Destroyed. [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 10 maj 2013
  • Status: Færdig
16-årige Amy Johnson er en lalleglad idiot på lykkepiller. Hendes liv er perfekt efter hendes mening. Hånd i hånd med hendes elskede bedsteveninde Alison kunne hun ikke være mere lykkelig. Selvom hun ikke har det bedste forhold til hendes familie, mener hun bare, at det er dem der går glip af noget. Hendes humør er altid højt - altså bortset hvis en syg idiot kaster op på hendes skoletaske - og der skal meget til at gøre hende trist. Eller det troede hun ihvertfald. På den nye skole går 5 fremmede drenge. 5 drenge som alle ser op til - alle andre undtagen hende. Hun har bare lyst til at slå dem i hovedet, med en skovl over deres egotip og troen om de ejer hele skolen. Men fortsætter det sådan?

122Likes
120Kommentarer
12393Visninger
AA

10. 9

"Niall, du spiste næsten det hele!" brokkede jeg surt og lagde armene over kors. Han svarede bare med sit normale dejlige grin, hvilket fik mig automatisk til at smile. Lorte effekt han har på mig altså. 

"Så.." begyndte han og lænede sig tilbage i sofaen, mens han nikkede nysgerrigt på mig. "Var det sjovt idag? Hvad lavede i?" spurgte han og hentydede til mig og Harry. Han troede nok vi havde været sammen idag. 

En sjov idé om at fortælle ham vi har lavet alt muligt .. you know, gik igennem mit hoved, men så var der jo også sandheden, men alligevel kunne man vel også have lidt sjov - jeg er overtræt. 

"Vi fandt nogle randoms guys på gaden også havde vi gruppesex, ikke det store," mumlede jeg nærmest ligegyldigt og forsøgte at holde den alvorlige facade, selvom jeg var ved at bryde sammen af grin. 

Hans ansigtsudtryk forvanlede sig fuldstendig, mens han kiggede ned i sofaen og nikkede langsomt. Han troede på et det - haha! Sig mig, hvad tænker han dog om mig? Jeg ville aldrig gå med til sådan noget. Medmindre det var en trekant med Niall og Robert Pattinson, så var jeg sgu klar! 

"Det.. øh." startede han forsigtigt, men jeg afbrød ham med et stort højt grin. Han kiggede mærkeligt på mig, og troede sikkert jeg grinede over ham, eller et eller andet shit. "Niall, jeg brændte Harry af idag. Vi har ikke været sammen, rolig." 

"Så.. i var sammen efter skole.. Overhovedet?" spurgte han overrasket. 

"Hvordan sammen?" spurgte jeg og løftede det ene bryn.

"Altså, sammen, ikke sådan sammensammen," sagde han akavet og kløede sig i nakken. Endnu et grin undslap mine læber, hvilket også smittede ham lidt. 

"Hvorfor?" spurgte han og lagde sin hånd på armlænet ved siden af sig. Jeg trak på skulderne, "jeg faldt i snak med Liam, også glemte jeg det." 

"Med Liam?" spurgte han og løftede det ene bryn. Jeg nikkede bekræftede og betagtede hans øjenbryn er langsomt trak sig tættere og tættere på hinanden. "Hvad snakkede i om?" spurgte han. 

"Tja, ikke så meget." sagde jeg bare ligegyldigt og trak på skulderne. 

"Vel nok meget, siden du ikke nåede aftalen med Harry," sagde han og lagde hovedet lidt på skrå. "Det var ikke noget specielt Niall," sukkede jeg og gabte. 

"Er du træt?" spurgte han. Jeg lænede mig helt tilbage i sofaen og automatik tog søvnen over. Jeg mumlede noget som skulle være et ja, men det blev nok bare til noget mærkeligt mumlen. Uden at høre hans svar lod jeg øjnene glide i og faldt længere og længere væk. 

Nialls synsvinkel; 

At hun havde brændt Harry af, var virkelig overraskende. Louis havde også kommet over til mig og sagt Amy også havde afvist ham og nu også brændt ham af, så de ikke havde været sammen overhovedet efter skole. Og det kommer lidt bag på mig, da der aldrig er nogen overhovedet der har gjort det før.

Det betyder jo bare at Amy er anderledes, og ikke som alle andre piger - hvilket jeg også kan lide hende for. 

Jeg vil ikke sige jeg direkte er forelsket i hende, men der er bare et eller andet over hende. Noget specielt  noget unik - noget der får mig lyst til at være sammen med hende hele tiden. Ja selv så meget, at jeg ville snige mig ind i hendes hus for at sikre mig hende og Harry ikke sov sammen, fordi så ved man aldrig, hvad Harry kan finde på.

Og jeg er sgu lidt .. jeg troede fandme på historien om den der trekant, fordi det kunne godt ligne Harry - bare ikke at have sex med mænd, men hey, man ved sgu da aldrig hvad han kan finde på - men jeg havde heller ikke troet sådan noget om Amy, så jeg fik en helt lettet følelse, da hun sagde det bare var forsjov. 

Hun virker så uskyldig på en måde, men på en måde ikke. Hun er svær og finde ud af sommetider, men det er også bare noget jeg kan lide ved hende. 

Jeg har været ved at kysse hende og jeg ved ikke hvad der gik af mig på et det tidspunkt. Men tilgengæld afviste hun mig ikke på nogen slags måde, det var bare mig der rendte skrigene bort, da jeg hørte bilen i indkørslen. Jeg var ikke parrat til at møde hendes mor, så ville jeg gøre et godt indtryk, og det kunne jeg bare ikke lige der. 

Og hvad er det jeg siger? Hvorfor ville jeg ligefrem gøre et godt indtryk på hendes mor? Hvad sker der for det? Jeg har jo ikke ligefrem gjort et godt indtryk på Zayns mor fx. 

"Altså sammen, ikke sådan sammensammen," sagde jeg en smule akavet og kløede mig i nakken, bare for at bevæge mig på en måde. Et sødt grin undslap hendes læber, hvilket også smittede af på mig. "Hvorfor?" spurgte jeg så og lagde min hånd på armlænet ved siden af min. Don't no why.

Hun trak på skulderne, "jeg faldt i snak med Liam, også glemte jeg det." 

Liam? 

Hvorfor snakker de sammen? Liam bryder sig da ikke om hende! "Med Liam?" spurgte jeg overrasket og løftede det ene bryn. Hun nikkede bekræftende. Først Harry, og nu forhåbelig heller ikke Liam. Jeg kan da bare heller ikke have en pige for mig selv, uden at de drenge skal blandes ind i det. 

"Hvad snakkede i om?" 

"Tja, ikke så meget." sagde hun og trak på skulderne, hvilket fik mig lyst til at fnyse. "Vel nok meget, siden du ikke nåede aftalen med Harry," sagde jeg og måtte gøre meget ud af det, for ikke at hvæse. "Det var ikke noget specielt Niall," sukkede hun og gabte. 

"Er du træt?" spurgte jeg undrende og kunne ikke lade være med at smile lidt.. Hun lænede mig helt tilbage i sofaen. Hun mumlede et eller andet, men jeg gættede på det ville være et ja. Hendes øjenlåg gled i, inden jeg kunne nå at svare. "Amy?" spurgte jeg og kiggede undrende på hende.

En svag vejrtrækning lød fra hende, hvilket betød at hun sov. Jeg smilede som en idiot, men jeg sad der og betragtede hende sove. Hendes perfekte andsigt, hendes vidunderlige selvsikre hår. Hun har i alt bare perfekt. 

Hvad sker der med mig? Jeg lyder jo som en nyforelsket idiot man. 

Jeg er ikke forelsket i Amy. Det tror jeg ihvertfald ikke, men alligevel.. der er bare ét eller andet over hende. 

Oh Niall, hold nu bare kæft og indrøm det - du er jo helt væk i tøsen. 


c.._..z


Amys synsvinkel;

Jeg slog øjnene op, og et overrasket syn mødte mig. Ikke ligefrem det syn jeg vågner op til hver morgen. Jeg lå inde i stuen, hvor der faktisk var okay meget ryddet. Jeg skulle lige til at rejse mig op, da nogle arme omkring min mave forhindrede mig i det. 

Mor..? 

Jeg vendte mig forsigtigt om, så jeg lå front med personen, men til min overraskelse var det ikke mor. Men Niall. Han trak vejret dybt, mens han klemmede mig ind til sig, hvilket bare fik mig til at smile som en idiot. 

Også røg alle minderne en efter en ind i mit hoved igen. Hvordan han havde sneget sig ind i mit hus, for at sikre sig at mig og Harry ikke længere var sammen, vores ok akavede snak og mig der bare pludselig var faldet i søvn, fordi jeg var så træt. Nu er jeg helt udhvilet og klar til at danse polka! 

Det sker så ikke, men det lød da godt.

Men hvor er det her egentlig akavet, og det undre mig lidt Niall rent faktisk blev her, da jeg bare faldt i søvn, og han faktisk lagde et tæppe over mig og ville sove sammen med MIG. wauw. 

Også vidste jeg slet ikke, man lå så godt på sofaen man. Det var da helt utroligt, jeg sov faktisk bedre end i min seng. Men jeg ved ikke om det har noget med Niall at gøre. Det har det sikkert, hæhæ. 

Jeg vried mig forsigtigt mig ud fra Nialls faste greb, men det var faktisk okay svært, fordi han holdte mig virkelig stærkt ind til sig, som om jeg ville forsvinde eller sådan noget, men det var faktisk ret sødt når det kom til stykket. Pludselig rykkede han lidt på sig og hans greb om mig blev strammere. 

"Niall!" sagde jeg forpustet, da han faktisk var ved at få mig til at miste alt luften, eller noget. Med et slog han øjnene op, og da han så mig rejste han sig op. Ja, rejste sig op i sofaen. 

"Oh Amy," sagde han og havde sin mund formet som et o. "Det er jeg ked af!" sagde han og kiggede ned på hans fødder, hvor han faktisk stadig havde sko på. 

"Hvad er der at være ked af?" spurgte jeg forvirret og satte mig op, "behøver ikke at spørge om du er sulten," sagde jeg og hurtigt smuttede jeg ud i køkkenet. Det var faktisk okay ret meget akavet, og jeg var sulten.

Men alligevel kunne jeg ikke tørre smilet af mine læber. 

Jeg åbnede køleskabet og smækkede det hurtig i igen, da der ikke var noget overhovedet at spise. Ikke noget som helst. Typisk altså. "Niall!" råbte jeg og stirrede hen mod døren til stuen, som han langsomt kom til syne i. "Ja?" spurgte han hæst og hostede bagefter. 

"Ved du hvad klokken er?" 

"Amy, der er et ur lige der." sukkede han og pegede hen på væggen, hvor der hang et stort ur. Jeg åbnede munden og skulle til at sige noget, mens jeg kunne mærke blodet stige til hovedet. "Oh," var det eneste jeg kunne få ud. Akavet. 

Klokken var halv elleve, mon ikke bager- 

"NIALL FORHELVEDE, VI KOMMER FORSENT I SKOLE!" skreg jeg højt, hvilket gik en del bag på ham, fordi han sprang nogle meter op i luften af forskrækkelse, hvilket bare grinede af. "Er det torsdag?" spurgte han undrende. 

"Ja, igår var det onsdag, så det er torsdag idag." sagde jeg. 

"Så er det ligemeget, har lorte fag om torsdagen såå." grinede han. Jeg nikkede langsomt, jeg har pjækket før og nu da jeg også har underholding for en 25øre så går det nok. "Nå, jeg smutter ned til bageren, fordi vi intet har her. Du kan bare.. blive." sagde jeg langsomt og kiggede ned i jorden. 

Han nikkede langsomt og gik så tættere på mig. Panitisk kiggede jeg rundt i hele rummet og fik øje på en mariehøne som sad på vinduet ud til vejen. "SE!" råbte jeg og pegede hen på den, hvilket fik ham til at stoppe med at gå hen til mig og kiggede undrede hen på vinduet. Jeg åndede lettet op og smuttede så ud i gangen. "Tilbage om 15 min," råbte jeg inden jeg forsvandt ud af døren.

Jeg ved ikke hvad der gik af mig lige før, men tanken om han ville tage emnet op, hvori vi havde sovet sådan i nat, og han ville fortælle mig hvor stor fejltagelse det var og vi bare skulle glemme det, orkede jeg ikke. Fordi jeg kunne godt lide det. Jeg kunne godt lide vi sov sammen på den måde. 

Jeg følte mig godt tilpas og tryg. 

Oh gud, jeg er helt væk i den dreng. 

Luften var overraskende varm, eller vinden var ret varm, hvilket jo var dejligt, så kunne jeg endelig gå i tshirt, eller det vil jeg gerne - men tror nok jeg må vente lidt tid endnu, fordi jeg frøs allerede nu.

Jeg maaaaaaangler sommer. 

Nialls synsvinkel; 

Stemningen var.. akavet og det hadede jeg. Jeg kunne godt lide at have hende ved mig i nat. Jeg følte mig på en sov måde tilpas og lykkelig. Men mon ikke hun synes det var ret mærkeligt, at jeg blev og sov hos hende. Og vi rent faktisk sov i ske. 

Men dagen efter der om aftenen, kunne jeg ikke få mig til at gå - bogstavelig talt, fordi jeg er faktisk gået herhen, don't ask why. Jeg orkede det ikke, også kunne jeg heller ikke forlade hende. Derfor tog jeg chancen og sov med hende, hvilket jeg aldrig skulle havde gjort.

Jeg begyndte at gå tættere på hende i køkkenet, men der pegede hun bare hen på en fucking mariehøne og smuttede. Hun er sikkert.. vred eller noget. Bare hun ikke tror jeg har gjort noget, fordi det har jeg virkelig ikke. Sådan en person er jeg ikke. 

Jeg havde siddet og ventet i omkring 3 minutter, og allerede der begyndte jeg at savne hende. Jeg har aldrig følt sådan noget her før, og det er nye følelser der opstår, men jeg kan godt lide det, og vil gerne vænne mig til det. Men da hun ikke ser mig som andet end en ven, så kan vi ikke være andet end bare det. 

Bare jeg er sammen med hende, så er jeg glad. 

Og hvis jeg så kom sammen med hende, så var jeg 100% ude af kliken i skolen. Både fordi vi har aftalt, jeg var fuld der, at ingen af os måtte være i faste forhold og hvis man skulle være sammen med en pige, så højest en uge også skal man droppe hende.

Og så dum jeg var, sagde jeg ja. Jeg er da også bare så dum i hovedet altså. 

Og, hvis jeg kom sammen med hende, så ville Harry sikkert smide mig ud - fordi jeg tror godt han er vild med hende, på en eller anden måde, selvom jeg dog har en bagtanke om han bare vil bruge hende, hvilket jeg IKKE kan tillade! Ingen skal misbruge hende, ingen. 

Jeg trak min mobil op af min lomme og til mine overraskelser havde jeg fået en masse ubesvarede opkald fra.. Harry. Og én fra Louis, men det var sikkert ikke noget vildt. 

Han havde også sendt nogle beskeder, eller to beskeder. 

Hvor er du? Mig og Louis var henne ved dig, men du var ikke hjemme? 

Du er forhåbelig ikke i byen uden os, eller vanker der skideballer Nialler. 


Jeg sukkede og trykke på homeknappen på min iPhone uden at svare. Beskederne var sendt igår, så det nyttede vidst heller ikke, at svare tilbage nu. 

I det jeg lagde min telefon på sofabordet bankede det på døren. Tanken om det måske var Amy, der af en eller anden mærkelig grund fik mig til at farre ud i gangen med et enormt smil på læberne, jeg trak håndtaget ned, men blev så skuffet af synet. 

"H-Harry?" spurgte jeg overrasket og kiggede hurtigt ned i jorden. 

Pis, fucking, lort. 

Han løftede begge øjenbryn og kiggede på mig. "Niall. Det forklarer jo det hele." mumlede han. 

"Hvad?" spurgte jeg forvirret. Min stemme lød overraskende svag, men det var den tid, når Harry var sur. Man ved aldrig hvad den dreng kan finde på - og et eller andet sted er jeg faktisk ret bange for ham. 

Og hvad laver han egentlig her? 

"Hun brændte mig af, for at være sammen med dig!" sagde han vredt og kneb øjnene sammen. Jeg åbnede munden for at sige et eller andet, men jeg var mundlam. Vidste ikke hvad jeg skulle sige, og bange for hvis jeg sagde noget forkert endte jeg på jorden med en ødelagt overlæbe eller sådan noget. 

Han hævede sin ene hånd, hvilket fik mig til at kiggede usikkert ned i jorden. Jeg ved hvad der sker nu, og forhelvede da også. Han har gjort det en gang før. "Harry?" lød det pludselig fra den søde stemme bag ham. Hurtigt sænkede han armen og kiggede vredt på mig, "det her er ikke ovre," sagde han lavt og vendte sig om mod Amy, som stod og kiggede undrende på ham.

Jeg stod bare der helt mundlam, med nok verdens bangeste udtryk nogensinde. Desuden så var jeg også på kanten til at græde. Jeg har alt for stærke følelser og Harry ved præcis hvordan han kan stikke en kniv igennem min selvsikkerhed. 

"Hvad laver du her?" spurgte hun overrasket og lagde hovedet lidt på skrå - hvilket hun tit gjorde, og det var faktisk ret sødt. 

"Ikke noget," sagde han hurtigt og gik ned til hende. Jeg kunne se hvor meget han pressede sine knytnæver sammen, da han nok stadig var utrolig vred. "Ked af du glemte vores aftale babe," sagde han og trådte et skridt tættere på hende. Langsomt trådte hun et tilbage, hvilket havde lyst til at juble over. 

"Tja," sagde hun bare og trak på skulderne. 

"Men jeg håber vi kan ses på et andet tidspunkt babe," sagde han så og trådte hurtigt et skridt tættere på hende og træk hende ind til et hårdt kram, hvilket nok kom lidt bag på hende. Han lagde hovedet på hendes skulder, så han kunne se mig, og sendte mig et koldt blik. 

Han trak sig ud og kyssede hende kort på kinden, før han gik hen til sin bil, satte sig ind og kørte sin vej, og der kunne jeg endelig ånde lettet op. Han var væk, indtil videre. 

"Hvad lavede han her?" spurgte hun og gik op af trappen. "Ikke noget," mumlede jeg bare og gjorde plads til hun kunne komme ind af døren. 

Han havde skræmt mig.. Det havde han virkelig. Men det værste ved det hele er, at det her sikkert bare er begyndelsen. 


 

c.._..z


AAAAAAAAAAAAHH! :(
Jeg havde utrolig svært ved at skrive det her kapitel, eller ihvertfald slutningen, fordi Harry skulle være så led, og jeg kan godt lide Hazza, og det gør helt ondt på mig, at han skal være så ond i den her historie. Men ja.. sådan er det bare :D 
Men .. jeg han ligeså godt afsløre det nu: Det med Harry bliver meget, meget værrer!  x

21 likes for et nyt kapitel! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...