Teenage Dream

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 23 jun. 2013
  • Status: Færdig
Aria støder på udfordringer i sit nye liv på ChreysHalls Highschool da hun ikke kender nogen og hun ikke er den populæreste i verden. Aria begynder at bruge rygter, og kærlighed til at komme til den største status i skolen. Selv om Aria kun begyndte i High School har hun overset noget. Hun har overset at det er fuld af mugligheder, såsom nye venskaber og kærlighed. Og at man bliver så meget klogere, på hvem er falske venner og ægte.

4Likes
1Kommentarer
543Visninger
AA

1. Highschool er en jungle

"Hvad, den her sorte dims med det flydende der kommer ud... Er det til læberne?" Emilys hånd glider fint over panden på sit webcam og man kan se hun flasher hendes pink negle. "Det er til øjnene. Jeg ville ønske jeg var der! Jeg er nød til at hjælpe dig med high school." Emily flyttede til Salem for 8 måneder siden. Min bedste veninde. Min bedste veninde jeg skulle have gået på highschool med. Da jeg fandt ud af hun skulle flytte gad jeg ikke, og nu har jeg spildt 1 år af mit liv på at arbejde i is butikken. 1 år siden præcis fik jeg min 9 klasses eksame. Intet er sket siden.

Hvem jeg er? Sådan her beskriver man vel mig: "15 Årige Aria Reiss der snart fylder 16 og ikke gad at gå i higschool uden sin veninde så hun har bestilt et år af sit liv på at spise usundt mad og få gratis opfyldninger fra is butikken som hun arbejder i."   Lyder sørgeligt, ik? Det er det også. Har heller aldrig haft en rigtig kæreste eller kysset på nogen som hun var forelsket i. Og nu er jeg en usund små buttet pige, der starter i highschool uden nogen veninder eller venner. "Du behøves ikke makeup Aria, du er perfekt uden." Jeg videochatter med Emily. "Nej, jeg er fed." Det fleste teenage piger siger de er fede og i virkeligheden ligner de nogen der har anoreksi, men jeg er fed. Jeg har så også lavet absolut INGENTING i et år. "Du er ikke FED du er bare usikker."    Hun lyver. Jeg er så fed at jeg nogen gange sidder fast i døren når jeg går igennem den. Ej, jeg overdriver men stadigvæk. "Du er da tyndere. Desuden er det ligemeget. Jeg behøves ikke Highschool. Jeg må bare overleve at være en af de der nørder der stikker ud og så kan andre folk bare være ligeglade med mig. Og så kan jeg være lige så fed som jeg vil være." Vi fniser begge to lidt. "Hør, du er smuk. Men folk vil først syntes du er smuk, når du selv er klar over det, forstår du?" Det gør jeg ikke. Er der ikke hjemme undervisning? "Ok, bare overlev. Jeg må løbe nu, ses!" Hun laver en love smiley og logger af. Hvad man vejer burde egentlig ikke være et problem. Jeg føler bare slet ikke der er noget i den her verden jeg kan byde på. Mine talenter passer ikke til andres og min krop er for anderledes til alting. Jeg føler mig så usikker. Det er måske fordi jeg brugte hele folkeskolen på at blive mobbet. Jeg har faktisk tabt mig. For da jeg gik i 3 klasse var jeg svært overvægtig. Altså min veninder kunne ikke engang kramme mig og så folde deres hænder på min ryg. Det betyder ikke så meget for mig. Men det gjorde et åbenbart for andre. "Fede læs" "Ædedolk" "Fede bjerg" "HJÆLP NOGEN GIV HENDE EN SLIK STOK ELLER EN BURGER FØR HUN ÆDER MIG!!" Alle de her små udtryk og bemærkninger satte et godt skub i min selvtillid....Baglæns. Jeg kom i behandling. Og da jeg var 12 år var jeg gået ned med 25 kilo fordi jeg var så godt behandlet. Jeg begyndte at blive gladere og så fik jeg mig min FØRSTE kæreste. Eller han var faktisk bare min bedste ven i et halvt år og så blev vi kærester. Så gik mine forældre fra hinanden. Det var det sværeste jeg nogensinde havde gået igennem. Og lige der gik det ned af bakke igen. Jeg stoppede til træning fordi mine forældre havde problemer med at køre mig. Jeg stoppede med det sunde mad, for jeg skulle have noget hjemme hos min mor og hos min far og det var kompliceret. Jeg begyndte også at trøste mig selv... Med mad. Alting gik ned af bakke for mig. Intet gjorde jeg rigtigt. I idræt ødelage jeg trampolinen, det var forfærdeligt. Min kæreste slog op med mig i 7 klasse hvor alle de andre piger kørte rundt på bagsædet af deres kæresters motor cykler hvor jeg ikke kunne være der. Jeg overlevede til 9 klasse men jeg kunne ikke have gjort det uden min bedste veninde. Emily.

Nu er jeg selvfølgelig lidt tyndere. Men jeg er ikke ligefrem attraktiv. Jeg ved heller ikke hvordan man bruger makeup. Jeg dør sikkert i high school.Mit hår er sort. Jeg farvede det efter at blive kaldt "pinkie" hele mit liv. Jeg blev kaldt det fordi jeg havde helt vildt lyst hår, lys hud og så fuldt igennem røde kinder. Jeg kigger mig selv i spejlet. Mine øjne skinner. Jeg ligner en helt sund og frisk teenage pige. Det skal nok gå... Det er det nød til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...