Skovens hemmelighed

Mell er en nysgerrig pige på 12 år, som nogen gange kan glemme næsten alt om tid og sted, fordi hun drømmer sig ind i sin egen verden, med feer og talene dyr, og planter. Men kan hun nogensinde vågne op af den dagdrøm hun sidst havde?...

1Likes
0Kommentarer
126Visninger
AA

1. Sommer i Melanietown

Mell skulle lige til at gå ud af den bronze farvede hoveddør, for endnu engang at se Melanietowns smukke natur, da hendes lillesøster, Cat, spurgte om hvornår hun var hjemme igen. Cat var ikke engang 7 år, men det blev hun snart. Faktisk i denne måned.

"Om en times tid. Men Cat, du skal ikke følge efter mig denne gang, okay!" Sagde Mell med lidt irritation i stemmen til sidst. Cat tog surmule blikket på, og truttede med læberne for at sige: "Det er uretfærdigt!" Men hun sagde noget helt andet end det Mell havde forventet. Hun sagde bare:

"Nå. Okay, jeg skal nok lade være med at følge efter dig...Denne gang!" Og så gik hun lige så fredeligt ind i køkkenet for at smøre en syltetøjs mad. Men Mell derimod, løb frisk og frejdig ned af bakken, og ind i den nu grønne sommerskov.

Mell løb ned til Åkandesøen, hvor sommerfuglene var godt igang med at suge nektar ud af skovens store sommerfuglebusk. Mell satte sig på hug, og prøvede at se om hun kunne nå en af de smukke baby rosa åkandeblomst. Det var let nok for frøerne. De hoppede bare fra åkande til åkande til åkande, og hyggede sig med at lege fangeleg med hinanden. Da Mell så op, kunne hun lige skimte tre små markmus unger lege i græsset, da den mindste af dem, lige glemte at se sig for og faldt klodset ned i det glinsende blå-grønne vand.

I starten havde Mell et smil på læben fordi at hun syntes at det var nuttet. Men ligepludselig kunne hun se alvoren i den lille markumus´s øjne. Den var ved at drukne! Mell prøvede at strække sin arm så langt hun kunne for at redde den lille unge, men armen var for kort, og den lille markmus var nu næsten midt ude på søen. Mell vidste ikke hvad hun skulle gøre. Det kunne blive lidt svært for hende bare at svømme ud og hente den op på land, for hun havde aldrig rigtig lært at svømme. Mell var hunderæd for vand. Hvad skal jeg dog gøre? tænkte Mell. Hun kiggede frem og tilbage, fra side til side, og da hun så kiggede bagud fik hun idéen. Hun tog en lang kæp, og stragte den ud til den lille mus, men inden kæppen kom ud til den lille mus, blev Mell slået ud, af nogen eller noget, og faldt dirkte ned i søen med et PLASK! Det eneste der kunne gøre noget i hele hendes krop, var hendes øjne, der alligevel var ved at lukke helt sammen. Der er ikke noget at gøre, tænkte Mell sørgeligt, jeg skal drukne!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...