Blåt blod og blå øjne - Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
”Alan vi er glade for at du tog Anna med, men det ændrer ikke på at du er nød til at blive trolovet med Cosmina. Det er til alles bedste.”
”Alles bedste? Til jeres bedste måske! Hvad nu hvis Anna ikke er den I tror hun er?” Han ved noget, går det op for mig. Ved noget jeg ikke ved. Det er det eneste tidspunkt han bruger den tone.
”Hvad mener du?” spørger Walter. Alan er stille lidt.
”Ingen..ting....” Han rejser sig så brat at stolen vælter. ”Men jeg nægter at gifte mig med Cosmina! Jeg elsker Anna.” Så sætter han i løb ud af stuen og opdager ikke engang at jeg står helt målløs og stirrer efter ham.
...Dette er 2´eren til Kongelig Tyvetøs. Anden bog i serien om Tvillinge Kattene.
(Jeg er ked af det, men jeg har desværre ikke rigtig overskuddet til at skrive videre lige i øjeblikket, jeg tager den selvfølgelig op igen, når jeg får tid!)

17Likes
57Kommentarer
1450Visninger
AA

14. Sejr

Det er ikke overraskende at jeg ved afslutningen fører med over ti point. Mere overraskende er at Jeffrey og Walter er så langt nede på listen. Mange af landsbydrengene har slået dem, og kun Alan er stukket af fra dem. Han kommer på en anden plads.

Landsbydrengene er alle meget stolte af deres sejre over hertugen og Jeffrey, men de virker overhovedet ikke skuffede over ikke at have vundet helt.

Da alle har pakket deres våben sammen og alt er som det var før vi kom, inviterer Jeffrey alle til at spise middag på godset. Jeg siger ingenting, men følger bare tavst med indenfor. Jeg orker ikke flere selvskaber med kjoler! Alan ligger en trøstende hånd på min skulder, men løber så op på siden af sin bror. De har ikke set hinanden længe, og selv om Alan er sur på ham, er man nødt til at holde sammen i en familie. Jeg kunne ikke drømme om at slå hånden af Rianna, bare fordi hun nægtede at gifte sig med David, fordi hun ikke elskede ham, og at det så lige netop betød at jeg ikke blev ridder. Jeg ville selvfølgelig blive vred, men jeg ville stadig holde nok af hende til at tilgive. Desuden tror jeg ikke lige det scenarie nogensinde ville indfinde sig. Jeg tror hellere end gerne de to ville have hinanden, hvis det da kunne lade sig gøre. Når man er kronprins har man visse forpligtelser, men på den anden side, når han blev konge kunne han lave loven om. Det er ikke til at vide hvad der kommer til at ske.

Kendall går op på siden af mig uden at jeg bemærker det, før han pludselig begynder at fløjte en munter melodi og forskrækker mig helt vildt. Han ler af mit ansigtsudtryk og åbner hoveddøren for mig med et buk.

Du er pænt nemt at gennemskue at du ved det,” siger han som vi træder ind i forhallen. Jeg vender mig forvirret mod ham, og forstår faktisk slet ikke, hvad han mener. Nem at gennemskue i hvad? Jeg prøvede da ikke at skjule noget, gjorde jeg?

Hvad mener du?” Jeg drejer af for at gå ned mod mit værelse. Kendall får også stukket noget rent tøj i armene af Jenna som giver ham besked på også at skifte. Så løber hun i forvejen for at finde min kjole frem. Vi stopper op uden for et af badeværelserne. Jeg trængte egentlig også til et bad, men det måtte vente.

Du tror ikke at du nogensinde kommer til at høre til her. Du vil ikke såre nogen, men hele din afslappede facon over for det her liv er en facade.” Jeg stirrer på ham med åben mund et øjeblik. På sin vis kan jeg godt lide ham, men hans evne til at gennemskue mig er jeg ikke særlig vild med. Jeg har det som om nogen har rodet i mit hoved, en følelse der skræmmer mig. Kunne alle virkelig læse mig så godt, eller er det det kun ham?

Jeg-” begynder jeg, men ved faktisk ikke rigtig, hvad jeg skal sige.

Bare rolig, jeg siger ingenting, men du burde overveje, hvad du siger til Alan, han skulle jo nødig tro at du ikke gad ham, eller at du ikke kan lide hans familie.” Han åbner døren til badeværelse og skal til at gå ind.

Jeg kan godt lide hans familie!”

Så prøv at vise lidt mindre foragt, ikke at jeg bebrejder dig noget, de er lidt mærkelige.” Jeg skal til at komme med en bidsk kommentar, men lader være. Han har nok i virkeligheden ret. Irriteret over igen at skulle bukke mig for noget jeg ikke kan lave om på, går jeg ned på mit værelse. Jeg ville ønske det snart var overstået. Jeg savnede slottet og byen derhjemme. Kjoler og fine selskaber hjalp bestemt ikke på det.


 

Til deres forsvar var maden vidunderlig og selve selskabet var heller ikke værst. Jeg får ikke lov at sidde sammen med Alan, men kommer til at sidde ved sidden af Abbigail og Talon. Overfor os sidder, Alec og og Kendall. Og til min store fortrydelse: Cosmina. På hendes anden side sidder Alan. Jeg ser rasende at hun hele tiden sender ham flirtende blikke.

Jeg vidste ikke at hun kom, for så havde jeg nok meldt mig syg. Jeg er ret sikker på at det er noget Walter og Lydia har arrangeret. Ved hendes blotte tilstedeværelse har de vist med alt tydelighed at der ikke er den mindste lille bitte chance for at Alan nogensinde slipper af med hende, og at jeg ikke er andet med en ven med dårlig indflydelse.

Det gør et ikke bedre at hun er så forbandet køn. Langt blond hår der går hende ned til livet, og som falder ned af hendes ryg i perfekte krøller. Hendes ansigt er rundt og piget og utroligt fejlfrit. Perfekt buede øjenbryn, store fyldige læber, høje kindben og strålende, store, grønne øjne. Hun er normal højde, og ikke halv dværg som jeg selv, og har de helt rigtige former. Hendes kjole er gyselig lyserød og stor og puffet. Hun ligner en lyserød kyskage.

Det er en rigtig sød kjole du har på, Anna,” siger Cosmina med et sukkersødt smil, for at få en samtale i gang. Min kjole er rød og ikke særlig pænt. Rødt hår og rød kjole gik ikke godt sammen, men nu var det også kun jeg selv som kunne se at jeg er rødhåret. Men det gør stadig ikke kjolen pæn.

Arianna,” hvæser jeg tilbage, men ser at Alan ryster advarende på hovedet. ”Øh, ja hvis, du vil være så venlig. Jeg kan bedre lide Arianna,” skynder jeg mig at tilføje. Godt hun heller ikke er alt for kvik, det er ikke engang sikker hun opdager, at jeg hvæsede af hende.

Men jeg troede-”

Jeg omstemmer mig ret så ofte, spørg bare din forlovede.” Det lykkes mig næsten at skjule sorgen i min stemme, men ikke helt. Hvad er der i vejen med mig? Hun smiler venligt og spørger ind til hvordan det går på slottet. Hun virker meget interesseret og bliver ved med at stille spørgsmål for at holde samtalen i gang, mens jeg prøver at slå den ihjel ved kun at svare med enstavelsesord. Alan ender med at sidde og ryste på hovedet med ansigtet begravet i sine hænder, mens Kendall og Alec desperat prøver at holde deres morskab tilbage.

Hvordan med kærligheden,” spørger hun så efter et stykke tid. Jeg tager en ordentlig sluk af mit vinglas og ser væk da jeg svarer.

Fint.”

Fint?” Jeg sender hende et smil, der ikke engang når halvvejs op til øjnene og siger i en sippet tone:

Strålende!” Jeg drikker endnu mere og håber at vinen i det mindste kan hjælpe på det. Abbigail tageer glasset ud af hånden på mig og ryster på hovedet.

Det var vidst godt Arianna. Jeg tror vi trænger til at gå en tur,” hun rejser sig og takker for maden, hvorefter hun trækker mig gennem salen. Jeg er ved at falde i mine hæle, men følger med så godt jeg kan.

Hvad fanden tænker du på?” siger hun da vi er noget udenfor.

Alan.”

Gu' gør du ej, du tænker på dig selv!” Hendes ord gør ondt, men de er sande. ”Gå op i seng, Anna. Jeg ved det er hårdt, men i rider hjem i morgen og det mindste du kan gøre er at spille med. Alan fortjener bedre en en jaloux kæreste der er uhøflig over for alt og alle.” En tårer løber ned af min kind, men jeg nikker og går op på mit værelse. Jeg sidder og venter til alle de andre er gået i seng før jeg lister mig ud på gangen igen. Jeg er nødt til at fortælle Alan at jeg er ked af det. Jeg kan ikke være det bekendt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...