Destroyed. [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 10 maj 2013
  • Status: Færdig
16-årige Amy Johnson er en lalleglad idiot på lykkepiller. Hendes liv er perfekt efter hendes mening. Hånd i hånd med hendes elskede bedsteveninde Alison kunne hun ikke være mere lykkelig. Selvom hun ikke har det bedste forhold til hendes familie, mener hun bare, at det er dem der går glip af noget. Hendes humør er altid højt - altså bortset hvis en syg idiot kaster op på hendes skoletaske - og der skal meget til at gøre hende trist. Eller det troede hun ihvertfald. På den nye skole går 5 fremmede drenge. 5 drenge som alle ser op til - alle andre undtagen hende. Hun har bare lyst til at slå dem i hovedet, med en skovl over deres egotip og troen om de ejer hele skolen. Men fortsætter det sådan?

122Likes
120Kommentarer
12402Visninger
AA

9. 8

Jeg sneglede mig bogstaveligtalt videre, da jeg havde begravet mit hoved fuldstendig i min telefon, hvor jeg læste de nyeste tweets, fra dem jeg fulgte på Twitter. Jeg ved godt jeg er fuldstendig mainstream, men jeg elsker Twitter. Så kan jeg følge med i hvad Demi går og laver fortiden. 

Demi Lovato, hvis du skulle være i tvivl. Jeg elsker hende bogstaveligtalt, hun er så special, det er helt sindssyg. Hvis du ikke har hørt nogle af hendes sange, så er du godt nok unormal, så gå ind og hør dem. Nu. 

Men ja, fordi jeg ikke er den bedste til at multitaske, så skulle jeg gå rimlig langsomt hen til udgangen, hvis jeg også skulle læse imens. Heldigvis kan jeg godt gå og tykke på tyggegummi sammentiedig, fordi .. ja, så dum er jeg ikke. Doh.

Men .. på Twitter ikke? Der har jeg faktisk 36 følgere, så jeg føler mig altså OK meget sej altså. Selvom jeg følger omkring 500 andre personer, så.. ja. Whatever, når jeg bliver kendt har jeg min overdrevede seje twitterbruger, som så før 200.000.0000 følgere man! Just wait! 

Da jeg havde læst Demis sidste tweet, var jeg også nået ned til udgangen, hurtigt fiskede jeg mine høretelefoner op af lommen og satte dem i. Jeg tændte for Fix A Heart af Demi, fordi den er overdrevet godt. Jeg skruede så højt op som muligt, selvom det er lort for hørelsen, så er det sgu ligemeget. Jeg kan ikke holde ud, når musikken ikke er høj, altså. 

Jeg åbnede døren til udgangen, eller det troede jeg, indtil jeg opdagede den ikke gik op. Panisk begyndte jeg at sparke til den og alt muligt. Det kunne ikke passe! Jeg må ikke være lukket inde på en fucking skole, et må bare ikke ske man! Oh my gard, fuck mit liv altså. 

Så tager jeg da bare noget mad fra kantinen, fordi jeg er faktisk sulten. 

Jeg snurede rundt engang og satte kurs ned af gangen, eller det havde jeg tænkt mig, indtil jeg opdagede jeg gik ind i en hård klods, bedre kendt som Liam. Jeg trådte uskyldigt et skridt tilbage og sagde et eller andet til ham, som jeg ikke selv kunne høre, men mon ikke jeg sagde det ret højt. 

Han løftede det ene bryn, mens hans læber bevægede sig. "Hvad er det du siger?" spurgte jeg så højt, at jeg selv kunne høre det. Han gjorde tegn til jeg skulle tage mine høretelefoner ud af mine øre, hvilket jeg hurtigt gjorde, mens blodet steg til hovedet. Pinligt. 

"Hvad skal du?" spurgte han forvirret. Jeg pegede ned af gangen og han fulgte fingeren og kiggede bare håbløst ned af gangen. "Jeg skal ned i kantinen." forklarede jeg og havde lyst til at smække ham en i hovedet, fordi det var jo klart at jeg pegede ned af gangen, fordi jeg skulle ned til kantinen. Doh dumpap. 

"Hvorfor? Den er jo lukket," spurgte han forvirret. Damn, den dreng var sgu forvirret! 

"Fordi vi er låst inde på den her fucking skole, og jeg er sulten." 

"Låst inde?" spurgte han pludselig overrasket og kiggede på døren. Jeg nikkede hurtigt og sukkede. Hvad nu hvis de intet mad har tilbage dernede? 

"Er du sikker?" spurgte han langsomt og gik forbi mig, så han kunne komme hen til døren. Jeg kiggede bare på ham, stå og overglo på håndtaget, før han langsomt trak ned i det. 

Hvorfor fanden kan han få døren op, når jeg ikke kan? 

Han åbnede døren på hvid gab, mens han kiggede hen på mig med et drillenede blik. "Du siger ikke noget," mumlede jeg irriteret og løftede min pegefinger, så han forstod alvoren. Han grinede bare blot og holdte døren for mig, så jeg kunne komme ud. 

Og det skal lige siges jeg har lagt de bøger ind i mit skab, som jeg gik med. Jeg var bare så hurtig ninja, at i slet ikke nåede at se det. Darh, ellers glemte jeg bare at skrive det, tsh. 

Jeg sendte ham et taknemmeligt smil og gik ud af døren, hvor den dejlige friske luft omslugte mig, men jeg havde bare lyst til at brække mig på den. Hvorfor lugter her af kolort? 

Det må være Liam, ha-ha-ha.

"Skal du have et lift?" spurgte han og lavede et nik hen til en sort bil, også den eneste, der holdt på parkeringspladsen. Jeg kiggede på ham med et løftet øjenbryn, hvor kom alt den venlighed pludselig fra? "Jo tak," sagde jeg kort og begyndte at gå hen med bilen, hvor han fulgte med. 

"Hvor kommer alt venligheden pludselig fra?" tvang jeg mig selv til at spørge, før jeg smækkede bilendøren hårdt i. Måske lidt for hårdt. Fordi Liam sendte mig et strengt blik, før han trak på skulderne. "Hold op!" udbrød jeg, "du må have en eller anden grund." 

"Du bliver interessant. Jeg gad godt lære dig bedre at kende," sagde han nærmest ligegyldigt og tændte bilen. Jeg løftede det ene bryn og kiggede bare ligeud. Akavet, på en eller anden måde. 

"Så.. fortæl mig om dig selv," sagde han og bakkede ud.

"Jeg hader lugten af kolort." sagde jeg hurtigt og lænede mig tilbage i sædet. Pludselig stoppede bilen op, selvom han kun var halvt igang med at pakke ud, han satte sig på siden og kiggede på mig med det mest mærkeligste blik jeg nogensinde havde set. "Hvad?" spurgte jeg forvirret. 

"Seriøst. Er det dét eneste du kan komme i tanke om?" spurgte han og sendte mig et svagt smil, mens han lagde hovedet lidt på skrå. 

Først der lagde jeg mærke til, hvor utrolig smukke øjne han egentlig har. 

Jeg trak på skulderne og kløede mig akavet på kinden, ikke fordi det kløede eller noget, men det fik jeg bare lyst til. 

Han grinede fjoget og begyndte så at bakke ud igen. "Så, hvor bor du?" spurgte han uden at fjerne blikket fra forruden. Jeg fortalte min overdrevet seje adresse, selvom jeg på en måde fortrød det bagefter. Don't ask why.

Hey.

Heeeeeey.

Hvordan..?

Kan i huske dengang Niall pludselig dukkede op i mit hus? 

Ja?

Hvor fuck havde han lige fået min adresse fra? Jeg har da overhovedet ikke fortalt ham den.. Har jeg? Nej, det ville jeg havde kunnet huske? 

Omg. Slakter han mig eller sådan noget? Skræmmende man.. 

Det.. må jeg lige spørge ham om. 

"Hvad tænker du på?" spurgte Liam interesseret og sendte mig et undrenede blik. "Ikke noget," sagde jeg hurtigt - lidt for hurtigt. 

"Hvad så?" sukkede han. 

Busted. 

"Tænker bare på hvordan Niall ved hvor jeg bor, du behøver ikke spørge ind til det. Det er ligemeget." sagde jeg lavt og lænede mit hoved op af forruden, eller.. vinduet.. ja. vinduet. 

"Det ved alle sgu da," grinede han og bremsede op. Heldigvis var jeg ikke så dum i ansigtet som ved Niall, så jeg tjekkede om vi ikke bare holdte i et lyskryds, og det gjorde vi. Men jeg var nok hjemme om 30 sekundter.

"Vent... hvad?" spurgte jeg forvirret og kiggede overrasket på ham. Sig mig, hvilken fucking lama har fortalt alle hvor jeg bor? 

"Du er ikke ligefrem ukendt på skolen Amy." svarede han bare kort og bremsede endnu engang op, dog foran mit hus. Jeg orkede ikke at grave længere i det, da min mave langsomt begyndte at rumle, og hvis jeg ikke fik noget mad snart, så døde jeg seriøst. 

De burgere fra mcD er overhovedet ikke nok, altså. 

"Tak.. tak for turen Liam." sagde jeg akavet og sendte ham et taknemmeligt smil. "Sku' det være en anden gang Amy," sagde han og lagde en hånd på min skulder, hvilket kom en del bag på mig - men det er der mange ting der har gjort idag. "Pas nu på Harry, ikke? Han kan virk-" 

"Jaja, jeg skal nok passe på, du behøver ikke være bekymret Limse, jeg har styr på mit shit." sagde jeg hurtigt og hoppede ud af bilen. Han grinede svagt, "se nu og kom ind. Det kommer nok til at regne om lidt." sagde han og mærkeligt tog nogle solbriller på, som han åbenbart lige havde. 

Jeg nikkede langsomt, "ok daddy. Vi ses, og tak igen!" hurtigt smækkede jeg bildøren i, da jeg kunne mærke hvordan nogle dråber ramte mit hovedbund. Jeg vinkede kort til ham, før jeg elegant hoppede op af trapperne til huset og låste døren op. 

Den sædvanlige duft gik mig i møde og jeg smilede helt automatisk. Jeg sparkede mine sko af, smed min jakke på gulvet og farrede ud i køkkenet, ja, hvorfor jeg pludselig skulle herud og bestille, når min mobil var i lommen, ved jeg ikke, men ja.Whatever iiiikkeeeeee? 

Nå.. hvad laver i så folkens? 

TAHAHHAHA, det kan i ikke svare på! 

.. Sjovt..

No forever alone. 

Jeg fiskede min telefon op, ringede og bestilte en pizza som gerne skulle være her i løbet af 10 minutter hvilket jeg var overdrevet lykkelig over. Jeg havde fundet en 2 liters coca cola frem og sat den ind i stuen. En film havde jeg også sat på, PS. i love you, også var jeg bare klar til at.. ja. 

More mig, helt alene.

Snøft.

Jeg havde faktisk lidt dårlig samvittighed over jeg sendte en eller anden mand/dame ud i den her kulde, for at leve min pizza. Det styrtede virkelig ned, det var sindsyg. Mon vi får oversvømmelse? 

Gard, håber da ikke. Selvom det kunne være fedt, så skulle vi svømme til skole - tahahaha. 

Jeg smed mig ned i sofaen og låste min telefon op, hvor displayskærmen var som altid blank, hvilket betød ingen havde tagget mig på facebook, tweet mig, send mig en snapchat eller skrevet til mig. Jeg var upoplær når det gælder sådan noget, men fuckz that, det er dem der går glip af nogetttt.

Desuden så er det også kun min mor, Alison også nogle randomme guys der har mit nummer. Fordi engang havde jeg en hel masse venner og numre og sådan noget shit, men så kom jeg self. til at gendanne min fucking telefon, så jeg ingen numre havde tilbage. Ja fucking snøft igors.

Jeg sprang op fra sofaen, da jeg hørte døren bankede. Hvorfor brugt idioten ikke dørklokken? Hvad nu hvis jeg ikke havde hørt han havde banket? Nej, det ville være ondt hvis jeg lod ham banke længere, fordi det regnede jo ligesom ret ok meget, og jeg er ikke en ond person.

Det ved i jo.

(MUWHAHAHHA) nej

Jeg tøffede ud i gangen, hvor jeg tændte lyset og rev døren op. Jeg klaskede pengene på mandens bryst og tog imod pizzaen og derefter smække døren i hovedet på ham. Ja undskyld, men jeg er motherfuckerfucking sulten at jeg dør, undskyld mig, men helt ærligt. 

Jublede og skrigene - ja faktisk - løb jeg ind i stuen og lagde pizzaen på sofabordet. NU SKAL DER SGU ÆDES! 


c.._..z
 

Jeg orker ikke. Men det bliver jeg nød til, skole imorgen og desuden så er jeg sindssyg træt. Jeg kan faaalde om af søvn, så træt er jeg. Det har været en lang dag, selvom klokken kun er 8, men jeg har da set omkring 4 film og bestilt 2 pizzaer mere - oh yeah, jeg lever livet. 

My mutti kommer ikke hjem, derfor orker jeg ikke at rydde op. Stuen ligner virkelig .. wow. En pizzapakke lå åben på sofabordet, én anden lå på gulvet og en hang oppe i lampen. Tja, jeg har holdt party. Desuden så ligger det tæppe jeg har lagt med også kludret på sofaen. Jeg er 100% sikker på så snart jeg ser det imorgen rydder jeg det op, men jeg orker det bare ikke lige nu. 

Jeg skal bare i seng, lalalalalala. 

Jeg er for træt til at synge, for træt til at tænke, men ikke for træt til at spise, og jeg er faktisk stadig ret sulten. Man KAN ikke sove på tom mave, så har man bare en fucking stor mavepine dagen efter, det er noget værre.. nej, bare nej. 

Jeg tøffede - det gør man altså helt automatisk i de har andesutsko her - ud i køkkenet, hvor jeg rev køleskabet op og søgte hver eneste ting vi havde derinde. Kender i ikke dét, når der er en hel masse muligheder, men intet man gider at spise? Oh gud - that's a point of me. 

Jeg fik øje på en gammel lagkage, men den var klam, så den gad jeg ikke at have. Der var noget gammel pastasalat, som jeg rev ud. Det var sgu ikke tit vi havde pastasalat i køleskabet, så det skal da bare spises med det samme. Jeg smækkede køleskabens låge i og ivrigt rev jeg låget af skålen. 

Jeg er stadig sulten. 

Mad, mad, mad, mad, mad. 

Burde få mig en t-shirt hvor der stod 'i love mad' 

omg ja.

God idé Amy, skriv det ned. 

Nu mangler jeg bare en gaffel. Hvor gemmer der gafler henne? Jeg åbnede den første skuffe, og så overdrevet nice som jeg nu er, så var det også den rigtige, der var bestik deri - high five to moi! 

Jeg er kl-

Shit.

Hørte i også det?! 

Omg omg omg.

Nej, i hørte det nok ikke - men det lød fandme som om nogle gik ude på gangen. 

Det kan jo være min mor, men hun skrev jo at hun ikke kom hjem, så hvad fuck? Hvis det er bussemanden, så dør jeg seriøst. 

Kuldegysninger rejste sig langsomt på mine arme, og jeg kunne mærke hvordan det løb ned af min ryg, og hvordan mine hænder begyndte at ryste. 

Bare det ikke er en morder, jeg kan ikke dø på tom mave forhelvede. 

Ej okay, bare i  det hele taget vil jeg ikke dø.

Jeg har jo ingengang reddet på en enhjørning endnu, derfor kan jeg ikke dø endnu - jeg SKAL ride på en fucking enhjørning før jeg dør, det skal jeg bare.   

Jeg er nuttet, ikke? 

Oh fuck, koncentrer dig nu forhelvede Amy. Der går en eller anden fucking mand ude i din fucking gang - hvorfor har jeg ikke låst døren? Okay, hvad gør man? Somebody, help me forsatan! 

Okay keep calm Amy, det er sikkert bare vinden .. 

Hvornår fuck er vinden begyndt at kunne gå? Forhelvede da også. 

Amen..

Nej.

Jeg kan ikke bare stå her, jeg må gøre et eller andet. Men hvad? Ringe efter politiet? 

I'm klog, i know.

Mit blik flakkede rundt i køkkenet - oh yeah perfekt, min mobil ligger inde i stuen. Så lydløst som muligt smækkede jeg mig en i panden, hvor er jeg dog dum. Tænk dig om Amy. 

Ja, men hvordan kunne jeg vide der ligepludselig kommer en eller anden fucking klam fucking mand ind i mit hus? Det er jo ikke det der ligefr- 

"Amy?"

Jeg sprang hundredeoghalvfems meter op i luften og udbrød et højt skrig. "Gå din fucking gri-" 

Oh.. Han var jo ikke grim. 

Men hvad fuck alt i helvede laver han her?! 

"Niall din fucking idiot, du skæmte fucking livet af mig! Har du hørt om en dørklokke?" vrissede jeg højt og spjættede med armene. Han kiggede ned i jorden og først der bemærkede jeg at han var drivvåd - underligt nok, når det regner ret meget udenfor, stadig. 

"Wow, hvad.. nå, hvad laver du her?" spurgte jeg og vendte mig rundt til min pastasalat som stod og ventede utålmodigt på mig. 

Fucking Niall, der skræmmer livet af en, får en til at putte sæbe i øjnene og er grunden til manglende søvn. Amen den .. asdfghjklælkjhgf da også. Jeg slår ham snart ned, han burde virkelig tænke sig om. Man kan sgu da ikke bare komme snigende ind i andres huse? Er han fuldstendig sindssyg?! 

"Jeg ville bare.. sikre mig.. at.." begyndte han og forholdt sit blik mod jorden, mens han kløede sig akavet i håret. "Jeg ville bare lige se.. Om d-du og Harry stadig var sammen." 

Jeg løftede det ene bryn, "var det derfor du ikke ringede på?" 

"Ja.. så ville Harry blive sindssyg. Me-" 

"Hvorfor ville du sikre dig, at vi ikke længere var sammen?" spurgte jeg overrasket og alligevel smilte jeg - hvorfor gjorde jeg det? Darh, mærkeligt. 

"Det øh.." han trak på skulderne og kiggede så op og mødte mit blik. 

"Fordi du ikke ville have vi skulle sove sammen, eller hvad?" spurgte jeg og lagde lidt hovedet på skrå. Et eller andet sted var det faktisk ret sødt, men også .. mærkeligt. 

"Du har slet ingen idé om hvad Harry kan find-" 

Jeg afbrød ham med et stort gigantisk suk, "det VED jeg godt!" 

Hans gik tættere på og stillede sig ved siden af mig. "Er det pastasalat?" spurgte han og nærmest stod og studerede det. Jeg nikkede langsomt, "du behøver slet ikke at spørge, jeg kan regne ud, du gerne vil spise med." 

Et grin undslap hans læber, mens han nikkede ivrigt. 

 


c.._..z

HEJ FOLKENS, se hvad jeg har fundet ud af! 
Jeg kan finde ud af at sætte billeder ind i ens kapitlet her - ikke kald mig langsom, men har først fundet ud af det nu, altså. 
Så derfor. 
Fandt jeg et billede på google af det rækkehus Amy bor i:


 


ER DET IKKE BARE FLOT? omg altså.

OGOGOOGOG, 
så må i hjertes - ja ligefrem sådan et fint ord - tjekke min veninde (Filippa)'s movella ud, som hedder "Forgive Me?" du kan finde den indenunder mine movellaer, fordi jeg ligesom hjælper hende lidt med den, fordi jeg bare er sød

LIKE FORSATAN OG I FÅR EN LAGKAGE, eller noget

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...