undersøgende på mig igen. Havde jeg allerede bid? Hold da op, så hurtigt havde jeg aldrig prøvet at få en fyr på krogen før - og vi var oven i købet i ædru tilstand.

Min mobil vibrerede igen, to gange, og Zayn og Harry begyndte at grine, mens jeg forvirret og lidt stresset stadig prøvede at virke afslappet, selvom facaden segnede. De følte sig sikkert underholdt af at se mig modtage så mange sms'er, som om at jeg ikke kunne håndtere pres. Jeg grinede lidt med og trak på skuldrene.

"Jeg er åbenbart meget populær i dag," sagde jeg og åbnede beskederne. Emma igen.

Fra: Emma

VAD? VEM???

Fra: Emma

Jeg hader dig!! vorfor er det altid dig som er så hældig ?

Fra: Lucia

Slap nu af, jeg har stadig mit tøj på.

Fra: Emma

Nå nå så er jeg mer rolig. ses pjævs <3

Jeg valgte ikke at svare på den sidste sms, og lagde i stedet min mobil tilbage i lommen. Da jeg så op igen, kiggede alle drengene på mig.

"Hvad?" spurgte jeg og udstødte en lyd, som skulle minde om et grin, men som kom ud som et grynt. Jeg kunne mærke mine kinder blive røde - for første gang i lang tid, faktisk. Det var meget sjældent, at jeg blev pinlig berørt.

"Ikke noget," svarede de uskyldigt, men de stoppede ikke med at grine. Jeg valgte at lade det ligge, for jeg havde altid syntes, at de der diskussioner, hvor man stædigt holder sig til noget, som er fuldstændig ligegyldigt, var platte. Engang havde en fællesven af Emma og jeg, Clara, en kæreste, som hun altid snakkede i telefon med, og på et tidspunkt havde de den klassiske 'nej, du skal lægge på'-samtale, som drev mig til vanvid. Det endte med at jeg lagde på for hende.

Vi ankom relativt hurtigt til London, hvor Louis havde bestilt bord på en restaurant, som hed Søsprøjtet. Vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvad vi håbede der ville være af mad, og kom til konklusionen, at vi nok skulle forberede os på noget med fisk ud fra navnet. Det var fint nok, jeg havde intet imod fisk.

"Så er vi her," sagde chaufføren, og vi steg ud af bilen uden ord. Med det samme blev jeg overvældet af varmen, som kom mig i møde. Jeg ville ønske, at jeg havde taget noget andet end jeans på - mine ben klistrede sig til stoffet, og gjorde det svært for mig at bevæge mig optimalt. I Doncaster havde det været køligere, men London var jo også en storby, og overalt omkring os var der biler som osede og mennesker som svedte.

De andre havde også opdaget varmen, og fulgte mit eksempel med at tage jakken af.

"Hold kæft, hvor er her varmt," prustede Liam og lignede i et øjeblik en, som lige havde været ude på en hård løbetur. Han gispede nærmest og hev op og ned i sin skjorte - uh, tak - for at få kølig vind ind på sin mave.

"Har du ikke set vejrudsigten? Det bliver sådan hele ugen," svarede Niall og fandt et par Rayban-solbriller op fra sin lomme. Han fik virkelig et helt andet udtryk, da han tog dem på - nu var han ikke længere den nuttede, søde fyr, nu så han i stedet helt modig og badboy-agtig ud.

"Nej, vel? Åh Gud," stønnede Liam.

"Skal vi gå ind?" spurgte Louis og pegede på døren foran os.

Restauranten var nok den fineste restaurant, jeg nogensinde havde været på, og ud fra det tjekkede ydre forestillede jeg mig, at de var så velforsynede til at have noget aircondition. Men nej - der var ingen forskel på luften udenfor som indenfor. Det hjalp en smule at komme ind i skyggen, men varmen fik alligevel sveden til at pible frem på min nakke og i min tinding.

Restauranten var indrettet som et drivhus, og havde kun vægge bestående af glas, som medførte, at alle gæsterne kunne se hinanden. Over os var der fyldt med slyngende planter i potter og fine små blomster i kasser hængende ned fra loftet. Vi trådte ind i indgangen, og med det samme kom en kvindelig tjener over til os.

"Goddag," sagde tjeneren. Hun var nok på samme alder som min mor. Hendes ansigt var fokuseret og hun virkede som den type, man ikke kunne joke med, fordi hun var så stram. Igen kom lysten til at gøre noget forkert op i mig, og jeg knyttede mine hænder sammen for at tage mig sammen. Jeg skulle helskindet igennem det her, så jeg kunne komme med i den musikvideo - og hvis min lyst stadig var der, når vi var færdige for i dag, kunne jeg jo bare ringe til Emma og gå på togskinner eller sådan noget senere.

Louis rakte sine hænder op, så seks af hans fingre strittede. "Vi har bestilt bort til seks," sagde han og smilede høfligt.

"Navn?"

"Tomlinson."

"Denne vej." Tjeneren hold sin hånd frem foran sig, og vi fulgte efter hende, mens vi beundrede resten af restauranten. Der var ret mange gæster, i forhold til at det var en hverdag. Det glasrum vi blev ført ind i, var på størrelse med halvdelen af en gymnastiksal, og vi blev tildelt en plads ved vinduet. På bordet bag os sad en fin dame med pelsjakke og spiste østers med sin mand, og mens vi satte os ned på stolene - Zayn, Louis og Harry på den ene side, og Niall, mig og Liam overfor - så hun på os med en blanding af overraskelse og forvirring. Man kunne tydeligt se, at hun ikke anede, hvordan vi seks unge kunne have råd til at spise sådan et sted.

"Ja, og I må altså meget undskylde varmen. På grund af drivhuseffekten kan vores aircondition ikke nå at gøre rummet fuldstændig køligt." Tjeneren trak på skuldrene og fandt en lille notesbog frem. "Skal jeg tage imod jeres bestilling? Kunne I tænke jer noget at drikke?" spurgte hun.

"Cola. Med is," svarede Louis hurtigt, og vi andre nikkede enig. Et øjeblik efter kom hun tilbage til os med seks store glas, som var fyldt op til randen med cola og isterninger. Under armen havde hun seks slanke, røde menukort. Vi takkede for drikkene, og så lod hun os være i fred, mens vi begyndte at lede efter noget, der var nogenlunde appetitligt i den her varme.

"Jeg tror ikke, jeg kan holde ud at få en varm ret," sukkede Harry og valgte at tage en rustik salat med bagte rodfrugter og nødder. Zayn, Louis og Liam valgte en lignende salat, bare med små stykker skinke og noget urteagtigt i stedet for rodfrugterne. Niall og jeg holdt os ikke tilbage, og bestilte begge to en bøf. Niall lo, da jeg sagde, at jeg gerne ville have det samme som ham.

"Det kan aldrig blive for varmt til en god bøf, vel?" Han smilte til mig og tog sine solbriller af.

"Nej, det holder i al slags vejr," understregede jeg og tog en tår af min cola. Jeg var glad for, at ingen af dem syntes jeg var mærkelig, bare fordi jeg valgte en bøf. De fleste piger ville nok have bestilt et glas vand og en salat, men jeg gad altså ikke holde mig tilbage, når det kom til mad. Jeg havde i forvejen ingen problemer med min vægt, som var konstant, så intet kunne påvirke mit valg. Imens tjeneren kom tilbage, og vi bestilte, betragtede jeg Niall med diskrete øjne, og fandt hurtigt ud af, at vi på mange generelle måder mindede om hinanden: Trak på skuldrene, når vi ikke gad diskutere, kløede os på håndleddene, når vi var utilpasse, lo af de andres jokes, selvom de ikke var sjove.

"Lucia? Luciaaa ..." Harry grinede og viftede med en hånd foran mit ansigt. "Du skal bestille."

Jeg blinkede hurtigt et par gange med øjnene og lo lidt af mig selv. Åh lort, jeg var faldet i staver. Jeg kunne mærke mine kinder blive varme igen - for anden gang i dag - og det føltes som om at man kunne spejle æg på dem, fordi de blev så glohede. "Øh, ja, jeg vil gerne be' om det samme som Niall," mumlede jeg til tjeneren, og pegede på ham, hvis nu hun ikke vidste, hvem det var.

Tjeneren tog imod vores menukort og gik igen.

"Du har det ikke dårligt, vel? Her, drik noget mere cola," sagde Niall med antydningen af bekymring i sin stemme, og skubbede mit glas tættere på mig. Jeg rystede på hovedet og anede faktisk ikke, hvad jeg havde gang i. På grund af den lille antydning af tømmermænd jeg havde, dækkede det sikkert over de tegn på dehydrering, som kom frem fysisk nu. Jeg skyndte mig at drikkede fire store mundfulde af mit glas, og fik det stort set bedre med det samme.

"Jeg tror bare, det er på grund af varmen. Men jeg har det bedre nu," sagde jeg og lagde glasset fra mig. Louis mødte mit blik og klappede en enkelt gang i hænderne for at få vores opmærksomhed. Louis var seriøst den fødte leder, han blev aldrig akavet.

"Nå, mine små venner, vi er her jo af et bestemt formål," smilede han og valgte emne. "Musikvideoen. Lucia, har du egentlig set nogle af vores musikvideoer før?"

Jeg kom i tanke om en gang, hvor Clara havde vist mig en af deres videoer, lige efter One Direction var blevet et populært band, som pigerne i byen fniste over, og i smug hørte musik af på deres iPods. Jeg prøvede at genindspille sangen i mit hoved, og kom på den måde frem til titlen.

"Ja, jeg har set 'What Makes You Beautiful'," svarede jeg. Det var en meget typisk musikvideo: Piger, sommer, fest, glæde. og lækre drenge, selvfølgelig.

"Okay. Nå, men vores nye musikvideo kommer ikke til at ligne den. Den skal være mere sentimental og ikke bare sådan ligesom en sommerflirt," forklarede Louis.

"Har I et manuskript eller sådan noget?" spurgte jeg, så jeg kunne forberede mig.

"Ikke endnu, men det får vi snart. Vi har en instruktør til videoen, men en stor del af arbejdet bestemmer vi selv. Så det er derfor, vi også har inviteret dig ud og spise. Så vi kan snakke lidt om, hvad den skal indeholde."

Jeg nikkede og brugte lidt stilhed til at tænke, hvad jeg mon kunne tænke mig at have med i musikvideoen. Alle vidste jo, at sex solgte godt, men de havde jo ret mange små piger som fans, så det ville de aldrig gå med til. Hmmm ... en kærligheds musikvideo, som var sentimental. Jeg var på bar bund. Jeg anede virkelig ikke så meget om kærlighed.

Imens brød Niall ind.

"Hvis det er Lucia som er hovedpersonen, hvem skal så spille hendes ... partner?" spurgte han og fastholdt øjenkontakten til Louis. Jeg rykkede mig lidt tilbage i stolen, forvirret. Havde Louis ikke sagt noget andet til mig i går?

"Vent, hvad? Jeg troede, at I alle sammen skulle spille forelskede i mig?"

Harry lagde hovedet på skrå. Han havde åbenbart også hørt det samme som mig. "Nu er jeg altså også forvirret."

Louis lagde sine hænder fladt på bordet, og sukkede en gang. Så tog han én af gangen, ligesom en lærer, der skal tage hensyn til alle sine elever. "Lucia, det er blevet lavet om. I stedet skal du og en fra bandet spille en slags kærester, som skal igennem nogle svære ting i deres forhold, du ved. Det er en ret følelsesladet sang, så vi blev enige om, at det var bedst, hvis historien blev simpel, så der ikke var så mange at holde styr på."

Så gik han videre til den næste, Niall. "Vi kan finde ud af, hvem der skal spille Lucias partner nu, hvis det er. Altså jeg er sådan set ligeglad, men jeg synes, at Niall ville passe godt ind som den anden hovedperson. Hvad siger I andre?" spurgte han og så rundt på os andre. De andre var meget hurtige til at sige ja, og i et øjeblik blev helt i tvivl om det var opsat, og de havde aftalt det på forhånd, men så rystede jeg på hovedet af mig selv - sådan noget kunne de da ikke finde på. Det virkede de alt for søde til.

"Det er fint nok for mig," nikkede jeg og blev pludselig meget mere bevidst om, hvor tæt jeg sad på Niall, som nu blev min medskuespiller. Han bed sig i et øjeblik i læben og så ned i sit skød, næsten som om at han prøvede at skjule sine følelser om hvor glad han var. Sexet.

"Jamen så er det jo afgjort. Lucia og Niall. Niall og Lucia. Skål for det." Louis løftede sit glas, og vi andre gjorde det samme. Der kom en klingende lyd, da vi stødte dem forsigtigt ind i hinanden.

Jeg betragtede damen med pelsjakken og hendes mand, som sad på bordet foran os, mens jeg sippede lidt til min cola. Selvom hun var lidt tynd i det, kunne jeg slet ikke forstå, hvordan hun kunne holde ud at have den på. Jeg havde kun min sorte tanktop på, og bare det var uudholdeligt, og jeg havde en voldsom træng til at tage den af.

Tage den af.

En lille idé poppede op i mit hoved, og selvom jeg prøvede at stritte min egen tankegang imod, og jeg vidste, det var forkert, havde min hjerne åbenbart vendt sig til, at jeg altid gjorde, hvad jeg havde lyst til efterhånden. Og denne gang var ikke en undtagelse - jeg kunne simpelthen ikke holde mig tilbage.

Med et smil på læben tog jeg fat i min tanktop med armene krydset, og trak den ligeså stille op over mit ansigt. Det var heldigt, at jeg havde en af mine pæneste bh'er på i dag. For nu sad jeg der, et splitsekund efter, kun iført bh og jeans. Var det ment som et slags oprør? Nej, det var det slet ikke. Det var eufori og en dag, jeg ikke ville glemme.

Min mobil vibrerede igen, og jeg hev den op, så jeg ikke bare sad og stirrede ud i luften, mens drengene gik i chok over min lille handling.

Fra: Emma

Har du stadi dit tøj på ??;)

♡♡♡

Nialls synsvinkel


Jeg vidste ikke rigtig, hvad Lucia havde gang i.

Vi havde haft en stille og rolig tur ud til restauranten, og småsnakket lidt om musikvideoen, og nu, før jeg vidste af det, sad Lucia kun iført en blomstret bh med blonder. Det var den slags situation, hvor man ikke anede, hvad man skulle gøre - grine eller græde. I lang tid stod jeg bare og stirrede, og drengene gjorde det samme. Lucias ansigtsudtryk ændrede sig ikke, og hun virkede som om at hendes handling var lige så naturlig som at tage en ekstra trøje på, når det er koldt.

Med sine smalle fingre lagde Lucia sin mobil ned i lommen igen - hun havde modtaget en sms lige efter hun havde smidt sin sorte bluse - og så lagde hun sin hånd på sin pande, som om at hun ville mærke efter, om hun havde feber.

Hver eneste af hendes bevægelser virkede så overdrevne, og jeg behøver vist ikke lyve om, at mit blik kontant faldt på hendes bryster, som stod i lys kontrast til hendes let solbrune hud. Når solen trængte igennem glasruden, fik jeg helt fornemmelsen af, at der blev sat spotlys på dem, ligesom når vi var på scenen. Og apropos virkningen ved at bruge spotlys - al opmærksomheden faldt på os øjeblikkeligt i hele restauranten.

Jeg skævede langsomt over til døren, hvor tjenerne kom ind og ud med serveringer, og jeg kunne se to kvindelige tjenere hviske sammen, mens de så over på vores bord og pegede en gang i mellem. Den ene så spydig ud, og hun havde hele sin kraftige krop vendt mod os, klar til at marchere her over og sætte en stoppe for Lucias nøgenhed. Den anden begyndte bare at grine fjoget, og holdt begge hænder beskyttende op foran sin opadgående mund, som om hendes reaktion var forbudt i den her sammenhæng.

Lucia lagde selvfølgelig mærke til alle de blikke, der limede sig fast til hende, og hun fik et forvirret udtryk i øjnene, næsten som et barn, der ikke kunne se, hvad hun havde gjort galt. Men bag overfladen lurede der sig udtrykket af glæde, den høje følelse af stolthed. Hun kunne lide det her - og af en eller anden grund havde jeg stor respekt for det - at hun turde.

"Undskyld," sagde en kvindestemme. Ikke på den der høflige, beklagende måde, snarere som om at hun skulle tage sig sammen for ikke at råbe.

Jeg fik vendt mig lidt til siden mod stemmen, og fandt ud af, at det var den spydige tjener, som havde hvisket ovre ved døren lige før. Hendes milde, lyse hår havde grålige tegn i lyset fra solen, og hun stod lige op med vægten på begge ben, ligesom når man kører i bus, og man vil sikre sig, at man ikke falder i rykket, når bussen begynder med at køre.

Alle drengene virkede lettede over, at de fik en undskyldning for at se på noget andet end Lucias bh, og vendte straks blikket mod Frk. Spydig. Det var næsten komisk at se på, da de alle sammen svarede "ja?" i munden på hinanden.

"Jeg vil bede Dem om at tage deres bluse på igen," sagde Frk. Spydig og smilede sødt - det vil sige provokerende - til Lucia, som stadig så lillepigeagtig og forvirret ud.

"Hvorfor? Her er så varmt." Lucia prustede og viftede med sine hænder for at få kølig luft mod sit ansigt.

"Det er upassende. Vores andre gæster bryder sig ikke om det," forklarede tjeneren og slog en hånd mod de andre i restauranten, som stadig gloede på os. "Hvis du ikke vil gøre det, bliver jeg nødt til at bede dem om at gå."

"Upassende?" spurgte Lucia overrasket, med samme tonefald som man ville have, hvis der var én, som lige havde sagt, at chokolade smager dårligt. "Det er da ikke upassende overhoved. Tager du nogensinde på stranden? Beder du så også folk om at gå dér?"

"Det kan slet ikke sammenlignes." Frk. Spydig lagde armene over kors. Parat til kamp.

"Det har jeg lige gjort," svarede Lucia igen.

"Nu skal du ikke blive flabet, min ven."

"Det er da dig selv, som startede."

Der var to ting, jeg havde lyst til at gøre i det sekund. Den ene side af mig, den fornuftige, havde lyst til at sætte en stopper for det her galehus, inden at der var nogen, som fik det på bånd og lagde det på nettet. Den anden side af mig, som var den, som styrede min handling i det sekund, valgte at stirre ligeså overrasket på tjeneren, som Lucia gjorde. Den side af mig kendte jeg ikke. Den havde jeg aldrig lyttet til.

"Ja, hvad er problemet?" spurgte jeg og hævede det ene øjenbryn. Tjeneren åbnede og lukkede sin mund hele tiden, ligesom en fisk. Hun prøvede med garanti at komme på gode argumenter, som ikke var uhøflige.

Inden tjeneren kunne nå at sige noget, trak jeg også min sorte T-shirt over hovedet. Det var virkelig rart, og min krop belønnede mig med en bølge af kuldegysninger, som behageligt gled ned over min ryg. Det føltes som små fingre, der kildede. Jeg smilte.

Fuck.

Hvad laver jeg?

Tjeneren så panisk over på den anden kvinde ovre ved døren, og med det samme kom hun - og en større, mandlig tjener - over til os, som når politiet tilkalder forstærkning. Den mandlige tjener foldede hænderne sammen og gennemborede mig med hans blik. "Jeg er meget ked af det, men hvis I ikke vil følge restaurantens regler, bliver I nødt til at gå omgående," sagde han.

Zayn, Harry, Louis og Liam var stadig ikke i stand til at sige noget, og så bare på Lucia og jeg, som om vi var en teaterforestilling. Lucia fornemmede deres tavshed og tog ordet.

"Fint," sagde hun og rejste sig op. Jeg sparkede til drengene under bordet, og de var stadig så chokerede, at de sikkert ikke kunne kende forskel på op og ned.

"Øh, ja, vi går," mumlede Zayn og kørte en hånd gennem sit hår. Jeg kløede mig utilpas på håndleddene, mens jeg ligesom Lucia, rejste mig op. Jeg var bange i det sekund - bange for balladen, jeg ville få, når drengene sladrede. Jeg blev nødt til at tage mig sammen, for ellers ville Lisa og Richard tro, at jeg havde gjort det her som en oprørsk tanke til vores plan, og det ville jeg ikke risikere. Jeg ville jo så gerne opnå lidt mere popularitet, og nu trampede jeg ned på det opstillede arbejde, de havde kæmpet for.

"Tak for i dag," vrængede jeg hånligt, da jeg gik forbi de tre tjenere, og ud til indgangen, hvor gaden og vores limousine ventede på os. Lucia gik lige bag mig og sendte mig et smil, da jeg så på hende. Det var ikke sådan et smil, der signalerede, at hun var ked af det. Eller sådan et smil, som var glad for, at vi havde vundet. Hun smilte så en lille rynke dukkede op mellem hendes øjenbryn, næsten bekymrende, og som lignede et komma. Imens vi åbnede døren og med tøvende skridt gik udenfor, oversatte jeg hendes smil til: Tak.

♡♡♡

De sidste par dage har jeg brugt mine morgener på kun at skrive. Jeg elsker morgener. Måske af den grund, at jeg på grund af lockouten er alene hjemme det meste af tiden. Ej, haha. Men det er sgu meget hyggeligt.

Jeg håber I kunne lide kapitlet, og føler medfølelse for Niall og Lucia, og ikke for de dumme tjenere, bah. Jeg kan i hvert fald rigtig godt lide Lucias handling. Jeg ville aldrig selv have gjort sådan noget, men ja ... man har vel haft lyst til det, ikke? I må meget gerne (ved godt jeg skriver det hver gang, ups) skrive en kommentar om jeres mening, det ville være rigtig nice. Jeg kan kun blive bedre og rette op på mine fejl, hvis jeg får at vide, hvad jeg gør forkert. No shit!!! ej, haha

Tusind tak for jeres mange favoritlister og likes. Det er virkelig fedt. Tak.

- Mathilde xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...