Destroyed. [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 10 maj 2013
  • Status: Færdig
16-årige Amy Johnson er en lalleglad idiot på lykkepiller. Hendes liv er perfekt efter hendes mening. Hånd i hånd med hendes elskede bedsteveninde Alison kunne hun ikke være mere lykkelig. Selvom hun ikke har det bedste forhold til hendes familie, mener hun bare, at det er dem der går glip af noget. Hendes humør er altid højt - altså bortset hvis en syg idiot kaster op på hendes skoletaske - og der skal meget til at gøre hende trist. Eller det troede hun ihvertfald. På den nye skole går 5 fremmede drenge. 5 drenge som alle ser op til - alle andre undtagen hende. Hun har bare lyst til at slå dem i hovedet, med en skovl over deres egotip og troen om de ejer hele skolen. Men fortsætter det sådan?

122Likes
120Kommentarer
12687Visninger
AA

14. 13

Sukkende fulgte jeg efter dem, selvom jeg havde lyst til bare at rive Amy tilbage så vi kunne snakke, men det var nok ikke det bedste, hvis hun var sur på mig. Og hvorfor var hun egentlig det? 

Var det noget med Harry? 

Er det fordi hun godt kan lide Harry? 

Fordi Harry var så vred, eller sådan noget i den stil? 

Louis stod henne ved telefonen og ringede nok op efter pizza, hvis jeg kendte ham godt nok, og det gør jeg jo. Liam og Amy sad ved bordet i køkkenet. Liam sendte mig et stort smil da jeg satte mig ned ved siden af ham - overfor Amy - som bare sad og kiggede ned i bordet.

Liams blik flakkede mellem os og skulle lige til at sige noget, før Amy sprang op fra stolen. "Jeg... skal.. TISSE!" udbrød hun højt og farrede ud i gangen. Jeg kiggede bare efter hende og sukkede en smule. Hun var sur på mig, der måtte være et eller andet, det ved jeg. 

Er jeg for grim at se på? 

Jeg ligner lort fortiden ja, men det kan jeg kun takke dejlige Harry for. Men jeg vil så gerne vide hvad hendes problem er siden hun undgår mig og ikke vil være i nærheden af mig. Det er også derfor jeg rejste mig brat op fra stolen og uden at sende Liam eller Louis et blik gik ud i gangen. Jeg skulle snakke med hende. Det kom hun ikke udenom. 

Amys synsvinkel; 

Hader Niall? 

Hvad snakker i om? 

Jeg hader ikke Niall overhovedet. Jeg er bare sikker på så snart han vi er alene går han fuldstendig amork på mig og siger vi aldrig skal ses igen - fordi det er jo på en måde min skyld han ser sådan ud. Det knuser mit hjerte totalt og bogstaveligtalt. 

Derfor valgte jeg at undgå hans blik og hans tilstedeværelse ved at smutte ud på toilettet, selvom jeg langt fra skulle på toilettet faktisk, det var bare en undskyldning for at komme væk fra Niall. 

Jeg ved ikke hvad jeg har gang i, fordi jeg har lyst til at være sammen med Niall. Det har jeg virkelig. Men følg mig lige i det jeg skrev før, kan i så forstå mig? Jeg gider bare ikke droppes.. Det er jeg ikke klar til. 

Jeg åbnede en masse døre ude i gangen, indtil jeg endelig fandt toilettet. Louis' hus var gigantisk, men jeg endte da alligevel med at finde det til sidst, og jeg må sige. Hold kæft hvor har han et stort badeværelse! Det er sgu da større end mit værelse i lejligheden. Gud altså. 

BOBBLEBAD 

Omg, Louis må virkelig elske sit liv. Mon han overhovedet bruger den? For ellers vil jeg sgu gerne nakke den! Jeg har altid godt havde kunnet tænkt mig et boblebad, men det har vi aldrig haft plads til på vores badeværelser, hvilket jeg er så fucking trist over. Fuck altså.

Jeg lukkede så fint døren og gik hen til håndvasken, hvor jeg kastede et blik på mig selv. Mit hår sad uglet, og det kan vi takke regnen for. Min makeup sad faktisk lidt under øjnene, hvilket hurtigt tørrede væk med en våd pegefinger, så meget som muligt. 

Jeg redte mit hår med mine fingre, så meget som muligt, så det sad noglelunde, men stadig helt vildt idiotisk, fordi spiserne ikke var lige de var sådan et bøjede. Forstår i? Det er satme svært og forklare.

Og jeg er sulten, så jeg kan ikke vente til den pizza Louis bestiller. Jeg kan alle-

Et gisp undslap mine læber, da en skikkelse pludselig stod ovre ved døren. Jeg var tæt på at skrige, men genkendte hurtigt det blondie hår også strålede hans øjne altid så smukt. 

Jeg skal fandme væk, det er nu det sker! 

"Niall!" sagde jeg overrasket. Han kiggede end i jorden. Mit blik gled ned på hans arm, som var forbundet i gips. Endnu engang røg en dårlig fornemmelse over mig. Jeg kan ikke klare det dér er min skyld. Forhelvede hvor er jeg et forfærdeligt menneske, når det kommer til det. 

"Amy.." 

Oh no, nu begynder det. 

"Er det dørklokken?!" prøvede jeg panistisk, "den må jeg vel gå ud og åb-" 

"HVAD ER DER GALT MED DIG AMY?!" råbte han vredt og spjættede med armene. Jeg kiggede overrasket på ham, men så ned i jorden. Nu starter det, forhelvede hvor det her er noget lort. En dårlig fornemmelse kørte op gennem mig og alle hårene på mine arme rejste sig. Gåsehud. 

"Jeg er ked af det Niall! Det var ikke meningen at Harry skulle.. Jeg troede ikke at han ville synke så lavt og s-" 

"Hvad snakker du om?" spurgte han forvirret og lagde hovedet lidt på skrå. 

"Hvad?" 

Oh gud, nu er jeg forvirret. 

"Hvorfor undgår du mig?" spurgte han og gik tættere på mig, hurtigt gik jeg tilbage, så jeg uheldigvis gik ind i håndvasken, hvilket gjorde ret ondt. 

Av...

AV.

SMERTE I RØVEN, AV FORSATAN

"Se hvad jeg har gjort ved dig!" skreg jeg og pegede på hans hånd, "og mere til forsatan! Hvordan kan du holde ud at se mig i øjnene? Være i nærheden af mig?" Tårrene pressede på, men det var ikke lige det bedste tidspunkt jeg skulle tudbrøle ligesom snehvide. 

Hun græder da.. ikke? 

Han var nået helt hen til mig, og stod kun nogle centimeter fra mig. "Hvad snakker du om? Det er jo ikke din skyld," sagde han forvirret og borrede sine øjne ind mine, hvilket fik kuldegysningerne endnu mere frem. Hans øjne.. De er bare.. fantastiske. 

"Det er dét jo! Hvis det ikke havde været for mig, så havde Harry aldrig gjort det der! Hvis jeg aldrig havde brændt ham af og afvist ham, så ville du ikke have din arm i gips lige nu! Det er forhelvede min skyld det hele, jeg er et forfærd-" 

Han afbrød mig ved at overraskende presse sine læber mod mine. Der gik lige nogle sekundter før jeg kyssede med, da det lige kom som et chok for mig. Min mave eksploderede af følelser, mens de dejligste maveforenemlemser kørte op gennem mig.


Jeg lagde min hånd i hans nakke, og trak ham tættere på mig. Han lagde begge sine hænder om mit liv og udviklede kysset en smule. Gode fornemmelser røg gennem mig og en tvang til nutella opstod i mig. Jeg trak mig lidt ud lidt efter og kiggede ham i øjnene. Jeg havde forventet et glimt af fortrydelse, men der var ikke end glæde. 

"Wow," sagde jeg akavet og kiggede ned i jorden. Han grinede bare svagt og trådte et skridt tilbage. "Vi må videre hellere..." Jeg nikkede bekræftende og fulgte med ham ud fra badeværelset. 

 

c.._..z
 

Efter mig og Nialls episode ude på badeværelset, synes jeg bare dét mellem os er blevet mega akavet. Vi har ikke rigtig snakket så meget sammen siden og faktisk undgået hinandens blikke og alt sådan noget. Eller det er nu bare mig, der undgår hans blik hele tiden. 

Ja undskyld, men jeg har stadig den bagtanke om det er min skyld han ser sådan ud, derfor har jeg ret svært ved at se ham i øjnene. Jeg ved ikke hvorfor han ikke er pisse vred på mig, det er utroligt. 

Men jeg fortryder ikke kysset, for er du gal den knægt kysser godt, det var fandme sindssygt altså. Første kys med Niall, ude på et badeværelse - meget akavet, jeps. Louis' badeværelse, tæhæ. 

Jeg havde faktisk tænkt mig at tage hjem, indtil jeg kom i tanke om jeg jo faktisk havde lovet jeg ville blive her og  sove. Også er det jo faktisk også weekend, fordi det er fredag idag. Endelig weekend. Wiiii. 

Myyy life is saved! 

Hedder det ikke dét? Er det ikke sådan det staves? Ellers er det godt nok pinligt altså.. Haha. 

Men vi er alle lige blevet færdig med hver vores pizza og sad nu inde i stuen og så fjersyn. Ikke en film eller sådan noget, zappede bare rundt i fjernsynet. Eller Liam gjorde ihvertfald, og det er han rigtig dårlig over, fordi jeg brokkede mig en del over han zappede fordi little pretty liars - hvem gør dog det? 

Han er alt i alt bare ret irretrende ham Liam, fordi han synes liiiige han skulle sidde i den sofa jeg lagde ned i. Men jeg smed bare mine fødder hårdt på hans skød, hvilket han brokkede sig en del over, men hey, jeg kom først. Louis sidder i en anden sofa sammen med Niall. De bogstaveligtalt sidder bare i den. 

Utroligt ingen af dem ligger ned, man ligger altså bedst i en sofa. 

"JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAH!"

Liam hold din kæft. 

"Hvad sker der?" spurgte jeg irriteret, da idioten lige gjorde mig døv i nogle sekundter. Hvorfor skulle han også råbe altså.. Han sad bare ivrigt og kiggede hen på fjernsynet, store øjne og helt opslugt af skærmen, som om han så porno, men det ville ikke ligne Liam.

Louis udbrød et stort suk og forvirret kiggede jeg hen på ham, som bare sad og kiggede hen på skærmen, og det samme gjorde Niall, så måske skulle jeg også lige gøre det.

Hva fanden..

"Ej Liam, skift." sukkede jeg. Jeg gider sgu ikke se Toy Story - puha nej. 

"ALDRIG," skreg han. 

"Hv-" 

"Han elsker Toy story," forklarede Louis. 

AHAHAHAHHAHAHAHHAHAHAHAH

OMG

AHAHHAHAHAHHHAHHAHAHAHAHA

"Virkelig?" spurgte jeg overrasket, selvom jeg var ved at dø af grin indeni. Hvem elsker dog Toy Story i den alder? Sig mig, hvad sker der lige? 

"Liam forsatan," grinede jeg og løftede min ene fod og derefter lod den falde hårdt ned på hans mave igen, så han udbrød et irriteret støn, hvilket jeg bare grinede endnu mere af. Elsker at gøre Liam irriteret, det er så sjovt. 

"Jeg er sulten," lød det ovre fra Niall, som faktisk ikke havde sagt så meget i aften. Eller faktisk ikke så meget siden vores badeværelsetur. Og det lyder virkelig som om vi har lavet mere end bare at kysse ude på badeværelset, men det har vi så ikke. 

Jeg kan slet ikke forstille mig at have sex med Niall, no way - eller noget. 

"JEG KEDER MIG!" skreg jeg irriteret, "jeg går i seng." 

Louis sprang op fra sofaen, "lad mig vise dig gæsteværelset." 

"Skal jeg ikke bare sove på sofaen?" spurgte jeg forvirret og rejste mig også op fra sofaen og med et overtog Liam min plads, uden at fjerne blikket fra fjernsynsskærmen. 

"Nej, prinsessen skal da have en god seng." grinede han og gik hen til mig, "følg med mig." Han tog mig under armen, ikke sådan bogstaveligtalt vel, fordi det ville se ret mærkeligt ud - men han sådan.. Ved i ikke hvad jeg mener? 

Han trak mig ned af gangen og stoppede op foran en dør. "Sov godt," sagde han og klappede mig hårdt på hovedet og forsvandt så ind i stuen igen. Jeg trak bare på skulderne og åbnede døren. Rummet var mørkt, sjovt nok, så jeg tændte for lyset, på den stikkontakt som var ved siden af døren.

Rummet lyste sjovt nok op. Værelset bestod bare af dobbeltseng, et natbord og en komode ovre i hjørnet. Også et vindue, hvor der stod en blomst i vindueskammet. Gardinet var af hvide blonder og det samme var sengetæppet. Rummet var meget lyst, i forhold til de mørke toner han har holdt i alle de andre rum. 

Men jeg kunne godt lide det her rum her, det var ret sødt. 

Jeg smed mig i sengen og trak mine sorte jeans af og samme tur røg min cowboyjakke. Jeg kunne ligeså godt sove i min hvide top, fordi jeg gad sgu ikke bare sove i bh, det er ikke min stil. Haha. Ej okay, det gør jeg derhjemme, men det har jeg ikke lyst til hos fremmede. 

Louis er egentlig fremmed, fordi jeg ved ikke så meget om ham. 

Faktisk ved jeg ikke så meget om nogen af drengene. 

Uhyggeligt egentlig - og de ved heller ikke så meget om mig. 

Vi er alle sammen fremmede. 

Nå.. Jeg lagde mig i sengen og trak den hvide dyne over mig. Jeg var egentlig ikke særlig træt, men jeg gad sgu ikke at se Toy Story, det.. nej bare nej. Tegnefilm og levene legetøj er bare ikke mig for at være ærlig. 

Pludselig gav mine bukser en sjov lyd fra sig, hvilket fik mig til at skæve i nogle sekundter, indtil jeg opdagede det var min telefon, den lå jo i de bukser. Jeg overvejede kort om jeg skulle ignorer den, men så sød som jeg nu er sprang jeg op fra sengen og gik hen til mine bukser, hvor jeg rev telefonen op og lagde mig så tilbage i sengen igen. 

Jeg trykkede på homeknappen, så skærmen lyste så forfærdelig meget op. Jeg klemte hurtigt øjnene sammen, da lyset blændte mig, amen fucking lort altså. 

Da mine øjne endelig var blevet normale igen kiggede jeg på skærmen og opdagede jeg bare fået en ny sms og klokken var 21:57. 

Beskeden var fra Niall og uret er bare på telefonen. Haha. 

Jeg låste hurtigt telefonen op og gik ind i beskeder for at læse beskeden. 

Nu gør du det igen..

En ubehagelig følelse lagde sig i maven og jeg kunne mærke hvordan jeg langsomt panikkede. At få sådan en kold besked fra Niall, gjorde jeg urolig. 

Hvad? 

Ja, hvad skulle jeg ellers skrive? At bare skrive et eller andet random ord, ville ikke passe særlig godt ind ligeher, og jeg tror heller ikke han ville bløde lidt op af det. 

Undgår mig.. Hvorfor? 

Uden jeg havde lagt mærke til det, havde han svaret. Jeg skævede kort, jeg havde jo undgået ham på en måde. Jeg havde undgået hans blikke hvergang han prøvede at fange mit blik. Jeg havde sat mig længest væk fra ham da vi spiste og i en anden sofa, selvom pladsen ved siden af ham var ledig. 

Hvis jeg skrev til ham at det var fordi jeg havde en dårlig smag i munden, hvor det hele med Harry er min skyld, så ville han jo bare.. ja, det ved jeg faktisk ikke. Måske er det dét jeg skal skrive. Arh, hvor er jeg klog. 

Fordi jeg har dårlig smag over det hele med Harry. Det er min skyld det hele..

Jeg læste beskeden igennem flere gange og overvejede om jeg skulle skrive noget andet, men før jeg vidste det havde jeg trykket send og han havde modtaget beskeden. 

Det er ikke din skyld Amy.

Han lyver. 

Oh nej, selvfølgelig ikke. Det er alt sammen Louis skyld. Niall, hvis jeg ikke havde droppet aftalen med Harry og afvist ham, så sad du uden en brækket arm lige nu. Helt ærligt, jeg får det så dårligt hvergang jeg kigger på dig, fordi det hele er min skyld. 

Jeg trykkede på send, før jeg nåede at fortryde. Det var dejligt at komme ud med det, fordi det var jo sandheden. Selvom jeg havde sagt noget alla det senere idag, så skulle han bare få det ind i knolden, at det var min skyld det hele, og det kan han ikke snakke mig fra. 

Hold kæft.. Gider du? 

Et gisp undslap mine læber over hans svar. Tårrende pressede på over hans hårde ord og jeg begravede mit hoved i puden da et hulk var ved at undslippe mine læber. Han har så meget ret til at hade mig, jeg forstår ham. 

Pludselig skarpt lys gennem rummet og selvom jeg havde begravet mit hoved i puden, så kunne jeg stadig se det. Lyst forsvandt dog hurtigt efter og jeg troede bare det var lyset der var begyndt at fucke indtil jeg kunne mærke sengen bøjede en smule ned. 

Hurtigt løftede jeg mit hoved fra puden for at sikre mig, det ikke var en eller anden morder eller Liam som sad klar med en lagkage - men istedet var det dét smukkeste syn i hele verden der mødte mig. Selvom han var fyldt med sår og blå mærker i andsigtet og sikkert også andre steder på kroppen, er han stadig den smukkeste menneske der findes. 

"Det er ikke din skyld," sagde han lavt og lagde en hånd på min ryg. Jeg udbrød et højt hulk, og hurtigt tyssede han på mig. "Du må ikke græde," sagde han og fik mig på en sjov måde mig op og sidde. "Jeg kan ikke lide når du græder." 

Med hans ene hånd fik han mig trukket hen til sig og trukket mig ind til ham. Jeg lagde mit hoved på hans brystkasse og nød trygheden. 

"Jamen," prøvede jeg, men endnu engang tyssede han på mig. "Amy, det er ikke din skyld overhovedet. Det er bare Harry der er sindssyg. Okay?" 

Selvom jeg ikke helt var overbevist nikkede jeg alligevel langsomt. Tårrende var stoppet pga. ham. Der var et eller andet over ham som altid gjorde mig så rolig og fik mig til at føle mit tryg. Han sad og vuggede mig langsomt frem og tilbage, som jeg egentlig bare blev mere træt af. 

Det overrasker mig lidt jeg ikke er gået ud som et lys endnu, fordi det plejer jeg altid om aftenen klokken omkring ti eller sådan noget. Men fuck det, det gider vi ikke tænke på. 

"Træt?" spurgte han ned i mit hår, hvilket gav mig kuldegysninger på en god måde. Jeg nikkede bekræftende, hvilket han også gjorde efter lidt tid, for han trak sig ud og rejste sig op. Jeg lagde mig tilbage hen i sengen og trak dynen over mig. "Sov godt prinsesse," sagde han og gav mig et kys i panden, før han begyndte at gå hen mod døren, men jeg stoppede ham hurtigt. 

"Vil du ikke nok blive her?" 

 

c.._..z

NUUUUUUURH, AWWWWWWWWWWWWWW, SWEEEEEEEEET
DE KYSSEDE, OMG DE KYSSEDE ALLE SAMMEN
på badeværelset
HOW SWEET IS THAT, OMG
Aiall POWER MAN! (ja Nmy ser ret dumt ud).

OGOGOGOO OMG OVER 30 LIKES OG SNART 50 LÆSERE! OMGOGOMGOMOGM, ER I UDE PÅ AT DRÆBE MIG? OMG ELSKER JER, MYS

HUSK OG LIKE 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...