Destroyed. [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 10 maj 2013
  • Status: Færdig
16-årige Amy Johnson er en lalleglad idiot på lykkepiller. Hendes liv er perfekt efter hendes mening. Hånd i hånd med hendes elskede bedsteveninde Alison kunne hun ikke være mere lykkelig. Selvom hun ikke har det bedste forhold til hendes familie, mener hun bare, at det er dem der går glip af noget. Hendes humør er altid højt - altså bortset hvis en syg idiot kaster op på hendes skoletaske - og der skal meget til at gøre hende trist. Eller det troede hun ihvertfald. På den nye skole går 5 fremmede drenge. 5 drenge som alle ser op til - alle andre undtagen hende. Hun har bare lyst til at slå dem i hovedet, med en skovl over deres egotip og troen om de ejer hele skolen. Men fortsætter det sådan?

122Likes
120Kommentarer
12688Visninger
AA

20. 19

Amys synsvinkel;























Liams synsvinkel;

Han var sindssyg. Drengen har ingen idé om hvad fanden han har gjort. Det var som om mit blod frøs til is og alt indeni mig bare.. blev tomt. Jeg vidste ikke hvad fuck jeg skulle gøre, jeg havde allermest bare lyst til at gå hen og skubbe Harry i vandet. 

Og det værste - eller det andet værste - var at han bare stod og smilede. Han var ligefrem stolt af at se os sådan. "Du er fucking sindssyg!" råbte jeg med en grædefærdig stemme og faldt sammen ned på jorden. Jeg rystede, tårrende trillende ned af mine kinder. Hun er væk.

Væk forevigt. 



























Amys synsvinkel; 

OH MYY GAAAAARD JEG LEVER! 

Jeg er bare en hemmelig fisk, derfor kan jeg ligesom trække vejret under vandet og ikke er død endnu. Okay? Uha, det vidste i ikke! 

Ej okay, jeg ved ikke om Harry har tænkt det hele igennem med at smide en pige som kan svømme i vandet? Og ja, derfor er han sådan lidt dum helt ærligt. Omg, jeg bliver kastet i en sø!? Jeg har gået til svømning i fucking 6 år. Bitch. 

Han ville dræbe mig. 

Det er så bare det værste. 

Men nu tænker du nok; Du er sgu da bevistløs, something?! 

Haha, ingen skal sige Amy Johnson ikke er praktisk. Fordi at lade som om man blev bevistløs resulterede i at man så vil blive løftet, og så behøvede jeg ikke at løbe. Get it? Klogt ikke? 

Og hvem fanden er ham er.. Dexter, eller hvad fanden han hed. Ham som Liam vidst havde skubbet i søen eller sådan noget shit. Det er sgu da pænt skræmmende at Liam også ligefrem har dræbt en person. Jeg troede kun det var Harry som kunne finde på sådan noget. Den dreng er sindssyg, og i kan ikke andet end at give mig ret. 

Men det var måske en god idé at komme op til overfladen igen, ellers bliver de sgu nok lidt bekymrede. Noget siger mig, de tror jeg er død - så de bliver nok lidt overrasket når der kommer en zombie op fra søen. Oh yeah. Bogstaveligt talt zombie, fordi det her fucking vand i den her ækle sø er fucking grønt og muggent - kan vand godt blive muggent? - hviilket ikke er sååå pænt med lyserød hår. Så må vi jo se, hvad de siger til det.

Og desuden så løber jeg også snart tør for ilt, så det må være en god idé at komme op. 

Jeg bevægede mine ben i forskelig takt strakt frem og tilbage, så jeg begyndte at svømme op af. Mit underliv skreg stadig, hvilket bare var så fucking træls. Tænk drengen der har prøvet af druknet mig har taget min mødom. Er det ikke bare en smule klamt? 

Han er klam, uden tvivl. 

Da jeg endelig kunne se, eller faktisk ikke, fordi jeg ingenting kunne se, og tør ikke at åbne øjnene nede i det her lokum, så kunne jeg ligesom mærke at jeg kom tættere på overfladen, da én pludselig havde råbt et eller andet. Jeg sparkede mig den sidste vej op til overfladen og det første jeg gjorde var at trække vejret igen. 

Jeg havde vidst holdt det i alt for lang tid og det har bare resulteret at den nu har meget svært ved at finde sin normale tempo igen.

Der lød flere gispe omkring mig, hvilket egentlig bare fik mig til at grine svagt. "A-a-amy?" lød det fra Liam, som stod og gloede på mig med åben mund og tåre i øjnene. Aw, havde han grædt? Awwwwwww! 

"Nej, det er et æsel." sagde jeg og begyndte at svømme ind mod breden, altså den side hvor Louis og Liam stod på, da jeg overhovedet ikke havde lyst til at komme hen til Harry. Hvis jeg skulle, så ville jeg også havde skubbet ham i. Idiot. 

"Du-d-dudu lever!" lød det fra Louis som pludselig begyndte at hoppe rundt som en sindssyg og klappede gigantisk i hænderne. Liam kom hen til mig og hjalp mig op, men istedet for at hjælpe mig helt op, bar han mig egentlig op, så jeg endnu i hans greb. Han knugede mig ind til ham, så jeg fik noget af hans dejlige varme kropsvarme. Lorte kolde sø. 

"H-h-v-ordan?" spurgte Liam og trak sig lidt ud, så han så mig i øjnene. "Jeg kan svømme, darh." sagde jeg bare og klaskede han i baghovedet. Han ømmede sig lidt og kiggede mig så over skulderen. "Han er væk." lød det fra ham, hvilket fik mig til at vende forvirret om. Han havde ret. Harry havde flygtet. Svans. 

"OMG JEG ER SÅ GLAD FOR DU ER I LIVE, DU VED IKKE HVOR FUCKING UROLIGE VI HAR VÆRET FOR DIG, OMG!" skreg Louis pludselig og rev mig væk fra Liam, jeg blev trukket hårdt over til ham, faktisk så hårdt at vi næsten var ved at vælte. Jeg grinede bare over det. 

Jeg er også glad for at leve. 

"Den dreng er sindssyg," mumlede Liam ved siden af os. Jeg nikkede mig enig og efter noget tid gjorde Louis det også. Harry var sindssyg, ingen tvivl. Alligevel har jeg ikke lyst til at fortælle dem, at han direkte har voldtaget mig, fordi.. det ville bare være akavet - kan i følge mig? 

'Harry voldtog mig faktisk ligefør.' nej vel?

"Men lad os se at komme hjemad." lød det fra Louis, "Vil du gerne helt hjem?" Jeg nikkede hurtigt, "hjem og i bad." mumlede jeg, hvilket fik dem til at grine. Jeg måtte sikkert også ligne jeg-ved-ikke-hvad. 


c.._..z


Jeg udbrød et højt gisp, da jeg så mig selv inde i spejlbilledet i spejlet på mit badeværelse og derefter brød jeg sammen af grin. Der var alt muligt klamt grønt stas i mit ellers så smukke pinke hår, og jeg lignede en enhjørning. Mit undertøj var også blevet ok ret meget klamt af at være nede i den ækle klamme grønne sø, så det blev hurtigt smidt af.

Mit underliv gjorde stadig så forfærdeligt meget ondt, at det var ubeskriveligt. Harry var stor, meget stor. Men det kunne jeg faktisk også regne ud, da han også havde store hænder og fødder. Så måtte alt ved ham jo være stort. 

Men fuck det idiotiske svin, han burde dø og druknes i fucking lava. 

Mit klamme undertøj var landet på gulvet og hurtigt steg jeg ind under bruseren som var skruet helt op på brændende varmt, præcis som jeg elsker det. Mit undertøj havde dryppet ret meget, så derfor er der ligesom nærmest dannet en sø omkring de steder jeg har gået - men hey, nu har Liam sikkert fået en vandbil, AHAHHAHA

Ikke sjov? 

Ok..

Jeg skyllede shampooet ud af mit hår, så jeg havde på fornemmelsen at alt det klamme grønne stas var ude, hvilket jo var perfekt. Alle tankerne faldt over hinanden, for først nu er det gået op for mig, at jeg måske kunne havde været død lige nu.

Tak til fucking dejlige mor som tvang mig til svømning første gang! Selvom jeg fucking græd og skreg, så var det fandme det hele værd! Yess man.

Og jeg vil gerne opfordre jer alle til at gå til svømning, da det faktisk er super sjovt og meget gavnligt. Ja selv jeg troede aldrig jeg skulle få brug for det end dag, men man ved jo aldrig hvad der kan ske. Jeg havde heller ikke troet jeg pludselig skulle smides i en sø af en idiot. 

Men det skulle jeg altså. 

Efter omkring tyve minutter slukkede jeg for vandet, da det langsomt begyndte at blive koldt, hvilket er lort, når det gør dét. Enige? JA I ER 

Jeg strakte min arm ud for at række ud efter et håndklæde, hvilket jeg var hurtig til at få. Jeg havde faktisk bare lyst til at gå i seng, da jeg faktisk er rimlig træt, selvom klokken kun er omkring de fire stykker. Er den ikke? Jeg har virkelig ingen idé. 

Da jeg fik tørret mig, satte jeg mit våde hår op i en knold - hvilket jeg ikke vil råde jer til, det er dumt - trak det rene undertøj på, smed håndklædet over i vasketøjskurvene, fjernede resterne af min makeup, selvom det meste var gået væk fra søen og smuttede ud fra badeværelset. 

Mit hjerte dunkede, min mave slog af en sjov grund koldbøtter og mit underliv gjorde som altid ondt. Det var som om der pludselig manglede ét eller andet. Ét eller andet som jeg har glemt. Jeg lænede mig op af væggen i gangen og kneb mine øjne sammen. 

Det er nok bare mig som er lidt mær-

NIALL!

Med et skub havde jeg skubbet mig væk fra væggen jeg stod op af ude i gangen. Hurtigt trak  jeg mine sko på. Min vrede til Harry voksede endnu mere med tanken om han har gjort det mod Niall endnu engang. Også var jeg også virkelig skuffet over mig selv, at jeg bare havde glemt ham sådan. 

Mit hjerte hamrede hårdt i mit bryst, som om der stod en eller anden fucking klam elg og hamrede med en hammer. Jeg skubbede døren hårdt op og spang nærmest ud på fortovet. Pludselig var der nogle drenge ovre på den anden side af gaden der piftede af mig, hvilket fik mig til at rynke brynene. 

Jeg kiggede forvirret hen på dem, da de lavede en tommel op til mig, mens de faktisk alle gav mig elevatorblikket. Med et gisp var jeg hurtigt til at farre op mod lejligheden igen. Ja, måske var det en god idé at tage noget tøj på. Ikke?

Jeg var hurtigt løbet igennem hele huset og endt inde på mit værelse hvor jeg i lynestfart ryddede i hele min komode for at finde noget tøj. Det var egentlig ligemeget hvad, så derfor endte det med en lang hvid trøje med blonder ender og nogle sorte jeans. Jeg trak den hurtigt over hovedet og trak bukserne på.

Og hold kæft hvor er det svært at tage bukser på, når man allerede har sko på. 

Med lidt besvær fik jeg dem trukket på og taget min mobil som jeg havde smidt inde i sengen mellem dynerne. Og ja, den lå hjemme ved Harry før, det ved jeg, men inden vi kørte hjem var dejlige Louis lige inde at hente den, da jeg umuligt kunne overleve uden den. 

Faktisk var han også ved at tage mit tøj med, men no way. der var Harry bakterrier på, så det gad jeg sgu ikke have mere. 

Endnu engang gjorde jeg det samme som før. Godt nok lukkede jeg døren, smækkede den op igen og sprang over trapperne. Hold kæft, jeg følte mig som en, som var med i en spion film, eller sådan noget. Det burde jeg faktisk være, fordi jeg er god til det. 

Jeg satte i løb mod vejen til skolen. 


c.._..z


Jeg skal bare lige advare jer om, at i ikke skal løbe når i har ondt i jeres underliv. Det gør fucking ondt, og du ligner en mongol på stylter seriøst. Flere folk gloede dumt på mig, da jeg kom farrende ned af fortovet, men fuck det. Skolen var inde i min synsvinkel, så derfor kunne jeg godt lige sænke farten en smule. 

Han var derinde, han lå derined helt bevistløs - pga. mig. Endnu engang. Jeg.. nej, bare nej. 

Jeg var hurtigt oppe ved indgangen, hvor jeg rev ned i det store håndtag og hoppede ind i døren. Ja bogstavelig talt. Det var meningen jeg ligesom skulle hoppe sådan ind i rummet, men døren bevægede sig ikke en skid, så det må betyde den er låst. 

Fucking fucking fuck lort, hvad fanden sker der?! Jeg skal ind, og det er nu! 

Jeg bed mig i læben, imens jeg kiggede hen over alle vinduerne som til mit uheld var lukket. Jeg sukkede højt og havde bare lyst til at banke hårdt på døren i håb om Niall måske ville vågne, da en tanke slog mig. Hvis en har været og låst, så måtte de da ikke havde undgået og se Niall? Han lagde jo næsten lige ved indgangen! 

Et smil gled over mine læber, da en nok havde sendt ham på sygehuset, hvilket var en stor lettelse. Hurtigt trak jeg min mobil op og tastede hans nummer ind, som jeg faktisk kunne udenad. 

Selvom jeg ikke ligefrem havde den store forventning med at han ville tage den, blev den taget bare efter 2 bib, hvilket virkelig fik mig til at lyse op som et juletræ. "Niall?!" råbte jeg ind i den. 

Han lavede en sjov arg lyd, og det lød som om han tog telefonen lidt væk fra øret. Jeg bed mig en smule i læben og kunne mærke blodet stige til hovedet. Godt han ikke kan se det. "Hey! Er du ok? Hvor er du?!" 

"Amy?" spurgte han uden den sædvarnlige klang i stemmen. Den lød bare.. helt tør. Et sus gik igennem min mave. "Hey, hvor er du? Er du okay?" 

"Amy.. Jeg er ked af det," sagde han hæst. Jeg løftede det ene bryn, mens flere og flere mærkelige mavefornemmelser kørte rundt i mig. "Hv-" mere nåede jeg ikke at sige, før han havde lagt på. 


c.._..z

Bemærk at dette kapitel ikke er rettet.

Jeg synes virkelig jeg fortjener en hånd - ja bogstaveligt talt, giv mig din hånd - for at have skrevet det her kapitel idag, da jeg faktisk sagde der først kom et på torsdag eller fredag. OMG KLAP AF MIG 
Og faktisk har jeg også skrevet en fucking danskstil idag, så i burde være så stolt af mig, fordi jeg har skrevet så meget idag. Men faktisk har jeg bare ligget udenfor i shorts - SÅ DEJLIG VARMT JUHU -  og skrevet den her og den anden stil der. 
Og self. kunne jeg ikke lade Amy dø, er i sindssyge?! Haha. x

OMG TAK TIL ALLE JER DER HAR LIKET, I ANER VIRKELIG IKKE HVOR MEGET DET BETYDER, BLIVER SÅ GLAD HVERGANG EN DER HAR LIKET ELLER KOMMENTERET, DET BETYDER VIRKELIG MEGET OMG. <3333

Og er der andre end mig, der virkelig føler det er onsdag idag, selvom det kun er tirsdag? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...