Justin Bieber, my love

Jeg har valgt at skrive om, hvordan jeg gerne vil have min fremtid til, at se ud - Og justin er selvfølgelig en stor del af den. lol.

Jeg ved det aldrig kommer til at ske, men det er derfor jeg elsker at skrive det ned. så jeg håber ikke, at i synes det er helt mærkeligt - Alle har jo en drøm :-)

Never say never

0Likes
0Kommentarer
182Visninger
AA

1. My life saver.

''Laura, du skal op'', jeg åbnede øjnene og kiggede direkte ind i min mors blå øjne, jeg kiggede sårende tilbage, hun vidste godt, at jeg ikke ville i skole, men nogen ting skulle bare gøres, og det var en af dem. ''Du skal nok klare det'' Sagde min mor, jeg tykkede på ordene, jeg kunne ikke rigtig se det gode i skolen.
Jeg var måske ikke den smukkeste i verden, måske heller ikke den tyndeste, med den flotteste krop, men jeg var mig, og det kunne andre ikke acceptere. Alle de ''populære'' piger i klassen elskede Justin Bieber, og det gjorde jeg også selv, men det var der åbenbart noget forkert i.. Jeg blev mobbet, og det vidste min mor egenlig godt, men hun vidste ikke at det var så slemt, at jeg ligefrem skar i min selv.

Jeg stod op, og jeg tog mit tøj på, jeg prøvede at gøre lidt ud af mig selv, fordi der skulle komme en ny dreng i klassen i dag, selvfølgelig ville jeg stadig være den samme ligegyldige pige, som sad nederst i klasselokalet, men jeg ville gøre et godt førstehåndsindtryk. Jeg kiggede mig selv i spejlet, helt skidt var det ikke.. Så, jeg kunne godt tage i skole.
Da jeg sad i bussen på vejen, tænkte jeg på, hvorfor vi egentlig flyttede til USA, jeg mener, der var ikke rigtig nogen grund, det var kun fordi min mor gerne ville bo her, USA var et dejligt land, men jeg hørte hjemme i Danmark, og det vidste jeg godt.
bussen stoppede, og jeg rejste mig, gik ud, Alle de ''populære'' typer, stod i det samme hjørne hver dag - De skulle altid kommentere på det tøj jeg havde på, og det gjorde de selvfølgelig også i dag ''Flot trøje Laura'', hun sagde det på den mest snoppede måde, og med den mest ironske klang i hendes stemme.
Jeg gik hurtigt ind i klassen, og satte mig ved mit bord, jeg kunne mærke tårende begynde at trille ned af kinderne, men jeg nåede, at tøre den væk inden vores lærer kom ind.
''Sæt jer ned'' sagde hun surt, alle satte sig ned, og ind af døren kom den smukkeste dreng, hans brune øjen skinnede igennem. Jeg løftede hovedet, og kunne ikke tro mine egne øjne, det var selveste Justin Drew Bieber. Det var det sygeste øjeblik i mit liv.
''Vil i være søde, at byde vores nye dreng i klassen velkommen'',  ''Er der en som vil vise ham lidt rundt'' Fortsatte hun, alle rækkede deres hænder op, og mig, men det kunne man selvfølgelig ikke se.
''Laura, kan du ikke vise Justin lidt rundt'', det kom som et chok, ''Jo, selvfølgelig'', jeg kiggede hen på Justin, han smilede. Vi gik sammen ud af døren, og han startede med, at række hånden frem ''hej Laura, jeg hedder Justin'', han havde verdens dejligste stemme, jeg tog hans hånd, ''he.. he... hej Justin'' Svarede jeg, han grinte, ''Ikke vær genert, bare lad som om jeg ikke er kendt, jeg er en helt normal dreng'', jeg vidste jo også godt, at det sådan han ville have det, men det så svært.Jeg grinte, ''jeg skal nok tage mig sammen'' sagde jeg, jeg tog en dyb indånding, og vi gik så vidre.
vi gik lidt og snakkede om folk i klassen, og jeg fortalte hvordan jeg havde det, vi satte os ned på en bænk. ''Laura, selvom vi ikke kender hinanden, så vil jeg virkelig gerne hjælpe dig'' sagde han, jeg fik glas øjne, og tårende begyndte at trille ned af kinderne, ''Det er der aldrig nogen som har sagt til mig'' Svarede jeg, han tog armen om mig, ''Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det'', jeg kiggede ham dybt i øjnene, tog en dyb indåndning og spurgte mit ærme op, jeg vidste ham mine ar op af min arm, også alle de dybe sår, som jeg næsten lige havde lavet. ''Justin, du er den eneste der har holdt mig oppe med din musik, og din måde og være på, hvis du ikke havde været her, så kunne det være gået galt, jeg er din belieber, jeg tilhører dig'' Sagde jeg, han tog mig i hånden, sådan et fast greb. vi rejste os, og jeg gav Justin en kæmpe krammer.. Vi gik tilbage til klassen, og da vi trådte ind, var alle ved at pakke sammen, alle farede op for, at sige hej til justin, så jeg gik hen til min taske og pakkede sammen. Alle havde forladt klassen, også Justin.
Jeg kiggede ned af gangen, og så ham snakke med alle de andre piger, jeg havde intet håb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...