Blåt blod og blå øjne - Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
”Alan vi er glade for at du tog Anna med, men det ændrer ikke på at du er nød til at blive trolovet med Cosmina. Det er til alles bedste.”
”Alles bedste? Til jeres bedste måske! Hvad nu hvis Anna ikke er den I tror hun er?” Han ved noget, går det op for mig. Ved noget jeg ikke ved. Det er det eneste tidspunkt han bruger den tone.
”Hvad mener du?” spørger Walter. Alan er stille lidt.
”Ingen..ting....” Han rejser sig så brat at stolen vælter. ”Men jeg nægter at gifte mig med Cosmina! Jeg elsker Anna.” Så sætter han i løb ud af stuen og opdager ikke engang at jeg står helt målløs og stirrer efter ham.
...Dette er 2´eren til Kongelig Tyvetøs. Anden bog i serien om Tvillinge Kattene.
(Jeg er ked af det, men jeg har desværre ikke rigtig overskuddet til at skrive videre lige i øjeblikket, jeg tager den selvfølgelig op igen, når jeg får tid!)

17Likes
57Kommentarer
1444Visninger
AA

9. Dybde

Jeg er slet ikke tryg ved at Alan skal igennem testen. Overhovedet ikke. Det går alt for hurtigt. Det er så kort tid vi har haft sammen. Eller sammen er vel så meget sagt, vi har sneget os til at kysse et par gange over statistikregning om aftenen. Men ellers har vi holdt det skjult. Selv om jeg tror David ved det, det er lidt svært at overse når man går rundt sammen med to nyforelskede. Det er nemt at føle sig som et tredje hjul.

Anna vil du ikke være sød at være her? Det gør mig nervøs at du forsvinder i dine egne tanker!” Jeg går langsomt op på benene igen, men med hovedet rettet mod jorden.

Det må du undskylde, Alan, jeg ved bare ikke rigtig hvad jeg skal gøre af mig selv.” Han nikker og sætter sig op af en søjle. Vi sidder ude på hovedtrappen og venter på at det skal blive middag. Det er stadig kun meget tidlig morgen. Vi venter. Venter på at tiden skal rinde ud. At Alan skal se sin værste frygt i øjnene. Det eller dø. Jeg har aldrig hadet ridder Ariadne mere. Hun skal ikke gøre min kæreste noget som helst!

Men i det mindste er der andre dele han skal igennem først. Færdigheder. Kan han håndtere et sværd lige så godt som hende den forbistrede ånd? Kan han lede et angreb? Kan han forsvare? Er han klog nok? Vil han kunne kende forskel på godt og ondt? Sandhed og løgn?

Du gør det igen! Kan du ikke bare snakke, det plejer ikke at være noget problem!”

Men jeg ved jo ikke hvad du vil have mig til at snakke om!”

Det er da lige meget jeg vil bare ikke selv tænke!” Det efterlader mig tænkende. Hvilken historie skal jeg fortælle?

Du ved godt at David er lun på Rianna ikke?” Han nikker. ”Men altså, da jeg besøgte hende i sidste uge igen, der hvor du var nød til at tage hjem til din far fordi han havde en eller anden adelig tøs i sigtekornet til dig når du nu bliver ridder, og jeg lagde mærke til noget.” Alan skærer ansigt. Han er slet ikke begejstret for hans fars planer, og han har fortalt om førnævnte pige. Hendes navn er Cosmina Sheridan, datter af en af kong Edgars højeste embedsmænd, Hertug Alistair af Sheridan godset. Et ret så godt parti. Men der er to ulemper ved hende. Den ene og helt klart mest åbenlyse at han vidst havde kastet sine øjne på en anden. En der uheldigvis er langt under hans værdighed. Den anden er at hun er helt igennem forfærdelig. Hun er en perfekt model af hvordan adelige kvinder skal være. Hun går altid i store kjoler, tiltaler en perfekt og fniser i steder for at grine. Hun sætter rygter i gang og er ekstremt kedelig. Det er sådan han har beskrevet hende, men jeg tror nu mest det er for at gøre mig glad.

Hvad har du lagt mærke til?” spørger han og tager taknemligt emnet op. Vi synes det er ret så morsomt at kronprinsen falder for en simpel gøglerpige.

At hun også konstant snakker om ham. Jeg tror også hun er lidt vild med ham, næste gang tager vi hende med!”

Ja det må vi vel, næste gang jeg skal hjem på ferie, vil du så ikke med også? Jeg vil gerne have at min far møder dig, så skal han nok skifte mening, han kan ikke undgå at kunne lide dig. Om ikke andet vil min mor elske at få en pige i huset, selv om det bare er et par dage, som ikke er ligesom Cosmina. En der ikke er så højrøvet, eller fin på den.” Jeg smiler, Alans mor lyder som en herlig kvinde, helt nede på jorden til forskel fra hans far. Jeg ville gerne møde dem. Selv om jeg frygter det lidt.

Selvfølgelig vil jeg det.” Der er stille lidt.

Fortæl en historie,” udbryder Alan så. Jeg leder i min hukommelse efter en. Jeg ejer kun én eneste bog, men den er fyldt med eventyr. Måske skulle jeg bare fortælle ham min yndlings af dem?

I et land langt mod nord var der en frygtelig sygdom som slog mange mennesker ihjel. Sygdommen tog også landet lille nye prinsesse, som ellers en dag skulle være dronning. Ikke destom mindre havde dronningen en veninde med en jærnaldernede datter. Veninden døde og overlod ansvaret for en overlevende datter til dronningen. For at gøre tingene nemmere valgte hun at gøre barnet til sit eget.”

Har jeg ikke hørt den før?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Det var usandsynligt, ikke mange mennesker kendte til den eventyr bog. Jeg havde fået den på klosteret af en af søstrene. De havde selv skrevet bogen. Jeg tror undskyldningen havde lydt, ”på Gudindens bud,” eller noget i den stil. Men jeg elskede den bog.

Det tror jeg ikke, men vil du hellere være fri? ”

Nej, forsæt du bare, det lyder bare bekendt...”

Mange år efter brød en krig ud. Pigen som nu var blevet prinsesse stod i spidsen for den kongelig side. Det var en borgerkrig og på den modsatte side stod borgerne, ledt af en mand kaldet Skyggen. Gudinden bandt et magisk gyldent bånd mellem dem, et bånd der sørgede for at de forelskede sig hovedkulds. Uheldigvis er dens slags bånd meget farlige og man dør af sorg hvis en dør. Da prinsessen lillebror så skød hendes elskede foran øjnene på hende, var den eneste ting der holdt hende i live, de to små børn hun bar i sin mave.”

Det lyder altså pænt uhyggeligt, jeg er ikke i humør til en historie der ende trist.”

Den ender ikke trist! Den er jo ikke engang begyndt ordenligt! Altså prinsessen var så langt nede i et sort huld at broren troede hun skulle dø. Han fortalte alle at hun var død og gav hende i stedet en adelstitel og et palæ at bo i. Der kunne hun bo resten af sine dage udenat skulle bekymre sig om noget. Men inden længe blev tvillingerne født og det lykkedes for den lille datter at redde hendes mor med sine store evner. Datteren kunne desværre ikke tale.”

Er hun så historiens hovedperson?”

Du afbryder da også hele tiden! Men jo det er det. Hendes navn var Kally.”

 

Jeg brugte hele formiddagen på at fortælle ham om hende. Jeg fandt meget underholdende, men jeg tror han så en anden dybde i den. Hvilken ved jeg ikke. Det var jo trods alt kun en historie. Men så oprandt tiden også for Alans test. Og jeg ved endnu ikke hvordan han klarer det. Ingen har lov til at se ham før Ariadne har givet tilladelse. Men han er stærk. Hun kan ikke knække ham. Vel?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...