I find the phone-1D [pause]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 5 apr. 2013
  • Status: Igang
Nicole Andersen er en almindelig pige, på 15 år. Hun har en kedelig familie, men med mange søskende, da hendes forældre er skilt. Nicole er en meget store fan af One Direction, og vil rigtig grene møde dem, men hun er bare ikke så god til engelsk, og er derfor ikke så glad for at snakke engelsk over for andre. Men hvad sker der når hun finder en Mobil på strand? Hvad sker der når hun ringer op til ejeren, og bliver nød til at snakke engelsk? og hvem er det som er ejeren? Find ud af det i min nye movella! :-)

1Likes
0Kommentarer
622Visninger
AA

1. En...øh underlig? tur på stranden!?

Jeg lægger min pc på bordet, og sukker. Hvor er det kedeligt ikke at have noget man skal lave. Og ja jeg er typen der elsker at lave noget, selv om jeg saksen kan slappe af en gang i mellem. Det er en kedelig tirsdag i min påskeferie. Alle min venner og veninder er på ferie, så jeg kan jo bare være her hjemme og kede mig ihjel! Okay jeg dør nok ikke....men alligevel. Arg!! jeg får et chjok, da min lille bror (på 12 år) kommer brasende ind på mit værelse, mens han siger mærkelige lyde. Seriøst han har så meget ADHD..eller... det mener jeg i hvert fald.

"Hvad er der Daniel?" spørger jeg irriteret, og kigger hen på ham. Han står og hænger i dørehåndtaget, og laver sjove ansigter. Eller sjov og sjov, jeg ved ikke lige hvor sjove de er? Men ansigter det laver han.

"Kooooooom liiiiiiiiiiiige" beder han, og hopper op og ned et par gange, og bagefter rigger han...tunge?

Den lille møgunge.

Han skal ikke rigge tunge til mig!

"Hvorfor" spørger jeg ham, med et lille grin, da Dan (Daniel) (igen) banker (med vilje, da han ved jeg griner af det) hoved ind i døren.

"Fordiiii" siger han smilende. Arg jeg skal sikkert se han spille FIFA, og det gider jeg virkelige ikke! Fodbold det er ikke lige mig. Jeg har ikke noget i mod det, det er bare ikke mig.

"Dan jeg gider ikke se dig spille FIFA"

"Jo, kom nu"

"Nej"

"Jo"

"Nej"

"Hvorfor ikke?"

"Fordi jeg skal ud at gå en tur på strand" siger jeg som undskyldning. Nu hvor jeg tænker over det så vil jeg faktisk grene en tur på strand. Jeg smiler lidt, da jeg elsker at gå en tur mens jeg høre musik.

"Okay" sukker Dan og går.

Jeg skynder mig at sætte mit lange lyse hår op i en hestehale, bagefter skifter jeg mine natbukser ud med nogle sorte bukser. Jeg tag min T-shirt af, og finder en lang armeret pink T-shirt, og tager den på i stedet. Jeg finder mine nølger, Iphone og mine høretelefoner, og går derefter ud af mit værelse. Jeg går vidrer ud til hoveddøren. Jeg tager min tynde jakke på, da det er en lun martsdag. Jeg sætter mig på bænken (alså en bænk man kan side og tag sko på) og tager mine elskede lilla converes på. Jeg går ud af døre imens jeg tager mine høretelefoner i ørene. Musiken til Summer Love med One Direction, flyder ud i mine ører. Jeg begyder at går mod stranden. Jeg går i min ejen lille verden, og lægger ikke mærke til det der sker omkring mig.

Jeg går bare og lytter til musiken.

Just promise that you won´t forget we had it all...

Harry´s dejlige stemme lyder i mine ører. Jep jeg er fan af One Direction, for helt ærligt hvem er ikke det? De er dejlige, lækkere og syger fantastisk!

And i know there´s nothing that i wanna change...

Uh, når Zayn syger går det bare lige i hjertet!

Jeg er nået ud til standen. Der er ikke så mange mennesker. Hvilket jeg er glad for. Jeg kan godt lide at gå og tænke for mig selv, uden at andre skal glo på mig. Jeg begynder at gå langs stranden. Mens jeg lytter til musiken, snakker jeg engelsk med mig selv. Jeg er ikke så god til det, men jeg elsker at snakke det! Bare ikke når andre kan høre det, jeg kan ikke lide tanken om at de sikkert griner af mig.

Hallo?

My names is Nicole Anderson, and i am 15 years old. I coming from Denmark and live in Køge. I have a little..øh.... nej glem det, jeg gider ikke mere. Jeg går stille vidrer, mens jeg tænker på hvor mange minder stedt her giver mig. Jeg har altid været på den her strand, så længe jeg kan huske. Jeg går og kigger ned på mine fødder, og ser at jeg er lige ved at træde på en Iphone 5. Jeg når heldigvis at hoppe til den ene side, så jeg ikke rammer den. Jeg tager den op, og kigger rundt for at se om der skulle være nogen, som kun har tabt den. Men her er ingen. Jeg kigger igen ned på telefonen. Hvem vil dog bare lad den ligge? Skal jeg ringe til nogen fra dens kontakter? Kan jeg overhoved låse den op? Jeg prøver at kører min finger hen over skærmen. Den går op med en klikkende lyd. Øh.. måske skal jeg rige til en af kontakterne. Jeg går ind under kontakter. Det er da godt nok nogen mærkelige naven....

Hazza..

Nialler..

Boo Bear....?

Eller..vent nu lige lidt! 

Det er jo Harry, Niall og Louis fra One Direction!! Hvordan kan den være her? og hvem ejer den? Er de i DANMARK!?! Måske skal jeg ringe? Men jeg kan jo ikke engelsk. Men der er sikkert en der mangler sin mobil. Okay........ jeg gør det. Så må jeg bare gøre mig selv til grin over for den der nu tager sin telefon, når jeg ringer! Men hvem skal jeg ringe til? Jeg tror bare jeg tag den første, og det er Louis. Omg jeg skal snakke med LOUIS WILLIAM TOMLINSON! Okay Nicole træk vejret, træk vejret SÅ TRÆK DOG VEJRET KVINDE MENNESKE! Okay jeg er klar.... tror jeg? Okay.. gør det... tryk på kald op knappen nu, lige nu... okay vi tæller fra tre...Tre...Tre½....Too......To½...og en. Jeg tykker på knappen, mens jeg tager musiken ud af ørene, og lægger det i lommen. Jeg kan høre telefon siger duuud...duuuud...duu.."Yes Hallo?" lyder det fra den anden af telefonen. Jeg kan mærke mit hjerte banker med 1000km i timen. Louis spørger igen.

"Hallo"  

"jjjaa" stammer jeg på dansk.

"What are you doing with Zayn's phone?" spørger Louis nysggerigt.

"Øh..." er det eneste jeg lige kan komme i tanke om jeg kan svare. Og jeg må inrømme at det er et meget klogt svar. Kan du høre ironien? 

No?

Yes?

Great.

"Who are you?"

Det tror jeg godt jeg kan svare op, juubii mental skylder klap til miiig ;-).

"øøh..My names is Nicole, and I'm really bad to talking English" fortæller jeg ham.

"Okay Nicole. I am Louis" siger Louis forsigtigt. "Where did you find Zayn's phone?" spørger han, og igen siger han det langsomt og tydeligt. Jeg er meget bedre til at forstår engelsk, end jeg er til at tale det.

"On the beach" siger jeg til ham. Jeg kan høre noget baggrunds støj og lidt efter nogen stemmer, men jeg kan ikke hører hvad de siger.

"Okay Nicole" Siger Louis.

"Zayn, my friend, will talk to you, it´s okay?"

"Yes".

Jeg kan hører noget støj, og lidt efter en dybere stemme, så jeg er helt sikker på at det ikke er Louis.  

"Hallo, I am Zayn" Siger Zayn. Sjovt nok.

"Hej Zayn" siger jeg med et smil. Omg jeg snakker med ZAYN JAVADD MALIK.

"Can Harry and I pick up my phone?" spørger Zayn.

"Yes of course"

"Okay, where are you?"

"On the beach"

Vent vent vent er One Direction i KØGE!?! Hvor vildt!!

"Are you in Køge?" spørger jeg på god gammel dags dårlig engelsk.

"Yes...why?" spørger Zayn.

"Because you are Zayn Javadd Malik from One Direction" OMG jeg lyder som en pige...vent jeg er en pige...glem lige jeg sagde det!                                                                                         Jeg kan høre Zayn grine svagt.

(vi leger lige at det de siger står på engelsk tak!) 

"Og derfor må jeg ikke være i køge?" Spøger Zayn grinende.

"Nej nej du må godt være i Køge" skynder jeg mig at sige.

"Er du fan" spørger Zayn. Jeg kan høre opmærksomheden i hans stemme.

"Ja selvfølgelig er jeg det" sige jeg før jeg når at tænke mig om.

"Great" siger Zayn. "Og vi er forresten på vej" tilføjer han.

"Okay" siger jeg bare. Og sammentalen dør lidt ud..

"Vil du love mig noget" spørger Zayn efter lidt alt for akavdet stilhed. Og jeg hadet det, virkelig, seriøst, jeg hader virkelig akavet stilhed der er ikke noget være!

"Ja" lover jeg Zayn, uden anset hvad det er vil jeg gører det som en trofast fan ville.

"Okay....vil du ikke nok lad være med at skrige os op i hoved?" spørger Zayn bedene. Er det bare det? øv nu troede jeg lige. Jeg kan egentlig ikke lad være med at grine. Jeg kunne for det første aldig finde på at skrige nogen op i hoved. Så er man da sku ikke helt for klog! Og ja der var faktisk kun det første.

"Hvad er det der er så sjovt" spørger Zayn.

"Ikke noget" skønner jeg mig at sige.

"Okay men lover du det" spørger Zayn igen.

"Ja Zayn det gør jeg, jeg er ikke rigtigt typen der skriger" fortæller jeg ham.

"Dejligt" siger Zayn. "Og en ting til"

"Ja?"

"Vil du ikke lad være med at fortælle nogen at vi er her. Du ved pga. fans der skriger"

Det sidste bliver sagt med et grin.

"Selvfølgelig"

"Tak"

"Ingen årsag"

"Når...Hvor gammel er du så?" spørger Zayn, som det betyder noget for han at vide det.

"15.." siger jeg. 

"Okay....øh vi er her nu...vil du ikke gå os i møde" spørger Zayn. "Og hvordan ser du ud?"

"Skal nok gå jer i møde....jeg har lyst hår, som er sat op i en heste hale.....sorte bukser.." prøver jeg at sigeg så godt jeg kan på engelsk.

"Lilla sko..."

"Kan godt se dig" Afbryder Zayn mig. Jeg kigger op fra mine fødder som jeg fandt vildt interessante. Ironien længe leve. Jeg kan se to skikelser som går hen i mod mig. De har begge to grå hætte trøjder på. Sikkert for ikke at bllive genkendt. Hvis her alså var andre mennesker. Han som jeg tro er Zayn har et par sorte bukser på. Og den anden som må være Harry, har mørke blå bukser på. HAHAHAHA gud det rimer!............ej okay det var ikke sjovt.

Zayn løfter armen og vinker. Jeg vinker hurtigt igen, og begynder at gå hen til dem.

 

______________________________________________________________________________

Det var førstet kapitel:-)

Hvad synes i om det?

Hvad tror i der sker vidrer?

 <3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...