Used To Be - One Direction 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2013
  • Opdateret: 10 jul. 2013
  • Status: Færdig
Niall Horan er den eneste, som ikke har haft en kæreste eller datet i sit band, One Direction. Ifølge deres management, har dette en negativ virkning på fansene, som godt kan synes at han "forsvinder i mængden", i forhold til de andre i bandet, som alle sammen har en kæreste.
For at gøre Niall mere populær, har managementet bikset en "plan" sammen, der i sidste ende forhåbentlig får Niall op på samme niveau som de andre drenge. Kort sagt går denne plan ud på at finde en helt igennem normal pige, som Niall kan date i et par måneder og få et par avisoverskrifter med. Det eneste krav er, at hun ikke skal være opsigtsvækkende, og opføre sig særlig meget anderledes i forhold til andre piger på sytten år. Efter kort tids søgen finder de Lucia West, en pige, som Louis Tomlinson gik i folkeskoleklasse med. Det de dog ikke er forberedt på, er, at hun langtfra stadig er den tilbageholdende pige, som de troede, hun var ...

213Likes
432Kommentarer
38493Visninger
AA

13. Kapitel 12

It’s the way I’m feeling I just can’t deny
But I’ve gotta let it go
We found love in a hopeless place

- Rihanna, We Found Love

 

Nialls synsvinkel

 

Lucia og jeg var ude i køkkenet, og det var ikke svært for mig at indrømme, at den her pige seriøst fik mit hjerte til at slå hurtigere. Hendes lille, søde mund, så fin som en lille nyudsprunget rose, var uimodståelig, og vi kyssede længe, selvom de andre sikkert undrede sig over, hvor vi blev af.

Jeg trak mig et par centimeter tilbage, så jeg kunne betragte hende. Det var som om at jeg kunne gøre alting, uden at der ville blive stillet spørgsmålstegn ved det: Jeg vidste, at jeg ville have hende, og når vi så ind i hinandens øjne, vidste Lucia det også. Hun smilede lidt fjoget, helt klart påvirket af situationen, og jeg samlede vores hænder i en klump i hendes skød.

Det der endnu en gang overraskede mig, var at hun var så direkte, og nærmest ikke var i stand til at tænke på alle de praktiske ting. På mange måder kunne man sammenligne hendes tankegang som et dyrs - hun gik efter det, hun havde lyst og brug for, uden at tænke på, at der var andre omkring os og at vi stadig var forpligtet til at deltage i selvskabet på et eller andet nærliggende tidspunkt.

For det næste der skete, var, at Lucia begyndte at løsne mit bælte op. Hun fumlede en del, men til sidst kunne jeg mærke mine bukser blive løse, da hun fik det op og prøvede at kysse mig igen.

"Lucia," åndede jeg, totalt stakåndet. Man kunne vidst godt beskrive min tilstand som noget i retning af chok. Jeg lagde mine hænder over hendes og forhindrede hende i at gøre det, jeg vidste, hun ville.

"Hvorfor ikke?" spurgte hun og fnisede igen, men jeg var ret sikker på, at det bare var for at kamouflere det skuffede udtryk, hendes ansigt fik.

"Ikke nu. Ikke her," sagde jeg og prøvede at få det til at lyde blidt. Hvad fanden skulle jeg gøre: Hun lagde op til sex, og vi havde ikke engang snakket om de følelser, vi hentydede til hinanden, at vi havde. Det var ikke fordi at jeg var imod folk, som havde sex med nogen, de ikke var kærester med, men det var anderledes med Lucia af flere grunde. For det første fordi at jeg ikke ville have, det bare var noget, som var totalt spontant og dermed risikere, at det ødelagde vores forhold i fremtiden. For det andet fordi at jeg ikke ville være i tvivl om noget, når jeg mistede min mødom.

"Hvorfor ikke nu, og hvorfor ikke her?" spurgte hun, men det var uden den samme glød i stemmen, hvor hun lød som om at jeg var mærkelig ved at sige hende imod. Det gik efterhånden op for hende, at jeg havde ret, i takt med at vi blev roligere. Hun så ikke på mig, selvom jeg prøvede at fange hendes opmærksomhed.

"Det skal ikke være på den her måde," fastslog jeg. "Og så vil jeg vide noget først."

"Vide hvad?" Endelig så hun op på mig, interesseret. Jeg pegede med en finger på os.

"Hvad betyder det her?" spurgte jeg mat. Håbet i min stemme var ikke til at tage fejl af, og med det samme blev det skuffede udtryk, som udfyldte hendes ansigt før, skiftet ud med glæde.

"Tjo, altså, man kan vidst godt sige, at jeg godt kan lide dig," mumlede hun, næsten genert. Jeg lod være med at presse for meget på, for jeg vidste, det var et stort skridt for hende. Forsigtigt gav jeg hendes hånd et klem og sørgede for at køre den på samme måde, som hun gjorde.

"Jeg kan også godt lide dig," sagde jeg og smilede lidt.

"Men intet officelt, vel? Jeg tror ikke jeg er klar til at have et forhold endnu," tilføjede Lucia og hun så helt bekymret ud ved tanken. Hendes ansigtsudtryk fik mig til at grine i et øjeblik, og endnu en gang gav jeg hendes hånd et klem. Det var forståeligt nok, at hun ikke var klar til at forhold - faktisk ville jeg også hellere vente og se, hvad der skete, inden jeg begav mig ud i forholdenes verden. Jeg rystede på hovedet og lukkede mit bælte igen.

"Endnu en af vores små hemmeligheder, ikke?" lo jeg. Jeg var glad og overrasket over aftenens vending på én gang.

"Jeg kan godt lide hemmeligheder. Jeg kommer bare til at sige dem højt en gang i mellem." Hun kløede sig lidt på halsen og smilede. Hvis jeg kendte Lucia ret, skulle man oversætte 'en gang i mellem' til 'altid', når man var sammen med hende. Det var alt eller intet i hendes forunderlige verden.

I samme sekund jeg kom til at tænke på hemmeligheder, forestillede jeg mig Lisas hævede finger, men denne gang havde jeg ikke grund til at bekymre mig. Faktisk var det bare en fordel, hvis Lucia fortalte til sine venner, at hun havde noget kørende med mig. Pressen var klar.

Jeg var klar.

"Det gør ikke noget. Ellers bliver det for kedeligt, ikke?" Jeg kvalte et grin og bevægede mig lidt frem og tilbage, som om jeg var i gang med en eller anden dans. Det var virkelig svært for mig at stå stille lige nu.

"Præcis." Hun lod sin hånd, som hun før havde brugt til at klø sig med, tilbage i vores lille bunke.

Jeg stjal endnu et kys fra hendes læber og tænkte: Du gjorde det. Følelsen af at have opnået det, jeg ville, var stærkere end noget andet, og i et øjeblik havde jeg lyst til at skrige, hoppe og danse af glæde - gøre vilde ting - på én gang. Det var sikkert sådanne ting, som Lucia plejede at have konstant lyst til, dengang jeg mødte hende første gang.

"Niall? Lucia?" kunne jeg høre Louis råbe inde fra stuen. Jeg lænede mig lidt tilbage, i frygt for at han allerede var på vej ud til os, men der var ingen at se.

"Ja'er ... kommer nu," råbte jeg tilbage og for sjov prikkede jeg Lucia på næsen en gang med min pegefinger. Hun grinede og hoppede ned igen, så vi kunne gå ind til de andre, men inden vi nåede så langt, råbte Louis, at vi skulle tage slikket med - filmaftenen begyndte for alvor nu.

"Gå du bare ind," sagde jeg og åbnede samtidig køkkenskabet. Lucia gjorde hvad jeg sagde - utroligt nok, endnu en gang kunne jeg faktisk sige noget, hun adlød - og imens undersøgte jeg sagerne. Drengene havde købt saltstænger, chips, vingummier, salte lakridser og plader med forskellige slags chokolade ind, og langsomt kunne jeg mærke lysten til noget sødt komme snigende. Jeg greb et par skåle og hældte indholdet i, og stilte derefter skålene på en bakke. Da jeg kom ind i stuen, mens jeg havde bakken i hænderne, sad de allerede parate, indsvøbt i dyner og i gang med at sætte filmen ind i dvd-afspilleren. I stedet for at sidde i sofaen, havde de rykket den ud til siden, så der var masser af plads foran fjernsynet. Liam var netop kommet ind med favnen fuld af forskellige puder, man kunne kramme, hvis det blev for uhyggeligt, eller læne sig op ad, så man sad i den perfekte afslappede stilling.

Harry og Sara sad op ad hinanden, og Harry var ret opsat på at få hende til at sidde godt, så han gjorde hele tiden ordenligt plads til hende. Som svar vrængede hun af ham, og rykkede sig under dynen, så pladsen imellem dem var minimal - hun var ligeglad med at sidde godt, bare hun var tæt på ham. Blikket i Harrys øjne var lykkeligt, da hun lænede sit hoved ind mod hans hals. Deres glæde smittede af på mig, og jeg satte bakken i midten af vores lille halvcirkel, mens jeg sikkert  lignede en eller anden totalt lalleglad type.

Jeg var ligeglad. Intet kunne stoppe min glæde lige nu.

"Uh, yum," udbrød Perrie, som også sad lænet op ad Zayn ligesom Harry og Sara. Hun skyndte sig som den første at snuppe et stykke chokolade, og knækkede et lille stykke af, som hun kunne fodre Zayn med. Han lod som om at han var en løve og åbnede sin mund stort op, mens han brølede lavt.

Lucia sad og snakkede dæmpet med Eleanor, og Louis sad foroverbøjet med fjernbetjeningen i hænderne og prøvede at spole de reklamer over, som forsinkede filmen. Jeg satte mig hen ved siden af Lucia og stjal lidt dyne fra hende.

Hun var tusind kilometer væk - i en samtale med Eleanor - men samtidig så tæt på mig, at vores ben blev viklet ind i hinanden som i kluddermor. Hun duftede af sommerblomster og sæbe.

Louis fik startet filmen og slukkede lyset, inden han lagde sig ned i bjerget af dyner og puder. Jeg vidste ikke engang hvilken film vi skulle se, men jeg gjorde mig heller ikke den lille anstrengelse at spørge, for mine tanker var alligevel så optagede med alt muligt andet, så det var håbløst.

Et stykke inde i filmen kunne jeg mærke, at Lucia kom tættere på mig, og skærmen havde dystre, mørke farver, som matchede den dybe spændingsmusik. Jeg var ret sikker på, det var en gyser, ud fra stemningen.

Lyden af et kvindeskrig fik pigerne til at sige bange, små lyde, og fordi de alle kom samtidigt, grinede drengene og jeg, som om det var den eneste måde, vi kunne berolige dem på. Scenen foregik i en skov om natten - et oplagt sted til at skræmme publikum. Lucia tog fat om mit håndled, og stramte til.

Hun slap mig ikke, heller ikke da scenen var overstået, og det viste sig, at den skrigende pige bare havde været hovedpersonens søster, der var ude på at lave sjov. Jeg var ret sikker på, at vi begge to godt vidste det, men vi lod som om det bare var en undskyldning for at holde skrækken tilbage. Jeg tog hendes fire hånd, kildede hende for at få hende i bedre humør, når hun var ved at dø af skræk, og hele tiden holdt hun fast i mig - jeg var hendes livlinie.

Jeg var en redningskrans i havet, lå og blev holdt oprejst, af det, som hun faktisk selv prøvede at redde sig fra.

Sig selv.

♡♡♡

Lucias synsvinkel

Jeg overnattede hos Niall - alt andet ville også have været latterligt, for klokken var to om natten - og det var første gang efter vores beskedne kærlighedserklæringer, at vi lå i samme seng.

Jeg havde lidt blandede følelser over hans afvisning tidligere på aftenen, men jeg var ikke fornærmet. Hvis jeg kunne vælge, ville jeg selvfølgelig have ham til at sige "tag mig" på stedet, for han satte ikke bare følelserne, der påvirkede mit hjerte i gang, han påvirkede også min seksuelle lyst. Det var månedsvis siden at jeg havde haft sex med nogen, og uden at lyde for luderagtig, var jeg rent ud sagt ved at blive lidt desperrat. Især når vi nu havde tingene på bordet, så kunne jeg ikke forstå, hvorfor han havde sagt nej.

Men på den anden side, så var der jo en grund til, at han havde sagt nej, og når jeg tænkte over det, kunne jeg godt se det fornuftige i valget. Han udfyldte de huller, jeg ikke selv kunne - han sagde stop, inden det gik for langt, han sagde nej, hvis det kunne gå galt. Måske kunne man sige, han var min egen personlige hjerne, som kunne tænke for mig, eller noget i den stil. Det var faktisk ret rart.

Jeg vågnede om morgenen, da solen strømmede ud ad vinduerne og varmede mine bare ben. Da jeg ikke havde noget nattøj med, havde jeg lånt en af Nialls fodboldtrøjer, som var så stor, at den gik ned over min røv. Vi sov i hans kæmpestore dobbeltseng, og overalt duftede der af Niall - i trøjen, jeg havde på, sengebetrækket, selv luften i rummet havde den der velkendte Niall-duft.

Jeg trak vejret dybt ind og satte mig langsomt op. Efter et par minutter, hvor jeg havde stirret ud i luften og overtalt min krop til at vågne, stod jeg ud ad sengen og gik ud i køkkenet. Niall sov stadig, og jeg havde ikke lyst til at vække ham, for jeg vidste, at han havde brug for søvnen. Nogle gange når vi havde været ude, havde han gabt og strakt sig, og nu var det på tide at indhente den forsømte søvn, han havde udskudt så længe.

Der var ingen andre vågne, så jeg kunne roligt gå ud på badeværelset og tage mig et bad. Jeg var ligeglad med, at de håndklæder, der lå fremme, sikkert var blevet brugt før, for jeg var ikke så sart med sådan noget. De duftede rent og der var ikke nogen synlige pletter på, så jeg havde ingen problemer med at folde det om min nyvaskede krop, da jeg var færdig.

Jeg tog fodboldtrøjen på igen og forsvandt ud i køkkenet, hvor jeg overtalte kaffemaskinen til at lave noget, der mindede om kaffe. Imens den summede beroligende, fandt jeg en bagel i brødskuffen, og satte den i brødristeren, så jeg også kunne få lidt energi fra mad.

Niall kom ud i samme sekund som bagelen hoppede op med lyden af en lille klokke. Jeg lænede mig op ad køkkenbordet, og det gik først op for mig, da han smilede hemmelighedsfuldt til mig, at det lige præcis var her, vi havde kysset i går.

Jeg fnisede og sagde "godmorgen, sovetryne."

"Har du været oppe længe?" spurgte han og smilede endnu engang. Jeg rørte lidt ved mit fugtige hår fra badet og rystede på hovedet.

"I en time eller sådan noget," forklarede jeg. Niall nikkede og jeg bad til, at han ikke ville komme hen og kysse mig godmorgen - godt nok havde jeg været i bad, men jeg turde ikke tænke på, hvordan min ånde lugtede.

Jeg stillede mit lille måltid på en bakke, og imens kom Niall også over til mig med to små yoghurter, en lille skål med hindbær og to glas juice. Efter opfordring gik jeg ind med det på sengen igen. Lyset strålede stadig ind fra vinduerne, og jeg kunne slet ikke forestille mig, at det havde regnet i går.

"Luksus," sagde jeg og gned mine hænder mod hinanden. "Jeg har aldrig prøvet at få morgenmad på sengen før."

"Virkelig ikke?" Niall satte sig ned ved siden af mig, og vi placerede dynerne så de lå rundt om os, men samtidig så bakken også kunne være der. Jeg snuppede en yoghurt med jordbærsmag og imens hældte Niall kaffe op til os i to kopper, der var mørkeblå ligesom solsorteæg.

"Nope." Jeg stoppede plastikskeen i munden og smagte lidt på yoghurten. Jordbærsmagen var ikke hundrede procent ægte, men den var ren nok til at jeg blev sulten efter mere.

"Min bror, Greg, lavede altid morgenmad til mig på sengen, når jeg havde fødselsdag," fortalte Niall og drak lidt af en af kopperne.

Jeg nikkede og skiftede emne. Det var ikke fordi at jeg ikke kunne lide at høre om hans barndom, men når jeg kom til at tænke på min, og på hvordan jeg ikke selv kunne fortælle ham om nogen gode oplevelser, blev jeg trist.

"Så ... hvad skal vi lave i dag?" spurgte jeg.

"Geo har sendt musikvideoen til Youtube, så den kommer ud i dag klokken 12:00. Han har bedt os om at møde op, så vi kan være nogle af de første, som ser den. Og han tilføjede, at der vil komme en lille overraskelse," smilede Niall og satte sin kaffekop ned igen. Han tog halvdelen af den ristede bagel og begyndte at brække den i små, mundrette stykker.

"Gad vide, hvad det kan være. Han har sikkert lavet en kæmpestor kage eller hyret et minicirkus for at fejre det," lo jeg. Geo var en ret spontan type, så jeg kunne nemt se ham for mig lave alt muligt mærkeligt.

Niall nikkede og i stilhed spiste vi videre. Ifølge uret på væggen var klokken 09:32, så vi havde masser af tid. Da vi kom til hindbærrene, som Niall havde lagt ned i en lille skål, tog jeg et op og undersøgte det langsomt. Hullet i midten var stort, og jeg kunne lige præcis få min tommelfinger derned, så det lignede et fingerbøl. Jeg tog endnu et bær op og lagde det denne gang om min pegefinger. Til sidst lignede det, at hver af mine fingerspidser havde fået små hindbær-hatte på.

Niall grinede da han så min hånd, og jeg begyndte at spise dem én efter én. Den syrlige, men samtidig søde smag var lækker og mindede mig om sommer.

Efter vi havde spist, tog jeg det samme tøj på, som jeg havde haft på i går. Det var lidt irriterende at skulle have det samme tøj på to gange i træk, så jeg prøvede at huske mig selv på at tage lidt ekstratøj med tilbage til Niall, når jeg næste gang skulle tilbage til Emmas hus.

Imens gik Niall ud med bakken for at stille vores ting i opvaskemaskinen, og jeg fik sat mit hår ude på badeværelset, hvor jeg også fandt en mascara. Det var garanteret en af pigernes, så jeg tænkte, at jeg sagtens lige kunne tillade mig at låne lidt af den.

Da jeg var færdig, og tilmed også havde fået snøret mine sko så stramt, at de umuligt kunne falde af, lige meget hvilken bevægelse med foden jeg lavede, hoppede jeg ind til Niall. Han var ikke ude i køkkenet, men var forsvundet ind på værelset, hvor han netop var i gang med at knappe sin mørkeblå, rene skjorte.

"Sover de andre stadig?" spurgte jeg og satte mig på sengen.

"Ja," svarede Niall muntert og lagde sine nøgler ned i lommen på sine shorts. "Skal vi gå?"

"Hvad med de andre? Skal de ikke med ...?" Jeg rynkede min pande, forvirret. De havde jo ligesom også været med til musikvideoen, så hvorfor skulle de ikke med?

"Geo sagde, det kun var dig og mig, der skulle møde op. Det er en del af overraskelsen."

Jeg lagde mit hoved på skrå og kom pludselig helt op og køre af nysgerrighed. Jeg havde absolut ingen idé om, hvad denne overraskelse kunne være, men eftersom den var så stor, at de andre ikke skulle med, måtte det da være noget, der var værd at glæde sig til. "Skal vi gå?" gentog Niall og jeg nikkede.

Vi satte os ned i bilen, og til min store overraskelse var der et par mænd med kameraer, som tog billeder af os ovre fra bygningen på den anden side af vejen. Jeg sørgede for at se præsentabel ud og smilede lidt, mens vi satte os ind i bilen. Niall virkede ligeglad med paparazzierne, men han havde ikke taget sine solbriller på, så måske kunne han godt lide at få taget billeder alligevel.

Bilen var virkelig varm, fordi den havde stået i solen. Niall skyndte sig at slå aircondition-funktionen til, og med det samme kunne jeg mærke den kølige luft mod mine kinder og ben. Vi kørte ud ad byen og så videre hen til studiet, hvor Geo og den store overraskelse ventede.

"Iiiih," gispede jeg, da han holdt ind på parkeringspladsen. "Jeg kan slet ikke vente!"

"Det kan jeg forestille mig," grinede Niall, men det var på en kærlig måde. Jeg klappede lidt i mine hænder og kunne ikke lade være at grine med.

Solen havde varmet luften op på ingen tid, og jeg kunne mærke de steder, hvor solen ramte min hud, blive brandvarme. Selvom jeg gerne ville have, at Niall tog min hånd, ville det alligevel ikke have været nogen rar oplevelse, for vi havde begge to så varme og fugtige håndflader, at vi blev ved med at tørre dem af i vores bukser. Da vi kom indenfor trådte en masse kølig luft os dog i møde, og jeg sukkede lidt af tilfredsstillelse.

Niall og jeg satte kurs mod studiet, hvor vi altid plejede at være. Inden vi fik åbnet døren, rejste receptionisten sig op fra sin stol, og rakte forsigtigt en hånd i vejret.

"Undskyld?" spurgte hun. "Er I Niall Horan og Lucia West?"

Niall og jeg så i et øjeblik på hinanden, som om at vi havde glemt en vigtig besked, og fra starten af havde fået at vide, vi ikke måtte gå ind i studiet. Efter et par sekunder rømmede Niall sig og sagde, "ja?"

"Jeg har fået besked på at sige til jer, at I skal mødes oppe i biografsalen," forklarede hun og pegede på en dør, der højst sandsynligt var en elevator ud fra den lille illustration på forsiden. "Tredige sal og første dør på venstre side."

"Tak," sagde Niall og nikkede smilende til hende. Jeg smilede også, men sagde ikke noget. Jeg var virkelig alt for spændt på den der nyhed.

Måske havde de fået Justin Bieber til at komme og se musikvideoen? Okay, det var nok lidt for urealistisk. Men alligevel - det kunne være virkelig nice.

Vi tog elevatoren op til tredige sal, og da dørene åbnede, overraskede det mig, hvor mange mennesker der stod lige ude foran. Voksne mennesker med champagneglas i hånden. Jeg holdt mig tæt til Niall og i et øjeblik følte jeg mig også lidt klaustrofobisk - man kunne nemt forsvinde i mængden, især med min højde. Niall stillede sig på tæer og fortalte, at han havde fået øje på Geo.

Var det her en del af overraskelsen? Jeg rødmede og følte mig pludselig for grim, hvis overraskelsen var, at musikvideoen skulle afspilles sammen med alle mulige random mennesker. Jeg havde allerede lagt mærke til, at folk vendte sig om og så på Niall og jeg, når vi gik forbi dem, som om de forventede vi ville gøre et eller andet, som artister i et cirkus. Jeg fulgte efter Niall med hastige skridt, og til sidst kom vi til et sted, hvor der ikke var så mange mennesker. Det var bare en gang, ligesom en gang der fandtes på de fleste skoler, men alligevel var her nok omkring hundrede mennesker.

Vi hilste på Geo med kram, og da jeg skulle kramme Geo, løftede han mig op i luften som et lille barn. Niall begyndte at grine vildt højt, da han så, hvor rød jeg blev i hovedet, og jeg hvinede og sagde, han skulle sætte mig ned.

"I kommer lige til tiden," roste Geo, da han fik sat mig ned. Jeg lænede mig op ad væggen og nikkede bare. Mit hoved var sikkert ildrødt.

"Der var grønt hele vejen," jokede Niall og fortsatte: "Lucia og jeg er meget spændte på overraskelsen - kan du ikke komme med et lille hint?"

Geo smilede over hele hans store, runde ansigt, og rystede på hovedet. "Nix, ingen afsløringer," sagde han. "Men vi begynder nu, så der går ikke så lang tid." Han klappede højt med sine hænder et par gange for at få opmærksomhed fra menneskerne på gangen. Der blev næsten øjeblikkeligt stille, og Geos rungende stemme overdøvede de sidste hviskestemmer blandt dem, der ikke kunne holde sig tilbage.

"Alle sammen, må jeg bede om jeres opmærksomhed? Nu begynder vores lille arrangement, for eftermiddagens to hovedpersoner, Niall og Lucia, er netop ankommet. Jeg vil gerne sige tak til jer alle fordi I er kommet, og efter vi har set mit mesterværk - musikvideoen - er der buffet i stueetagen. I kan bare begynde at gå ind i biografen; det er første dør på venstre hånd."

Folk adlød, og der gik ikke lang tid, før vi alle sammen var samlet inde i biografen. Niall virkede ligeså forvirret som jeg følte mig, og det var rart, for jeg ville ikke være den eneste, som ikke vidste, hvad der foregik.

Vi fandt et par pladser i midten, og satte os langsomt ned. Biografen var lille, ligesom en hjemmebiograf, men stor nok til at kunne udfylde alle pladserne. Geo satte sig på den anden side af mig, og jeg vendte mig om mod ham.

"Hvem er alle disse mennesker?" spurgte jeg og lagde mine ben over kors. Dem, som var mødt op, var alle sammen voksne, som sad og snakkede dæmpet sammen. Jeg kunne ikke genkende nogen som helst af dem, kun et par af makeupartisterne og den dame, der fandt tøj frem til os under scenerne.

"Mine kollegaer, instruktører fra andre firmaer, dem, som har sponsoreret i musikvideoen og nogle af mine venner," forklarede Geo.

Jeg nikkede bare og sørgede for at tie stille, for i samme sekund blev salen mørk, og al opmærksomheden faldt på den lysende skærm foran os. Det var nu, musikvideoen skulle starte.

Jeg glædede mig til at se scenerne, vi havde indspillet, og levede mig mest muligt ind i det, da musikken begyndte og de første par ansigter dukkede frem. Da den startede, var det ikke den scene, jeg havde forventet. Ifølge manuskriptet var den første scene en, hvor pigen som jeg spillede var ked af det, fordi hun blev holdt udenfor af sine klassekammerater, men den her scene var anderledes - en helt anden.

Den var lidt sløret i det, men det var lavet med vilje, så det kunne få et retro-agtigt look, så man med vilje kom til at tænke på fortid. Nysgerrigt prøvede jeg at genkende scenen, men det gjorde jeg aldrig.

Det kunne ikke være en forfilm, for personerne i scenen var Niall og jeg - altså måtte det være filmet, uden jeg havde lagt mærke til det. I scenen, der rullede over skærmen som den første, grinede vi sammen ved en vandfontæne og sprøjtede vand på hinanden. På et tidspunkt sprøjtede Niall vand ned ad ryggen på mig, og med et hævngerrigt og underholdt udtryk i ansigtet stod jeg bare, mens jeg kunne mærke vandet glide længere og længere ned. Det var taget, så man næsten troede, at det var filmet af en af vores venner - en person tæt på os, som kunne filme alle vores ansigtsudtryk og alligevel holde en afstand, så det så professionelt ud.

Den næste scene var den ved skolen i Harrison - dengang, hvor jeg skulle have den åndsvage skoleuniform på. Ifølge manuskriptet skulle Niall komme og hente mig ude foran skolen, så scenen kunne blive rigtig romantisk, men endnu en gang var det ikke sådan, scenen forløb.

På skærmen kunne man se mig, mens jeg lænede mig op ad en af bilerne. Jeg så lidt misundelig ud, og da kameraet filmede ud, så man Niall uddele autografer til alle de der skrigende piger fra skolen vi havde filmet ved, så man kunne se, hvorfor jeg så misundelig ud.

De næste scener fortsatte på samme måde. Det var filmet med skjult kamera uden vi havde lagt mærke til det, og scenerne havde intet at gøre med manuskriptet.

Det var først dér, det gik op for mig, sådan rigtigt, at musikvideoen handlede om os. Ikke to personer, som vi skulle spille, men de virkelige os. Og set fra dette perspektiv, så vi faktisk oprigtigt forelskede ud. Den var stadig romantisk, men ikke på en planlagt måde. Det her var ægte.

Alle scenerne var filmet backstage, når Niall og jeg havde lavet sjov, snakket sammen mens vi sad ned på parkeringspladser, fjollet rundt ... man så os endda, når vi sagde farvel til hinanden og Niall kyssede mig på kinden - noget der fik mig til at tænke på, hvordan i alverden Geo havde fået filmet.

Musikken kørte stadig, og det sidste omkvæd genlød i mine ører.

You know I'll be

Your life

Your voice

Your reason to be

My love

My heart

Is breathing for this

Moment in time

I'll find the words to say

Before you leave me today

Da lyset tændte igen, og Geo vendte sig imod mig, var jeg slet ikke i stand til at bevæge mig - jeg var glad, forvirret, lidt sørgmodig, overvældet og lykkelig på én gang. Disse scener var mit liv nu, og Geo havde formået at lave kunst ud af dem. Aldrig havde jeg set så speciel og perfekt en musikvideo. I et øjeblik overvejede jeg at tude, men jeg holdt mig tilbage, og stirrede bare chokeret ud i luften.

"Stor overraskelse, hva'?" hviskede Geo mig i øret.

♡♡♡

Hihihi, jeg er så spændt på at se, hvad I synes om det her kapitel, for jeg håber, jeg har taget røven på jer. Dette kapitel er ikke læst igennem, bare så I ved det, så der forekommer sikkert en fejl eller to.

Jeg har gjort et par overvejelser, da jeg også har lyst til at skrive noget ved siden af, mens jeg arbejder på denne her, og jeg er kommet frem til, at jeg vil skrive et OneShot. Det har jeg aldrig gjort før, så weekenden kommer til at gå med at undersøge, hvad det egentlig er, og få inspiration til mit eget. Kunne I tænke jer at læse det, hvis det blev til noget? :D

Btw, så skal jeg lige få jer til at se på mit megaseje nye cover, lavet af Nadja Horan. Jeg modtog et par stykker, som alle var utrolig flotte, og jeg vil sige tak for jeres hjælp! Men dette fangede mig mest :) Hvad synes I om det?

xx Mathilde (som ønsker jer en herlig weekend med sol og sommer!)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...