Destroyed. [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 10 maj 2013
  • Status: Færdig
16-årige Amy Johnson er en lalleglad idiot på lykkepiller. Hendes liv er perfekt efter hendes mening. Hånd i hånd med hendes elskede bedsteveninde Alison kunne hun ikke være mere lykkelig. Selvom hun ikke har det bedste forhold til hendes familie, mener hun bare, at det er dem der går glip af noget. Hendes humør er altid højt - altså bortset hvis en syg idiot kaster op på hendes skoletaske - og der skal meget til at gøre hende trist. Eller det troede hun ihvertfald. På den nye skole går 5 fremmede drenge. 5 drenge som alle ser op til - alle andre undtagen hende. Hun har bare lyst til at slå dem i hovedet, med en skovl over deres egotip og troen om de ejer hele skolen. Men fortsætter det sådan?

122Likes
120Kommentarer
12802Visninger
AA

18. 17

Det der med at vågne op i et rum der ligner et hønsehus, med et tæppe over sig, er ikke lige mig.

Jeg satte mig forsigtigt op og allerede der kunne jeg mærke hvor øm min ryg var blevet, fordi jeg bare har langt på gulv. Alt snurede rundt og jeg havde en ret så stor hovedpine - og det er heller ikke lige mig. 

Der lå en ubehagelig mavefornemmelse i mig, og det er jo også klart. Hvordan ville du have det, hvis du vågnede op et eller andet mærkeligt sted, som til mit tilfælde er et hønsehus? 

Og der røg alle gårdagens minder lige ind i mit hoved. Niall. Harry. Blod. Tårer. Kidnappelighed. Savn - oh my gord, har Harry virkelig kidnappet mig? Sig mig, hvor dum i andsigtet kan man lige være? 

Ihvertfald ligeså dum som Harry, han er så dum og klam forhelvede - hader ham. Føj idiot. 

Og jeg skal bare væk herfra, det skal jeg. 

Liams synsvinkel (oh, den er nyyyyyy); 

"Tog han den?" spurgte Louis bekymret, mens jeg rystede på hovedet. Vi havde ringet til Niall omkring de 32 gange og han har endnu engang ikke taget den, hvilket er ret unormalt, fordi Niall har altid sin telefon på sig. 

"Tog Amy den?" spurgte jeg og kiggede bekymret over på ham. Han rystede på hovedet og sukkede. "Der må være et eller galt.." Jeg nikkede bekræftende. 

Amy skulle jo også være sammen med Harry idag, og hvad fanden tænker tøsen på? Hun ved udmærket godt hvad Harry er i stand til, og hvordan kan hun overhovedet se ham i øjnene, efter det han gjorde mod Niall? 

Ja godt nok er de uvenner, meget endda, Amy nærmest hader Niall bogstaveligtalt, hun gider ikke ingengang være i samme rum med ham, eller bare se på ham. På en måde kan jeg godt forstå hende, efter det der skete i byen, men forhelvede Niall var fuld, det kan han jo ikke gøre for! 

Men at synke så dybt at hun vil være sammen med Harry igen, er virkelig dumt. Det er ikke klogt overhovedet. Sådan som de stod sammen på gangen, lignede det jo nærmest de var sammen. Altså sammensammen. 

"Vi skal ud til Harry.." sagde jeg kort og rejste mig hårdt op fra sofaen. Louis nikkede bare uden at stille nogen spørgsmål. Selvom jeg ikke har det særlig godt med at vi skal ud til Harry, så bliver vi nød til det. Amy er ude ved Harry, og Amy ved nok hvor Niall er, måske, og det kan jo også være at Niall også er der. Hvem ved? 

Det værste er at der er omkring en halv times køretur ud til Harry, fordi hans familie bor på en gård. Og normale tænker nok at det med at bo ude midt i ingenting er hyggeligt, fredeligt og sådan noget - men som Harry ser det, er det den perfekte sted et gemme stoffer og sælge dem, da der ingen politi kommer så langt ud på landet. 

Mig og Louis var hurtigt ude af Louis' hus, og imens han låste døren så var jeg nede at starte min bil. Godt samarbejde ikke? Well, vi skulle bare hurtigst som muligt afsted. Hvem ved om Harry måske også har gjort noget ved Amy? 

Grunden til vi er så meget bekymrede overfor Amy er fordi hun er så speciel og anderledes end alle andre - derfor ser vi hende nærmet som en søster for os. Og desuden så har Niall nogle følelser for hende, så derfor har vi en sjov tvang til at beskytte hende. Hun er jo også roddet ud i alt muligt shit med Harry. 

Da Louis var færdig satte han sig ind i bilen ved siden af mig, og jeg var hurtigt til at starte den op og sætte kursen mod det område hvor Harry boede. Bare de var der, for ellers er det her godt nok spild. 

 

c.._..z
 

Jeg kunne godt mærke på Louis at han også havde det lidt dårligt med at skulle besøge Harry efter det han har gjort, så mange gange mod alle mulige - ja, Niall er ikke den eneste og det er faktisk ikke første gang. Vores samtale døde mere og mere end, jo sætter på Harrys gård vi kom. 

Faktisk er det her ret synd for Louis. Ham og Harry har altid haft et ret specielt bånd sammen, men så ændrede Harry sig til sådan en badass type, også døde deres bromance jo nærmest. Jeg ved Louis savner den gamle Harry, og det er han ikke ene om, fordi det gør jeg også. I den grad. 

Jeg savner de gamle dage hvor alle drengene hængte ud sammen og ja.. havde et virkelig godt bånd alle sammen. Jeg husker tydeligt alle minderne. Dengang hvor vi var i sommerhus og Niall 'uheldigvis' skubbede Zayn i søen, så han gik fuldstendig panik, da han ikke kan svømme - det han bare ikke vidste var, at han sagtens kunne bunde. 

Da vi sad ovre i parken og Louis grinede så meget over en joke Harry havde fortalt, så Louis faldt bagover af grin i springvandet og var forkølet i en hel måned, da det var vinter. 

Vi har så mange - og selvom alt er forandret, så vil de altid være gemt inderst inde og jeg vil altid se Harry som ham den gamle. Man må vel bare håbe han vender tilbage på et tidspunkt. Det er ikke for godt den person han er blevet til. Drengen sælger stoffer, fester, drikker, er player, leger med næsten alle pigers følelser og ja.. er næsten ligeglad med alle. 

Inderst inde er den gamle Harry der stadig, og jeg vil gøre alt for at han kommer frem igen. 

"Nialls bil er her ikke." sagde Louis pludselig, og først der havde jeg lagt mærke til at jeg faktisk havde stoppet op foran Harrys hus. Jeg kiggede mig omkring og han havde ret. Den eneste bil der holdte her var Harrys. 

"Det kan godt være, men vi tjekker alligevel." sagde jeg, åbnede bildøren og hoppede ud. Og det samme gjorde Louis. Luften var behagelig af en slags. Herude var duften så anderledes på en god måde. Det duftede ikke af kolort, da det er umuligt, da de ingen køer har, men nærmest af græs og sådan rigtigt.. ja, det er svært og forklare. 

Faktisk har Harrys familie kun høns, én hund og en hel masse katte rendende. De havde engang én hest, men den døde - jeg kan huske hvor trist Harry var, men nu tror jeg ingengang han kan huske hvad farve den var, og hvad den hed. 

Igen. Jeg savner den gamle Harry. 

Vi tøvede lidt før vi gik op til hoveddøren. Gården var stor, gammel og en klar rød farve. Godt nok var vinduerne helt mørke, nærmest helt sorte, men gården så stadig hyggelig ud. Vi tog en dyb indånding før vi trykkede på ringeklokken ved siden af døren. 

Jeg kunne mærke på Louis hvor nervøs han var, og det var jeg også. Mange forskellige tanker og fornemmelser kørte rundt igennem mig og alt i alt er jeg bare bange for, hvad Harry har tænkt sig at gøre, når han ser os. 

Vi havde ventet i omkring to minutter, før Louis endnu engang trykkede på ringeklokken. Men døren blev ikke flyttet, ingengang lyset inde i entreen var tændt, som den altid plejede at være. 

"Han er ikke hjemme." sukkede Louis og vendte sig rundt for at læne sig op af døren, hvilket han gjorde. "Det kan ikke passe," fastslog jeg, "hans bil holder her jo." 

"Han må være her," sagde Louis, "og det må Amy også være. De skulle jo være sammen efter skole.. Ikke?" Jeg nikkede bekræftende og var helt enig i hans ord. Måske var de bare ude at gå, eller sådan noget? 

"Hey, tjek om døren er åben." sagde jeg pludselig og hurtigt trak Louis ned i håndtaget, men den gav sig bare en mærkelig lyd fra sig, hvilket betød at den var låst. "Perfekt.." mumlede Louis og bøjede sin nakke, så han kiggede op, mens hand udbrød et langt suk. 

Pludselig lød der en høj knirken lidt længere væk fra os, og vi kiggede hurtigt derhen hvor lyden kom fra, hvilket viste sig at være hønsehuset. "Er han der.." mere nåede Louis ikke at sige, før Harry kom til syne om hjørnet til hønsehuset. Hans blik var ulæselig da han kom gående hen mod os. 

Jeg kunne mærke hvordan jeg langsomt begyndte at ryste, men måtte bide mig i læben for at holde min selvsikre facade oppe. Han skulle ikke se hvor svag jeg i virkeligheden er. 

Og hvad lavede han egentlig henne i hønsehuset? Der plejer han da aldrig at være.. Han har aldrig brudt sig om høns? 

"Hvad laver i her?" spurgte han køligt og stillede sig nogle meter væk fra os med armene over kors. Til vores overraskelse var der et svagt smil på hans læber, hvilket nok kom bag på os begge. 

Jeg kiggede først lige to sekundter på Louis med lidt åben mund, men han stod bare og stirrede på ham, så jeg kunne vel regne mig ud til, at han ikke ville svare. "Hej Harry," begyndte jeg og sendte ham et smil. 

"Hva så boys? Hvad laver i her?" spurgte han med et grin i stemmen. Sig mig, hvad sker der? Hvorfor det gode humør? Er han ligefrem glad for at se os? 

"Det.. vi.. ville bare besøge dig," endte jeg med at svare efter nogle sekundter, hvor jeg prøvede at finde på et eller andet og svare. Jeg kunne jo ikke sige at vi var kommet for at tjekke om Amy var okay og om Niall var her, fordi han ikke havde svaret på hans telefon. Vel ?

"Haha, fedt," sagde han og gik tættere på os, hvilket fik mange forskellige fornemmelser inden i min mave til at springe. Jeg må indrømme selvom han virker flink lige nu, så er jeg stadig bange for ham - og det vil jeg altid være.

"Men .. kan det ikke blive på et andet tidspunkt? Jeg har ikke rigtig tid lige nu." sagde han og kløede sig i nakken. Jeg nikkede langsomt og ud af øjenkrogen kunne jeg se at Louis gjorde det samme. "Er du da sammen med Amy?" fløj det ud af mig, hvilket gav mig lyst til at slå mig selv i hovedet. Flot Liam. 

Det var som om han nærmest lyste op som et juletræ, da vi nævnte hendes navn og et mystisk smil gled over hans læber, mens han rystede på hovedet. "Nej, ikke idag." 

"Ved du hvor hun er henne?" spurgte Louis. Harrys blik fløj fra mit hen til Louis hvor hans smil blev breddere. "Nå, skal vi ikke finde en anden dag? Vi kunne evt. mødes henne i parken imorgen efter skole. Hvad siger i til det?" spurgte han og undgik vores spørgsmål, hvilket vi så gik udfra, at han ikke vidste det. 

"Klart," svarede Louis og kiggede på mig, som nikkede bekræftende. Selvom jeg nok tror at vi begge ikke rigtig lyster til det, så tør vi ikke rigtig sige nej til Harry. Han er jo lige i så godt humør - det er sjældent på den her måde. 

"Super," sagde han og lod sine arme falde ned langs hans side. "Så ses vi bare i morgen. Ikke?" 

Endnu engang nikkede vi begge langsomt. Louis gav mig et puf i siden og hurtigt kiggede jeg hen på ham, som lavede et lille nik hen mod min bil, som tegn på at vi skulle køre igen. Uden at svare ham begyndte jeg bare at gå ned til den med ham i hælende. "Så ses vi bare i morgen.. Ikk'?" lød det igen fra Harry som stadig stod samme sted som før og kiggede hen på os. 

"Ja," sagde jeg hurtigt og åbnede døren til bilen. Jeg skulle lige til at sætte mig ind, da Louis pludselig sagde noget meget uventet. "Hvorfor ligger der blod dér?" spurgte han undrende og hurtigt kiggede jeg forskrækket hen på ham og fulgte hans blik. 

Mine læber skilte sig ad, da jeg fik øje på det mørkerøde blod der lå nogle dråber af, nogle udtørrede og nogle ret 'nye' af foran døren til hønsehuset og lidt på håndtaget. Harry tøvede lidt før han svarede, "jeg har bare.. you know, hugget hovedet af en af hønsene." 

Vi nikkede begge bekræftende og satte os ind i bilen. Harry råbte et farvel til os og vinkede, da vi kørte ned af indkørslen fra hans hus til vejen. 

Amys synsvinkel; 

Jeg prøvede at rejse mig op, men min ryg gjorde det umuligt. Den var så øm og hvergang jeg bøjede den, gjorde det så ubeskriveligt ondt. Jeg prøvede endnu engang, men som før lykkes det ikke og jeg skar bare en grimasse af smerte.  Jeg sukkede højlydt og lod mit blik køre rundt i rummet, da det gik op for mig, at jeg virkelig var i et hønsehus. 

Hvorfor fanden er jeg i et hønsehus?! 

Men her faktisk ret varmt herinde og Harry har faktisk også lagt et tæppe ovenpå mig. Eller, da jeg faktisk vågnede efter at jeg på en eller anden måde havde faldet i søvn, så lå den godt nok sådan helt ovenpå mig, men alligevel. 

Mit hoved dunkede virkelig, så jeg ved ikke bare om det bare er mig eller noget, men jeg kørte faktisk stemmer udenfor huset her. Hæse stemmer, drenge stemmer. En af dem var i hverfald Harrys ingen tvivl, og de to andre stemmer lød også ret bekendte, men jeg kunne ikke sætte finger på, hvem de tilhørte. 

Et gisp undslap mine læber, da jeg havde kørt en hånd igennem mit hår og derefter var den så helt rød. Hva fanden, undskyld mig? Det er forhåbelig ketchup, ellers så.. fuck. 

Selvfølgelig er det ikke ketchup, for hvorfor skulle han hælde ketchup i mit hår? 


Fucking fucking i lorte fucking helvede, det har han bare ikke gjort! Er det derfor jeg pludselig faldt i søvn og ikke han huske hvordan jeg er endt her. Har han fucking slået mit bevistløs? 

Derfor mit hoved gør så ondt. Forhelvede da også. 

Og det ødelægger mit hår forsatan! Pink og rød er altså ikke lige det pæneste sammen. 

Pludselig lød det som en bil som kørte herfra, eller sådan noget, fordi lyden blev svagere og svagere. Har Harry tænkt sig at efterlade mig her? Hvad fanden er det der sker?!

Jeg vil gerne hjælp. Tak. Jeg er sulten. 

Jeg trak min telefon op fra lommen og blev helt overrasket da jeg låste den op. Louis havde ringet til mig omkring hundrende gange - måske ikke præcis hundrede, men mange gange ok - og Liam en enkel gang. Jeg sukkede og skulle lige til at ringe op til Louis, før døren pludselig begyndte at knirke. 

Et skarpt lys fyldte pludselig hele rummet, da døren blev åbnet. En sjov fornemmelse dannet med vrede og bangelighed - looolz - landede sig i maven, da jeg så det var Harry. 

Han han et skævt smil på læberne, da han trådte ind i huset og lukkede døren efter sig. Jeg sad bare og stirrede på ham med et ondt blik, hvilket fik ham til at grine stort. "Hvorfor så sur prinsesse?" 

Klamme ækle stemme, som alligevel er ret dejlig ad. 

"Idiot," mumlede jeg, "hvad fanden har du gang i?!" 

"Jeg har det bare lidt sjovt," mumlede han og satte sig ned ved siden af mig, hvilket fik mig til at rykke mig længere væk fra ham. "Du er sindssyg," 

"Og du elsker det," sagde han og tog fat om med et hårdt greb omkring mine håndled, hvilket fik mig til at skrige højt. "Skrig så højt du vil babe, der er ingen der kan høre dig." sagde han lavt og kyssede mig hårdt på kinden. 


c.._..z

Liams synsvinkel;

"Hvorfor tror du han var sådan?" spurgte Louis undrende og lagde sin jakke på køkkenbordet i hans køkken, hvorfor han ikke bare havde lagt den ude i entreen ligesom mig, ved jeg ikke. Men vi var taget hjem til Louis igen, fordi klokken kun var omkring fire, og jeg ikke vidste hvad jeg skulle lave, hvis jeg tog hjem. 

"Jeg har ingen idé," mumlede jeg og trak en stol ud, som jeg satte mig omvendt på. Tankerne kørte rundt i mig og jeg havde sådan en ubehagelig følelse i maven, som om der var noget galt, som vi bare havde overset. 

"Er du sulten?" spurgte han og hoppede ned for køkkenbordet og hen til køleskabet, som han åbnede og lod sit blik studere enhver ting han havde derinde. Dog lukkede han den lidt efter, "så kan jeg bestille noget." 

Jeg udbrød et grin og nikkede langsomt, da jeg var en smule sulten. Den ristengrød jeg havde fået idag, havde efterhånden ikke mættet særlig meget og jeg sprang over morgenmaden idag, ellers kom jeg forsent i skole. 

Han trak sin telefon op fra lommen og tastede et nummer ind, mens han lænede sig op af køkkenbordet. Jeg sendte ham et svagt smil og behøvede ingengang fortælle ham hvad jeg skulle have. Det vidste han godt, da jeg altid før det samme. Kylling og pomfritter, nummer 17. 

"Ja hej, je.." 

Hans stemme døde hen, da det pludselig bankede på døren. Louis sendte mig et blik som tegn på jeg skulle gå ud og åbne, før han snakkede videre. Jeg nikkede bekræftende og rejste mig fra stolen, for at gå ud i entreen. 

Personen bag døren blev ved med at banke ivrigt, jeg mumlede et kommer før jeg gik hen og trak ned i håndtaget. "Zayn?" spurgte jeg overrasket. 

"Hey," sagde han kort og begyndte at gå ind i huset, så jeg hurtigt rykkede mig, så han kunne komme forbi. Han sparkede sine sko af og hang sin jakke op på knagen. "Er du den nye Louis, eller hvad?" drillede han. Jeg grinede svagt før jeg rystede på hovedet. "Louis er ude i køkkenet for at bestille mad, hvis du er hurtig kan du også nå at få noget." 

Han rystede på hovedet, "Det er i orden, jeg spiste hjemmefra." 

Jeg nikkede før jeg begyndte at gå mod køkkenet, hvor Louis stod med Zayn i hælende. Der er virkelig sket mange mærkelige ting idag og jeg havde aldrig troet Zayn ville komme, han var nok den person jeg mindst ville havdet gættet på. 

"Hve- Oh hej Zayn!" lød det smilede fra Louis. "Hey," sagde han kort og gik hen til bordet og trak en stol ud, som han satte sig på. Louis sendte mig et undrende blik, men jeg trak bare på skulderne. 

"Hva' så man?" spurgte Louis, han var nok nysgerrig over hvad Zayn pludselig lavede her. Han plejede altid at komme her sammen med Harry og aldrig alene. 

"Tja, jeg kedede mig og der var ikke rigtig andet og lave," sagde han nærmest ligegyldigt, "Harry havde ikke tid." 

"Nej, han er igang med at hugge hovederne af alle hans høns," sagde Louis og grinede lidt bagefter, da det lød ret underligt. 

Zayn kiggede op fra hans telefon, som han forresten sad og kiggede ned i. "Hvad mener du?" spurgte han forvirret og sendte Louis et mærkeligt blik. 

"Hvad?" spurgte han forvirret. 

"Harry har ingen høns fortiden?" sagde han langsomt, "de er da døde forlængst?" Mine læber skilte sig hurtigt ad og et sus gik igennem min mave, hvor mit blik hurtigt fløj hen på Louis som havde samme ansigtsudtryk som mit. 

Fuck.

 

c.._...z

 

Wiii, så kom der 45 likes og et nyt kapitel! 
Skrev det faktisk idag, har brugt det meste af dagen på det, da jeg har været syg. Eller jeg er syg -.- Er så forkølet at det er sindssygt, omg det er så træls altså. OG DE FIK FUCKING OSTEKAGE OG FLØDEBOLLER OVRE I KLASSEN, OGSÅ ER JEG FUCKING SYG, HVAD FUCK I HELVEDE SKER DER FOR DET OMG ALTSÅ :( x
jeg elsker ostekage..

Nå.. Husk og kommenter og like. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...