6.B

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2013
  • Opdateret: 20 jan. 2014
  • Status: Igang
6.B er en ufattelig vanskelig klasse. De bliver tit uvenner og er meget stædige alle sammen. Pigerne og drengene hænger ud sammen i parken, på stranden og i byen. Men der er vanskelige problemer som venter.

0Likes
0Kommentarer
177Visninger
AA

8. Ensomhed

Emilie sad hjemme og græd. Det havde været en forfærdelig dag! Hun havde fået skæld ud af sin mor, men hendes mor havde også forstået hende. "Du må love mig, Emilie, at du aldrig går med til noget Akira finder på, igen?" Emilie's mor holdt om hende. Men Emilie var opløst i gråd. Hun rev sig fri af sin mors greb og løb ind på sit værelse. Hun låste brutalt døren og smed sig på sengen. "Emilie?" hendes mors stemme kunne høres udenfor. Nu lod Emilie alt sin tristhed og vrede gå ud over sin mor. "Skrid med dig! Du fatter INTET!" skreg Emilie og græd endnu mere. Emilie kunne høre at hendes mor gik væk. Hun fandt dagbogen frem. Der var længe siden hun havde skrevet i den.

 

Det må være forfærdeligt at være Akira lige nu! Jeg ved at Thea's mor har ringet til Akira's mor, og Akira har sikkert fået stuearrest eller værre. Det var virkelig en frygtelig dag idag... Hvorfor gik vi overhovedet med til det her? Hvorfor skal Akira altid bestemme alting? Min mor har netop sagt igår at jeg skulle til at gå med briller. Men det behøver jeg ikke? Jeg vil ikke være mere udenfor end jeg er! Faktisk kunne det være rart hvis Akira kom til at se dum ud fordi hun skulle gå med bøjle eller sådan noget, ikke fordi jeg har noget imod det.

Jeg fatter ikke Caroline, hun går sammen med Malle, Rikke og Sarah og skælder Akira ud for at kalde mig tykke Caroline. Og så har hun selv sagt at jeg slet ikke burde eksistere? Caroline er næsten ligeså slem som Akira. Imorgen starter der en ny pige i klassen. Hun hedder vist Anatasjia. Hun kommer fra Tyrkiet. Jeg håber ikke at de andre begynder at drille hende. Jeg tror at jeg vil advare hende mod Lucas og Akira. Hvorfor siger man altid Lucas først? Nok fordi han er dreng? Lucas og Akira er jo ikke kærester? Nå...Det kan også være lige meget.

 

Akira sad og kiggede i gulvet imens hendes mor skældte hende ud for at have løjet for dem, og at de nok ikke ville stole på hende så meget nu. "Sådan noget havde jeg ikke troet om dig Akira..." Akira's mor var næsten ved at græde. "Jeg troede at vi kunne stole på dig!" Akira kiggede grædefærdigt på sin mor. "Jamen jeg TALER sandt! De sagde altså ja til det!" græd Akira panisk. Akira's mor ringede til Emilie's mor. "Ja, hej..." startede Akira's mor så. "Ja, altså det der skete i dag skal vi lige have på det rene...De andre piger sagde ja til at gå med Akira?" spurgte Akira's mor. "Okay, godt...Men så er det jo noget helt andet...Men så er de jo selv ude om det?" sagde Akira's mor. "Så syntes jeg ikke at Akira skal have hele skylden, hvis de andre selv var med til det!" Akira's mor lagde på. "Akira, du må passe mere på med sådan nogle ting, det må du ikke få de andre til..." Men nu kunne Akira ikke bære på hemmeligheden mere. Ingen havde fået den at vide, hun havde ikke tænkt på den i lang tid! "Lucas truer mig!" skreg hun. "Med hvad dog?" Akira's mor lød helt forskrækket. "Han siger at hvis jeg ikke gør hvad han siger så vil jeg komme til at fortryde det..." græd Akira. Tænk at hun virkelig sagde det? For det var jo løgn! Men hun ville ikke have hele skylden, og folk troede mere på  hende end på Lucas!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...