From love to hate - One shot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 10 feb. 2015
  • Status: Færdig
Rose Everdeen er på sommer lejr med sin bedste ven Mason Hill. De elsker hinanden som søskende, men hvad sker der når Mason vil være mere end venner?
Afslår hun og vil glemme ham efter det?
Og Masons kærlighed bliver til had?....

0Likes
0Kommentarer
352Visninger
AA

2. Sommerlejeren

 

Jeg løb jeg ved ikke hvorhen, men jeg løb, væk, væk fra ham, Jeg forstod aldrig Kaluhas hensigt før nu, nu hvor det var for sent jeg kunne ikke gøre noget andet end at prøve og forstå, hvorfor han gik med til det. Jeg elsker ham som en bror, men ikke mere, bange og fortvivlet løb jeg ind i skoven. Tankerne kan ikke komme ud af mit hoved, vi havde et tæt bånd og nu var det væk ligesom resten af den person jeg engang kendte og elskede. Og nu? ..... ved jeg det ikke mere.

 

Flashback: 

 

Mason og jeg kørte sammen hen til sommerlejeren, det var et smukt sted nær Gråsten. Skoven var mørkegrøn og så frodig ud, der var enge og jeg fik et hurtigt glimt af et dådyr, der løb rundt ude i skoven. Jeg parkerede bilen, og vi tog vores sportstasker fra bagagerummet, og gik op for at møde lejerlederen, Kim hed han, vi fik tildelt hytte nummer 35.

Da vi kom ind så vi to andre personer, som vi åbenbart skulle dele hytte med, der var en pige og en dreng, Chloe og Amos, Chloe var fra Rusland, men kom til Danmark da hun var 3, Amos var fra Spanien og havde en smuk gylden glød. 

Jeg blev hurtigt vener med Chloe, og vi udvekslede straks nummer, vi brugte de første par dage sammen, som var vi limet sammen. Mason var blevet venner med Kaluha og hans bande, Kaluha havde før været en "drug dealer", jeg mødte Kaluha en af de første dage, hav var jo en gud, men da jeg så det ar der løb fra han øjenbryn til hans kindben, var jeg skræmt. Jeg kunne ikke forstå hvorfor de var venner, Mason var veltrænet og havde en six-pack, men Kaluha var også veltrænet, stærk, men han havde bare en eight-pack og ikke en six-pack. 

Kaluha syntes åbenbart han var perfekt i hans slæng, jeg var bange for at Mason gjorde noget forkert og blev dræbt, det var ikke noget at spøge med, de første par dage uden Mason, var hårde, men heldigvis havde jeg da Chloe.

Mason og jeg snakkede kort sammen den tredje aften, efter det gik jeg i seng, sekunder efter faldt jeg i søvn. Jeg vågnede ved lyden af knirkende gulv, jeg så Mason tage tøj på og løbe ud af døren hurtigere end lynet. Jeg fik hurtigt sort tøj på, så han ikke kunne se mig i mørke. Jeg åbnede døren forsigtigt og listede ud i mørket, jeg kunne se hans skikkelse gå hen mod Kaluhas hytte, han åbnede døren kigge ud omkring, jeg nåede lige at dukke mig minen han derover hvor jeg lå gemt, han lukkede døren. Jeg så et vindue der stod åbent og jeg listede hen under det, jeg kunne høre hvisken og lidt af deres samtale, et par sekunder efter lød det til der var noget der blev smadret. Oh fuck døren ud til gik op, jeg kunne se en skygge komme op bag mig, Kato. "Er det Masons lille kæreste vi har her?" Grinte han hånligt. "Fuck væk Kato" snerrede jeg af ham. 

Han greb hårdt fat om min arm, trak mig op og skubbede mig ind mod træmuren ”Nå nå, har killingen fået klør?" spurgte han spydigt, jeg sendte ham et koldt blik, og han trak mig indenfor, og smed mig på trægulvet, det der ville helt sikkert give e hudafskrabning på mine knæ er. Mit lange hår var faldt ud af hårelastikket og ned omkring mit ansigt. Kaluha grinte da han så mig, men derefter blev det koldt og skræmmende "hvad laver du her tøs?" spurgte han, og satte sig på hug så han var lige ud for mit ansigt, jeg sendte ham et dræber blik og spyttede ham i hovedet. Mason så på mig, med et undskyldende blik, jeg kan ikke tro det vi har været bedste venner i flere år nu, hvordan kan det gå så let i stykker, han sagde ingen gang noget.

 Det var så min første fejl. Det kostede mig en lussing, jeg tog min hånd op til min kind, for at dulme smerten, han trak mig op ved hjælp af mit hår, og skubbede mig op af træmuren, som Kato også havde gjort. "Hør her tøs, du vil ikke spille det her spil" sagde han lavt og truende "ikke med os, så få din røv ud herfra før jeg gør noget jeg fortryder. Er det forstået?!" Mason så på mig, med et undskyldende blik, jeg kan ikke tro det vi har været bedste venner i flere år nu, hvordan kan det gå så let i stykker? han sagde ingen gang noget da Kaluha slog mig. Jeg rejste mig op, spyttede på Kaluha og løb ud af døren inden de kunne nå at reagerer på det.

Jeg kunne høre de råbte efter mig, tårerne løb om kamp ned af mine kinder, jeg kunne smage saltet fra mine tårer. Okay der var nok 50 meter til min hytte så jeg sænkede farten, tørrede min kinder og øjne, børstede snavs væk fra mit tøj og åbnede forsigtig døren op for ikke at vække Amos og Chloe, som begge lå i en dyb søvn. Jeg trak stille mit tøj af, fik shorts og en T-shirt på og lagde mig under min dyne, men jeg kunne ikke sove. 

Omkring 10 minutter senere, hørte jeg døren åbne igen, det var Mason der kom ind. Fodtrin var på vej over mod min seng, "Rose?", jeg svarede ikke, ”Rose? kom nu du ved jeg ville have gjort noget, hvis jeg kunne..." hviskede han stile. Igen svarede jeg ikke, for jeg vidste jeg ville blive for vred over det, til at kunne føre en normal samtale. 

Han gik væk igen, og jeg lagde mig til at sove, jeg var såret, forvirret og vred. 

_____________________________________________________________________________________________

 

Næste dag skulle vi sejle i kano hyttevis, jeg styrtede over til Chloe. "Skal vi sejle sammen?" "Desværre Rose, jeg skal sejle med Amos" "Nårhh okay så" sagde jeg stille. FML,hvorfor lige med Mason? Jeg gik langsomt over til ham, jeg var tavs. Men så begyndte han på alle sine undskyldninger igen. Jeg holdte en hånd op for at stoppe ham, "Mason....Du gjorde intet, jeg var knust og såret. Jeg ved ikke om det her nogensinde vil blive okay igen..." sagde jeg stille. 

Der var intet svar til det, og det gjorde mere ondt end et svar. Vi satte og i kanoen Mason bagerst og jeg forrest. 

Under sejleturen, var vi begge tavse, og da vi ankom til den lille ø, var Mason hurtig til at springe op af kanoen og løb hen mod Kaluha og hans slæng. Jeg brændte af had for ham. Kaluha ødelagde alt mellem Mason og jeg. 

Vi lavede et bål for at holde varmen, og det var ved at blive mørk. Kathrina, en pige fra Bulgarien, fortalte de klammeste gyserhistorier. Jeg var allerede bange, så det gjorde det ikke bedre at jeg hørte, en pind eller noget andet knække bag mig. Jeg vendte mig hurtigt rundt, en der var intet at se, min puls blev højere, og jeg panikkede lidt, jeg skubbede det til siden, og prøvede at hygge mig med de andre.

 Jeg gik lidt væk fra dem fordi jeg skulle tisse, men jeg følte mig overvåget, som var der nogen der sad og kiggede på mig. Jeg mærkede en let vind hen mod mig, og da det skete vidste jeg der var nogen meget tæt på. Min puls var høj og adrealinen pumpede rundt i blodet. Jeg løb hen mod bålet, men jeg blev taklet, jeg slog mit hovede hårdt i faldet, jeg kunne smage blod, det sortnede for mine øjne og jeg kunne hurtig se en skikkelse, inden det blev helt sort. 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg vågnede op, jeg lå på noget hårdt. Beton? Jeg åbnede mine øjne, der var mørkt og koldt. Jeg prøvede at rykke hen i et hjørne, men jeg kom ikke langt for det gav et ryk i min venstre fod. De havde lagt mig i lænker?! Adrealinen begyndte at pumpe rundt i min krop, af vrede og frygt, min puls var høj og jeg ruskede i lænken. Intet hjalp, jeg var fanget. Der var en knirken, jeg kiggede panisk rundt, men kunne intet se, da mine øjne ikke havde vendt sig til mørket. "Rose, Rose, Rose..... Hvordan er du mon havnet her?" spurgte en stemme, den stemme har jeg hørt før... "Jeg er såret Rose, kan du ingengang kende din egen bedste ven?" Spurgte, han og hånen i hans stemme, var som tusinde knive. Det slog klik, jeg kunne huske igen. Mason. Det var Mason.

"Vi er ikke venner!" råbte jeg af ham. "Rose hvornår lærer du det? Jeg vil ikke være din ven, jeg elsker dig Rose" sagde han roligt. "Du får mig aldrig!" hvæste jeg,"Så det tror du... Men hvem er det der er lænket fast til grunden?" jeg svarede ikke, jeg brændte af had."Hvis du virkelig elskede mig, havde du ikke lænket mig fast til grunden!" sagde jeg hårdt. 

Der lød et brag, og langsomt sivede lidt lys ind fra taget, de må have lukket op. En skikkelse stillede sig ind under lyset, den skikkelse var Mason. Jeg stirrede på ham med had, imens han langsomt gik over mod mig, jeg tog mit blik væk fra ham, og stirrede ned i betonet. "Rose..." hviskede han og løftede mit ansigt. "Hvis du dog bare også havde elsket mig, ville det her aldrig været sket..." "Jeg vil aldrig elske dig" snerrede jeg, mens jeg stirrede ind i hans øjne.

Hans greb om min kæbe forsvandt, og jeg rykkede så langt væk som muligt, men det var svært pga fodlænken. Han gik ud, men lidt efter kom 2 mænd ind med en seng. Mine øjne blev store, da min hjerne fik sat sammen hvad han havde gang i. Jeg ruskede i lænken, 2 sæt øjne rettede sig hen på mig, og jeg stoppede. Jeg kiggede panisk rundt efter noget jeg kunne bruge som våben, eller til at komme fri med. Mit hår selvfølgelig, jeg har jo nogle hårnåle! Jeg tog hurtigt en og begyndte at fifle med låsen, efter et stykke tid gik den endelig op. Jeg løb hen til døren og ventede på den gik op igen, jeg havde lænken i hånden. 

 

Jeg stod der i langt tid, eller det føltes som lang tid. Mine ben var trætte af at sidde på hug. 10 minutter efter gik døren op, jeg var klar, med lænken i hånden. Jeg sprang frem, svang kæden, men intet skete. Han havde grebet kæden, men hvordan? han rev det hurtigt ud af min hånd.

"Rose Rose Rose, tror du jeg er dum?, der er videokameraer overalt, jeg har holdt øje med dig"  "Ma- Mason du må ikk voldtage mig..." hviskede jeg, med mine øjne ned i gulvet. "Åhh Rose det vil jeg heller ikke" -"Det skal han "sagde han og pegede på en gammel og klam mand. "Mason det kan du ikke gøre mod mig!" råbte jeg, han slæbte mig hen på sengen og rev mit tøj af, han kiggede sulten på mig.  

Jeg skreg, slog og sparkede, jeg fik lavet nogle sår i hans ansigt, hvilket kostede mig en lussing. Jeg faldt, jeg sparkede ham i skridtet og løb væk fra ham og over mod døren og fik den åbnet, jeg skulle til at løbe da jeg hørte et klik, oh fuck han havde en pistol. jeg kunne ikke flygte der kom mænd løbende fra gangen udtil, jeg var fanget igen. De var 3 nu jeg blev bundet fast. Mason råbte og skreg om de skulle finde den gamle mand igen. Men han var væk, de kunne ikke finde ham. Min krop var nøgen og mine kinder brændte af had og skam. Mine hænder var lænket fast til gitteret på sengen og mine fødder og ben spredt ud i hver hjørne. 

Mason gik langsom over mod mig, og placerede sig imellem mine ben, "Mason gå væk, jeg ringer til politiet lige så snart jeg kommer ud herfra!" skreg jeg af ham. Han ignorerede mig, jeg mærkede en smerte i mit underliv, den blev større og tårende løb ned af min kind. "Mason stop!" græd jeg. Hans fingre kørte hurtigt ind og ud af mig, jeg kunne ikke holde mine støn inde.

Det stoppede og jeg græd endnu kraftigere, han grinte ondt af mig. Smerte var det jeg følte da jeg mærkede ham støde ind i min, tårende løb kraftig og jeg kunne ikke holde det ud, han lod mig ingen gang vende sig til hans størrelse. Han blev ved hurtigerer og hurtigerer smerte blev til nydelse og jeg hadede migselv for det. Jeg stønnede højt og de samme gjorde han. Han kom inden i mig.

Da han var færdig, tog han bukser og sko på igen, men inden da løslod han mig. Det havde føltes som en evighed, og jeg hadede migselv. Jeg krøllede mig sammen til en bold, vreden bruste i mig. Jeg skreg, skreg mit had ud, skreg så han kunne mærke min smerte. Jeg havde aldrig forestillet mig han skulle være den der tog min mødom og uskyld. DET FUCK HOVEDE!!  Han tog mit tøj med sig! Først voldtager han mig, men så tager han også mit tøj, fuck ham..

Jeg lagde mig til at sove på sengen. 

 

Jeg vågnede ved at Kaluha og en anden væltede mig af sengen. "Det her er alt sammen din skyld, hvis du ikk-" "Orgh så hold dog kæft vil du? Min skyld? Nej din skyld, du ledte ham til det her. Hvis du havde opdaget det noget før, var han nok ikke blevet sindssyg. Hver aften sad han og græd, indtil han besluttede sig for at få hævn, 10 år og du var stadig væk i alt andet end ham. Så hør her psyko, din skyld! ikk min! " Jeg var ligeglad, jeg samlede kæden fra igår op, svang den i luften, skød den så afsted mod han ansigt. Han faldt om i smerte, hans næse blødte kraftigt. Jeg så min chance tog hans nøglebundt låste den store metaldør op, og løb. Den anden mand nåede ikke at reagere inden jeg løb ud. Men jeg vidste han havde slået alarm, da en masse råben opstod.

Mine ben syede af smerte, men jeg skulle væk, jeg kunne høre mænd løbe efter mig. Jeg kom endelig ud af en dør, lyset blændte mig, jeg kunne intet se, jeg faldt, men rejste mig hurtigt igen. Jeg så panisk rundt omkring, jeg havde ingen ide om hvor jeg var. 

*En bil kom nu find en bil, du kan kortslutte den* tænkte jeg mens jeg løb om foran. 

Yes en sort SUV, jeg løb over gårdspladsen, hoppede ind i bilen, kortsluttede den og kørte. Bagruden blev smadret og projektiller fløj rundt overalt. Der blev skudt efter mig, smerten skød op i min mave, jeg kiggede ned, blodet løb langsomt og stille ud af min mave.

Jeg kørte videre,smerten i min mave var uudholdelig  og jeg var endelig tilbage ved sommerlejeren. Jeg kæmpede mig ud af bilen, jeg landte hårdt på gruset i indkørslen. "Hjælp!!" skreg jeg "Hjælp mig!" prøvede jeg igen, min stemme var hæs efter at råbe så meget. "Rose er du herude?" spurgte en stemme, jeg havde hørt den før men kan ikke lige huske personen. "Hjælp" Prøvede jeg en sidste gang. "Rose?" jeg kunne høre skridt komme over mod mig. "Hjælp" hviskede jeg. "Rose!" -"Hvad er der sket?- nej jeg må ringe til en ambulance !"  Nogle minutter efter hørte jeg sirener men det var for sent, jeg lukkede mine øjne, men lige inden hørte jeg en stemme jeg genkendte som Masons "Rose jeg elsker dig..."  der blev helt sort. 

 

Ukendt POV 

De kørte ind på hospitalet, Rose var stadig nøgen, og var ikke ved bevidsthed. Hun ankom på traume afdelingen. Lægerne kæmpede med at finde projektillet i hendes mave, de mange bibbende maskiner, betød hendes blodtryk faldt, og hun forblødte. Endelig de fandt projektillet, fik syet hende sammen igen. De prøvede at redde hendes liv, hun var jo uskyldig. De kunne ikke få liv i hende igen. Efter lang tid gav de op.. 

Hun var ikke stærk nok. Der blev langt et hvidt klæde over hendes krop.  

Hjemme i Hirtshals, blev hendes forældre oplyst om hendes død, via Kim lejerlederen. De brød sammen helt sammen. Det var jo deres eneste datter, hendes liv var ingen gang begyndt.  

Mange kom til hendes begravelse, hun var elsket af alle. Men Mason skød sig selv den samme dag, han ville ikke leve uden Rose. Det var hans skyld det hele. Døden var den eneste udvej for ham. 

Rose var den bedste person, hendes liv ende bare for tidligt.  

_____________________________________________________________________________________________

Hellow Aliens, Humans and Unicorn xD 

Jeg håber at i kan lide den, smid et like eller følg mig :D

Jeg tager gerne imod råd bare kommenter :D

 Tak fordi i ville bruge tid på at læse den!  

Jeg har ikke rettet den igennem endnu.

Peace Out #PeaceAndThatShit :3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...