Devils, Dreams and pink Dresses | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2013
  • Status: Færdig
At tjene penge kan nogle gange være hårdt arbejde, men for Luce Stewart er det ikke noget problem. Luce sætter sin skole og uddannelse meget højt og har brug for penge til en rejse til udlandet. Det er så lang tid siden, hun er været i byen og haft det sjovt, at hun ikke engang savner det. Det hele ændrer sig dog, da en enkelt aften med Zayn Malik langsomt trækker Luce ud, hvor hun ikke længere kan bunde. Så langt ud, at løftet om ikke at lade sig distrahere af håbløse forelskelser pludselig går i opløsning. Det ligger helt fast; der er hverken tid til problemer eller flirteri. Der er kun et lille problem - man siger ikke nej til Zayn Malik, og han er hele pakken.

68Likes
78Kommentarer
4751Visninger
AA

8. You're busted

Jeg vågnede ved, at solen skinnede voldsomt og kastede sine lange stråler ind over mit ansigt. Jeg åbnede øjnene og blinkede et øjeblik over den idylliske stemning, da aftnens begivenheder pludselig strømmede ind over mig. Jeg tog mig til hovedet, da hovedpinen dukkede op, og jeg mærkede en kvalmende fornemmelse.

Jeg stønnede og rullede om på den anden side. Dog dukkede et minimalt smil op på mine læber, da det gik op for mig, at det var søndag, og jeg dermed havde helt og aldeles fri. Det var vist også en af mine undskyldninger for at lade mig rive med i går.

Jeg lå lidt og lod tankerne vandre tilbage til i går. Det havde helt sikkert ikke være smart at drikke så meget, men der var jo ikke sket noget alvorligt, så det kunne have været værre. Jeg måtte indrømme, at det måske havde været lidt sjovt til sidst, men nu måtte jeg tænke på arbejdet, så det gjaldt om at undgå Zayn og hans invitationer.

Jeg svang benene ud over kanten og rejste mig op. Uheldigvis gik det lidt for stærk, så jeg måtte lige stå lidt og lade det sorte forsvinde for mine øjne. Kvalmen meldte sig også øjeblikkeligt, men den kunne jeg heldigvis nedtrykke endnu. Jeg tøffede ud på badeværelset og fik et lille chok. Mit hår stod ud til alle sider, og jeg havde lagt forkert på det, så det virkelig stod direkte ud fra hovedbunden i venstre side. Jeg fjernede hurtigt det værste mascara under mine øjne og tørrede savlen væk fra min kind. Jeg plejede ellers ikke at savle.

Jeg gik ind i soveværelset igen og trak mine stribede hjemmesko på. De stank langt væk af sure tæer, men jeg var ligeglad. Jeg elskede at tilbringe hele dagen i nattøj og hjemmesko derhjemme.

Jeg skulle lige til hoppe op i sofaen og tænde for det lille fjernsyn, men pludselig gik det op for mig, at noget, eller rettere sagt nogen, lå og sov på sofaen. Jeg havde allerede sat af, da det gik op for mig, at det var et levende menneske, så det resulterede i, at jeg landede med det ene knæ på sofakanten, og derefter væltede ned på gulvet med det andet knæ først. Jeg hvinede højt og lå bagefter og tog mig til knæet, som havde fået et gevaldigt stød efter mødet med gulvet.

Jeg hørte et grynt oppe fra sofaen, og lidt efter stak Zayn sit efterhånden velkendte ansigt frem. Jeg gispede og klemte tårerne inde. Det gjorde bare så pokkers ondt. Selvom der ikke var andet end en lille rød plet på mit knæ, var det pisse ømt, men alligevel rejste jeg mig op på det andet ben.

”Hvad fanden laver du her?” spurgte jeg vredt og støttede mig op af sofaen.

Zayn satte sig op og fjernede søvnen fra øjnene. Han så træt og søvndrukken ud, som første gang jeg så ham. ”Jeg lånte lige din sofa,” forklarede han og rejste sig op og strakte sine lange lemmer. ”Men jeg gør det nok aldrig igen. Jeg tror, jeg har fået hold i nakken.”

”Har du sovet her hele natten?” Jeg afbrød ham med det samme, da han skulle til at svare. ”Ud! Gå ud med dig!” råbte jeg efter ham og pegede over mod døren. En form for vrede rumlede rundt inden i mig lige nu. Måske var det mest uvidenheden om, at han havde sovet i samme rum som mig, der udløste den.

Zayn kiggede først lang tid på mig, men jeg stirrede bare tilbage. Han kunne ikke bløde mig op lige nu, jeg var træt og irriteret, og nu skulle han bare skride. Til sidst rejste han sig og skyndte sig over til døren.

”Gå om bag ved og kravl over stakittet,” beordrede jeg, da jeg gik hen imod døren, som han var ved at lukke efter sig.

Han nikkede og sendte mig et sidste lille og undskyldende smil. ”Vi ses,” sagde han og forsvandt.


 

Jeg sad med et tæppe over mig, mens Jonas fumlede med fjernsynet, der havde valgt ikke at fungere, lige da vi skulle til at se film. Jeg anede ikke, hvad vi skulle se. Jeg havde bare bedt Jonas vælge en, og hvis jeg ikke tog meget fejl, skulle vi se gyser eller komedie. Jeg var heller ikke humør til noget pladder romantisk.

”Hvorfor duer det her lort ikke,” mumlede Jonas irriteret bag fjernsynet, hvor han rodede med nogle ledninger. Derefter kravlede han om foran og trykkede lidt på fjernbetjeningen. Til sidst, efter flere minutter, fik han det til at virke og satte sig op i den blå sofa sammen med mig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at Zayn faktisk havde sovet lige her i nat. Mon den lugtede af ham? Jeg havde ikke rigtigt mulighed for at finde ud af det, da jeg sad med benene oppe, og Jonas også fyldte en del med sine brede skuldre. Samtidigt var sofaen ikke andet end en lille tomands.

”Hvad ser vi?” spurgte jeg.

”Det skal du ikke bekymre dig om,” smilede Jonas og skruede lidt højere op for lyden.

”Det er gyser, ikke? Selvfølgelig er det en gyser.”

Jonas nikkede og lænede sig godt tilbage. Filmen startede selvfølgelig vildt ud, hvor et par piger var ved at blive ædt af en haj. Jeg var ikke skrækslagen, jeg synes bare, det var en smule skræmmende. Derefter gik den lidt blidere for sig, så man lige kunne følge med, inden det vilde begyndte igen. Det stykke syntes jeg tilgengæld var en smule kedeligt, så jeg besluttede at starte en samtale.

”Hvordan går det så med Valerie?”

Jonas reagerede ikke rigtigt, og jeg kunne ikke rigtigt bedømme, om han ikke havde lyst til at tale om emnet. Efter lidt betænkningstid svarede han dog.

”Helt fint,” svarede han, men holdt stadig øjnene på skærmen. Enten ville han ikke gå glip af en detalje, eller også ville han ikke snakke Valerie-snak med mig. ”Jeg var med til hendes lillesøsters fødselsdag i går.”

Jeg forholdt mig udtryksløs, selvom det pinte mig lidt. Hvorfor skulle de også være sammen hele tiden? Jeg kunne hurtigt selv svare mig på det spørgsmål. Fordi det er kærester.

”Okay,” svarede jeg tamt. På den anden side, havde jeg måske ikke lyst til at snakke mere om hende. Jeg vendte igen min opmærksomhed mod fjernsynet, men nu havde Jonas pludselig fået lyst til at tale.

”Hvad med ham Zayn-fyren? Fik du snakket mere med hans hund?”

Jeg stoppede midt i en vejrtrækning og kiggede nervøst over på Jonas. Han kiggede stadigvæk ikke, så jeg kunne ikke se hans ansigt ordenligt. Mente han noget med det? Vidste han noget? Samtidig stod jeg overfor en stor beslutning lige nu. Skulle jeg spytte ud med alt om hvad mig og Zayn havde lavet sammen og smøre tykt på? Det var trods alt det, der havde været min hensigt, indtil jeg kom til at gå i byen med ham. På den anden side kunne jeg lyve og glemme det hele. Men jeg havde ikke lyst til at glemme Zayn.

Efter Zayn var gået i formiddags, havde jeg lagt i sengen og slappet af. Da min hovedpine endelig var stilnet lidt af, ringede jeg til Jonas og spurgte om han havde tid til at komme over. Det var nok mest for at slå Zayn ud af hovedet for en stund.

”Jeg har faktisk snakket med ham et par gange,” sagde jeg så. ”Jeg mødte ham også inde i byen i går.” Jeg var nået frem til den konklusion, at det nok var bedst at fortælle, hvad jeg havde lavet, men med et par finpudsede detaljer måske.

Jonas virkede så uinteresseret og ligeglad, at jeg slap tøjlerne og busede ud med lidt mere end nødvendigt. ”Vi fik os lidt og drikke inde i midtbyen. Jeg har stadigvæk hovedpine,” hørte jeg mig selv sige.

Det rykkede lidt i Jonas nu. Det kunne jeg sige, fordi jeg havde mine fødder op af ham. Han kastede et enkelt blik over på mig, men så så film igen. ”Så i festede i går?” spurgte han i et tonefald, jeg ville opfatte som anklagende.

”Ligesom dig,” pointerede jeg og ænsede ham ikke et blik, selvom han nu ofrede mig en del øjenkast.

”Jeg synes ikke, du skal være så meget sammen med ham,” sagde Jonas pludseligt og stille, og mit blik fløj straks hen på ham, men han turde ikke kigge mig i øjnene.

”Hvad snakker du om, Jonas? Du kender ham ikke engang.” Jeg ville ikke hidse mig så meget op over den kommentar, selvom andre nok ville.

”Der er meget, du ikke ved, Luce.”

”Hvad mener du?” Jeg trak mine ben til mig og satte mig på dem. Jeg vendte mig, så jeg havde hele min opmærksomhed mod Jonas. Nu ville jeg gerne have en seriøs samtale. Heldigvis så det også ud til, at Jonas gav op med hensyn til filmen. Han drejede sig også en smule, så jeg kunne kigge ham i øjnene.

”Hør,” startede han ud, men tøvede så lidt. Jeg kiggede spørgende på ham, men han havde sit blik limet til min hals. Han så ikke ud til at ville sige mere lige med det samme.

”Jonas?” sagde jeg og viftede med hænderne foran hans ansigt. ”Hvad er der galt?”

Endelig vågnede han op af sin trance. Han rettede sig op og kneb øjnene en anelse sammen. ”Hvad er det, Luce?” Han pegede på siden af min hals.

”Hvad?” Jeg rejste mig op fra sofaen og skyndte mig ud på badeværelset. Jeg fjernede mit slaskede hår fra min hals og drejede mig lidt, så jeg kunne betragte den hvide hud. Lige der, midt i det hele, sad det største sugemærke, jeg nogensinde havde set. Jeg stod måbende og stirrede på det. Nu kunne jeg da egentlig godt huske, at Zayn havde pillet lidt ved min hals i går. Jeg var åbenbart så væk, at jeg slet ikke tænkte på konsekvenserne ved at have en fyr hængende ved halsen.

Jeg gik langsomt ud til Jonas igen, med håret godt stoppet ind foran mærket. Men da jeg satte mig, rakte Jonas med det samme ud og fjernede det. ”Hvem har lavet det?” spurgte han følelsesløst. Jeg forsøgte at undgå hans øjne, men de var meget insisterende. Da jeg ikke svarede, blev han utålmodig. ”Luce?”

”Okay, okay,” udbrød jeg og skubbede hidsigt håret ind foran igen. ”Zayn gjorde det, okay? Jeg havde bare glemt det.”

”Zayn gjorde... Hvad?” Jonas stoppede midt i sin sætning og fik meget store øjne. Så rejste han sig op og tog fat i min arm. ”Har den idiot kysset dig?” Han stirrede vildt på mig med sine blå øjne.

Jeg trak mig fri fra hans greb og kravlede længere op i sofaen. ”Ja,” sagde jeg lavt og rynkede brynene, mens jeg forsøgte at huske det. Det stod ikke så klart, men han havde vist kysset mig et par gange. ”Og hvorfor tror du, han er en idiot?”

”Det er ikke noget, jeg tror. Det er noget, jeg ved.” Jonas vandrede rastløs frem og tilbage, men derefter gik han over til døren og vendte sig mod mig. ”Hold dig fra ham, okay?” Derefter var han væk.

Det med at gøre ham jaloux, føltes pludselig ikke så godt alligevel.


 

Efter det var jeg igen ladt til mig selv. Det første jeg gjorde var at slukke fjernsynet, for jeg skulle ikke se gyser alene. Aldrig. Men selvom jeg var hurtig, nåede jeg stadig at se en af hovedpersonerne blive ædt af en haj.

Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få resten af dagen til at gå efter al tumulten med både Zayn og Jonas. Jeg var stadig ikke helt kommet mig over chokket over at se Jonas så opkørt, især fordi jeg ikke forstod ham. Han kendte jo ingenting til Zayn?

Jeg var netop ved at fortælle Mabel, at hun absolut ikke kunne låne en trøje af mig, når hun var sådan en kælling, da der skete noget nyt.

Hun forlangte at låne min hvide trøje med blonder i den tro, at jeg bare gav den væk.

”Jeg troede, du var sur på mig?” sagde jeg, da jeg havde stillet mig foran mit skab, så hun ikke kunne tage den selv.

”Det er jeg,” svarede hun og prøvede at mase sig forbi mig.

”Du plejer ellers at køre den kolde stil, når du er sur,” sagde jeg og blev stående. Hun måtte ikke låne den. Havde hun ikke givet mig skylden for at kigge på hendes computer, havde hun måske haft en lille chance for at kunne låne den, men nu gik den ikke.

”Nå,” var det eneste, hun svarede. Derefter blev hun dog træt af at skubbe mere rundt med mig, for jeg flyttede mig ikke. ”Hvorfor må jeg ikke bare låne den?” stønnede hun og lignede en, der var lige ved at stampe i jorden af frustration. Et øjeblik var jeg bange for, at hun ville begynde at kvæle mig i det tørklæde jeg havde taget på, for at skjule mit sugemærke.

”Jeg vil gerne vide, hvad du skal,” svarede jeg og kiggede ned på hende. Hun stod nu med hænderne i siderne foran mig.

”Jeg skal til en fest.”

”Mabel, det er søndag?” Jeg kiggede mistroisk på hende. Hun kunne på ingen måde have fået lov til at tage til fest klokken otte på en søndag.

Mabel åbnede munden for at svare, men hun blev afbrudt af en banken på døren. Vi stod lidt og nedstirrede hinanden, men så blev jeg nødt til at flytte mig. ”Du bliver der!” advarede jeg hende og gik over mod døren. Da jeg åbnede den med en irriteret følelse indeni, var jeg dog hurtigt til med det samme at lukke den i igen. Uheldigvis satte personen udenfor sin fod i klemme, så jeg ikke kunne lukke døren uden at totalskade en hvis fod.

”Hvad i al verden laver du her?” hvislede jeg og skyndte mig udenfor, hvor jeg trak Zayn med mig hen i udkanten af nogle træer, hvor vi ikke kunne ses inde fra det store hus. Aftensolen faldt på ham, så hans brune hud fik et glødende skær.

”Jeg ville bare sige hej,” forsvarede han sig og stak hænderne i lommen. Det irriterede mig, at han kunne stå og se så afslappet ud. Især fordi kulden fik mig til at stå og spænde i nakken.

”Jamen du skal ikke sige hej,” råbte-hviskede jeg og fjernede mit hår fra ansigtet. ”Og hvor ved du fra, hvor jeg bor?” tilføjede jeg i den samme anklagende tone.

”Du kørte mig selv herhjem i går, men det kan du måske ikke huske?”

Jeg havde lyst til at tørre det store smil af hans ansigt med en stor, våd og kold vaskeklud. Ligesom min mor altid gjorde, da jeg var blevet for gammel til den varme klud.

”Det husker jeg udmærket,” forsvarede jeg mig selv. ”Men hvordan kan du huske det? Du var jo fuld?”

”Luce,” sagde han, og jeg lagde mærke til den måde, hans læber formede mit navn på, ”jeg fik noget at drikke, ja, men jeg var mere klar i hovedet, end du aner. Alkoholen forhindrede mig ikke i at huske noget som helst fra i går.”

Jeg trak vejret dybt ind. Så han huskede det hele? Et øjeblik stod jeg og følte mig en smule til grin. Han kunne huske det hele. Jeg undrede mig over, at han overhovedet havde turdet at lade mig køre.

”Kan du ikke godt gå, Zayn?” bad jeg og ønskede bare at komme i seng nu. Mabel kunne få den skide trøje, så hun ville forsvinde, og jeg kunne ligge og have ondt af mig selv under dynen resten af aftnen. ”Mine forældre må ikke se dig,” forklarede jeg og pegede hen på stakittet, han også var kravlet over i morges.

Han stod lidt og kiggede på mig, ligesom i morges. Jeg troede, han ville gå forbi mig, men han stoppede pludselig op, og hans ansigt kom helt tæt på. Jeg mærkede, hvordan hans kolde fingre fjernede tørklædet fra min hals, da han trak det til side, så han havde frit udsyn til det sugemærke, han helt personligt selv havde lavet. ”Jeg giver ikke op,” hviskede han langsomt i mit øre, og så var han væk. Jeg vendte mig og så ham springe over det hvide stakit, der adskilte vores grund fra den lille park på den anden side.

Jeg rystede på hovedet og skyndte mig indenfor i varmen. Jeg kiggede hurtigt rundt, da Mabel ikke stod, hvor jeg havde efterladt hende. Jeg fandt hende stående henne ved vinduet med min hvide trøje i hånden. Hun havde et lusket smil hængende på sine lyserøde læber.

”Mabel...” sagde jeg og blev med et nervøs. Fra det vindue var der frit udsyn til det sted, hvor Zayn og jeg havde stået og snakket. Mabel kunne umuligt ikke have set det.

”Mabel!” råbte jeg igen efter hende, da hun styrtede ud af døren med min trøje i hånden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...