Devils, Dreams and pink Dresses | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2013
  • Status: Færdig
At tjene penge kan nogle gange være hårdt arbejde, men for Luce Stewart er det ikke noget problem. Luce sætter sin skole og uddannelse meget højt og har brug for penge til en rejse til udlandet. Det er så lang tid siden, hun er været i byen og haft det sjovt, at hun ikke engang savner det. Det hele ændrer sig dog, da en enkelt aften med Zayn Malik langsomt trækker Luce ud, hvor hun ikke længere kan bunde. Så langt ud, at løftet om ikke at lade sig distrahere af håbløse forelskelser pludselig går i opløsning. Det ligger helt fast; der er hverken tid til problemer eller flirteri. Der er kun et lille problem - man siger ikke nej til Zayn Malik, og han er hele pakken.

68Likes
78Kommentarer
4864Visninger
AA

9. Make me forget

”Mor vil gerne snakke med dig,” lød det henne fra døren. Jeg drejede hovedet efter lyden og rejste mig fra sengen. Det var mandag, men utroligt nok havde jeg fået fri igen i dag. Det pinte mig faktisk lidt, for jeg ville ikke have noget imod at slippe lidt ud af huset for en stund. Selvom jeg havde laden for mig selv, var mit privatliv ikke nær så privat. Det beviste Mabel jo fint i går aftes.

”Jeg kommer,” mumlede jeg tvært og fulgte efter Mabel over græsplænen til huset.

Da vi havde gået lidt i stilhed, blev jeg nødt til at bryde den. ”Hvad sagde du til hende?” spurgte jeg.

”Åh, ikke så meget.” Jeg trak vejret dybt og kiggede ned på hende med sammenknebne øjne.

”Har du bare slet ikke nogen samvittighed?” spurgte jeg, tydeligvis irriteret. Jeg vidste jo, at hun havde sladret til mor.

Hun trak bare på skulderene og skyndte sig indenfor, hvor hun med det samme løb op på sit værelse. Jeg havde ellers troet, at hun gerne ville have set mig få en endefuld.

Jeg listede forsigtigt ind i køkkenet og så min mor sidde med en kop te og morgenavisen i hånden. ”Du ville snakke?” sagde jeg og lænede mig op af køkkenbordet.

Hun kiggede op over sine læsebriller, foldede langsomt avisen sammen og lænede sig tilbage. Alt imens hun hele tiden nikkede. ”Hvornår var du hjemme lørdag aften?” spurgte hun og sprang direkte ud i det. Jeg havde regnet med et par indledende sætninger, men vi kunne lige så godt tage tyren ved hornene med det samme.

”Klokken tolv,” sagde jeg uskyldigt, ”ligesom du sagde.”

”Hm … ” mumlede hun og holdt sit varme tekrus mellem sine hænder. ”Hvordan kom du hjem?”

”Jeg gik,” løj jeg med det samme. Efter min mening, lød det som den pure sandhed. Ingen løgnedetektor ville kunne sætte en finger på det.

”Siden hvornår er du blevet så gode venner med mørket, at du vandrer alene hjem?”

”Jonas fulgte mig,” svarede jeg af ren refleks. Lige siden Mabel var stukket af med min trøje, vidste jeg, at hun ville forsøge at få mig i fedtefadet. Derfor havde jeg også forberedt et par løgne, selvom jeg ikke var meget for at indrømme det. Faktisk var det her en af heftigste løgne jeg nogensinde havde affyret foran min mor.

Min mor løftede øjenbrynene. ”Var det også ham du kyssede godnat i går aftes?” Hun kiggede ikke rigtigt på mig. Hendes blik lå hele tiden på hendes krus, som hun konstant trommede på med sine fingre.

Jeg pressede nervøst læberne sammen. ”Nej … ” mumlede jeg og pillede lidt ved min negl.

”Hvem var det, Luce?”

”Du kender ham ikke, mor,” sukkede jeg og mærkede mine skuldre falde endnu mere sammen. Jeg hadede den her form for samtaler. Især fordi min mor altid skulle have en finger med i spillet i mit kærlighedsliv, som forresten ikke rigtigt havde eksisteret den sidste tid.

”Jeg er ikke dum, Luce,” sagde hun så. ”Du var ikke hjemme ved Jonas lørdag. Og tror du ikke, jeg kunne se, du havde tømmermænd? Du plejer aldrig at drikke, og så sagde du ikke engang noget. Han er jo ikke god for dig, Luce. Kan du ikke se det?”

”Hvad snakker du om, mor?” sagde jeg koldt og rynkede panden. ”Jeg var i byen én gang, og nu må jeg ikke være sammen med Jonas mere?”

”Det var ikke det, jeg sagde, og det ved du godt. Hvem er han, ham fyren?”

”Han hedder Zayn,” sagde jeg lavt og skulle til at gå. Jeg gad ikke diskutere mere.

”Du må ikke se ham mere, Luce,” lød det bag mig. Jeg snurrede rundt og stirrede på min mor.

”Det kan du ikke mene, mor! Du kan ikke blande dig i alting!” Min stemme steg hurtigt, og pludselig kom min far også rendende til køkkenet.

”Hvad sker der, Libby?” sagde han henvendt til min mor, der havde rejst sig halvvejs op. Han selv stod i strømpefødder med hænderne i lommerne og så langt fra oprevet ud.

”Luce insisterer på at gå ud med en dreng, der drikker hende fuld hver weekend.” Jeg kiggede forarget på min mor.

”Hvordan kan du sige sådan noget? Sådan er han overhovedet ikke!”

”Libby...” forsøgte min far og lagde en hånd på sin kones overarm.

”Nej, Michael,” vrissede min mor og rystede hans hånd af sig. ”Du må ikke se ham, Luce!”

Jeg pustede mig op og vendte mig for at gå ud af køkkenet. Jeg ville overhovedet ikke være i samme rum som hende mere. ”Du kan ikke styre alting!” råbte jeg efter hende, da jeg smækkede døren og løb ud til min cykel.


 

En halv time efter cyklede jeg stadigvæk rundt i byen og frøs. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle tage hen, og det var ikke, fordi jeg havde ret mange muligheder. Jeg var efterhånden gået hen og blevet ret desperat.

Jeg kunne ikke tage hen til Jonas, for så måtte jeg fortælle om mit skænderi med mor, og det ville nok ikke huje ham at høre, at jeg forsvarede Zayn. Forresten skulle Zayn aldrig finde ud af, at jeg havde gjort det. Det var heller ikke, fordi jeg havde lyst til at tage hjem igen. Jeg gad hverken se på Mabels lumske smil eller min mors bedrevidende ansigt.

Problemet var lidt, at jeg var taget af sted uden en jakke og ordenlige sko. Jeg hoppede jo bare i et par hurtige klipklappere og lynede min hættetrøje. I det samme ringede min mobil, som jeg selvfølgelig havde fået med i farten. Min iver falmede, da jeg så, hvem det var. Jeg proppede telefonen tilbage i lommen igen. Jeg gad ikke tale med min mor. Ikke når hun skulle bestemme det hele og forbyde mig noget, hun ikke selv vidste noget som helst om.

Pludselig slog en tanke ned i mig.

Jeg satte farten op og vidste nu pludselig, hvor jeg skulle hen. På vejen begyndte det at regne, men jeg var lidt ligeglad. Jeg frøs i forvejen.

Da jeg endelig kunne smide cyklen op af hækken og åbne havelågen, var jeg ret gennemblødt, og da Glitzie derefter kom løbende, fik jeg en besynderlig følelse af deja vu. Mine tanker begyndte med det samme at løbe løbsk. Jeg forsøgte at forblive nede på jorden og for guds skyld holde mine hænder nede langs siden.

Jeg tog en dyb indånding og holdt mine hænder lidt frem foran mig, som for at byde hunden velkommen. Da den var helt tæt på, lukkede jeg øjnene for bedre at kunne blive siddende. Alt i min krop skreg, at jeg skulle rejse mig op og tage benene på nakken.

Jeg kunne ikke forhindre mig i at udstøde et skingert hvin, da hundens kolde snude ramte mine håndflader. Jeg følte, at jeg hoppede en halv meter, men hunden rejste sig hverken op på bagbenene eller bed mig i fingrene. Selvom jeg dog flere gange mærkede tænderne inde bag ved, blev jeg ved med at hilse på den.

”Hej, Glitzie,” sagde jeg nervøst og trak til sidst hænderne til mig. Nok forsøgte jeg at være sød, men jeg kunne stadig ikke lide følelsen af at have hundens mund så tæt på mine hænder.

Jeg ignorerede Glitzies gentagende forsøg på at komme i kontakt med mig, da jeg gik op mod hoveddøren. Da jeg var en meter fra døren og skulle til at banke på, åbnedes døren pludselig foran mig.

”Luce.” Zayn dukkede op i døren. Han lignede ikke en, der var kommet ud af fjerene endnu. Han så nu meget sød ud, som han stod der med små øjne og i iklædt en morgenkåbe. ”Hvad laver du her?” spurgte han, og så virkede det lidt som om, det gik op for ham, hvordan jeg egentlig så ud. ”Og hvorfor er du gennemblødt?”

Jeg stod lidt og trippede for at holde varmen, selvom håbet om ikke at blive syg for længst var forduftet. ”Jeg tænkte bare på, om du ikke havde lidt ekstra tag, jeg kunne låne.”

”Har du ikke tag nok derhjemme?” spurgte han undrende, mens han holdt i døren.

Jeg fjernede et par regndråber, der blev ved med at dryppe ned fra min næse. ”Luk mig nu bare ind, for fanden. Du vil jo gerne!” udbrød jeg og begyndte at mase mig forbi ham ind i varmen.

Han udstødte et lille hvin, da jeg rørte ham på min vej ind. "Du er jo pisse våd, Luce!”

”Ja,” sagde jeg og svang mit våde hår, så han fik vand i ansigtet. Han lavede et lille udbrud igen. ”Hvorfor tror du, du kan komme ind i mit hus, når du sprøjter vand på mig?”

”Hør, jeg kan ikke være hjemme lige nu, så det her er det eneste sted, hvor jeg ikke får lungebetændelse.”

”Jeg er ked af at sige det, men du undgår ikke ret meget lungebetændelse, hvis du beholder det tøj på,” sagde han med et lille smil, og jeg forstod godt hans hentydning.

Jeg stod lidt og betragtede hans smil, og tog så en rask beslutning. Jeg lynede min hættetrøje op og tvang den ned over mine skuldre, imens Zayn stod med krydsede arme og betragtede mig. Han havde lukket døren efter mig og var kommet lidt længere ind i entreen. Han smilede stadig lidt.

”Hvad havde du tænkt dig?” spurgte han mig.

”Åh, det ved jeg som ikke,” sagde jeg og trak i en rask bevægelse min alligevel gennemsigtige T-shirt over hovedet. Nu stod jeg kun i BH, og Zayn spærrede øjnene op, men kommenterede det ikke. Det var først, da jeg havde knappet mine jeans op og var ved at krænge dem ned over mine hofter, at han brød ind igen.

”Luce, hvad laver du?”

Jeg kiggede kort op på ham, mens jeg fortsatte det hårde arbejde. Der var virkelig ikke noget værre end at skulle tage våde jeans af! ”Jeg tager mit tøj af, som du sagde.”

”Men … ” Han lod ikke til at vide, hvad han skulle sige. ”Vil du ikke låne et badeværelse eller noget?”

”Var det da ikke der her, du hentydede til?” spurgte jeg og smed mine bukser fra mig. Jeg stod kun i undertøj med hænderne på hofterne og kiggede på ham med løftede øjenbryn.

Han gik tættere på mig og løftede hånden for at stryge mig over armen. ”Det her?” spurgte han. Hans varme fingre efterlod gåsehud på mine kolde arme.

”Mhm,” mumlede jeg og kiggede ham ind i øjnene.

”Og det her?” Han gik endnu tættere og lagde armen rundt om min talje, imens hans ansigt nærmede sig mit. Da hans læber mødte mine, spredte der sig en varme, selvom jeg stadig frøs. Da han udvidede kysset og kørte sine hænder længere ned af min ryg, mærkede jeg noget røre på sig inde i mig, og jeg havde på fornemmelsen, at det var spænding. Det var følelsen af at trodse sin mor og hævne sig over sin bedsteven. Jeg var et forfærdeligt menneske.

Det var som om, han slap de sidste hæmninger og lod sin krop gøre, hvad den ville. Han kyssede mig hårdere, og blev ved med at skubbe mig bagud, indtil vi nåede den hvide væg, hvor han pressede sig så hårdt op af mig, at det føltes som om, jeg kunne mærke hver eneste del af hans krop.

”Du er kold,” mumlede han.

”Så varm mig.”

Bag mig fingrede han lidt ved haspen til min bh, og jeg blev et øjeblik i tvivl. Han mærkede det med det samme og slap min mund et øjeblik.

”Er du sikker?” spurgte han, en smule forpustet.

”Få mig til at glemme det hele, Zayn,” hviskede jeg og pressede min mund mod hans.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...