Angels and demons

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2013
  • Status: Igang
10 engle bliver sendt ned på jorden. De skal genopbygge freden og troen på det gode blandt mennesker. 10 dæmoner er blevet sendt op på jorden for at fjerne freden og troen på det gode blandt mennesker. Troy er en af de 10 engle. Han er 18 år gammel og stadig ung. Han bliver sendt på en almindelig skole, for at starte sin opgave dér. Her møder han Cathrin, en glad og venlig pige, der har heldet med sig. Men heldet vender, da dæmonerne for besked om, at det er hende der er problemet. Menneskerne begynder at tvivle på deres tro på Gud og deres forsagelse af Djævlen. Der hersker mere uro på jorden end nogen sinde før. Kan Cathrin og Troy rette op på det?
*DETTE FANTASTISKE COVER ER LAVET AF CHOKOFANTEN!*

9Likes
1Kommentarer
424Visninger
AA

2. Cathrin

Kapitel 1

Troys synsvinkel

 

Rejsen til jorden var lang. Selvom man skulle tro at det tog fem minutter, så tager det faktisk 50 minutter. Det lyder nok ikke som særlig meget, men i Himmeriget, findes begrebet 'tid' ikke. Det er min første gang på jorden. Første gang jeg er blevet sendt på mission. Og første gang jeg har forladt Himmeriget. Vores mission er følgende:

 

-Lær menneskerne hvad Jesu lærte

-Få dem til at tro på det gode

-Genopbyg freden

-Jag dæmonerne væk

 

Ret enkelt, som det står der. Fire linier. Fire ting vi skal nå. Men at genopbygge freden der en gang herskede over jorden, bliver et stort problem. Og for at kunne genopbygge freden og få dem til at tro på det gode, er vi nød til at jage dæmonerne væk. Hvert år sender de 10 nye dæmoner op, til hver eneste by. Vogterne plejede at kunne styrer dem, men når menneskerne mister troen på det gode, mister de deres kræfter. Derfor valgte Herren at sende 10 engle ned, lige som Satan sender 10 dæmoner op, til hver by. Eftersom Jake og jeg er de yngste, bliver vi sendt i High School for at begynde vores mission der. Samt at lærer menneskernes historie, og baggrunden til alt postyret.

 

Jake og Liam er nok de bedste venner jeg har blandt de 10. Nok mere generelt. Selvom Liam er 24 og Jake 20, har vi det sjovt sammen. Vores alder er i menneske år, for som sagt, har tiden ingen rolle i Himmeriget.

”Folkens!” kalder Portdia. Portdia er den næst ældste af os. Hende og Sandy styrer gruppen, på en måde vores 'mor' og 'far'. Alle tier stille og vender opmærksomheden mod Portdia.

”Dette, er vores hus i mens vi er her. I har fået uddelt værelser, der står jeres navn på dørene. Filippa, Derek, Tasia og Renata, i tager de forskellige klubber og pubber rundt omkring. Dave og Liam i tager gaderne, centre, butikker og transporter. Øh, Jake og Troy, da i er de yngste er i meldt i skole, hvor i går i gang med missionen, samt lærer noget mere om menneskerne. Sandy og jeg tager Kirker og arbejdspladser. Forstået?” Tasia rækker forsigtigt hånden op og Portdia nikker til hende.

”Du sagde at dig og Sandy tager kirkerne. Men burde dem der går i kirke, ligesom, i ved, tro på det gode, og på Herren og forsage hidsigproppen dernede?” spørger hun og peger ned ad. Portdia udstøder en lyd, der lyder som et suk og et glædesløst grin. ”Jo, kære Tasia, det burde de, men det er et af vores problemer. Kirkerne bliver ikke brugt til det de blev bygget til.” Tasia nikker forstående og ser ned. Tasia er en stille og følsom pige.

”Godt, find jeres værelser og få noget menneske tøj på og så er der mad om en halv time!” tilføjer Sandy, idet alle er på vej ovenpå og ænser ham knapt nok. Jeg finder hurtigt døren ind til mit værelse. En lille seddel er hængt på døren. Med rød tusch står der 'Troy'. Jeg trækker ned i håndtaget og åbner døren. Rummet er firkantet og med hvide vægge og linoleums gulv. Den venstre væg er lavet af glas, der er en glasdør ud til en lille altan, hvor der står to stole og et bord. Til højre står sengen. En stor dobbeltseng med et kongeblåt sengetæppe hen over. Lige fremme står et skrivebord og oppe over hænger der en masse hylder med forskellige bøger og Cd'er stående. Jeg træder ind i rummet. På væggen ud mod gange står der et kæmpe hvidt klædeskab med skydedøre og spejle på. Jeg skubber forsigtigt en af lågerne til side og ser at skabet er proppet med mennesketøj. Der er ikke decideret noget tøj der oppe, men nogle hvide klæder af en slags. Jeg snupper et par jeans og en skjorte fra skabet og skubber forsigtigt lågen i igen. Jeg skifter hurtigt og sætter mig på sengen. Jeg ser rundt på det der fra nu af vil være mit værelse.

”Mad!” råber Sandy fra enden af gangen og lyden af smækkende døre overdøver hans stemme. ”Rolig! Troy?” spørger han og banker på min dør. Jeg rejser mig fra sengen og går over mod døren. Jeg åbner den og ser ind i Sandys øjne. ”Er du okay, knægt?” spørger han og ligger en hånd på min skulder. ”Eller er det bare jetlag?” driller han og griner. Jeg kan ikke lade være med at smile over hans glade humør. Vi går nedenunder og ind i spisestuen.

”Vent nu til alle er her! Ser det måske ud som om at Troy og Sandy har noget på tallerknerne?” spørger Portdia vredt. ”Derek!” Derek bliver så forskrækket at han taber sin gaffel. Vi sætter os ned og begynder at tage for os. ”Så sjældent fodre vi jer altså heller ikke.” mumler Sandy for sig selv. Efter maden går jeg op til Jake. ”Jaer?” spørger han. Jeg åbner døren og lukker den efter mig igen. ”Hey,” siger han og ser væk fra fjernsynet på væggen. Han smider joysticket til Play Stationen og sætter sig op. Jeg smider mig på sengen og sukker.

”Så er det første skoledag i morgen,” siger Jake og slår mig i maven. ”Jeg håber der er nogle lækre mennesketøser!” siger han og ser helt drømmende ud. Typisk ham, find en pige han kan få i sengen og så er han glad. Han lyder som en eller anden player, og det er han måske også, men han har altså følelser. Jeg griner ad ham og sætter mig op.

”Er du ikke nervøs? For om hvordan de tager i mod os?” spørger jeg ham. Han trækker på skuldrende. ”Njarh, ikke rigtigt.” svarer han. ”Hmpf.”

”Godnat!” siger Tasia og stikker hovedet ind. ”G' nat Tasia!” siger vi i kor. Hun smiler til os inden hun lukker døren igen. Tasia er ligesom en lille pige. Hun skal altid sige godnat, eller kan hun ikke sove og hun er meget legesyg.

”Nå, godnat Jake.” siger jeg og rejser mig fra hans seng. ”G' nat!” hører jeg ham sige inden jeg lukker døren. Jeg går ind på mit værelse og smider mine jeans på gulvet og tager skjorten af. Jeg ligger mig under dynen og falder i en dyb søvn.

 

 

Næste morgen lyder Portdias stemme gennem huset.

”Derek! Kom så ud af sengen og gå i bad, ellers tager jeg badet ind til dig!” råber hun og lidt efter kan man høre Derek bande på latinsk. Jeg sprang ud af sengen, fandt noget rent undertøj og de jeans fra i går og en hvid T-shirt. Jeg går ud på badeværelset og lukker døren. Så åbner for vandet og smider mine boxer shorts. Jeg træder ind under vandet og vasker mit hår. Så vikler et håndklæde om underlivet og træder ud. Jeg tørrer mit hår med en hårtørrer og lader det falder rundt om mit ansigt, i stedet for at bruge en halv time på at sætte det som Derek, Jake og Dave. Jeg børster mine tænder og tager tøj på. Jeg går ud fra badeværelset og gisper. Liam stod lige udenfor og ventede.

”Sandy sagde at jeg skulle kører dig og Jake i skole.” siger han neutralt. ”Og så vil jeg gerne låne dit badeværelse.” tilføjer han. Jeg ler og træder ud fra badeværelset så han kan komme til. Jeg går nedenunder og tager et æble.

”G' morgen!” siger Jake, tager æblet ud af hånden på mig og tager en bid.

”Det der, var faktisk min morgenmad!” siger jeg og tager i stedet en banan fra køleskabet. Det der med at du er nød til at spise, er ret forvirrende.

”Godt, kom lige her hen!” siger Sandy. Vi samles om ham. ”Godt, Liam og Dave, før i kan begynde jeres dag skal i lige kører Jake og Troy i skole. Troy og Jake, i har pakket jeres tasker?” med et lille nik fra os forsætter han. ”I skal følge med i ALLE fag! Specielt historie, samfundsfag og religion. Vi skal finde ud af så meget vi kan! Begynd i det små, få venner og sådan og start med dem. Lad dem fører det videre til deres venner og så videre. Filippa, Derek, Tasia og Renata, i har egentligt først arbejde i aften, men i skal hjælpe Liam og Dave. I tager Gaden og transport. Liam og Dave, butikker og centre. Hvis i har brug for hjælp så ring til enten Portdia eller mig. Jeg håber i fulgte med i kommunikations timerne! Af sted!” Alle er ude af døren på nul komma fem.

 

”Så er vi her!” siger Liam fra fører sædet.

”Held og lykke!” siger Dave og smiler til os. ”Det får i brug for,” Ikke lige det vi havde brug for at vide, men okay. Jake og jeg stiger ud af bilen og ser Dave og Liam forsvinde ned af den vej vi kom fra.

”Kom så!” siger Jake og vækker mig fra mine dagdrømmerier. Han trækker mig hen mod indgangen og smiler tilfreds, over de mange piger, og for den sags skyld også drenge, der kigger på os. Nærmere stirer. Han åbner døren og trækker mig med ind. Jeg sætter hælene i og får ham til at stoppe.

”Vi skal til lokale... 34!” siger jeg i mens jeg ser ned på skemaet vi fik udleveret. ”Og dit skabsnummer er 209 og mit er 217.” Jeg rækker ham et papir hvor koden til hans skab står på, klapper ham på skuldren og går mod skab nummer 217. Vores skabe viser sig at ligge ret tætte på hinanden. De ulige tal på en side og de lige på den anden. Kun tre skabe i mellem. Jeg drejer på låsen ind til der lyder et lille klik og jeg kan åbne skabet. Der er to hylder i bunden, og tre i toppen, så er der to knager på begge sider af skabet. I bunden af skabet ligger der en gymnastiktaske, med et par shorts og en T-shirt i samt et par sko. Sikkert til idræt. Hylderne øverst i skabet var proppet med bøger til de forskellige fag. På indersiden af lågen hænger de 5 magneter og en plastiklomme. Jeg stikker papiret med informationerne på ned i plastiklommen. Jeg hænger skemaet op med en af magneterne og tager tyskbøgerne ned fra hylden. Koden til skabet taster jeg ind på min nye IPhone 5. Jeg lukker skabet og er nær ved at skrige. Inspektøren står foran mig og Jake kommer over på min side.

”Hej drenge.” siger han og smiler.

”Før i går til time, skal i ned på biblioteket og hente jeres IPad.” Han skubber os af sted og går så mod sit kontor. Biblioteket finder vi hurtigt og går hen til skranken.

”Jake Winslow og Troy Scott?” spørger hun og vi nikker. Hun ligger to pakker foran os og taster noget ind på sin computer. ”Dette er jeres IPad, den er jeres og i kan gøre hvad i vil med den, men vi betaler ikke hvis den går i stykker eller yderlige skader, med mindre det er virus, der er kommet via nogle af de programmer som skolen bruger. Programmerne som skolen bruger ligger på. I er velkommen til at downloade apps og sådan, men det skal være på jeres egen Google konti.”

Jeg nikker og tager en af pakkerne og går så mod klasselokalet. Ud af øjenkrogen skimter jeg Jake der allerede ligger an på en pige. Dog er hun køn, men stadig. Jeg når kun lige ind til tysk, i modsætning til Jake, der kommer et kvarter for sent. Det bliver Portdia ikke glad for.

”Tak, fordi du gad at slutte dig til os hr. Winslow!” bjæffer fru Clark, vores tysklærer.

Jake sender hende et kækt smil og ligger hovedet lidt på skrå. ”Jamen, det var da så lidt, skulle det ikke være en anden gang.” siger han og lægger tryk på ikke. Klassen griner og fru Clark må tysse på dem. Hun sender Jake et koldt blik, idet han går ned og sætter sig ved siden af en pige med lysebrunt hår. Selv på afstand, kan jeg se at hun er smuk, selv af et menneske at være. Hun går Jake til hagen, når de sidder ned, men Jake er også utrolig høj, 1 meter og 84, tror jeg vi målte ham til. Altså må hun være omkring de 1 meter og 60. Hun har isblå øjne og markerede kindben. Hun er tynd og virker skrøbelig. Hendes hår er flettet i en fletning i den ene side og hun ligner en lille country pige. Hun kigger knapt nok på Jake i det han sætter sig ned ved siden af hende. Enten spiller hun kostbar eller også gider hun ham bare ikke. Af en eller anden grund håber jeg at det er det sidste. Hun er alt for god til Jake. Vores øjne mødes og små stød bliver sendt gennem min krop. Hun kigger hurtigt væk og jeg kan se den svage røde farve der ligger sig over hendes kinder, der får mig til at smile skævt.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...