The Promise

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2013
  • Opdateret: 26 maj 2013
  • Status: Igang
Hannah er en pige, der sammen med sin bedsteveninde Sarah, altid har levet i skyggen af andre, alt dette ændre sig dog, da Sarah for kræft og dør af det.
Inden Sarah dør får hun Hannah til at afgive et løfte, som vil ændre hendes liv markant.
Løftet indebærer at Hannah må lave om på nogle ting omkring sig selv, hun skal ikke længere leve i skyggen af andre, men i stedet være en af de piger alle andre ønsker at være, dog uden selv at blive snobbet eller værre.
Hannah og hendes mor flytter til London, hvor Hannah hurtigt får indtaget skolen og gjordt sig perleveninder med pigen Jess, som er kusine til den verdenskendte Louis Tomlinson fra bandet One Direction.
Hannah møder hurtigt drengene fra bandet, og gør sig også bemærket hos dem.
Men hvad sker der når Hannah falder for en dreng, der måske er mere interesseret i andre end hende, vil Hannah bryde sit løfte for at få drengen? Og vil nogen finde ud af hendes hemmeliged omkring Sarah, som lægger dybt gemt i hendes hjerte?

2Likes
3Kommentarer
512Visninger

3. 1

Det er min første skoledag og jeg står og kigger kort på mig selv i spejlet, min sommerbrune hud skinner, mens mit lyse slangekrøllede hår supplere den gyldne farve, jeg er iført en gul silke top, og et par stramme hvide shorts, altså jeg ser rigtig godt ud hvis jeg selv skal sige det.

Jeg ankommer til skolen 2 minutter før det ringer, hvilket er typisk mig, nu når jeg er ny, kan jeg jo selvfølgelig ikke finde rundt, mine blå øjne er gemt væk under mine mørke solbriller, jeg slår med et smil de store fordøre til skolen op, alle eleverne, der er samlet i forhallen kigger på mig, jeg nikker kort frem for mig og går ind på kontoret, jeg ved kun det er kontoret fordi der er et stort grimt skilt over døren.

”Kan jeg hjælpe dig?” spørg en hæs kvindestemme, jeg retter mit blik mod den ældre kvinde og sender hende et strålende smil.

”Ja, det går jeg da udfra.” smiler jeg, jeg rækker hende hånden ”Hej jeg er Hannah, jeg er ny her!”

Kvinden tager venligt imod min hånd og giver den et hurtigt klem før hun finder en stor stak papirer frem, som hun rækker over til mig, jeg gisper kort, da jeg tager papirerne og de få mapper op, de vejer jo et ton eller ti!

”Godt at møde dig Hannah, her er dit skema, og de nødvendige intro papirer, du vil i den øverste mappe finde et kort over skolen, hvis du nu skulle få brug for det, men din første time, som lige er ved at starte, er ud på gangen til højre og sidste lokale til venstre, nyd dit engelsk” jeg kigger mistroisk på hende, det må da være en joke? Så mange papirer til nødvendige oplysninger?

Jeg fulgte hendes instruktioner og fandt hurtigt mit lokale, jeg hilste kort på min mandige lærer og undskyldte mig min forsinkelse, på en yderst flirtende måde, kun fordi hele klassens opmærksomhed lagde på os, jeg har hurtigt med mit blik delt klassen op i de populære drenge og piger, også de ubetydelig der gemte sig bag hinanden, hurtigt sendte jeg den kønneste pige et smil og indtog pladsen ved hendes side, halvdelen af timen gik hurtigt, jeg snakkede lidt med min sidemakker, som for resten hedder Jessica, hun er utrolig sød og som jeg havde forudset meget indflydelsesrig, og lød til at kende alle på skolen, vi havde haft første del af timen til at læse og analysere digtet, men Jess og jeg havde læst det hurtig også bare snakket, hvilket vi forsatte med da de andre gik i gang med at gennemgå de vigtigste punkter på analyse modellen.

”Ms. Gray, hvad er budskabet med dette digt?” vores unge lærer, hvis navn er Hr. Walsh, kigger på mig, og er sikkert overbevist om at jeg ikke kan svarer pga. min samtaleførelse med Jess, jeg sender ham et stort smil.

”Hr. Walsh, du kan kalde mig Hannah jeg er ikke så formel….” små fnis lyder fra de andre elever ”Men siden du spørg, så er budskabet at alle mennesker har 2 sider, den gode og den onde, og alle bruger begge sider, men tit ser man kun den ene side af en personen, mens ens ven mor eller kæreste, ser den anden side hos den selv samme person, deri kommer moralen også at den side der vinder, er den side der stråler igennem for tilskuerne, som i dette tilfælde er publikum i et cirkus, hvilket er ret ironisk hvis du spørg mig!” jeg kigger udfordrende på vores lærer, der ser en smule måbende på mig, jeg sender ham et sidste smil og retter derefter min opmærksomhed mod Jess, velvidende at alle andres lægger på mig.

I husker nok løftet, ’For du er den bedste til alt hvad du giver dig til’ skolen var jo også noget jeg gav mig til, derfor er kun topkarakterer gode nok.

Klokken ringer endelig, jeg ånder lettet ud, Jess sender mig et smil.

”Der er nogen du skal møde, men først er du nød til at have Mr. Walsh, til at underskrive det her” hun rækker mig en af mine papirer fra bunken med et smil, jeg sukker endnu engang.

”Hvorfor uddeler de egentlig så meget lort?” mumler jeg og pakker mine ting sammen, mens det udvalgte papir stadigvæk lægger på bordet, Jess griner af mig, og begynder også at pakke sine ting sammen.

Med tunge skridt går jeg ned mod vores lærer, der afventede glor på mig, jeg sender ham en skæv grimasse og lægger papiret på hans bord.

”Gider du underskrive det her?” siger jeg ligegyldigt.

”Du imponerede mig i dag, men din attitude kunne du godt arbejde lidt med” smiler han og skriver hurtigt ’Mr. Walsh’ på papiret, jeg rynker kort mine øjenbryn.

”Min attitude fejler absolut intet, men en anden gang, så undgå at angribe mig fagligt i klassen, bare fordi jeg virker til at være optaget af noget andet!” jeg sender ham et ironisk smil og vender mig så mod Jess, som trofast venter på mig i døren, første dag og allerede en trofast hundehvalp i røven, det er sgu for fedt, jeg troede det ville blive sværere.

Resten af dagen gik hurtigt, jeg er allerede med i den populære gruppe, det viste sig at Jess faktisk styrede skolen, men det er en rolle hun efter i dag har mistet, men Jess er god nok, hun fik mig med, så nu holder jeg hende tæt, derfor tager vi også ud og shopper efter skole!

”Jess, jeg har seriøst brug for noget at drikke!” jeg glor bedende på hende og hun griner højt, så alle i den lille tøjbutik kigger på os, jeg sender dem et flabet smil og river Jess med ud.

”Okay så, Nandos er lige rundt om hjørnet kom!” hun river fat i min arm og trækker mig med.

Jeg kigger måbende på disken i Nandos da ekspedienten spørg hvad jeg skal have, jeg sukker kort, jeg dør jo ikke af det.

”En cola og noget salat” mumler jeg og kigger på Jess efter hendes bestilling, som hun hurtigt selv siger, da vi har fået vores mad sætter vi os på en af bænkene udenfor, og går i gang med at spise.

En flok piger og 5 virkelig kønne drenge kommer gående forbi os, og ind i selve bygningen, jeg kigger indgående på Jess og gør et nik mod drengene, hun sender mig bare et lumsk smil og ryster på hovedet, jeg trækker på skulderne og rejser mig, hvis hun ikke vil svare mig på hvem de er, så må jeg jo bare spørge dem?

Jeg smiler for mig selv, mens jeg endnu engang går ind i bygningen hvor de 5 drenge står ved disken, Sarahs ord lyder i mit hoved - du skal tage hvad du vil have, ingen skal stoppe dig – jeg tager en dyb indånding og løber en hånd gennem mit hår, mens et stort smil danner sig på mine læber, jeg skubber mig forbi de andre kunder, der står bag drengene i køen, med et smil lægger jeg en hånd på den lyshåret drengs skulder, han reagerer hurtigt og vender sig mod mig med et smil, jeg bider mig kort i læben, han har utrolig smukke blå øjne, der på en eller anden måde opsluger min bevidsthed som et stort hav.

”Øhh, undskyld mig, jeg skulle bare have fat i nogle servietter” smiler jeg, til min irritation lyder min stemme en anelse nervøs, men jeg går udfra at drengen ikke kunne høre det, eftersom han jo aldrig har hørt min almindelige selvsikre stemme, han sender mig i hvert fald et endnu større smil.

”Hey boys, i fylder fandme det hele, damen her vil gerne forbi!” siger han højt og nikker mod mig med det samme han har fået de andres opmærksomhed, jeg mærker hvordan jeg rødmer, nok mest fordi han på en måde lige har kaldt mig gammel.

Jeg kigger på den blonde igen, de andre kigger på mig hvilket rent faktisk af en eller anden grund gør mig utilpas.

”Undskyld mig blondie, kaldte du mig lige gammel?” jeg kiggede strengt på ham, og gjorde mit bedste for at holde min stemme på et snobbet niveau.

”Øhhh nej det var ikke ment på den måde, men jeg ved jo ikke hvad du hedder, så hvad skulle jeg ellers kalde dig?” han kiggede nervøst på de andre drenge, der med smil langsomt rystede på hovedet, jeg selv slog en klingende latter op.

”Du er meget velkommen til bare at kalde mig Hannah, hvis du vil da…” jeg smiler venligt til ham, og det nervøse i hans øjne forsvinder hurtigt.

”I orden Hannah, jeg er Niall” præsenterer han sig, de andre drenge griner højt, jeg vender mig undrende mod dem, og de prøver forgæves at holde deres grin inde.

”Godt at møde dig Niall, det kan være vi ses en anden gang, men jeg er nød til at smutte, min veninde venter derude” jeg gør et kast med hovedet ud mod Jess, som underligt nok sidder og snakker med nogen jeg ikke helt ved hvem er, eller jeg ved de går på skolen, men det er også det.

Jeg kigger udfordrende på de andre drenge, som endelig er stoppet med at grine, jeg griber nogle servietter på disken og vender mig om, alle drengene kigger afventende på mig, jeg skær en grimasse og går roligt forbi dem.

”Hey Hannah” kalder en af dem kort efter, jeg vender mig hurtigt om og kigger rundt på drengene, for at finde ud af hvem der kaldte, den sorthåret fyr smiler sødt til mig, mens den brunhåret træder et skridt frem mod mig med et smil, jeg kigger overrasket på ham.

”Vil du vide hvad det sjove var?” jeg nikker kort, lettere irriteret over han ikke bare kan komme til sagen, endelig forsætter han ”Vi er One Direction” han slår dramatisk ud med armene, jeg rynker kort panden og ryster så på hovedet, den brunhåret med krøllerne træder hen til os, med et kæmpe smil om læberne, ”Vi behøver ikke at præsentere os normalt, men måske skulle du google os, bare til en anden gang” lyder hans hæse og flabede stemme, endnu engang skær jeg ansigt og kniber øjnene sammen ”Så er i åbenbart ikke så store som I selv tror, vi ses nok engang Niall” jeg vender mig og går ud af døren og sætter mig tungt ved siden af Jess, som stadigvæk fører en samtale med personerne fra skolen.

Jess vender sig mod mig med et kæmpe smil, de andre retter også deres opmærksomhed mod mig, og noget siger mig at Jess har fortalt at hun nærmest tvang mig til at gå ind til drengene, jeg sukker.

”Det var ydmygende Jess.” mumler jeg, hun griner kort.

”Hvad fandt du ud af? Jeg skal nok fortælle dig resten så”

”Okay den blonde hedder Niall, han er utrolig sød faktisk, ham med det brune hår, ikke ham med krøllerne ham den anden han snakkede om at de var One Direction, mens ham med krøllerne er ekstrem flabet.” mumlede jeg en smule mut over det ikke helt var lykkes mig at finde ud af hvem de var. De andre griner højt, jeg kigger undrende på dem.

”Hannah babe, One Direction er et verdenskendt boyband, de er på toppen af alle hitlisterne, du har ret den blonde er Niall, ham med det korte hår er Liam, det brune hår er Louis, krøllerne er Harry, og ham med det sorte hår er Zayn… Desuden er Louis bedre kendt som min fætter, så du kommer sikkert til at se en del til ham!” jeg glor måbende på hende.

”Seriøst Jess, kunne du ikke have sagt det inden jeg gik ind for at dumme mig totalt foran et lorte boyband??” de andre kigger undrende på mig, men jeg sender dem bare et smil

”Nå vi må hellere se at komme videre” mumler en af fyrene fra skolen af, jeg tror nok han hedder Chad, men ikke hæng mig op på det, jeg sender dem alle et kærligt smil, inden de vender sig om og går.

Døren til forretningen går op, og ud kommer One Direction, jeg kigger strengt på Jess, hun kan lige vove på at kalde på sin utrolig lækre fætter, desværre har hun allerede hånden i vejret og drengene er på vej hen til vores bord.

”Så Hannah” griner krølle, når ja Harry, da han sætter sig ned ved siden af mig, Niall sætter sig overfor, Zayn ved hans side, også Liam og Louis overfor Jess, jeg sukker dramatisk højt, bare så de ikke var i tvivl om min utilfredshed ved deres tilstedeværelse.

”Drenge som i alle jo ved nu, så er det her Hannah, hun startede på skolen i dag og har virkelig taget alle med storm.” smiler Jess stort og sender mig et beundrende blik.

De kigger alle opmærksomt på mig, som om det er min tur til at sige noget, jeg smiler bare venligt til dem.

”Jeg kunne godt forstille mig det, men nu når hun sidder med nogle verdenskendte drenge er hun lidt stille er hun ikke?” griner Louis, jeg kigger strengt på ham.

”Okay kan vi godt komme os over at jeg ikke vidste hvem I var, og derfor valgte at dumme mig totalt meget foran alle?” spørg jeg flabet.

”Easy tiger, vi lægger det bag os, så snart du har givet os noget andet at huske dig for” griner Zayn

”Hvis jeg giver dig et blåt øje måske?” vrisser jeg, men de griner bare.

”Nu skal i passe på drenge, hun har kun været på skolen en dag, men det er alligevel allerede lykkes hende at sætte vores utrolig provokerende, men dog attraktive engelsklærer på plads, samtidig med hun har scoret størstedelen af drengene” griner Jess og kigger udfordrende rundt på drengene, jeg kigger undrende på hende, hvad snakker hun om med drengene?

”Så en kvindelig udgave af mig” griner Harry, de andre giver ham underligt nok ret, men jeg kan på ingen måde se sammenhængen mellem os.

”Tssk må jeg være fri….” mumler jeg kort og kigger op på Niall, der sidder med en slikkepind i munden, ”Niall, fordi du er så sød, som du nu er ikke? Har du så ikke en slikkepind mere?” spørg jeg med en sukkersød og tiggende stemme, Niall ryster hurtigt på hovedet, men rækker mig så sin slikkepind, som jeg hurtigt tager imod, og propper i munden.

Harry griner utrolig højt ved min side ”selvfølgelig har han en anden slikkepind, dette er måske bare ikke stedet at viser dig den” jeg slår ham forsigtigt på brystet med min håndoverflade.

”Jeg har lige fundet noget andet at huske dig for” griner Liam højt, de andre drenge der ellers havde siddet i en heftig aftale med Jess, kigger undrende på ham, ”Øhh ja Niall deler sin mad med hende? Det er sgu værd at huske?” de andre nikker og jeg fatter hat af det hele.

”Her Niall” jeg rækker ham igen hans slikkepind, som han hurtigt tager imod med munden, et grin undslipper kort mine læber.

”Okay forklar mig mad tingen!” jeg kigger rundt på drengene der ivrigt nikker.

Det ender med at det bliver Harry, som forklarer mig det med maden og Niall, og det viser sig at Niall er utrolig madglad, hvilket jeg godt selv kender til, men altså Niall deler aldrig sin mad med nogen, derfor var det ret underligt at jeg måtte smage hans slikkepind især når vi lige havde mødt hinanden, faktisk viste det sig at drengene var rigtig søde alle sammen, og utrolig snaksalige.

”Jess jeg ved ikke med dig, men jeg skal altså hjemad, klokken er seriøst snart 9?” jeg kigger rundt på de andre for at se om de er med på hvor lang tid vi egentlig har siddet og snakket, de nikker alle sammen, vi har seriøst snakket siden klokken 5, godt klaret alligevel.

”Vi ses nok engang drenge” smiler jeg og trækker dem alle ind i et hurtigt kram, alt det der nærkontakt er ikke rigtigt mig, inden jeg kysser Jess på kinden og vender mig for at gå hjem til det store tomme hus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...