Devils, Dreams and pink Dresses | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2013
  • Status: Færdig
At tjene penge kan nogle gange være hårdt arbejde, men for Luce Stewart er det ikke noget problem. Luce sætter sin skole og uddannelse meget højt og har brug for penge til en rejse til udlandet. Det er så lang tid siden, hun er været i byen og haft det sjovt, at hun ikke engang savner det. Det hele ændrer sig dog, da en enkelt aften med Zayn Malik langsomt trækker Luce ud, hvor hun ikke længere kan bunde. Så langt ud, at løftet om ikke at lade sig distrahere af håbløse forelskelser pludselig går i opløsning. Det ligger helt fast; der er hverken tid til problemer eller flirteri. Der er kun et lille problem - man siger ikke nej til Zayn Malik, og han er hele pakken.

68Likes
78Kommentarer
4746Visninger
AA

18. Tak

Jeg ved ikke, om det kommer som en overraskelse, men jeg har valgt at stoppe den her. Jeg ved godt, at det er en lortet slutning, og den er overhovedet ikke tilfredsstillende - ikke set fra mit perspektiv i hvert fald. Men grunden er, at jeg længe ikke har været tilfreds med denne her movella. Da jeg var omkring halvvejs, vidste jeg ikke længere, hvad der skulle holde historien oppe, og det blev til en helt masse problemer. Så jeg undskylder for, at den ender, som den gør.

Af person er jeg generelt bare utilfreds med mange af mine egne ting. Jeg kan ikke holde ting ud ret lang tid af gangen, og det bliver tit et problem for mig. Et godt eksempel er coveret hertil; jeg tror, jeg har skiftet det omkring fem gange, fordi jeg efter en måned er blevet utilfreds eller træt af det. Jeg har bedt andre lave det for mig, og det har også fungeret bedre, men jeg kunne stadigvæk ikke lade være med at lave noget nyt selv. (Noget har været pænere end andet, det ved jeg godt.)

Det samme gælder så for min skrivning. I starten kunne jeg meget godt lide hele idéen med, at en uskyldig pige bliver kørt ned af en hund og på den måde møder en rigtig badboydreng, som trækker hende alt for langt ud, men jeg har fundet ud af, at jeg er elendig til at beskrive følelser, så det hele gik ligesom lidt skævt, da jeg ikke rigtigt kunne forklare, hvorfor Luce gjorde, som hun gjorde. Det har irriteret mig ret meget, men med tiden er jeg også bare begyndt at føle, at den her movella gik hen og blev lidt for opmærksomhedskrævende. Her til sidst har jeg følt, at jeg bare diskede op med problemerne, for at skabe spænding og fastholde læserne. Den endte ikke, som jeg havde forestillet mig, da jeg startede den, men jeg blev bare nødt til at stoppe den nu. 

Derudover skal i selvfølgelig have en gigantisk tak for, at i har læst med hele vejen hertil. At nå op på halvtreds læsere, er min personlige rekord, og det er ærlig talt en lille smule vildt for mig. Jeg kan ikke takke jer nok for, at i har hængt ved (selvom det kommer lidt bag på mig) og af og til også efterladt en kommentar eller to - det er virkelig noget, der gør det værd at fortsætte. Så tusind tak for det, virkelig! I er de bedste!

Som det aller sidste, vil jeg bare lige fortælle, at jeg nu kan rette min fulde opmærksomhed mod min anden movella, Madhouse, som jeg så vidt muligt forsøger at skrive ordenligt, så jeg også selv kan være tilfreds. Jeg ville selvfølgelig blive glad, hvis i ville tage et smut forbi og lægge en kommentar.

Men ja, jeg er stolt af, at jeg nu har skrevet en færdig movella, men jeg er ikke tilfreds. 

Tusind tak, søde mennesker! 

- Johanne

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...