Tiden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2013
  • Opdateret: 4 apr. 2013
  • Status: Igang
Alle mine tanker om tiden. Om hvordan den skræmmer mig, og hvad den betyder for os.

0Likes
0Kommentarer
419Visninger

2. Tiden

Af alt i  hele verden, er tiden det der skræmmer mig allermest. Jeg får sommetider, sådan nogle opvågninger, klarsyn om man vil, hvor det går op for mig, at tiden går. Jeg bliver så utrolig forskrækket, og ikke mindst rædselslagen. 
For jeg glemmer ofte tiden, og at den går. Den forsvinder ligesom bare i min bevidsthed, uden egentlig rigtig at gære opmærksom på sig selv. Den sniger sig så ind på mig en gang i mellem. 
Det er ofte, efter at jeg har oplevet noget, eller lavet noget som jeg har glædet mig til, i meget lang tid, at jeg får de her klarsyn. Efter en rejse, eller en tur til en by. Når jeg så sidder i bilen på vej hjem, eller i flyet, eller i bussen, så går det op for mig, at det er ovre. At tiden har ædt det væk. Jeg bliver pludselig helt bevidst om mig selv, på en meget skræmmende måde. 
Jeg har lagt mærke til en ting. Det er når jeg er hjemme i mine egne trygge rammer, at jeg nyder det hele allermest. Og det er som om, at det at glæde sig til noget, næsten er det bedste ved det hele. At se frem til noget. Nu må det ikke forståes som at, jeg ikke nyder at opleve ting. Jeg elsker at rejse og se nye ting, men jeg bliver altid så trist til mode, når det går op for mig, at tiden er gået. At det er ovre. At det nu også bare er et minde.
Men tiden går, selvom jeg til tider ikke vil have det. Det går så utrolig hurtigt. Jeg får simpelthen stress. Når jeg tænker tilbage på mit liv, så synes jeg alt er gået så hurtigt. Der er så meget jeg ikke har nået endnu, så meget jeg burde have nået, så meget der skal nås. 
"Og jeg er allerede seksten." 

Sådan tænker jeg. Jeg ved godt, at jeg i princippet har hele livet foran mig. Men sådan føles det ikke. Jeg kan ikke lade være med at tænke, på al den tid der allerede er gået. Den vil aldrig komme igen. Og det er lige præcis dét. Det er lige præcis dét, der skræmmer mig sådan ved tiden. For den kommer ikke igen. Spildt tid, kan jeg ikke få igen på en eller måde. Vi bliver sat her Jorden, med et vidst antal timer foran os. Alle sammen forskellige. Tiden er definitiv. Ligesom døden. Det er vores opgave at udnytte vores tid, så godt som muligt. Eller som vi nu selv vil. 
Vi danser sådan en underlig dans med tiden. Leger en irriterende leg med den. For sommetider ønsker vi at den vil gå hurtigt. At den vil løbe afsted. Så vi kan komme hen til dér hvor vi gerne vil hen. Eller måske bare fordi vi keder os grænseløst. Og sommetider vil vi ønske, med hele vores hjerte og sjæl, at vi kunne stoppe den. Holde pause lige nu her. Bare lige stoppe op og nyde øjeblikket. Men det kan vi ikke. For tiden løber afsted, med samme fart som altid, uden at tage hensyn til os. 
Tænk hvis tiden ikke var her. Så ville vi svæve i et tomrum, ude af stand til at værdsætte noget som helst. For selvom jeg på mange måder hader tiden, og hvad den gør ved mig, så kan jeg også se, hvad den gør af gode ting. Tiden sætter en byrde på vores skuldre. Tvinger os til at nyde det vi oplever. For tænk hvis tiden ikke var her. Eller vi havde uendeligt af den. Hvordan kunne vi så værdsætte noget? Der var ikke noget der ville betyde noget. Eller jo, det ville der, men ikke på samme måde. Vi ville have tid nok. Vi skulle nok få tid til alt det vi ville. Nå det hele. Men nu, hvor tiden er her, bliver vi nødt til at pririotere. Udnytte vores tid, så godt som muligt. 
Tiden går jo faktisk hånd i hånd med døden. De er meget ens, på mange måder. Tiden er broen hen til døden. Tiden følger os på vej, til det sted vi alle ender. Derfor er det måske også, at tiden er så skræmmende. Fordi den leder os direkte i døden. 
Når vi er små vil vi så gerne blive ældre. Vi glæder os til at vi igen fylder år.
Tiden følger med alder. Alder følger med tiden. Fødselsdage, er den årlige reminder, om at tiden går. Lige for øjnene af os.
Jeg har travlt. Jeg ved ikke hvornår min tid er løber ud. Men jeg tror ikke det er sundt at tænke sådan. At, alt vi gør, skal betyde noget. Det skal være vigtigt for os. For hvor ville være der meget, der pludselig ville være spild af tid. Og så måske alligevel ikke. Måske er livet bare indrettet sådan. Noget skal være dårligt, før noget kan være godt. Noget skal være spild af tid, før vi kan vide hvad der betyder noget, og er væsentligt. 
Eller måske skal vi bare lære at nyde hvert øjeblik. Selvom vi måske tænker det er spild af tid. Så skal finde det gode ved lige præcis dét øjeblik. Så kan det være vi finder ud af, at øjeblikket ikke var så spildt alligevel. 
Jeg ved det ikke. I sidste ende, kan det godt være, at jeg ikke skal tænke så meget over tiden. At  jeg bare skal glide med, og nyde livet. Ikke tænke på imorgen, men bare være taknemlig for idag, og alle tidligere dage.
Men en ting er sikkert. Tiden skræmmer mig mest af alt i hele verden. Tiden, og så store biller. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...