Rølliker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 apr. 2013
  • Opdateret: 6 apr. 2013
  • Status: Igang
Viola er en pige fra bronzealderen (1370 f.kr.). Hun bor sammen med sin familie. Hendes nabo er hendes bedsteveninde, Linda. Linda kommer fra en fin familie, finere end Violas. Viola og Linda bruger meget tid sammen. Både til hverdag og fester. Linda og Viola går meget om i sin religion og bruger næsten vær aften på ritualer. Men ellers elsker de at snakke sammen eller lave ting som fx. skåle og smykker.

Movellaen er skrevet i 'Jeg-person' som Viola

1Likes
2Kommentarer
571Visninger
AA

2. Kapitel 2 - Bålet

Efter at jeg havde hjulpet med dyrene og lavet mad, med min mor, gik jeg over til Linda igen. Hun var sammen med hendes 4-årige lillesøster. ”Hej Linda, Hej Stine.” Hendes lillesøster hedder Stine. Hun er meget sød, men nogen gange også lidt for meget. ”Hej Viola” Sagde Linda. Stine gik ind til sin mor. ”Fik du hjulpet din mor?” Spurgte hun. ”Ja, jeg skulle bare lave lidt mad.” Svarede jeg. ”Skal vi ikke gå ned til bålet?” Vær aften i vores landsby blev der tændt et bål, midt i byen. Det var det sted man skulle gå hen vis man gerne ville snakke med nogen. Mig og Linda gik næsten altid derhen. Det var altid så hyggeligt når man sad der og fortalte historier. Linda fortæller de bedste historier. Hun siger at hun har dem fra sine bedsteforældre. Hendes farfar var en kendt kriger. Han var næsten aldrig hjemme, fortalte hun. Han arbejdede for kongen. Hendes Farmor var medicinkvinde. Dem er der ikke så mange af, og der var sorg lang tid efter hendes død. Men nu har vi fået en ny medicinkvinde. Lindas Farmor fortalte hende alle muglige historier. Hun fortalte også om fremtiden. ”Bålet? Ja, hvorfor ikke!” Sagde hun, og vi fulgtes ned til midtbyen. Der var allerede masser af mennesker, selvom det næsten var spisetid. Vores landsby er rimelig stor. Vi satte os ned på en træstamme ved bålet. ”Nogen der har en historie?” Spurgte Frederik, der var kommet sammen med hans fætter. Jeg puffede blidt til Linda. ”Har du ikke noget at fortælle?” Jeg smilede blidt til hende. ”Ja, kom så Linda! Du fortæller de bedste historier!” Sagde smeden. Linda nikkede kort. ”Okay så fortæller jeg da en… Men om hvad?” Sagde hun. ”En af de historier som din skøre farmor fortalte!” Sagde en af damerne fra landsbyen. ”Okay…” Sagde Linda og tænkte sig om. ”Min farmor fortalte engang om fremtiden.. Faktisk sagde hun at det ville være omkring når jeg er 17 år gammel… Og jeg er 16 nu jo.” Sagde hun og tænkte sig lidt mere om. ”Det var om en ulykke der ville ske. Hun sagde at en brand ville opstå i landsbyen, og at mange ville dø…” Alle holdte vejret. ”Men hendes fremtids historier er jo bare gammel overtro..” Sagde hun og grinte. Der var en masse der grinte, men også nogen der kiggede usikkert på hinanden. ”Er du sikker? Der kan jo ske ting og sager…” Sagde en gammel mand der sad på den anden side af bålet. ”Stensikker!” Sagde Linda og kiggede over på mig. Jeg smilede kort og sagde: ”Fed historie… tror jeg…” Jeg grinte kort. ”Skal vi gå hjem?” Spurgte jeg. Linda nikkede. Vi gik hjem til mit hus. ”Jeg skal ind og spise nu!” Sagde Linda. Jeg krammede hende og sagde: ”Vi ses i morgen!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...