Blåt blod og blå øjne - Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
”Alan vi er glade for at du tog Anna med, men det ændrer ikke på at du er nød til at blive trolovet med Cosmina. Det er til alles bedste.”
”Alles bedste? Til jeres bedste måske! Hvad nu hvis Anna ikke er den I tror hun er?” Han ved noget, går det op for mig. Ved noget jeg ikke ved. Det er det eneste tidspunkt han bruger den tone.
”Hvad mener du?” spørger Walter. Alan er stille lidt.
”Ingen..ting....” Han rejser sig så brat at stolen vælter. ”Men jeg nægter at gifte mig med Cosmina! Jeg elsker Anna.” Så sætter han i løb ud af stuen og opdager ikke engang at jeg står helt målløs og stirrer efter ham.
...Dette er 2´eren til Kongelig Tyvetøs. Anden bog i serien om Tvillinge Kattene.
(Jeg er ked af det, men jeg har desværre ikke rigtig overskuddet til at skrive videre lige i øjeblikket, jeg tager den selvfølgelig op igen, når jeg får tid!)

17Likes
57Kommentarer
1447Visninger
AA

7. Fest

Fjorten. Det er et meget dårligt tal. Det synes jeg virkelig det er. Du er ikke et barn mere, hvilket både er en god ting og en dårlig ting. Men du er heller ikke voksen. Du er lige der i dit liv hvor du ikke hører til. Du er ikke med når de store træffer beslutninger, men de små gider ikke høre på dig fordi du er for stor! Det er pænt irriterende. Men selvfølgelig når man er kronprins og fylder fjorten vil alle tale med dig, men når det er kronprinsens veninde, så er du usynlig. Ikke at jeg skal klage, jeg ville drukne i menneskemængden, desuden er der måske ikke min alder der skræmmer folk væk, men nok nærmere det faktum at jeg aldrig bruger mine fødder til at gå på. Folk synes det er pænt mærkeligt. Men jeg er altså mærkelig!

Hej Tashi!” Hunden løber mig glad i møde og vælter mig som hun altid gør. Det er det der er ulempen ved at stå på hænder, du er ti gange nemmere at vælte. At Tashi tror jeg er en kat den skal jage.....Vi har det i hvert fald sjov. Alan kommer løbende efter hende.

Undskyld jeg kunne desværre ikke holde hende tilbage, hun er helt besat af dig!” Jeg sætter mig op med et smil.

Er det så underligt?” Han smiler igen og kalder på Tashi. Hun er egentlig Davids hund, en fødselsdagsgave, men han kan ikke fordrage hunde. Men Alan har ikke noget imod dem, så han tilbød at tage sig af hende. Jeg har ham mistænkt for kun at gøre det for at se hvad det er muligt at lære en hund.

Du burde skifte tøj,” siger han så. Jeg sukker. Der endnu et bal i farvande i aften. Endnu en aften hvor jeg, fordi jeg er en pige, skal holde de mange prinsesser med selskab, mens de andre væbnere bare skal være sammen med hinanden og andre drenge på deres egen alder. Jeg fatter ikke hvorfor David skal fejres i en hel uge! Han havde fødselsdag for tre dage siden!

Jeg gider altså ikke have kjole på!” Han ler.

Det klæder dig ellers.” Der er det igen. Han er begyndt at sige den slags helt henkastet som om det ikke betyder noget. Det gør det altså! Det varmer mit forræderiske hjerte hver evig eneste gang.

Du burde også tage dit festtøj på!” Jeg hentyder til hans ridetøj. Jeg misunder ham lidt. Han har været ude at ride mens jeg har lavet lektier. Men det er fordi haner langt bedre end mig og allerede har lavet dem.

Jeg var faktisk på vej da Tashi stak af.” Han vender sig om og går tilbage, stadig provokerende smilende. ”Vi ses om lidt!” Jeg mukker lavt og rejser mig. Fest betyder høje sko. Høje sko betyder lange kjoler. Lange kjoler betyder ingen ståen på hænder. Jeg hader fester!

En anden grund til at jeg ikke bryder mig om det er at jeg ikke forstår de fine. Jeg snakkede med dronning Bianca i går. Hun virkede meget mærkelig over for mig. Jeg ved ikke helt hvorfor. Normalt snakker hun heller ikke med væbnerne, men fordi jeg er Davids ven gjorde hun alligevel en undtagelse. Hun spurgte ind til min familie, hun spurgte hvad jeg syntes om at være her, i det hele taget opførte hun sig underligt. Som om hun prøvede at finde ud af noget uden at kunne spørge direkte. Sådan er det tit med de fine, de er bundet af så mange regler, men de er stadig mennesker, stadig lige nysgerrige, lige sårbare og gerrige efter viden. Men de glemmer at man bare kan spørge. I slutningen af samtalen, inden jeg blev kaldt tilbage til festen af Alan der synes det er mægtig sjovt at pine mig, gav hun mig et stort knus. Jeg fattede ingenting. Hun græd.

Deres majestæt?” spurgte jeg forvirret. Hun samlede sig hurtigt og trak sig tilbage.

Det må du meget undskylde, Arianna. Hav en god dag!” Så skyndte hun sig ned af søjlegangen mod sine gemakker. 

 

David opfører sig også underligt! Dian gav mig lov til at tage hjem og besøge Rianna og resten af min familiefor et par uger siden. Jeg havde fået lov til at tage både Alan og David med. Da han så Rianna blev han virkelig mærkelig. Som en lille skoledreng i stedet for den prins han burde opføre sig som. Han kunne ikke engang fuldføre sine sætninger! Og han er stadig mærkelig. Han er holdt op med at kigge efter nogle af de adelige piger hans forældre gerne vil have ham til at falde for. Kønne, rigtig søde piger. Men selvfølgelig skal han absolut falde for min søster.


 Jeg trasker ned på mit værelse og finder en tilfældig kjole i klædeskabet. Den er lyserød. En virkelig gyselig farve faktisk. Jeg tager den på og ser mig selv i spejlet. Hvis jeg havde haft min rigtige hårfarve ville det aldrig være gået med den kjole. Heller ikke det sorte hår passer til den farve. Det er hvis kun de blonde piger den går til. Jeg tager en anden på. Den er mørkeblå. Den passer langt bedre. Selv om den er tung. Jeg føler mig som en prinsesse, en følelse jeg ikke bryder mig om.

Du ser godt ud.” Jeg vender mig vredt rundt og ser ind i de smukke brune øjne med et gyldent skær.

Hvor længe har du stået der?” vrænger jeg vredt af ham, mens jeg trækker op i kjolen så jeg kan få mine sko på. Jeg ligger ikke skjul på at jeg synes det er irriterende at Alan hele tiden dukker op. Hvorfor har jeg ikke tænkt mig at fortælle nogen.

To sekunder, deromkring.” Det drillende tonefald er der stadig. I det mindste har han ladet den forbandede hund blive på værelset. Han har taget jakkesæt på hvilket bestemt ikke gør ham mindre attraktiv. Jeg skynder mig at se væk. Han må vel egentlig snart have regnet det ud ikke? Jeg er ikke særlig god til at skjule det, desuden er der hele tiden situationer.....

Som her til morgen midt i en sværdkamp. Jeg havde overtaget og var ved at finde den mest overaskende måde at slå sværdet ud af hånden på ham, da Tashi endnu engang væltede mig. Denne gang ned oven i Alan. Det var faktisk et held at ingen af os spiddede den anden. Men der var igen det der korte akavede sekund inden jeg fik taget mig sammen til at rejse mig.

Jeg håber virkeligt at det bare en kort fase. Jeg vil ikke miste ham så ven! Og jeg har under ingen omstændigheder tænkt mig at fortælle ham om hvad jeg føler. Han vil bare grine og klappe mig på kinden som om jeg var hans lillesøster eller noget. Det ville jeg ikke kunne klare. Ikke endnu i hvert fald. Jeg marcherer hen til døren og går forbi ham, mens han stadig står der og smiler i dørkarmen.

Kommer du eller hvad?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...