Devils, Dreams and pink Dresses | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2013
  • Status: Færdig
At tjene penge kan nogle gange være hårdt arbejde, men for Luce Stewart er det ikke noget problem. Luce sætter sin skole og uddannelse meget højt og har brug for penge til en rejse til udlandet. Det er så lang tid siden, hun er været i byen og haft det sjovt, at hun ikke engang savner det. Det hele ændrer sig dog, da en enkelt aften med Zayn Malik langsomt trækker Luce ud, hvor hun ikke længere kan bunde. Så langt ud, at løftet om ikke at lade sig distrahere af håbløse forelskelser pludselig går i opløsning. Det ligger helt fast; der er hverken tid til problemer eller flirteri. Der er kun et lille problem - man siger ikke nej til Zayn Malik, og han er hele pakken.

68Likes
78Kommentarer
4838Visninger
AA

10. Fights and flowers

Jeg vågnede tidligt den næste morgen og kunne ikke lade være med at tænke på, hvad jeg havde gjort, og hvad jeg havde været en del af. De saftige minder stod tydeligt for mig, og de var svære at få ud af hovedet. Tanken om at jeg havde været sammen med Zayn, var ikke til at ryste af.

Jeg tullede lidt rundt og gjorde mig klar, inden jeg skulle på arbejde. Da jeg havde gjort mig selv i stand og taget tøjet på, satte jeg mig ned og begyndte at læse. Det var bare ikke det nemmeste, når ens hoved summede af tanker. Jeg forsøgte at lukke af for dem, og i et par minutter lykkedes det mig faktisk også at koncentrere mig om bogen. Men så gik døren pludselig op.

Jeg kiggede op og klappede bogen sammen. Det overraskede mig lidt, at Zayn nu stod i døren. Jeg hævede øjenbrynene og gik lidt hen til ham. Han lukkede døren efter sig og trak sin jakke af. Jeg stod bare og vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle foretage mig.

”Hvad laver du her?” spurgte jeg forundret og satte mig ned på kanten af sofaen. Jeg lød hverken sur eller mopset. For en gangs skyld, havde jeg ikke noget imod, at Zayn befandt sig på mit værelse.

”Jeg tænkte bare, at jeg ville kigge til dig, du ved … efter i går.” Han kiggede på mig med sine brune øjne, og pludselig indvaderede minderne igen mit hoved. Jeg huskede, hvordan det havde føltes at køre mine hænder ned langs hans muskuløse bryst, hvordan hans svedige krop havde rørt min, og hvordan han hele tiden havde kysset mig. Jeg kunne se konturerne af hans bryst igennem den tynde t-shirt, og det gav mig lyst til at opleve det hele igen.

”Åh,” kom det ud af min mund, for jeg vidste ærlig talt ikke, hvad jeg skulle sige. Da vi begge var faldet til ro i går, havde jeg skyndt mig at tage mit tøj på og kysse Zayn farvel på munden. Tøjet var selvfølgelig vådt, og jeg havde hundrede procent inkasseret en slem forkølelse.

Men af en eller anden grund, var det en lille smule akavet at se ham igen. Måske var det lidt en blanding af, at det hele kom så spontant, og at vi ikke havde snakket sammen efter, der gjorde det svært for mig at finde på noget fornuftigt at sige.

”Jeg skal snart på arbejde,” informerede jeg, da han gik hen til mig og gjorde mine til at kysse mig.

”Hvornår?” spurgte han og lagde en hånd på min hals. Den var kold, og jeg havde på fornemmelsen, at jeg ville komme hjem med et par pænt kolde hænder, hvis jeg ikke tog et par vanter på i dag.

”Jeg skal møde om en halv time,” svarede jeg og nød alligevel hans tilstedeværelse. Jeg havde ikke set meget til Jonas, og min mor havde ikke sagt et ord til mig siden i går. Jeg følte mig faktisk lidt ensom.

”Det er tid nok,” brummede han og fjernede sin hånd for derefter at plante små kys, hvor den før havde været.

”Ikke der,” sagde jeg og vred mig under hans læber. ”Sugemærkerne er alt for afslørende!”

”Hvad mener du?” spurgte han og rynkede brynene. Han trak sig lidt tilbage og så på mig.

”Jeg blev nødt til at gå med tørklæde konstant, sidst du gjorde det. Det er altså ikke fedt,” sagde jeg og trak på skuldrene. ”Men der var ikke nogen, der opdagede noget.” Jeg valgte at lyve en lille smule. Jeg behøvede ikke at nævne Jonas overfor Zayn.

Zayn slap mig helt. ”Hvorfor holder du det hemmeligt?” spurgte han.

”Fordi der ikke er nogen, der må finde ud af det,” sagde jeg, som den naturligste ting i verden. Jeg følte mig lidt kold, når Zayn ikke rørte ved mig, og jeg længtes en smule efter hans hænder, men han holdt sig væk. ”Det var jo slet ikke meningen, at alt det her skulle være sket,” forklarede jeg.

”Hvorfor skrev du så overhovedet til mig i første omgang, Luce?” spurgte Zayn. Hans øjne virkede pludselig en anelse hårde.

Jeg tænkte straks på Jonas og Valerie. ”Kan det ikke være … lige meget?”

”Fortæl mig det nu, Luce!” Zayn stod nu hele to meter fra mig, og jeg kunne næsten tage og føle på de spændinger han udsendte. Hans spidse blik borede sig ind i mit.

”Okay, jeg var lidt … ked af det, og så kom jeg i tanke om dit telefonnummer.” Jeg slog mine arme omkring mig selv og følte mig ikke så tilpas. Faktisk var det ret ubehageligt at stå og blive udspurgt på den måde. Især af Zayn.

”Hvorfor var du ked af det?” spurgte han og trippede lidt.

”Min bedsteven droppede mig frem for sin nye kæreste,” sukkede jeg slog ud med armene. ”Hvorfor skal du vide alt det her?”

”Hvorfor jeg skal vide det? Fordi jeg lige har fundet ud af, at du har udnyttet mig, for at du kunne hævne dig på din ven! Jeg fatter ikke, at jeg ikke spurgte dig noget før!” Han tog fat i sin jakke, og ud fra hans agressive kropsbevægelser at dømme virkede han oprevet.

Jeg mærkede irritationen boble op indeni mig. Også den velkendte følelse af uretfærdighed steg op til overfladen. ”Det var da dig, der forsøgte at komme i bukserne på mig, første gang du så mig!” råbte jeg tilbage og gik tættere på ham. Han kunne ikke bare tillade sig at gå. Ikke ligesom Jonas.

”Jeg går ikke i seng med piger, der udnytter mig,” var hans svar, og jeg var lige ved at komme op og koge.

Du er den der udnytter her, smarte! Du er og bliver en idiot!”

Zayn stillede sig helt tæt på og stirrede ned på mig. ”Jeg går nu,” sagde han koldt. Jeg lagde mærke til, at han spændte i kæben, da han fjernede sig igen og smækkede voldsomt med døren. Jeg stod tilbage og stirrede ind i den hvide trædør, der ikke flyttede sig.

”Fuck dig!” råbte jeg efter ham i vrede, selvom han ingen chance havde for at høre mig. Jeg løb over og smed mig i sengen, hvor jeg begravede mit ansigt i hovedpuden. Der kom ingen tårer, jeg lå bare og skreg af og til min vrede mod Zayn ud i puden. Hvorfor skulle han være så irriterende? Jeg troede ellers lige, at jeg for en gangs skyld kunne være lige så god som Jonas, men nej. Jonas vandt altid. Han vandt stavekonkurrencerne, Fysikkonkurrencerne og nu også kærlighedskonkurrencen. Jonas havde en smuk og sød kæreste, mens jeg blev beskyldt for at udnytte drengene og derefter blive droppet.

Efter ti minutter vendte jeg mig om og snøftede, men det var ikke på grund af gråd. Forkølelsen viste nu bare sin værste side, så jeg måtte op og pudse min næse. Uheldigvis fandt jeg på den hårde måde ud af, at jeg ikke have mere toiletpapir, så jeg måtte løbe med snottet hængende ud af næsen hele vejen ind til huset, hvor jeg endelig kunne pudse næsen. Da jeg havde smidt papiret i skraldespanden, kom Clarie gående ind i køkkenet i skinny jeans og en højhalset strikketrøje.

”Har du tid til at hjælpe?” spurgte hun.

Jeg stod lidt og tvivlede, men besluttede så, at det nok var fint at foretage mig et eller andet. Også selvom jeg ikke havde den største lyst til at være sammen med andre mennesker lige nu.

”Hvad skal jeg gøre?” spurgte jeg og fulgte efter hende ud foran huset, hvor et terrassebord stod overfyldt med ståltråd, pilegrene, vand og massevis af blomster.

”Vi skal flette blomsterkranse!” fortalte hun entusiastisk. ”Til brylluppet – tre og en halv uge, Luce.”

”Gud, er der kun så lang tid?” Jeg løftede overrasket øjenbrynene. Tiden var gået stærkt her på det sidste. Jeg huskede som i går, da der havde været to måneder til. En komplikation dukkede med det samme op i mit hoved. ”Men, Clarie … ” sagde jeg langsomt, ”blomsterne kan jo ikke holde sig en måned?”

”Det er bare en prøve,” forklarede hun og satte en hånd i siden. ”Jeg vil bare være sikker på, at de bliver, som jeg forventer. Og de må heller ikke tage for lang tid at lave, for så kan de ikke holde sig. Du bliver nødt til at hjælpe mig.”

”Okay,” svarede jeg og løftede nogle af blomsterne op. ”Hvad har du tænkt dig?” spurgte jeg.

”Jo, ser du. Først finder du et par pilegrene, som ligger i blød derovre, og derefter skal de flettes – og blomsterne skal selvfølgelig flettes ind i mellem. Bland de hvide med de lyserøde, og husk at vær forsigtig for ellers knækker de...” Clarie fortsatte med sin forklaring om, hvordan det skulle gøres, og langsomt faldt jeg mere og mere ind i min egen verden. Det var først, da Clarie meddelte, at nu skulle vi altså i gang, at jeg vågnede lidt op igen.

”Skal vi lave den første sammen?” spurgte hun.

Jeg nikkede, og vi forsøgte at flette samtidig med, at vi hele tiden puttede de små blomster ind. Clarie var meget bedre og hurtigere end mig, og hun fortalte da også, at hun havde taget et kursus engang i sidste uge.

”Har du egentlig fri i dag?” spurgte hun efter et kvarters arbejde.

Jeg stoppede op og gloede på mine hænder. ”Fuck,” messede jeg, ”fuck, fuck, fuck!” Jeg smed alt, hvad jeg havde i mine hænder og løb indenfor.

”Kan du ikke tage ind til byen og hente smagsprøverne på mine kager, når du får fri?” råbte Clarie forhåbningsfuldt efter mig.

”Som om jeg har noget valg!” råbte jeg tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...