I want to have a baby with you ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2013
  • Opdateret: 25 aug. 2013
  • Status: Færdig
Cecilia på 18 er kærester med Louis Tomlinson på 19. De har et fantastisk forhold og har kendt hinanden altid. Først var de bedstevenner, men for 1,5 år siden fandt de sammen og blev til Couis, det par alle fans elsker, men vil de stadig det når de finder ud af at hun er gravid? Hvordan vil drengene, forældre og ikke mindst pressen tage det? Og er Louis og Cecilia overhovdet klar til at blive forældre?

40Likes
46Kommentarer
4666Visninger
AA

4. Little Things I Love With Her

Louis's synsvinkel

Drengene kikkede spændt på mig, men fordi jeg til tider kan være så træls trak jeg den rigtig meget ud.

Nu forstod jeg hvorfor TV værter altid gør det, det er jo skide sjovt!

"Orgh kom nu Louis, vi gider ikke sidde her til efter hun har født!"

Det var Niall der brød ind, han var altid så utålmodig. Det fik de andre og mig til at bryde ud i vores grin som passede lige så godt sammen som vores stemmer eller det siger Cecilia i hvert fald. Til det havde jeg bare svaret at hendes stemme passede mindst lige så godt ind.

"Okay okay drenge nu skal i høre. Vi får en pige."

Drengene begyndte at juble og lykønske os helt vildt. Cecilia havde allerede regnet ud hvad jeg ville så hun spillede bare med og sagde tak. Endnu en ting jeg elsker ved hende, hun forstår mig af og til bedre end mig selv. Selvom vi skændes af og til så er det kun fordi vi minder så meget om hinanden, så vi bliver hurtigt venner igen. Vi siger ikke undskyld, det er vi begge for stædige til, men en af os kommer med en plat joke som man ikke andet end kan grine af, så laver vi en pudekamp og var venner igen.

"Okay drenge rolige nu! Der er mere."

Drengene rynkede brynene og med et forvirret ansigtsudtryk satte de sig tilbage og blev straks mere alvorlige igen. Det var rimelig komisk at se hvordan deres humør skiftede sammen, som om de var fire dele af en krop. Det var nok det Cecilia havde prøvet at forklare mig og som jeg ikke havde forstået. Normalt var jeg jo en del af det. Min mund fik jeg til at se alvorlig og en smule trist ud, samtidig gjorde jeg mine øjne triste. Jeg kiggede ned, tog en dyb indånding og bed mig lidt i læben. Cecilia fulgte mit eksempel og så meget ked ud af det. Hendes blik var meget sørgeligt og hvis jeg ikke havde vidst det var skuespil ville jeg have været bekymret. Jeg trak været dybt ind og pustede langsomt ud igen.

"Nu er det sådan at..."

Jeg bed mig hårdt i læben og lod som om jeg var ved at græde. Lidt dramatisk er man jo, Cecilia gjorde præcis det samme og jeg var sikker på at jeg så et par tårer der rendte ned af hendes øjne. Hun var virkelig god! Jeg var tæt på at smile, men tog mig hurtigt i det og fortsatte med at spille ked af det. Mens jeg kiggede ned tog jeg en sidste dyb indånding og startede forfra.

"Nu er det sådan at vi også skal have en dreng!"

Min stemme var lav til at starte med, men endte næsten med at råbe. På samme måde ændrede mit ansigtsudtryk, fra at være ked af det til at smile over hele ansigtet. Drengene kiggede først sørgeligt på os og så var det som om de opfangede beskeden og hoppede endnu engang op og gav os et kram til. Vi var alle helt oppe og køre, vi sad og snakkede højt da Cecilia brød ind ved at pifte. En ting jeg var vildt jaloux på at hun kunne, det var så sejt! Hun havde prøvet at lære mig det men jeg fungere bare ikke til det. Så til sidst havde jeg givet op og måtte leve med at hun bedre end mig til det. Vi vendte alle vores blik over på hende. Hun smilede og så var det at jeg kom i tanke om at drengene skulle have at vide de skulle være med til at vælge navne.

”Fordi i bliver så stor en del af børnenes liv, syntes vi også det kun er fair i får lov til at være med til vælge navnene.”

Niall hoppede op af sofaen og jublede med armene over hovedet som om han lige havde vundet i lotto. Harry smilede stort til os, jeg vidste at det var en stor drøm der lige gik i opfyldelse der. Mig og Cecilia havde også aftalt, at drengens mellemnavn skulle være Edward. Det fortalte vi senere, de kunne sikkert ikke klare flere overraskelser lige nu. Så ville de da først få et hjertestop og det kunne vi jo ikke have vel? De skulle jo hjælpe med at skifte bleer og så videre. Måske ville jeg også savne dem en smule, ej driller bare, ville slet ikke savne dem. Fornem ironien.

De andre begyndte at grine og kom med en hel masse navne. Lucia, Angel, Sunshine, Mason, Alex det var bare nogen af de navne der kom. Forslagene blev mere og mere underlige og til sidst forslog Zayn også sit eget navn. Det fik de andre til at stirre underligt på ham, han trak på skuldrene, smilede skævt, vi andre begyndte at grine og ryste på hovedet af ham.

Det var heldigt at Cecilia har sådan et overblik, ellers ved jeg ikke hvad der var sket. For hun kunne holde styr på os fem bedre end Poul og Simon tilsammen. Så hun ville sikkert også kunne overskue tvillingerne, det var jeg sikker på. Hun piftede igen og igen kiggede vi alle sammen over på hende igen. Alice rystede på hovedet og smilede skævt ad os.

”Prøv og hør, vi har brug for en plan. Vi skal have skrevet navnene ned, så kan vi stemme og man må ikke stemme på ens egne forslag. Du har 3 stemmer ved pigernes navne og 3 ved drengenes. Så skriver du 1 ved det navn du helst vil have, 2 ved det næste og så videre.”

Hun nikkede bestemt, for at vise at sådan blev det og dermed basta. Vi begyndte alle at nikke med for at vise vi var enige, for vi vidste alle når hun var i det humør og nikkede på dem måde, var hun næsten umulig at få til at ændre mening. Det var jo også en meget god idé, lidt kompliceret men det passede vist også til hvordan fremtiden ville blive. Fordi vi ikke lige kunne finde på nogle rigtig gode lige nu, aftalte vi at mødes dagen efter.

Da drengene var taget hjem sad mig og Cecilia bare og så TV mens vi spiste vaniljeis fra bøtten af. Så smager det bare bedre! Jeg havde lige taget en ordentlig mundfuld is i munden da Cecilia springer op og løber ud mod toilettet. Hurtig er jeg efter hende, hun skulle sikkert kaste op eller sådan noget. Men da jeg kom derud rodede hun rundt nede i en af vores blyant og kuglepens skuffer. Ja sådan en har vi på badeværelset! Vi har også en på soveværelset, en i køknet og til sidst en i stuen. Vi har det med at få dem væk så vi har mindst hundrede og jeg overdriver ikke. Samtidig er jeg sikker på at hvis vi kikkede under hynderne i sofaen og mellem hynderne ville vi finde mindst tyve. Det jeg ikke forstod, var hvorfor hun ikke kikkede i den i stuen, men da hun hev en meget speciel kuglepen frem forstod jeg. Hendes specielle kuglepen. Den hun skrev meget vigtige ting med, hun mente at den bragte hende held, det havde vidt noget at gøre med et 10-tal hun havde fået i en afsluttende prøve i et fag hun ikke havde læst til og som hun var lort til. Læreren havde vist troet hun havde snydt eller sådan noget. Normalt er hun meget realistisk og tror ikke på held eller magi, men lige præcis hendes kuglepen tror hun på. Hun skubbede sig forbi mig og gik hurtigt ind i stuen hvor vores papir var, tog et stykke og lagde sig ned på gulvet. En sær detalje ved hende jeg elskede. Når hun først var begyndt og havde en idé førte hun den ud i livet og blev helt opslugt af det. Samtidig arbejde hun bedst mens hun sad eller lå på gulvet, jeg havde tit båret hende ind i seng når hun er faldet i søvn på gulvet for at have glemt tiden og arbejdet til sent ud på aften. Så jeg satte mig bare til at se TV og spise is igen, hun ville vise mig det når hun blev færdig.

Efter at have zappet rundt, set en eller anden film som jeg aldrig rigtig fangede navnet på og Cecilie havde hentet en blyant og farver, kom hun med endnu et udbrud og hoppede op til mig i sofaen. Derefter kunne jeg ikke se andet end et par streger hist og her, hun havde presset en tegning op mod min næse. Nogen gange var Cecilia ligesom et lille barn og blev alt for ivrig. Det var lidt sødt, hvem prøver jeg at narre, Meget sødt. Jeg begyndte at grine og tog tegningen ud af hendes hænder og holdt den lidt længere væk, så jeg rent faktisk kunne se hele tegningen på en gang. Da jeg så selve tegningen begyndte mine læber automatisk at glide op i et stort smil. Hun havde tegnet det nye børneværelse og ret så detaljeret. Hun var en ekstremt god tegner og har flere gange overvejet at blive arkitekt, uanset hvad ville jeg støtte hende. Hun havde både tegnet det set oppefra og fra døren af. Der var 2 senge, men selve værelset var på en måde delt i midten. Sorte farver til venstre og hvide til højre. Det var rigtig pænt og stilrent. Selvfølgelig ville der komme massere af bamser og legetøj, men til det var der to store kufferter. Forsigtigt lagde jeg tegningen på bordet og overfaldt Cecilia med et stort kram. Hun begyndte at grine og rakte ud bag sig, desværre regnede jeg ikke ud hvad hun ville før hun allerede havde slået mig med puden.

”ORGH! Det gjorde du bare ik-ke.”

Jeg sagde det på en rigtig diva måde og mens hun var ved at dø af grin fik jeg hurtig fat i en anden pude og slog ud efter hende. Vi havde valgt nogen store og bløde puder, fordi vi vidste at vi op til flere gange ville ende i en pudekamp. Da vi var ude og vælge puderne havde vi faktisk startet en pudekamp i butikken som fik os smidt ud. Bagefter fik vi Harry til at gå over og købe puderne for os, for vi fik forbud mod at komme der det næste halve år. HEY! Den tid var jo gået nu. Fantastisk! Vores pudekamp fortsatte indtil Cecilia løb ud på toilettet igen. Denne gang for at kaste op.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Wow! Havde ikke troet at jeg ville udgive så tidligt igen, men jeg er lidt fantastisk jeg ved det ;D

Hvad tror i navnene bliver? Har i nogle idéer? Skal jo have en hel liste med navne x3

 

Pease From Mia :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...