I want to have a baby with you ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2013
  • Opdateret: 25 aug. 2013
  • Status: Færdig
Cecilia på 18 er kærester med Louis Tomlinson på 19. De har et fantastisk forhold og har kendt hinanden altid. Først var de bedstevenner, men for 1,5 år siden fandt de sammen og blev til Couis, det par alle fans elsker, men vil de stadig det når de finder ud af at hun er gravid? Hvordan vil drengene, forældre og ikke mindst pressen tage det? Og er Louis og Cecilia overhovdet klar til at blive forældre?

40Likes
46Kommentarer
4669Visninger
AA

15. Wait, What, Now!

Liams synsvinkel

Der sad hun, gravid, for tynd, knækket og hvor blødte mit hjerte bare da hun sad der og fortalte sin historie om de sidste 2 uger. Om hvordan hendes mor var død i en bil ulykke og hendes fars liv hang i en tynd tråd af samme grund. Aldrig havde jeg forventet noget så slemt, Cecilia snakkede aldrig om sine forældre, så at høre om dem nu var på en måde spændende men også meget sørgeligt.

Jeg følte det som om jeg lærte en helt ny side at Cecilia at kende, den hvis forældre der aldrig forstod hende og alle de forventninger der var til hende.

Selvom hun ikke sagde det, kunne jeg se på hende at det var svært at snakke om hendes forældre. Selvom jeg godt vidst hun stolede på os, var det rart lige at få det bekræftet i det igen. For jeg var begyndt at tvivle en smule da hun bare smuttede uden at sige noget.

Grunden til at hun havde brug for en pause sagde vel så også sig selv, Harry så også ud til at være faldet lidt ned nu han vidste hvorfor hun gjorde det. I starten havde været virkelig pissed på Cecilia fordi hun bare var gået fra Louis, de var meget beskyttende overfor hinanden. På hele turen herud sad Harry og lavede vrede blikke ned mod sine hænder som om han var sur på dem.

Af en eller anden grund syntes han også det var Cecilias skyld at Louis var endt på hospitalet. Han havde prøvet at forklare os det, noget med at hvis hun aldrig havde efterladt det brev ville han aldrig være løbet efter hende og derfor skadet sin fod. For mig gav det ingen mening, men okay.

Der var ingen af os andre som var direkte sure på Cecilia, heller ikke før hun havde givet sin forklaring og hvis der var gået lidt længere tid ville Harry også være kølet lidt ned. Vi kendte alle hende godt nok til at vide hu havde haft en god grund, men vi var nok lidt skuffede og irriterede over hun ikke havde fortalt hvorfor.

Da hun nåde slutningen af historien var hendes øjne blevet røde og blanke, hende skuldre bevægede sig i en lydløs hulken og hun havde trukket benene så godt op under sig som hun kunne for hendes mave.

Der var ingen af os der sagde noget vi sad alle bare og stirrede på hende, der var ingen af os som nogensinde havde set hende græde og lige nu var hun så tæt på det som overhovedet muligt. Heldigvis havde vi Niall som hurtigt kom til sig selv og hev hende over til sig og gav hende et rigtigt 'Horan Hug' som fansene havde døbt det.

Det var dråben og Cecilia begyndte at tudbrøle ned i hans skulder. Niall vuggede hende bare langsomt frem og tilbage mens han hviskede trøstende ord og kørte hånden op og ned af hendes ryg. Forsigtigt hev han hende op og sidde på hans lår så han kunne holde rigtigt om hende.

Resten af os sad bare og stirrede på dem, på den anden side kunne vi heller ikke gøre noget for at hjælpe lige nu. Jeg tror at vi alle gerne ville gå derhen og kramme med, men Cecilia så bare så skrøbelig ud og lignede en der ville blive knust under det mindste pres.

Vi måtte hellere få lidt føde i hende igen og overtalt hende til at snakke med Louis, samtidig skulle vi også have fortalt hende at Louis var på hospitalet. Bare ikke lige nu, hvis jeg kendte Cecilia ret, hvilket jeg er ret sikker på jeg gør, så er jeg sikker på hun ville få skyldfølelse over det og det kunne vi slet ikke have, med den skrøbelige tilstand hun var i lige nu.

Heldigvis havde vi taget mad med, for vi havde regnet med at spise her. Pizza til os og salat til Cecilia, hun skulle jo spise sundt. Gravid og alt der, måske var jeg ikke den største ekspert på det punkt, men lidt kan jeg da. Mest det der med ingen drikkeri, spise sundt og ingen tur i ruchebaner. Jeg havde da læst et par bøger omkring at have en baby, efter at de fortalte os de skulle have to, men de sagde intet om før barnet er kommet til verden.

"Cecilia, nu smutter vi lige ud og henter maden, du skal have noget at spise og hvad vi kan se så trænger du til noget lidt sundere."

Vi rejste os, Niall blev siddende og krammede hende, og gik ud til bilen. Det var meget godt at der ikke var nogen paparazzier herude, for det kunne Cecilia ikke klare lige nu. Og hvis vi ikke fortalte dem hvad der skete, ville de bare finde på en masse historier selv.

Da vi kom ind igen var Cecilia gået ind på toilettet, for som hun sagde: Jeg ligner sikkert noget der er løgn."

Helt ærligt var det vel rimelig ligegyldigt hvordan hun så, vi har set værre. Men hun skulle da selv have lov til at bestemme om hun ville skifte. Det kunne selvfølgelig også være at hun ville tørre sine øjne, så det ikke lignede at hun lige havde grædt. Det kunne jo også være at hun bare skulle på toilet, det var vist noget med at gravide skulle meget på toilettet.

Vi begyndte at pakke maden ud, Niall ville ikke have sin pizza opvarmet igen, det havde han ikke tålmodighed til, så vi Zayn gik ud med de tre andre pizzaer og smed dem i ovnen. Vi andre sad bare i vores egne tanker, sikkert om det samme, og ventede på vores pizzaer blev klar.

Da Cecilia kom ind igen så hun bedre ud. Nyt tøj uden pletter, håret var børstet og øjnene var ikke røde mere. Hun satte sig i sofaen igen, snuppede sin salat og gav sig til at små nippe til den. Hun sagde ikke noget, men hun måtte have lagt mærke til tavsheden og rejste sig igen. Denne gang for at hente en film og satte en gyser på. Normalt ville hun have sat en komedie på, men det passede ikke rigtig til situationen at sidde og grine over en film.

Zayn kom ind med pizzaerne igen, gav os en hver og satte sig selv igen. Alle var helt opslugte at filmen så ingen andre lagde mærke til at Cecilia rejste sig og gik ud på toilet. Jeg lagde heller ikke noget særligt i det, gravide skulle jo meget på toilet, så jeg fortsatte bare med at se TV

Lige pludselig lød der et råb fra toilettet samtidig med et skrig fra Tv'et, vi fløj alle op og skyndte os alle hen til toiletdøren. Vi bankede alle på og råbte hun skulle åbne døren. Efter lidt tid kom Cecilia hen til døren og fik låst op. Hun kiggede bange på os og åbnede munden for at sige tre ord jeg virkelig ikke havde forventet

"Vandet er gået."

"NU!?"

"Nej igår! Jeg ventede bare på at nogen kom forbi så jeg kunne sige det, ja forhelvede nu!"

Harry og Zayn fik hurtigt fat i hende og sat hende ud i bilen, mens de snakkede beroligende til hende. Ikke at det gav nogen mening for de lød selv helt vildt paniske, så de gjorde hende sikkert bare mere urolig. Niall var smuttet ind i stuen, sikkert for at hente et eller andet. Jeg prøvede at ringe til hospitalet, men der var intet netværk herude. Så jeg fulgte hurtigt efter de andre og satte mig ind på førersædet.

Zayn og Harry sad omme bagved, med Cecilia imellem sig. Hun så meget bange ud og hyperventilerede, drengene prøvede på at få hende til at slappe af men det hjalp ikke. Jeg vente mig rundt og fik hende til at se mig i øjnene

"Cecilia prøv at følg min vejrtrækning, kom nu du kan godt"

Jeg begyndte at trække vejret langsommere og det samme gjorde Cecilia. Til sidst var det kun en smule hurtigere end normalt.

Endelig kom Niall løbende, han satte sig ind ved siden af mig med hans pizza. Jeg kiggede bebrejde på ham, men han trak bare på skuldrende. Til sidst opgav jeg og kørte lidt for hurtigt tilbage mod byen.

Jeg havde givet Niall besked på at ringe hospitalet op så snart han havde forbindelse igen. Han fik endelig ringet op da vi var ca. 30 minutters kørsel fra byen. Imens vi havde været ved Cecilia var det blevet mørkt udenfor, så der var ikke så mange biler da vi nåde byen. Det var et held for jeg tror ikke jeg ville have haft selvbeherskelse nok til det.

Da vi ikke var mere end 15 minutter væk fra hospitalet bøjede Cecilia sig stønnede frem. Vi andre blev med det samme bekymrede, Zayn og Harry trak hende langsomt tilbage igen og spurgte hvad der var galt og om hvad de kunne gøre.

"Ikke. Ikke noget. Bare et. Bare et Ve."

Det fik dem ikke til at slappe af men bare til at skynde mere på mig. Jeg kiggede en ekstra gang efter andre biler og trykkede speederen lidt mere i bund. Lige pludselig lød der sirener bag os og jeg kunne se det røde og blå lys blinke i bakspejlet. Jeg begyndte at bande for mig selv og trak ind til siden. Det her havde vi forfanden ikke tid til!

Det kom en politibetjent op til mit vindue, men jeg åbnede døren og hoppede hurtigt ud. Betjenten begyndte med det samme at snakke om hvor hurtigt jeg havde kørt og hvor dyrt det ville blive og alt det der, han havde tydeligvis ikke opdaget at der sad en fødende kvinde omme bagved.

"Du ligner en meget fornuftig ung mand, du burde da vide hvor slemt det kan gå! Og i har en gravid med? Hvad nu hvis det går galt?"

"Prøv nu at hør! Det er grunden til at i køre for stærkt! Hun er ved at føde og skal på hospitalet lige med det samme!"

Det fik ham til at kigge chokeret på mig og bagefter kigge ind af døren og om bagved en ekstra gang. Han begyndte at bange og gjorde tegn til at jeg skulle hoppe ind i bilen igen. Det skulle han ikke sige 2 gange!

"Hold jer bag os, så følger vi jer hele vejen."

Fint med mig, bare vi komme af sted nu. Politibilen overhalede os og hurtigt fulgte vi efter. 10 minutter efter var vi ved hospitalet og var på vej ind med Cecilia.

Jeg vendte mig rundt og nikkede til betjentene som havde hjulpet os, de nikkede tilbage og kørte så deres vej igen.

Hurtigt fulgte jeg efter de andre som var ved at hjælpe Cecilia op i en hospitalsseng. Lægerne tog hende med ind for at se hvor langt hun var i fødselen, vi andre satte os over i ventelokalet og begyndte bare at stirre ud i luften, endnu engang.

------------------------------------------

Yup Yup!

Jeg nåde mit mål på 40 der havde den på favorit! I aner ikke hvor glad jeg er lige nu!
Desværre er vi ved at nå sidste kapitel af movellaen :'( Jeg ved ikke om jeg har fået det sagt men jeg har beslutte mig for at lave en 2'er den kommer til at handle om opdragelsen af børnene :D Resten er stadig en hemmelighed.

Havde i regnet ud hvad der var galt? Hvad syntes i om kapitlet? Kommer fødslen til at ende godt? Og Når Louis og Cecilia blive venner igen?

Peace From Mia!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...